Opfindelser og patenter endnu en gang.

[Mads Aggerholm]

Hej Igen.

Jeg har tidligere spurgt om hvordan og hvorledes mht. ansøgning om patenter, således at man kan få omsat sine ideer til indkomstgivende.
Der fik jeg en udmærket henvisning til siden http://www.dkpto.dk/.

Så langt så godt.

Ved at kigge der, får jeg det indtryk at man kan søge om "dansk patent" for et ekspeditionesgebyr på omkring 3.000 kr. Derudover kan man søge patenter i andre lande, ét land ad gangen. Hvad det vil koste er noget jeg slet ikke tør tænke på.
Jeg skrev en mail til de venlige mennesker derinde og spurgte om lidt forskelligt, og fik det svar, at det kunne man se på deres hjemmeside.

Essensen af mit spørgsmål her, er "erfaringer søges".

Da jeg ikke er millionær, ser jeg umiddelbart kun to muligheder:
1) At forære mine ideer væk.
2) At smide det ned i en skuffe, og glemme alt om det.

Kan det virkelig være rigtigt?
Er der nogen som kan gennemskue problematikken og give et godt råd?

Venlig hilsen
Mads Aggerholm

[SuperClaus]

Du kan jo også vælge at offentliggøre dine ideer - så er der ingen andre der kan tage patent på dem!

Offentliggørelsen må gerne ske løbende.


Et patent har reelt først en værdi, den dag du har vundet en retssag over "nogen" der har brudt dit patent. Derudover kan det have en markedsføringsværdi løbende.
For ide-m/k er det i de fleste tilfælde stærkt overvurderet og det er i virkeligheden også begrænset hvad du kan tage patent på. Så selvom du har en god ide og får patent på din metode til at udføre ideen, så kan andre sagtens kopiere ideen og opfinde andre metoder til at opnå det samme, uden at bryde dit patent!

Så i gang med din ide og få det udbredt på "markedet". Hvis ideen er god og du tjener penge, kan du altid tage patent på andre/nye metoder til at udføre din ide på. I løbet af udviklingsforløbet finder du sikkert selv på bedre metoder til at lave det samme og så kan du efterfølgende tage patent på dem. 

Hvis andre vil kopiere din ide, efter at du er kommet godt i gang, er de et skridt bagud i forhold til dig og din erfaring - og så er det mange gange lettere at købe sig ind hos dig.

[Morten Jødal]

man kan søge om "dansk patent" for et ekspeditionesgebyr på omkring 3.000 kr. Derudover kan man søge patenter i andre lande, ét land ad gangen.

Nu er det mange år siden jeg har været indblandet i en patentansøgning, så umiddelbart kan jeg ikke hjælpe dig.
MEN: Da jeg var i et firma, der af og til indsendte patentansøgninger - og havde andel i en af dem - var "Europæisk patent" et vigtigt begreb, og det kunne søges samlet.
Det kan det fortsat, og googling på "Europæisk patent" gav som et af de første hits dette:
http://ip-guiden.dkpto.dk/opfindelser/beskyt-din-opfindelse/europaeiske-patenter.aspx

Du kan let se, at jeg linker til en underside af den du selv havde fundet. Men her står altså (så vidt jeg kan se) alle de nødvendige oplysninger.

De øvrige hits i min søgning var bl.a. til firmaer, som gerne vil rådgive ...

Og så er det forøvrigt mit indtryk, at omkostningerne ved at udtage og opretholde et patent er ganske betydelige!

[Morten Jødal]

Genlæsning af linket gav mig det indtryk, at også Patent- og Varemærkedirektoratet er klar over problemet med de store omkostninger, og på menuen i venstre side er der henvist til løsningen Brugsmodel - "det lille patent".
Den skulle du måske også kikke på?

[John Larsson]

Genlæsning af linket gav mig det indtryk, at også Patent- og Varemærkedirektoratet er klar over problemet med de store omkostninger, og på menuen i venstre side er der henvist til løsningen Brugsmodel - "det lille patent".
Den skulle du måske også kikke på?

