Buler

[SuperClaus]

Hvis du gerne vil i gang, så køb en billig deodorant og prøv med den (vendt på hovedet når du sprayer) - har ikke nogen ide om hvor koldt det bliver, men det har en ret stor køleeffekt og de 10-20kr er da et forsøg værd...

Glæder mig til at høre om det lykkedes

[Morten Jødal]

Ikke fordi jeg er blevet klogere siden sidst - men jeg vil lige præcisere, at min oprindelige skepsis overfor de produkter, der er nævnt som konkurrenter til kulsyresne bl.a. skyldes, at kun  dette produkt - og påført på den måde, der vises i videoen - er et fast produkt med vedhæftning  til det område, hvor det bliver påført.
Tøris mangler vedhæftning, de øvrige fryseprodukter er vist ikke faste? (og desuden mindre effektivt kølende)

Men jeg vil gerne belæres, hvis freeze-it er lige så godt!

[Uffe Kaagaard]

Nu har jeg prøvet med en spray: "KÄLTE 75", som skulle kunne sænke temperaturen til -52^¤C.
Efter 3 forsøg må jeg desværre konstatere at resultatet er skuffende, så nu er der vist ikke anden udvej end hammer og mejsel (læs: professionel buleopretter). Lakken tog ingen skade.

Tak for interessen og de mange gode forslag.

Hilsen, Uffe

Ps. Hvor finder jeg tegnet for: "Grader"

[John Larsson]

Jeg lurer på om denne metode overhovedet kan konkurrere med de eksisterende "sugekopper" som virkelig virker!

Fidusen med kulde/varme betyder jo at man strækker metallet i "krateret" indtil det bliver nogenlunde plant i forhold til "kraterkanten", som samtidig udgør ankerpunkterne for strækningen. Derefter applicerer man varme som udvider samme areal, hvorved der opstår et tryk i metallet. Det er dette tryk som man håber skal vende bulen sådan at den indtager karosseriets originale facon. Dette er naturligvis en temmelig optimistisk antagelse!

Metoden med sugekoppen er begrænset af atmosfæretrykkets størrelse, men til gengæld er der ingen usikkerhed om i hvilken retning metallet skal bevæge sig og den er også lige glad med om bulen er en perfekt cirkel!

[Kusco]

Ps. Hvor finder jeg tegnet for: "Grader"

ALT +248 (på der numeriske tastatur) °;°

[Morten Jødal]

Efter 3 forsøg må jeg desværre konstatere at resultatet er skuffende, så nu er der vist ikke anden udvej end hammer og mejsel (læs: professionel buleopretter).

Det var synd, og jeg kan godt forstå du nu vil give op.

Men:

Nu har jeg prøvet med en spray: "KÄLTE 75", som skulle kunne sænke temperaturen til -52^¤C.

Der har i denne tråd været for meget fokus på temperatur.
Så af hensyn til evt. senere læsere, der vil forsøge sig, vil jeg for sidste gang gentage, hvad jeg åbenbart ikke har skrevet tydeligt nok før: Det afgørende er at få en energioverførsel til/fra metallet.
Til det formål er kulsyresne - d.v.s. fast CO₂, som dannes og aflejres direkte på den metaloverflade, der skal påvirkes, og som bliver siddende på overfladen og køler i lang tid - unik.

CO₂ har en ganske høj sublimationsvarme og holder derfor den lave temperatur i længe.
Diverse kuldesprays er beregnet til at give et kuldechok, men effekten forsvinder meget hurtigt.
Den forskel kunne meget vel være afgørende for, om metoden virker.

Til eftertanke:
Det koster ca. 350 kJ at opvarme et kg is fra -1° til +1° (derpå er isen blevet til vand).
Tilføres der yderligere 350 kJ, vil vandet være opvarmet til 85°.
Samme energimængde giver altså en opvarmning på enten 2° eller 84°!

Det afgørende er ikke kølingen til en bestemt temperatur eller nogle få grader mindre. Det afgørende er, om der findes et stof, der vedvarende kan opretholde køleeffekten, og det gælder næppe diverse sprays baseret på væsker, der fordamper - der skal sublimation til.

