* * *
Medlemmer
Statistik
  • Total antal indlæg: 15981
  • Total antal emner: 1403
  • Flest online idag: 87
  • Flest på samme tid: 479
  • (21, September 2024 - 03:32)
Brugere online
Besøgende: 0
Gæster: 36
I alt: 36

Forfatter Emne: Kernekraftusikkerhed  (Læst 26037 gange)

John Larsson

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 979
    • Vis profil
Kernekraftusikkerhed
« Dato: 08, Juni 2011 - 23:16 »
Morten skrev i en anden tråd:

"Fukushimaværkets reaktorer er af typen BWR, som mht. sikkerhed fx er langt ringere end den PWR-type, vi også har set totalhavarere i USA (TMI-2 1979)."

Ville det have gjort nogen forskel, når reaktorerne med kølesystemer ikke er sikret mod at være "neddykket" i en halv time eller mere?


Morten Jødal

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 4.596
    • Vis profil
Sv: Kernekraftusikkerhed
« Svar #1 Dato: 08, Juni 2011 - 23:56 »
Morten skrev i en anden tråd:Ville det have gjort nogen forskel, når reaktorerne med kølesystemer ikke er sikret mod at være "neddykket" i en halv time eller mere?

Det mener jeg det ville - i form af et langt mindre udslip i den umiddelbare fase. Muligvis ikke mht. slutresultatet for selve værket.

Min viden om jordskælvssikring er ikke stor nok til at afgøre, om der overhovedet kan bygges "sikre" A-kraftreaktorer i et jordskælvstruet område. Men også på det område er min tillid til japansk teknologi blevet rystet.
Vi havde nok alle - europæere og amerikanere så vel som japanere - overset den ekstra store skade, som en tsunami efter et jordskælv kan give. Der var tilfældigvis ikke mange i det 20. århundrede. Men ordet "tsunami" er dog af japansk oprindelse (betydningen er "havnebølge" og kommer af, at bølgen kun bliver stor ved kysten, ikke ude på havet), og 79% af alle tsunamier rammer Stillehavet. De burde derfor medregnes som risikofaktorer ved kystnære anlæg med 30-50 års levetid. Og naturligvis især, når konsekvensen af et nedbrud er så voldsom som i et A-kraftværk.

Men forøvrigt vil jeg gerne understrege, at i "den bedste af alle verdener" mener jeg nok man kunne bygge sikre A-kraftværker. Men denne verden ville ikke rumme mennesker, især ikke virksomhedsledere og beslutningstagere!  :o
Jeg må minde om, at i alle "de tre store" A-krafthavarier - TMI-2, Tjernobyl og Fukushima - forsøgte de ansvarlige at skjule problemernes omfang i de første dage. Mindst i de to sidste tilfælde har dette kostet - eller kommer til at koste - mange menneskeliv.
Mvh. Morten Jødal

John Larsson

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 979
    • Vis profil
Sv: Kernekraftusikkerhed
« Svar #2 Dato: 09, Juni 2011 - 07:18 »

Vi havde nok alle - europæere og amerikanere så vel som japanere - overset den ekstra store skade, som en tsunami efter et jordskælv kan give. Der var tilfældigvis ikke mange i det 20. århundrede.

Der var i hvert fald nok til at jeg læste om tsunamier og hvordan de opstår langt før de japanske kernekraftværker blev taget i drift. Det var i den sidste halvdel af 1950'erne. Når jeg skrev at ulykken var forudsigelig (i en anden tråd), var det netop fordi man under de 40-50 år kernekraftværket forventedes være i drift, måtte forvente at den japanske Stillehavskyst ville rammes af en tsunamibølge. Man må skelne mellem jordskælvsikring og tsunamisikring. Selve jordskælvet klarede de japanske kraftværker fint, selv om skælvet var ekstremt stort. Hvis et stort jordskælv rammer selve pladsen hvor en stor bygning som en reaktorbygning er beliggende, tror jeg ikke at der er nogen kraftværker der ikke beskadiges alvorligt, men den risiko er nu forsvindende lille. Den bedste "tsunamisikring" af et kernekraftværk er naturligvis at bygge det steder hvor tsunamier ikke kan komme. Selv på den japanske Stillehavskyst er der mindre udsatte steder, og et kernekraftværk behøver ikke at ligge ved havet! Jeg havde regnet med japanerne havde placeret deres kernekraftværker på tsunamisikre steder, men jeg kan forstå at andre kernekraftværker derovre også er udsat for en betragtelig tsunamirisiko. Så, også jeg er lidt skuffet over japanernes formåen her! Det der skete efter tsunamiulykken, kriseledelsen, var heller ikke godt. Det japanske samfund er godt nok "vestligt", men det er meget lukket. Jeg tror dog ikke at man skal forvente at et alvorligt kernekraftuheld, fx i Nederlandene, hvor netop Danmark er meget udsat mht vindretningen, ville omgives med total åbenhed; frygten for panik er tit større end frygten for det skete!