Brugsmodel kan være en løsning, hvis opfindelsen ikke har opfindelseshøjde nok, men brugsmodelordningen er mest attraktiv for mindre danske virksomheder som allerede producerer mindre konkurrenceudsatte produkter til det danske hjemmemarked. Hvis man beskæftiger sig med forskningsbaserede opfindelser eller med opfindelser der kræver fortsat opklarende forskning i udviklingsarbejdet, er der ingen vej uden om patent.

Brugsmodel kræver betaling ved indleveringen af ansøgningen, mens man kan trække ansøgningsudgiften til patent i ørerne ret længe, UDEN at det påvirker retsvirkningen (datoen for patentrettighedens gyldighed). Hvis man efter nogen tid, hvor man har lært potentielle virksomheders reaktioner at kende, kommer i en situation, hvor man indser at patentansøgningen og et evt. senere patent, kun har en begrænset værdi, sådan at man opgiver projektet, har man jo ikke spildt en krone på patentproceduren (hvis man altså selv har været i stand til at udforme ansøgningen!)

En anden måde at minimere patentomkostninger på er KUN at ansøge i lande, hvor markedet for opfindelsen er stort. Som grundregel bør man aldrig bruge penge fra sin egen opsparing på patenter. Det er tilliden (investorernes tillid!) til projektet der skal finansiere de stigende udgifter til patenter!

[B Mønnike]

Hej Mads

Du har fået en god ide.

Og du mener den er så god at den burde patenteres, men har opdaget at det koster penge.

Nu stiller jeg dig en række spørgsmål.

Kan du selv producere ideen?
Har du en virksomhed hvis virke er inden for det marked ideen er bestemt for ?
Har du ikke en virksomhed, men mener at ideen ikke kræver det store produktionsapparat, så det vil være det mindste problem.
Er du en struktureret økonom.
Har du en stor arbejds og konkurrenceevne og er du en god sælger?
Er du villig villig til at sætte din families økonomi på spil.

Hvis du svarer nej til mere end et af spørgsmålene skulle du overveje at gemme din ide i skuffen.
Du kan indgive en patent ansøgning og betale de 3000 kr. så har du 18 måneder til at finde en køber....hvilket er drøn svært..egen erfaring... idet der er io ting der gør sig gældende. Dels de meget fornuftige betragtninger som Claus fortæller om....jeg har i mange år beskæftiget mig med at omgå patenter.....det er det hovedparten af tiden i udviklingsafdelinger går med, "vurderinger" af konkurrentprodukter hedder det vist. Den anden hindring for at sælge et patent er dækket af bogstaverne NIH (not invented here)

Jeg har haft tre verdenspatenter, som de firmaer jeg har arbejdet for har ønsket at patentere og beløbene derfor oversteg millionen pr stk.så det har ikke været en økonomisk bet for mig.

Min far brugte tæt ved en million på et patent som han aldrig fik solgt.

Jeg gemmer mine gode ideer i skuffen, men har i sinde at offentliggøre dem i bogform på et tidspunkt.

I min optik er patenter til for at beskytte produkter som en fabrik laver.....således som den danske og europæiske patentlovgivninger skruet sammen. De engelske og amerikanske er skruet anderledes sammen. Der er det "billigt" men de efterfølgende retsager.....

Derfor påstår jeg, kan man og vil man ikke producere, så er skuffen det eneste sted, der er fornuftig at opbevare sådanne i.

Jeg tror for øvrigt John Larsson  er enig...efterhånden, vi har diskuteret patenter en del år efterhånden

[Mads Aggerholm]

Foreløbig tak til alle for respons.

Mønnike, jeg skal prøve at besvare dine spørgsmål:

Kan du selv producere ideen?

Nej. Jeg kan dog fremstille en prototype uden problemer.

Har du en virksomhed hvis virke er inden for det marked ideen er bestemt for ?
Har du ikke en virksomhed, men mener at ideen ikke kræver det store produktionsapparat, så det vil være det mindste problem.