Om så metoden virker, eller om John Larsson har ret i at kalde dens forudsætninger "optimistiske", ligger uden for min ekspertise. Jeg vil blot påpege, at Uffe ikke har afprøvet den metode, der blev vist i videoen, men en modificeret udgave - og det kan meget vel være afgørende.

[B Mønnike]

Det er en morsom metode og jeg skal ikke kunne sige om den virker.

Buleretning i stålplader efter de er svejst, foretages ved at hele buleområdet varmes op til rødvarme og når pladen så er afkølet er bulen for dem som ikke kender stålreaktioner forsvundet på en gådefuld måde.

Stål kryber ligesom uld når det udsættes for varme. Alle har set eksempler på metodens anvendelser, murankre i gamle kirker.

Her blev der spændt en jern/stålstang op mellem mure der ikke skulle væte udaf på grund af spærtrykket. Denne stålstang blev fortøjet på ydersiden med de meget synlige mur ankre. Man varmed så jernstangen gentagne gange op med en kulesse indtil at den ønskede spænding var opnået

[harbst]

Jeg har svært ved at tro på at stål kryber med forkortele ved opvarmning og afkøling. Ved rødvarme er det som bekendt "blødt som smør" og duktilt. Hvis der så er trykspænding, kan det da presses sammen og bevare formen efter afkøling.
Ved buler i bipladen er den blevet strakt . Meget dygtige og erfarne folk kan hamre små bulen på plads i kold tilstand, endda uden at lakken skades. Vi har fået lavet en bule ved Nopaint med godt resultat.
En almindelig dygtig pladesmed klarer det ved at varme i kanten af bulen til stålet bliver trykket sammen.
Dengang jeg gad lave sådan noget selv, var metoden at skære et eller to snit gennem bulen, så der blev plads til det overskydende materiale. Bulen kan så let bankes nogenlunde pæn, dersvejses og spartles, inden lakering.

[Sophiante]

Emnet interesserer mig, men efter jer eksperters udsagn er man kun mere forvirret.

Vi har alle lært, at de fleste materialer udvider sig ved opvarmning, men nu hører vi, at buler kan fjernes enten med varme eller med stærk kulde??

Jeg har kun prøvet at rette en meget stor bule i min kofanger med en hårtørrer - men den var selfølgelig også af plastic.

Det oprindelige link til Youtube med tørisen ser meget nemt ud, men jeg synes ikke man ser rigtigt, om bulen er væk - gør I?

[John Larsson]

Stål kryber ligesom uld når det udsættes for varme. Alle har set eksempler på metodens anvendelser, murankre i gamle kirker.

Der er en del højspændingsledninger i dit område Bjarke. Gå så ud her i sommertid og fotografer dem og gør det samme på et senere tidspunkt i den kommende vinter, hvor det er 25 C koldere; hvornår tror du at de hænger mest?  (Højspændingsledninger har en bærende kerne af stål!)

Du forvirrer begrebene! Der vist kun kautschuk der har en negativ udvidelseseskoefficient og ALLE metaller, også stållegeringer udvider sig uden tøven lige indtil smeltepunktet, hvor der sker et dyk, og så udvider de sig igen, for hver eneste grad du varmer det op! Du blander smedede profiler ind her. Det er ikke relevant her, hvor temperaturændringerne klart ligger inden for materialernes proportionalitetsgrænser, men også valsede eller koldsmedede profiler udvider sin volumen ved temperaturstigning! Smedeprocessen kan dog påføre emnet nogle spændinger, som gør at emnet i en bestemt retning, kan afkortes i det øjeblik en varmebehandling løsner spændingerne i materialet. Emnets volumen udvider sig dog stadig!

Min køkkenvask er lige som karosseriplader koldpresset og den har fået nogle spændinger som gør at den med et højt knald buler lidt ekstra nedad, når jeg spuler den med varmt vand. Lidt senere, når jeg er holdt op med at spule, farer den igen op med et knald til den "kolde" position!

[B Mønnike]

Det jeg skrev John er at hvis du varmer en stang stål op til smedelig rødvarme og lader den afkøle igen da vil du opdage at stangen er blevet kortere , men også tykkere. Volumenet er det samme.