Morten Jødal

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 4.596
    • Vis profil
Sv: Kernekraftusikkerhed
« Svar #3 Dato: 09, Juni 2011 - 08:26 »
Jeg tror dog ikke at man skal forvente at et alvorligt kernekraftuheld, fx i Nederlandene, hvor netop Danmark er meget udsat mht vindretningen, ville omgives med total åbenhed; frygten for panik er tit større end frygten for det skete!

Nej, jeg tror heller ikke der ville være total åbenhed. Og jeg tror også den danske ansvarlige minister i situationen ville være klar til at give sine embedsmænd mundkurv på i den indledende fase for at hjælpe de europæiske naboer, så vi umiddelbart kun ville få almindelig presseomtale og ingen handling.

Hertil skal bemærkes, at i tilfælde af et reaktornedbrud er det udslip, der akut er mest alvorligt, I-131 - radioaktiv iod med en halveringstid på 8,04 døgn.
Da iod samler sig i skjoldbruskkirtlen, hvor grundstoffet indgår i et hormon (som det eneste sted i kroppen), består en forebyggende behandling i at lade de udsatte spise tabletter med ikke-radioaktiv iod, der kan udkonkurrere den farlige isotop.
Den korte halveringstid viser klart, at 8 dages tøven her kan være katastrofal!
Mvh. Morten Jødal

harbst

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 2.402
    • Vis profil
Sv: Kernekraftusikkerhed
« Svar #4 Dato: 09, Juni 2011 - 09:09 »
Det har været småt med konkrete oplysninger om det japanske værk.  Det skyldes nok mest at pressen ikke forstår teknikken, og ikke mener der er mening med at viderebringe de reelle oplysninger, som dog findes.

Men jeg har dog fra forskellige kilder, bl. a. møde i Idas E-gruppe fået skrabet nogle oplysninger sammen.

Kraftværksblokkende blev betydelig skadet af det usædvanlig kraftige jordskælv, men selve reaktordelen klarede det. reaktorerne scrammede korrekt og kølesystemerne , med nøddieselagregater fungerede indtil tsunamien. 
Der var også dimensioneret for tsunami. Den aktuelle var dog meget større end der var dimensioneret for.

Det man for alvor kunne kritisere er
At det ydre vandkammer -til i nødstilfælde at  kondensere damp- ikke havde samme styrke, som selve reaktorindeslutningen.

At man opbevarede så store mængder af brugte og nye brændselsstave , at det ved en af blokkene svarede til to ekstra reaktorkerner.

At systemet til at rengenere knalgas til vand var aktivt og krævede elekricitet. Det findes også som passivt.

At selve reatorbygningen ikke havde ventilationsåbning i taget, så brinten kunne ventilleres væk.



Bagefter kan vi jo sagtens være kloge og sige at der skulle være sikret mod en tsunamibølge 4 gange så høj, som man nogensinde før har oplevet .

Kraftværker lægges naturligt ved havet, af hensyn til transport og kølevand.
« Senest Redigeret: 09, Juni 2011 - 11:16 af harbst »
Jørgen Harbst

Kusco

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 533
    • Vis profil
Sv: Kernekraftusikkerhed
« Svar #5 Dato: 09, Juni 2011 - 11:28 »
Jeg har nu snart 3 gange set Discovery's gennemgang af hændelserne på Fukishima.