Både ja og nej. Jeg oprettede et firma med det formål at finde på "et eller andet" at lave. Om det så skal være elektroniske enheder eller synåle til stramajbroderi er ligemeget.

Er du en struktureret økonom.

Øh! Sikkert ikke.

Har du en stor arbejds og konkurrenceevne og er du en god sælger?

Ja, ved ikke og tror ikke.

Er du villig villig til at sætte din families økonomi på spil.

Nej.

Hvis du svarer nej til mere end et af spørgsmålene skulle du overveje at gemme din ide i skuffen.

Pokkers!

Du kan indgive en patent ansøgning og betale de 3000 kr. så har du 18 måneder til at finde en køber....

Ja, men det er jo kun gældende i Danmark. Så kan en virksomhed se ideen, og producere den i udlandet.

hvilket er drøn svært..egen erfaring... idet der er io ting der gør sig gældende. Dels de meget fornuftige betragtninger som Claus fortæller om....jeg har i mange år beskæftiget mig med at omgå patenter.....det er det hovedparten af tiden i udviklingsafdelinger går med, "vurderinger" af konkurrentprodukter hedder det vist. Den anden hindring for at sælge et patent er dækket af bogstaverne NIH (not invented here)

Hm hm.

Min far brugte tæt ved en million på et patent som han aldrig fik solgt.

Det er jo trist.

Jeg gemmer mine gode ideer i skuffen, men har i sinde at offentliggøre dem i bogform på et tidspunkt.

Hæ, ja det er jo også en måde at tjene penge på sagen på :-)

Derfor påstår jeg, kan man og vil man ikke producere, så er skuffen det eneste sted, der er fornuftig at opbevare sådanne i.

Øv. Gad vide hvor mange ting der kunne revolutionere verden der ligger hjemme i skufferne rundt omkring...?

[Bent Andersen]

Da jeg var dreng fandtes et kraftudtryk der hed "patentidioter". Det er ikke opstået af sig selv, men fra en opfattelse af folk med len fiks ide, som udtog patent på noget og derefter mente at de ville blive millionærer (mindst).
Bjarke hentyder lidt til fænomenet :-)

Det er ikke sagt for at fornærme dig eller antyde at du ikke har realitetssans osv.

Men mange gange er der andre muligheder som er enklere og billigere, men som kræver andre indsatser.

Eksempel: mønsterbeskyttelse (eller "copyright" som nogle kalder det i dag).

Et bedre eksempel: forretningshemmeligheder. Hvis man oparbejder en viden og ekspertise, hvor det vil være ualmindeligt besværligt for en konkurrent at komme frem til samme punkt, så er patenter ligegyldige.

Jeg arbejdede en gang for et firma der fremstillede produkter til sendeanlæg. For det første havde de "spildt" jeg ved ikke hvor mange mand-år på at lave alle de fejl man kan lave og dermed lært præcis hvordan det skal gøres rigtigt.
Derudover havde de i den periode opbygget et målelaboratorium hvor instrumenter til flere millioner stod (og blev brugt konstant).
Her er "learning curve" for en konkurrent så stejl, at det kun er få (eller ingen) der vil prøve at trænge ind på dit marked.

Hvis dine ideer derimode drejer sig om at indføre linksgevind på en haveslangefitting, så er patent nok på sin plads :-)

MvH,

Bent.

[Mads Aggerholm]

Da jeg var dreng fandtes et kraftudtryk der hed "patentidioter". Det er ikke opstået af sig selv, men fra en opfattelse af folk med len fiks ide, som udtog patent på noget og derefter mente at de ville blive millionærer (mindst).
Bjarke hentyder lidt til fænomenet :-)

Aha. Ja, men at blive millionær er jo ikke det dårligste man kan blive :-)

Det er ikke sagt for at fornærme dig eller antyde at du ikke har realitetssans osv.

Jeg er ikke så let at fornærme. Men jeg forsøger at undgå at min realitetssans stiller sig i vejen for sjove og/eller indbringende projekter.