Det er en detalje man viser alle smede i deres læretid. Det er dog ikke alle der lærer eller magter at smede en hestesko i en varme 

Med murankrene slog man selvfølgelig kiler i stangøjeenderne når stangen havde udvidet sig. Man havde så færre opvarmninger nødig

Det har intet med de spændinger der opstår når du hælder varmt vand i en vask. Der er "udvidelsen" temporær oggiver ikke anledning til målforandringer. Hvis du vil af med "blobbet" så varm vasken til rødvarme og lyden er forsvundet ved afkøling. Der er så bare tilbage at polere farveskiftet væk

 

[John Larsson]

Det jeg skrev John er at hvis du varmer en stang stål op til smedelig rødvarme og lader den afkøle igen da vil du opdage at stangen er blevet kortere , men også tykkere. Volumenet er det samme.

Ved den høje temperatue er volumen naturligvis større! Hvis stangen ændrer facon pga en opvarmning, så er det som jeg skrev; der er udløst spændinger fra valse- eller trækprocessen! Dét sker langt før "rødvarme"!

[Morten Jødal]

Nu vi er ovre i metallers egenskaber:

stållegeringer udvider sig uden tøven lige indtil smeltepunktet, hvor der sker et dyk, og så udvider de sig igen

Den påstand vil jeg gerne have bekræftet - eller måske snarere det modsatte?
I min teoretiske uddannelse har jeg altid lært, at vand er helt specielt ved at den faste fase fylder mere end den flydende lige ved smeltepunktet. Og de krystallinske stoffer, jeg har arbejdet med i praksis, har da heller ikke trukket sig sammen ved smeltning (selv om det kan se sådan ud, hvis man tager en pose løstpakkede krystaller og smelter dem).
Jeg er helt opmærksom på, at stållegeringer ikke er rene krystallinske stoffer, og stålets produktionshistorie har givet så mange distortioner af metalgitteret, at påstanden om et dyk når gitteret opløses ikke helt kan afvises.
Men jeg undrer mig alligevel og vil meget gerne høre "a second opinion" fra folk, der rent faktisk har arbejdet med stållegeringer.

[John Larsson]

Nu vi er ovre i metallers egenskaber:

stållegeringer udvider sig uden tøven lige indtil smeltepunktet, hvor der sker et dyk, og så udvider de sig igen

Den påstand vil jeg gerne have bekræftet - eller måske snarere det modsatte?
I min teoretiske uddannelse har jeg altid lært, at vand er helt specielt ved at den faste fase fylder mere end den flydende lige ved smeltepunktet. Og de krystallinske stoffer, jeg har arbejdet med i praksis, har da heller ikke trukket sig sammen ved smeltning (selv om det kan se sådan ud, hvis man tager en pose løstpakkede krystaller og smelter dem).
Jeg er helt opmærksom på, at stållegeringer ikke er rene krystallinske stoffer, og stålets produktionshistorie har givet så mange distortioner af metalgitteret, at påstanden om et dyk når gitteret opløses ikke helt kan afvises.
Men jeg undrer mig alligevel og vil meget gerne høre "a second opinion" fra folk, der rent faktisk har arbejdet med stållegeringer.

Nej, jeg husker vist bare det forkerte fortegn!  ;-) De metaller jeg har støbt, mest støbejern, mindsker i volumen, når de størkner. Man ser det tydeligt på "støbehalsen" (jeg kender ikke den danske fagbetegnelse!), hvor metallet fylder hullet helt op, men hvor det synker ved størkningen.

Jeg tror at jeg har blandet det sammen med betonstøbning, hvor jeg mener at der sker en ekspansion ved størkningen.

[harbst]

Det er ikke så mange stoffer, som er gode til støbning.
Det ideeller er at ikke eller næsten ikke ændrer volumen ved størkning.
For at blive ved stålet,  så støber man med højt indhold af kulstof, fordi udskillelsen af grafit, kan kompensere for at resten svinder ved størkningen. Grafitflagerne gør til gengæld traditionelt støbejern skørt. Det moderne er at få grafitten lagret i kugler.

Men det er jo hverken udvidelse ved opvarmning eller volumenskift ved smeltning vi skulle diskutere.  Det er den forunderlige påstand om at stål ved opvarmning og efterfølgende afkøling forkortes.
Jeg tror ikke på det.

Mon man ikke i kirkerne har varmet trækstangen op, så fæstnet ankerne, og der blev trukket i dem ved afkølingen. Det ville jo være en anden sag.