Det var jo Tsunamien der forårsagede katastrofen. Selve jordskælvet fik værket til automatisk at sænke de berømte kontrolstænger ned.
Hvad jeg ikke havde hørt før er at det ikke lukker reaktoren ?!

De kører videre på vågeblus og kræver derved stadig køling.
De havde nødgeneratorene placeret nærmest i kælder niveau hvilket selvfølgelig er tåbeligt i lyset af Tsunami risikoen.
Men efterflg. kunne man køre på batteridrift, derved mener jeg at kunne konkludere kabelnet, styring etc. måtte være nogenlunde intakt.
Hvorfor kunne man så ikke rekvirere transportable dieselgeneratorer og koble dem til ?
Det kan ikke logistikproblemer ødelagte veje etc. for man kunne få en hær af brandbiler frem.

B Mønnike

  • Global Moderator
  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 3.459
    • Vis profil
Sv: Kernekraftusikkerhed
« Svar #6 Dato: 09, Juni 2011 - 11:55 »
Da Japanere spiser meget store  fiskemængder er jodmangel ikke forekommende i befolkningen som helhed derovre. Jodtabletter gives derfor profylaktisk som placebo beroligende piller.

Så de "manglende 8 dage" er sandsynligvis ikke målbar i de fremtidige statestikker.

Det undrer mig Morten at du som er så UN tro, nedgør deres rapporter om antal skader fra Tjenobyl.

Og med den katastrofe som Japan har været udsat for betyder atom nedsmeltningen da ingen ting, set i lyset af at 20000 mistede livet alene af bølgens hærgen.


Al  teknik er pricipielt farligt indtil man har afklaret deres grænser.

De var brobgningen
Det var smedning
Det var søfart
Det var bygningen af Gotiske katedraler
Det var lægebehandlingen
Det var dampkraften
Det var minedriften
Det var kemiopdagelserne
Det var daguerretypografien
Det var stålskibsbygningen
Det var togdriften
Det var Typografien
Det var ballonfærd
Det var flyvning
Det var .........

Her har jeg  så ikke nævnt de krigsanvendelser af ovennævnte teknikker, der på helt anden vis har været ret så effektive til at decimere personer.

Der er mange der er døde af at betjene, anvende og fejlbetjene disse teknikker, men ud  af de erfaringer  vi har  gjort med disse tings dystre sider , undgår vi deres uønskede påvirkninger efterhånden som vi lærer dem at kende.

Rom blev ikke bygget på en dag.

Og sådan vil det også ske med Akraft, hen af vejen,.Den vil blive anvendt.

Det er  så ikke  sket  med Akraft, her tillands.... og skyldes naturligvis  at denne verden der er vor, var  blevet feminiseret.....Kvinderne får færre børn ,da der er mulighed for, at flere børn når en formeringsdygtig alder....men omvendt er børnene holdt op med at.. GÅ ...i skole, de bliver alle kørt derhen....der bliver vogtet over de små pus.
Alle sten bliver ryddet for dem og forældre finder sig i at blive tyraniseret af de små, fordi de ikke tør sætte grænser.  Og en hver sky i horisonten af problemer bliver forstørret af medierne døgnet rundt......Jævnfør agurkepanikken, med grundløse beskyldninger mod forsvarløse grøntsage, hvor smitten sagtens kunne være et produkt af et hospitalsudslip.  Der mangler de unge så den viden , der ville have forhindret panikken som vi tidligere har set  i forbindelse med svineinfluenzaen og ”mad cow disease”.

