* * *
Medlemmer
Statistik
  • Total antal indlæg: 15982
  • Total antal emner: 1403
  • Flest online idag: 40
  • Flest på samme tid: 479
  • (21, September 2024 - 03:32)
Brugere online
Besøgende: 0
Gæster: 36
I alt: 36

Forfatter Emne: Betalingsgebyr  (Læst 33937 gange)

HP

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 260
    • Vis profil
Betalingsgebyr
« Dato: 29, Juli 2011 - 09:39 »
Mange virksomheder - f. eks. benzinselskaber - tilbyder, at man kan betale for køb ved hjælp af betalings- eller kreditkort.
Det er praktisk for kunden, som undgår at skulle medbringe ikke uvæsentlige beløb i kontanter ;D, og det er en fordel for leverandøren, som kan samle betaling for flere leverancer på en månedlig regning ;D.
Derudover tjener leverandøren på at opkræve et gebyr for hver faktura. I forhold til besparelsen ved at undgå at skulle håndtere kontanter på hver benzin/olie stander og ved hjælp af kort automatisere betalingsforløbet føler jeg mig overbevist om, at der er overskud på processen ???.
En telefonisk forespørgsel her til morgen viser, at der ikke er mulighed for at betale fakturaen uden opkrævningsgebyr - kun  gebyrets størrelse varierer afhængig af den betalingsmåde kunden vælger :(.
Jeg finder det generelt utilfredsstillende at skulle betale penge for at betale penge >:( - og det gælder naturligvis ikke kun betalinger for benzin/oliekøb. Mange andre virksomheder og organisationer opkræver gebyrer for betalinger.
Det finder jeg irriterende og provokerende - især fordi der i reglen ikke findes betalingsmåder hvormed man kan undgå gebyrer >:(.

Er der nogen som har forslag til undgåelse af gebyrbetaling?

HP

Rolig nu!
p

B Mønnike

  • Global Moderator
  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 3.459
    • Vis profil
Sv: Betalingsgebyr
« Svar #1 Dato: 29, Juli 2011 - 12:36 »
Betal kontant  ;D
Med venlig hilsen
Bjarke Mønnike

Karsten

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 201
    • Vis profil
Sv: Betalingsgebyr
« Svar #2 Dato: 29, Juli 2011 - 19:09 »
Betal kontant  ;D
Og med smaa moenter
Karsten

Kusco

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 533
    • Vis profil
Sv: Betalingsgebyr
« Svar #3 Dato: 29, Juli 2011 - 19:34 »
Betal ved standeren.
De der tankkort er noget besynderligt vrøvl. Hvad er forskellen på at tanke med et Q8, statoil -kort eller med sit DK-kort ?
Beløbet kommet blot opkrævning senere sikkert med et gebyr lagt på, som du nævner.
Hvis det handler om kredit så er blot første måned det kan mærkes.

Dertil ligger man så og pendler rundt efter en station som man nu netop har kort til.

Nogen forsøger mig at bilde mig ind de får en rabat via kortet. Ærlig talt kig lige på tavlen ude ved vejen, og sammenlign fx. Q8 med fx. OK eller Jet. Q8, statoil, Shell etc.er altid min. 5-15øre dyrere.

efry

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 278
    • Vis profil
Sv: Betalingsgebyr
« Svar #4 Dato: 29, Juli 2011 - 21:21 »
Benzinkort er vel hovedsageligt beregnet på firmaer, hvor medarbejdere, der kører i en af firmaets biler, helt uproblematisk kan tanke bilen. Muligvis får større firmaer med flere firmabiler en eller anden form for rabat.

Til Kusco's bemærkning om priserne, så er der her, hvor jeg bor samlet Q8, OK, Shell, Shell Express og Jet inden for mindre end 1 km. Det kan sagtens være Q8, der på et tidspunkt har den laveste pris, selvom Jet vist nok normalt er den biligste.