Som før nævnt er mange døde af at betjene, anvende og fejlbetjene  teknik og mulige uønskede påvirkninger  af arveanlæg, som Thaliodobromid  og Dioxin påførte mange, vil man for alt i verden undgå igen.  
Her i dette uønskede område befinder radioaktivtet sig også.....selv om vi lever med baggrundstrålingen der nogen steder kan være af betragtelige størrelser,  som i  England og Nordiran , så raporteres der ikke overrepæsentatione af kræf derfra.
Men overdoser giver stråleskader og kan forårsage kræft.  Det kan solbadning , modermærker ,tattoveringer og rygning tilsyneladende også, men er den trafik stoppet. Ikke synligt idet de levende tegnserier ses  på strandene i solskin ivrigt rygende i små badebukser.
På samme måde oplever jeg  mine nuværende kolleger. De afskyer regeringen, spiser økologisk , bevæger sig nødigt og kun udenfor hver halve time, for at ryge en cigaret. De går alle ind for vindkraft  og er selvfølgeligt derfor imod Akraft og alle (pånær undertegnede) har med stor iver deltaget i protestmarchen mod Høreapparatfabrikken Widex opstilling af en stor vindmølle ude i et industrikvarter  på ”lars tyndskids” marker, i en grusgrav ,hvor der ved siden af, skal løbe en ny motor vej og ringbane(ring 5)
Hvis denne ændring afsamfundet ikke var sket, ville vi sikkert have haft  Akraft anlæg, der lignede Barsebäck og ville have  haft haft de samme positive erfaringer med billig strøm derfra.
Og vor velstadsstigning kunne have fortsat . Det te kan ikke ske mere for alle de sikkerheds seler og livremme man har forsynet vort område med, gør at vi ikke mere er konkurrence dygtige. For hverken Kina eller  Indien har som Sovjet gjorde  det , givet rustningsindustrien første prioritet og de har   i en meget lang periode sat den på stand by og derved har opdaget at deres arbejdskraftreserve giver en langt mere smertefri  adgang til magt, end at bruge statens midler til militært isenkram og krig i den grad som Sovjet gjorde det og som Amerkanerne nu også erfarer skal overvejes nøjere.
Der masser af brug for de varer vi kunne fremstille, men Tigerlandene laver bare de samme varer billigere end os og så forsvinder eksport arbejdspladserne, stille og roligt. Fordi vor adgang til billig energi går ud over de dårligst kvalificerede  da det er deres job der forsvinder først....akademikerne i de offentlige erhverv oplever ikke denne udtynding og derfor  opfører de sig som Marie Antionetter.....fordi de ikke ser der tomme fabriksbygninger og de arbejdsløse.

Men tilbage til Mortens påstand om at Akraft hører til i en verden uden mennesker med ambitioner og lav moral, så er den en morsomhed hvis man sammenholder den med fakta.

For i forbindelse med anvendelsen af Akraft,siden  Obinsk i 1952 og Calder Hall i 1956, er  dødsfaldene fra Akraft skræmmende lave i sammeligning med kul og vandkraft.


Et studie fra Paul Scherrer Institut i Svejts fra 1998, bestilt af Swiss Federal Office of Energy, har registreret 4290 enegirelaterede hændelser, hvoraf 1943 er klassificeret som svære. Hændelserne er sammenlignet med diverse energikilder.
Betragtes kun dødsfald pr. produceret TW-år fik man følgende resultat:

Akraft         8 personer
Kul          342 personer
vandkraft 843 personer
 
Med venlig hilsen
Bjarke Mønnike

harbst

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 2.402
    • Vis profil
Sv: Kernekraftusikkerhed
« Svar #7 Dato: 09, Juni 2011 - 13:25 »
Til Kusco

Du skal vare dig for informationer fra den slags programmer.

Man sænkede ikke kontrolstængerne. Det ville være tåbeligt i en kogevandsreaktor, hvor de nødvendigvis må sidde under reaktorkernen.
Selv om man øjeblikkelig afbryder kædeprocessen med spaltning af uran udvikles der stadig varme ved de fortsatte redioaktive henfald i spaltningsprodukterne. Denne varme falder efter ganske kort tid til promiller af reaktorens normale effekt.
Men med en reaktor i gigawattstørrelsen er en promille stadig en del.
Så det er noget sludder at man ikke lukkede reaktoren. Det er derimod et faktum at materialerne i en reaktor selv om den er lukket stadig udvikler varme.

Dertil kommer at selve brændselstavende er fremstillet af zirkonium, som kan brænde hvis det bliver varmt nok.
Det minder på mange måder om magnesium.
Jørgen Harbst

Kusco

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 533
    • Vis profil
Sv: Kernekraftusikkerhed
« Svar #8 Dato: 09, Juni 2011 - 18:54 »
Citér
Man sænkede ikke kontrolstængerne.
Så siger vi "indførte", oppe fra eller nede fra er vel et fedt.
Det foregik automatisk og det var altså førende atom eksperter der pindede ud i sagen, og med al respekt så stoler jeg faktisk en del mere på deres udsagn end dit.

Morten Jødal

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 4.596
    • Vis profil
Sv: Kernekraftusikkerhed
« Svar #9 Dato: 09, Juni 2011 - 23:58 »
Jeg prøver lige med nogle få indspark til de seneste bidrag i debatten:

Så siger vi "indførte", oppe fra eller nede fra er vel et fedt.

Sikkerhedsmæssigt er det faktisk ikke helt ligegyldigt. Tjernobyl totalhavarerede, fordi kontrolstængerne ikke kunne hæves hurtigt nok manuelt, da strømmen svigtede. De nærmere omstændigheder var dog så vanvittige, at de er uden betydning for den aktuelle situation, hvor kontrolstavene faktisk virkede. Rent principielt kan strømsvigt jo ske på mange måder, men i praksis har vi endnu ikke oplevet nukleare havarier, der skyldtes uprovokerede strømsvigt.
Det ændrer dog ikke ved, at jeg har langt mere tillid til trykvandsreaktoren, hvor kontrolstavene typisk er ophængt i en elektromagnet. Hvis strømmen svigter, sørger den ultimativt pålidelige tyngdekraft for, at de falder ned og afbryder reaktoren.

Selv om man øjeblikkelig afbryder kædeprocessen med spaltning af uran udvikles der stadig varme ved de fortsatte redioaktive henfald i spaltningsprodukterne. Denne varme falder efter ganske kort tid til promiller af reaktorens normale effekt.
Men med en reaktor i gigawattstørrelsen er en promille stadig en del.

Når du skriver "promiller", må jeg give dig ret. Men tallet er højere end du antyder.
Under normal drift kommer ca. 94% af effekten fra de primære spaltningsprocesser, men 6% fra sekundære radioaktive henfald, som ikke kan stoppes.
Mange af de primære spaltningsprodukter er særdeles kortlivede, så efter ca. 45 minutter er effekten faldet til 1% af normal energiproduktion (altså 10 %o), og nu er stort set alle de helt kortlivede kerner borte, så dette niveau holdes - med en meget svagt faldende tendens - i mange timer.

Dertil kommer at selve brændselstavende er fremstillet af zirkonium, som kan brænde hvis det bliver varmt nok.
Det minder på mange måder om magnesium.
Brændselsstavene er zirkoniumrør fyldt med piller af uranoxid. Zirkonium er valgt, fordi metallet næsten ikke vekselvirker med neutroner, som kommer fra uranpillerne, og fordi metallet i massive lag ikke reagerer med vand, selv ikke ved 3-400°.
Reaktorkernen SKAL holdes 100% fri for ilt, så selv om zirkonium er pyrofort i pulverform, må det betragtes som ret ufarligt. Ved stuetemperatur kan zirkoniumplader umiddelbart opbevares i atmosfæren. I forbindelse med et uheld kan temperaturen blive så høj, at zirkonium reagerer med vand, men så frigives der brint, ikke ilt. Kommer der ilt ind i reaktorkernen, har vi forlængst passeret grænsen mellem "alvorligt uheld" og "katastrofe".

Da Japanere spiser meget store  fiskemængder er jodmangel ikke forekommende i befolkningen som helhed derovre. Jodtabletter gives derfor profylaktisk som placebo beroligende piller.

Det er rigtigt at japanere ikke lider af jodmangel. Men du overfortolker dette faktum. Princippet i jodbehandling er at overdosere jodindtaget, så den ufarlige jod kan udkonkurrere den farlige.
Doserne er så store, at behandlingen ikke kan gives egentlig profylaktisk, for hvis den udstrækkes over mere end et par uger, bliver patienterne jodforgiftede. Jodbehandling skal derfor påbegyndes EFTER en konstateret trussel - men STRAKS efter!