Generelt til det oprindelige spørgsmål om gebyrer, så er det vel sådan, at der er nogen udgifter forbundet med at opkræve penge for en ydelse. Man kan selvfølgelig blot lægge gebyrerne på priserne, men derved vil den kunde, der skal betale et stort beløb jo betale en forholdsmæssig stor del af de samlede omkostninger, mens ham, der næsten ikke køber noget, slipper med en lille andel af omkostningerne. I eksemplet med benzinkort vil en privatperson med et lille forbrug altså kun betale en lille del af omkostningerne ved opkrævningen og, hvad værre er, kontantbetalende kunder vil også betale en andel i form af den højere pris.

I øvrigt kan man som privatperson blot benytte et MasterCard el. lign., hvis det er afgørende med at få udsat betalingen.

Morten Jødal

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 4.596
    • Vis profil
Sv: Betalingsgebyr
« Svar #5 Dato: 31, Juli 2011 - 11:28 »
Mit OK-benzinkort lagde jeg ned i skuffen for 1½ år siden efter at have regnet på ekstraudgiften ved et 5 kroners opkrævningsgebyr, sammenlignet med hvor tit den lokale OK-tank var den billigste.
Jeg har fortsat et par andre kort, men holder øje med gebyrerne!
Min løsning er at betale med dankort i stedet, når jeg tanker hos OK - der må de ikke opkræve gebyr.
Og selv om renten er steget en smule, betyder kun debetrenten noget i praksis - så hvis kontoen står i plus, er kreditten ikke så vigtig.
Mvh. Morten Jødal

B Mønnike

  • Global Moderator
  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 3.459
    • Vis profil
Sv: Betalingsgebyr
« Svar #6 Dato: 31, Juli 2011 - 15:19 »
Min tank rummer 65 liter og jeg fylder den når jeg har kørt 650-700km inden klokken 10 om formiddagen, derved sparer jeg mindst 1 kr literen. Det giver en mængde omkring 50 liter a 11,5kr/l og en pris  på 575kr. Jeg har derved sparet 50 kroner og ifølge min regnskabschef(min kone) så betaler jeg ikke gebyr for anvendelsen af vort Statoilkort.
Med venlig hilsen
Bjarke Mønnike

Morten Jødal

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 4.596
    • Vis profil
Sv: Betalingsgebyr
« Svar #7 Dato: 31, Juli 2011 - 16:11 »
Det er oplagt, at der er mange penge at spare ved at tanke på de rette tidspunkter.
Da jeg (jfr. en tidligere tråd) er B-menneske, foretrækker jeg at tanke sent søndag aften - mandag og onsdag aften er også ofte gode tidspunkter, men bestemt ikke fredag!
En gang imellem har jeg ærinde i Hjørring torsdag formiddag, og da er det vigtigt at komme inden kl. 10 til en af de to billige tanke, der ligger på indfaldsvejen. Dog er Shell Express lidt længere om at hæve prisen end OK, som altid er præcis - så er jeg sent på den, får Shell handelen (og det kort betaler jeg heller ikke gebyr på  - endnu).
Forøvrigt kører jeg nu diesel og har en rækkevidde på ca. 1000 km (er afprøvet på tysk motorvej!) uden tankning. Min tank rummer 50 L.
Mvh. Morten Jødal

B Mønnike

  • Global Moderator
  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 3.459
    • Vis profil
Sv: Betalingsgebyr
« Svar #8 Dato: 31, Juli 2011 - 16:38 »
Jeg er ikke flyttet så langt væk fra mine venner og børn så jeg har diesel nødig ;D
MIt kørselsbehov var sidste år i omegnen af 15000 km. Jeg har kørt 7000 km på 5 mdr inclusive i en ferietur til Frankrig(3000km) i min nye bil.
Med venlig hilsen
Bjarke Mønnike

Morten Jødal

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 4.596
    • Vis profil
Sv: Betalingsgebyr
« Svar #9 Dato: 01, August 2011 - 10:18 »
Sjovt nok gjorde jeg den præcis modsatte erfaring. Da jeg købte min Berlingo (benzindrevet), gik valget bl.a. på et forventet kørselsbehov som pensionist på ca. 12.000 km/år. Omhyggeligt opgjort på et regneark og med et pænt antal uspecificerede ekstrature lagt til.  :)
Virkeligheden blev 30.000 km/år, skønt jeg flyttede 30 km nærmere mit sommerhus!  :o
Derfor blev Berlingoen alligevel ikke min mangeårige pensionistbil.

Tilbage til trådens emne: der ser ikke ud til at være kommet andre ideer frem end de oplagte, men jeg har overvejet at sende OK en mail om hvorfor jeg ikke bruger deres kort mere. Måske kunne vi påvirke benzinselskaberne, hvis vi er mange der gør det samme?
De vil frygteligt gerne have os som kortkunder! Der hænger oprettelsesblanketter på snart sagt her stander, og på vej ud af Kvickly bliver jeg jævnligt kontaktet af en mand, der vil have mig til at oprette et OK-kort ...
Mvh. Morten Jødal

B Mønnike

  • Global Moderator
  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 3.459
    • Vis profil
Sv: Betalingsgebyr
« Svar #10 Dato: 01, August 2011 - 13:43 »
Nu er jeg ikke lige så uforsigtig som dig Morten, idet jeg har mit "sommerhus" parkeret i min have og begge mine børn har biler de gerne anvender, når der bydes på middag.

Det er pænt af dem, idet de har parkeringskort der hvor de bor, men hvor det koster mig 17 kr i timen at besøge dem.

Det skal jeg forøvrigt i aften, hvor min yngste fylder 27 og har inviteret på sushi og lagkage(sushi er ikke mig!)

Jeg arbejder to steder. I Sandholmlejren 3 dage om ugen og er eksamensvagt gymnasiet når der er termin og eksamener. Det giver et ugentligt kørselsbehov på ca. 60 km i snit i 45 uger altså omkring 3000 km. Lægges feriekørslen til var den 3000 km i år, men snittet de sidste 20 år er 4000km, så 7000km er ret sikre.
Så er der 8000 km til det løse, hvilket jeg tror er rigeligt. ;D

Skulle det så vise sig at kørselsbehovet stiger, når min kone går på pension om nogle år, så er bilen stadig så ny, at den kan byttes til en diesel på fordelagtige vilkår ;D
Med venlig hilsen
Bjarke Mønnike

HP

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 260
    • Vis profil
Sv: Betalingsgebyr
« Svar #11 Dato: 01, August 2011 - 15:07 »
Også andre selskaber end OK – og her er TDC en slem en – og mindre foreninger og lignende opkræver gebyr for betaling af regninger.  Og jeg forsøger at undgå dem hver gang jeg møder fænomenet.
På ubemandede tankstationer er der som regel ikke mulighed for at betale med kontanter – kun med kort af en eller anden art – derfor kan man i almindelighed ikke drille / provokere benzinsælgeren ved at betale med kontante penge. Provokationen skulle jo gerne gøre sælgeren opmærksom på min utilfredshed med gebyrerne.
For nogen tid siden indførte OK (benzin) en lille dims (RFID?), som kunne anbringes i bilens siderude. Med denne lille enhed havde man den fordel, at man straks blev registreret når man kørte hen til tanken – altså også uden kort – og man kunne så tanke efter indgivelse af en kode.
Det viste sig imidlertid, at OK ville have et gebyr på 7,50 (efter hukommelsen) for hver tankning. Der stoppede spøgen for mit vedkommende og jeg gjorde telefonisk opmærksom på min utilfredshed overfor OK. Det var ikke min opfattelse, at det gjorde noget indtryk.
Efter at have fået bekræftet, at gebyret ikke kan undgås ved betaling af køb med benzinkort har jeg arkiveret kortet allerinderst i en krog.
Fremover tanker jeg generelt (undtagelse er indtil videre JET) kun på Dankort eller Eurocard – her opkræves (endnu) ikke gebyr for regningsbetaling.
Jeg benytter også ”legen” med at jagte billig benzin i begyndelsen af ugen før kl. 10. Der er altid en del at spare – hvis man ikke skal lede for længe!