Du kan sammenligne med hospitalsbehandling af methanolforgiftning:
Metoden er at give ethanol (almindelig drikkespiritus) intravenøst, så patienten holdes svært beruset - og leveren travlt beskæftiget med at forsøge at nedbryde den "lette" forgiftning med ethanol, indtil al methanol er tisset ud.
Det siger sig selv, at man ikke kan bede alle mennesker drikke sig plakatfulde profylaktisk, fordi de måske kunne komme i nærheden af en flaske methanol ...

Det undrer mig Morten at du som er så UN tro, nedgør deres rapporter om antal skader fra Tjenobyl.

Jeg har generelt større tillid til FN-rapporter end til fx efterretningsrapporter som en eller anden præsident bestiller som påskud for at kunne starte en krig. Det må være den gamle debat, du hentyder til?

Men også FN-rapporter kan være ufuldstændige og kan forældes. Den seneste er bestilt af WHO i anledning af 25-året for Tjernobylkatastrofen. Det er den jeg refererer det høje antal kræfttilfælde fra (men desværre uden at have læst den - jeg har kun set en kort journalistisk gengivelse). Den rapport har jeg ikke kunnet bruge tidligere, da den først er udkommet i år.

Et studie fra Paul Scherrer Institut i Svejts fra 1998, bestilt af Swiss Federal Office of Energy, har registreret 4290 enegirelaterede hændelser, hvoraf 1943 er klassificeret som svære. Hændelserne er sammenlignet med diverse energikilder.

Jeg har fremhævet det ene ord, der viser svagheden i den argumentation!
"Hændelser" omfatter ikke de 50.000 kræfttilfælde efter Tjernobyl - slet ikke de mange ekstra hjertesvigt, som en fremragende ukrainsk hjertespecialist har påvist, fordi radioaktiv stråling svækker hjertemuskulaturen. Han har lavet et meget velargumenteret studie, men har ikke haft tiltrækkelig gennemslagskraft i WHO, som stadig ikke officielt anerkender en sammenhæng mellem stråling og hjertesygdomme (men jeg tror mere på denne læge end på dine luftige bravader!  ;)).
Retfærdigvis omfatter "hændelser" heller ikke de mange lungesygdomme, som kulminearbejdere pådrager sig på grund af et usundt arbejdsmiljø.
Med andre ord: den type sammenligninger er værdiløse.

Derudover må jeg fremhæve, at ethvert samfund bedre tåler en lang række små ulykker end en altomfattende katastrofe, selv om den er langt sjældnere. Sammenlign med bilulykker, som kommer i lokalavisen, hvorimod flyulykker kommer i TV-avisen!
Omkring Tjernobyl er et område på henved 3000 km2 fortsat ubeboeligt. I det tætbefolkede og bjergrige Japan ville et tilsvarende arealtab være særdeles alvorligt.
Hertil kan man jo føje det generelle problem ved centralisering: I små anlæg sker der små ulykker, i store anlæg store ulykker. Og sikkerhedsproblemerne omkring A-kraft lægger stærkt op til centralisering, hvilket er en del af forklaringen på, at det gik så slemt på Fukushimaværket.
Mvh. Morten Jødal

harbst

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 2.402
    • Vis profil
Sv: Kernekraftusikkerhed
« Svar #10 Dato: 10, Juni 2011 - 02:01 »
Nu er det selvfølgelig en definitionssag hvad man mener med at zirkonium brænder.

Hvis  metallisk zirkonium bliver til zirkoniumdioxid  under udvikling af varme , så plejer man at sige at det brænder. 
Hvor ilten kommer fra er da vel underordnet.  Ilt kan komme fra vand eller seoto, bare stoffet er reaktivt nok.

Både på Tremileøen og i nogle af Fukushime reaktorerne brændte zirkonium.
Den primære kilde til brint er dog ved sønderdeling af vand ved  en radioaktiv proces.


Varmeudviklingen efter afbrydelse af kædeprocessen , afhænger af det brændsel som anvendes (berigelsesgrad, fertilitet, grad af udbrænding) og andre materialer i reaktorkernens nærhed. Eftervarmen er derfor forskellig for hvert design og driftstilstand.
En del skyldes endda fision som initieres af forsinkede neutroner, der genereres ved henfald af bl. a. Iod 137   .
Vi kommer det derfor nok ikke nærmere end at sige promiller. Mortens eksempel med 10 promille efter 45 minutter hører vist til i den høje ende.