HP
p

Kusco

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 533
    • Vis profil
Sv: Betalingsgebyr
« Svar #12 Dato: 01, August 2011 - 20:26 »
Et gebyr der kan få mig op i temperatur er det latterlige "faktura ikke tilmeldt PBS" a' 40kr som bla. TDC bruger.
Min privat mobilos bruger ikke engang for 40kr om måneden!

Morten Jødal

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 4.596
    • Vis profil
Sv: Betalingsgebyr
« Svar #13 Dato: 01, August 2011 - 23:17 »
Mine tre børn bor henholdsvis 28, 78 og 103 km fra mig – og da vi heldigvis alle bor i områder, hvor parkering er fri, besøger vi gerne hinanden!

Nu er jeg ikke lige så uforsigtig som dig Morten, idet jeg har mit "sommerhus" parkeret i min have
Mit sommerhus (118 km borte) er ”familiegodset – oprindelig bygget af min farfar i 1950 og en naturperle! Dit ”sommerhus” kan vel heller ikke holde 2 brændeovne med gratis brænde vinteren igennem (og levere god motion over sommeren med fældning, savning og kløvning?  ;D).
Og hermed fra min side slut med overvejelser over kørselsbehov.

Også andre selskaber end OK – og her er TDC en slem en – og mindre foreninger og lignende opkræver gebyr for betaling af regninger.
Til gengæld vil jeg godt forsvare ”de små foreninger”.
De to, jeg har økonomisk indflydelse på (jeg er hhv. kasserer og gift med kassereren samt ansvarlig for kontingentopkrævning), har begge valgt at lade NETS (tidl. PBS) stå for opkrævningen. Det koster pr. gang lidt over 6 kr. pr. medlem, der ikke er tilmeldt automatisk betaling, og er dermed noget billigere end at købe, kuvertere og sende et girokort.
Begge foreninger har til nu kun opfordret medlemmerne til at oprette en betalingsaftale, som sparer foreningen for ca. 5 kr. Men havde vi valgt at opkræve de reelle omkostninger, ville de altså løbe op i 7-8 kr.
Der er altså forskel på en lille forening, der opkræver et lavt årskontingent, og det store firma, der gerne vil have os til at oprette betalingskort for at sikre kundeloyalitet – og som forøvrigt sparer administrationsomkostninger, hvis vi som faste kunder er tilmeldt en betalingsaftale. Jeg har forståelse for, at de opkræver gebyr, hvis vi ikke vil dette (men TDCs 40 kr. er dog urimeligt meget!).

Mht. benzinkort, så har jeg haft et kort til Metax siden selskabet revolutionerede benzinmarkedet ved at indføre ubetjente tanke, hvor man kunne betale med kort! Ikke mindst fik det magthaverne til at tabe underkæben, at det var et lille lokalt Aalborgfirma, der kom først med ideen.
Siden er der sket meget, alle andre har opdaget fidusen, og Metax er blevet opkøbt af Shell, som nu har udskiftet mit gamle kort. Jeg skal huske at se efter på månedsopgørelsen, om de har benyttet lejligheden til at indføre gebyr _ hidtil har der ikke været noget. Og det samme gælder Jet, som jeg også har kort til. Hvorimod jeg af forskellige grunde har skrottet kortene til Q8 og OK.

P.S. Sushi er heller ikke mig!
Mvh. Morten Jødal

B Mønnike

  • Global Moderator
  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 3.459
    • Vis profil
Sv: Betalingsgebyr
« Svar #14 Dato: 02, August 2011 - 09:47 »
Shell er ikke hvad det har været. De har skrottet Euroshell kortet som har været min følgesvend på rejser rundt i verden og ders stationer er blevet overtaget af 7 eleven udsalg. Dertil er de som andre har nævnt dyrere end andre mærker.

Jeg bruger idag mit Master Card overalt i Europa,  også nogen steder i Holland.
Når jeg understreger Holland så skyldes det, at alle bezintanke hoteller og campingpladser tager imod Master card, men supermarkeder, offentlige tjenester, tog med mer kun tager imod et Maestro Card. Bemærk stavemåden.
Med venlig hilsen
Bjarke Mønnike

 

Seneste Debatindlæg

Google ads:



Nyt fra ing.dk