Jørgen Harbst

Morten Jødal

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 4.596
    • Vis profil
Sv: Kernekraftusikkerhed
« Svar #11 Dato: 10, Juni 2011 - 09:46 »
Nu er det selvfølgelig en definitionssag hvad man mener med at zirkonium brænder.

Hvis  metallisk zirkonium bliver til zirkoniumdioxid  under udvikling af varme , så plejer man at sige at det brænder.

Det undrer mig, at vi to skal diskutere netop dét!
Men efter min definition hører der også til en forbrænding, at processen ikke blot er exoterm, men tillige udvikler varme nok til at antænde de nærmeste omgivelser, så processen holder sig selv vedlige.
Efter din definition vil også et stykke jern, der fredeligt ruster i luften, "brænde".
Vi er enige om, at zirkonium oxideres under en kernenedsmeltning - men ikke om, at dette udgør en selvstændig risiko.

Hvor ilten kommer fra er da vel underordnet.  Ilt kan komme fra vand eller seoto, bare stoffet er reaktivt nok.

Det er overhovedet ikke ligegyldigt!
Hverken vand eller CO2 er reaktive - spaltning af begge er stærkt endoterme processer og derfor hæmmende for forbrænding, selv om de i visse tilfælde kan omdannes kemisk.

Den primære kilde til brint er dog ved sønderdeling af vand ved  en radioaktiv proces.

Også her er jeg uenig. En væsentlig del skyldes termisk sønderdeling ved den høje temperatur under nedsmeltning. Men vi er forhåbentlig enige om, at der ikke er fri ilt til stede samtidig - især fordi frigjort ilt går til oxidation af zirkonium. Det er faktisk en positiv sikkerhedsfaktor, for i modsat fald kunne der opstå en gasboble af ikke brint, men knaldgas, og en pludselig antændelse af denne kunne sprænge reaktorkapslen. Det var man meget bange for i sin tid på Tremileøen (TMI-2), og det blev en stor sag i pressen - men viste sig altså at være en ubegrundet frygt.

Varmeudviklingen efter afbrydelse af kædeprocessen , afhænger af det brændsel som anvendes (berigelsesgrad, fertilitet, grad af udbrænding) og andre materialer i reaktorkernens nærhed. Eftervarmen er derfor forskellig for hvert design og driftstilstand. [...] Mortens eksempel med 10 promille efter 45 minutter hører vist til i den høje ende.

Jeg må medgive, at jeg ikke tog tilstrækkeligt mange forbehold i dette spørgsmål. Alle dine indvendinger er teknisk korrekte, men mit tal ligger tværtimod i den lave ende!
Min mest detaljerede viden har jeg fra studier af tremileuheldet, og tallene kommer derfra. En af mine (primære) kilder gjorde her opmærksom på, at uheldet blev begrænset af, at reaktoren indeholdt ret nye brændselsstave. Var det sket i TMI-1, hvor brændslet var et år ældre, ville eftervarmen have ligget på 7-8%. Den stiger i gammelt brændsel.

Og så kan jeg ikke dy mig for at gentage, at var uheldet dengang sket i TMI-1 i stedet for TMI-2 - hvad der måtte være mindst lige så sandsynligt, og havde alle operatører forøvrigt opført sig på samme måde som de faktisk gjorde, så påpeger samme kilde, at reaktorkapslen ville være revnet pga varmeudviklingen - det var i det faktiske forløb tæt på! Uheldet ville dermed være blevet til en egentlig ulykke af (næsten) Tjernobylklasse - med meget store radioaktive udslip til naturen.
Jeg må her præcisere, at det katastrofale forløb blev igangsat af et ventilsvigt, som ville have været mere sandsynligt i en enhed, der var ældre.
Mvh. Morten Jødal

harbst

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 2.402
    • Vis profil
Sv: Kernekraftusikkerhed
« Svar #12 Dato: 10, Juni 2011 - 18:20 »
Zirkonium reaktionen i en overhedet reaktorkerne er skam ganske voldsom og kan udmærket kaldes en brand,

Ligesom lys kan radioaktiv stråling sønderdele forskellige kemikalier. De mere energirige kvanter kan mere end du åbenbart har hørt om.

Til lærdommens højnelse kan du læse her:

Citér
Hydrogen production
The current interest in nontraditional methods for the generation of hydrogen has prompted a revisit of radiolytic splitting of water, where the interaction of various types of ionizing radiation (?, ?, and ?) with water produces molecular hydrogen. This reevaluation was further prompted by the current availability of large amounts of radiation sources contained in the fuel discharged from nuclear reactors. This spent fuel is usually stored in water pools, awaiting permanent disposal or reprocessing. The yield of hydrogen resulting from the irradiation of water with ? and ? radiation is low (G-values = <1 molecule per 100 electronvolts of absorbed energy) but this is largely due to the rapid reassociation of the species arising during the initial radiolysis. If impurities are present or if physical conditions are created that prevent the establishment of a chemical equilibrium, the net production of hydrogen can be greatly enhanced.

Another approach uses radioactive waste as an energy source for regeneration of spent fuel by converting sodium borate to sodium borohydride. By applying the proper combination of controls, stable borohydride compounds may be produced and used as hydrogen fuel storage medium.




På prund af brint fra radiolyse af vand har man et system til katalytisk afbrænding af brinten. Den japanske udgave krævede desværre elektricitet for at virke , så brinten kunne hobe sig op til over eksplosionsgrænsen. Deraf de voldsomme eksplosioner i værket.

Nu brugte jeg ordet afbrænding selv om der ikke er en flamme , som kan brede sig.

Der er ikke så klar en grænse for hvornår man siger at noget brænder , men du har da ret i at det har nmed hastigheden at gøre.

Metaller , metalhydrider og fosfor brænder udmærket i seoto.
« Senest Redigeret: 10, Juni 2011 - 18:27 af harbst »
Jørgen Harbst

Morten Jødal

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 4.596
    • Vis profil
Sv: Kernekraftusikkerhed
« Svar #13 Dato: 10, Juni 2011 - 19:33 »
Ligesom lys kan radioaktiv stråling sønderdele forskellige kemikalier. De mere energirige kvanter kan mere end du åbenbart har hørt om.

Harbst, tilsyneladende har du en særlig forkærlighed for at slå ned på detaljer, som jeg ikke medtager i mine indlæg, fordi jeg i situationen finder dem uvæsentlige.
Jo, selvfølgelig har jeg hørt om radiolytisk spaltning af vand, som er den væsentligste hydrogenkilde under normal drift af et A-kraftværk, men i tilfælde af en overophedning EFTER at kontrolstavene har standset fissionsprocessen overhales den af termisk spaltning.
Det fandt jeg væsentligt.

Vi er fortsat uenige om zirkoniums rolle, men naturligvis bidrager energien fra metaloxidation til den fortsatte opvarmning. Jeg har ikke regnet på tallene, men mener umiddelbart, at tallet er beskedent sammenlignet med energien fra de radioaktive reaktioner. Og jeg vil igen påpege, at oxidation af zirkonium bidrager til at sænke iltindholdet og dermed mindske risikoen for, at der dannes eksplosiv knaldgas.
Jeg har ikke fulgt med i detaljerne i det japanske uheldsforløb, så det var undgået min opmærksomhed, at Fukushimaværket også mht. rekombination af vand havde en ringe sikkerhed.

Med hensyn til "mærkelige" forbrændinger har jeg udført mange af dem som demonstrationsforsøg. At nogle af dem samlet er ret exoterme, når den anden reaktant er et elektropositivt metal eller et metalhydrid, er en kendsgerning. Men energiudviklingen ved reaktion med H2O eller CO2 er klart mindre, end hvis der havde været overskydende ilt. Det gælder ikke altid reaktionshastigheden, men det er en anden sag - og jeg finder den langt off-topic.
« Senest Redigeret: 11, Juni 2011 - 12:17 af Morten Jødal »
Mvh. Morten Jødal

 

Seneste Debatindlæg

Google ads:



Nyt fra ing.dk