Men mange gange er der andre muligheder som er enklere og billigere, men som kræver andre indsatser.

Den er jeg med på. Jeg lavede engang en lille æske som man kunne sætte på siden af køleskabet (eller andre skabe som helst skulle holdes lukket det meste af tiden). Efter ca. fem minutter med åben dør begyndte den at pippe, så man blev mindet om at køleskabet stod åbent. Der henvendte jeg mig til et center i Hillerød, som have til opgave at vurdere folks ideer. De sagde netop at patent ikke var vejen frem. Man (jeg) skulle producere og sælge dimsen, indtil nogen kopierede den. Så skulle man finde på noget andet til den tid.

Eksempel: mønsterbeskyttelse (eller "copyright" som nogle kalder det i dag).

Er det ikke mest henvendt til designet af en genstand?

Et bedre eksempel: forretningshemmeligheder. Hvis man oparbejder en viden og ekspertise, hvor det vil være ualmindeligt besværligt for en konkurrent at komme frem til samme punkt, så er patenter ligegyldige.

Ja, det er så ikke tilfældet her.

Hvis dine ideer derimode drejer sig om at indføre linksgevind på en haveslangefitting, så er patent nok på sin plads :-)

Okay, har du hacket min PC? Eller hvordan gættede du hvad jeg ville patentere?

 

[B Mønnike]

Du har ret Mads.....der ligger utroligt mange ideer i skufferne rundt omkring........men politikerne mangler fuldstændigt det gen der kunne få dem frem.  De har den opfattelse at et patent er en gevinstgivende lottokupon og de mangler helt opfattelsen af at der er flere slags opfindelser

Der er Maren i kæret der finder en metode til at fjerne fjerene på slagtede høns

Der er tilhøreren til en diskussion der pludseligt "ser lyset" og hvor der for ham falder en masse ting på plads.

Der turisten der kommer til et område hvor han for øje på en detalje der ved nærmere eftersyn viser sig at være en god ide.

Der personen hvor en ting hele tiden går i stykkerog hjernevindigerne bliver sat igang for at finde en bedre løsning.

Der er fabrikanten der ser sin produktion truet og derfor begynder at overveje hvad der kan gøres ved de nuværende produkter for at forbedre konkurrence evnen. Undervejs støder han på ting der viser sig at være patentværdige fordi det vil gøre hans produkter markedsførende.

Villum Kann Rasmussen opfandt det oplukkelige tagvindue, der kunne vendes for pudsning af ydersiden men omkring 1965 var der kommet konkurrenter på markedet.  I udviklings afdelingen spekulerede man på hvordan man kunne forbedre disse vinduer, der havde oplukningshåndtaget forneden, som alle vinduer havde haft det altid. Det var noget besværligt at komme ned til. Resultatet blev GGL typerne(gennemgående grebliste) hvor åbnings grebet var en aluminiumsliste der var monteret på en klap foroven på vinduet hvor man kunne nøjes med at lukke denne op for ventilation, men på bagsiden af klappen var der en forbindelse til låsen så trak man i grebet så lukkede hele vinduet op. Denne ide har være med til at gøre Velux så markedsførende i vinduesbranchen som  idag er tilfældet.
Velux har købt stort set alle andre danske vindues fabrikker. Ribo der idag hedder Velfac. Rationel der laver trævinduer og sågar også laver konkurrent produkter til sig selv Okpol  der laves i Polen
 

[John Larsson]

Jeg tror for øvrigt John Larsson  er enig...efterhånden, vi har diskuteret patenter en del år efterhånden

Det har vi, og det er vist ret sjældent at vi har været helt uenige; lige nu kan jeg kun huske dengang du hårdnakket hævdede at en nitte var det samme som en nagle. Men det er nu så længe siden at muligheden for at jeg husker forkert absolut foreligger!  ;-)

Hvis jeg skal supplere det allerede sagde til Mads, så er det at man aldrig skal tro på de opfindere der hævder, at de ved præcist hvordan man skal gebærde sig med sine geniale ideér. Der er tilfælde hvor opfindelsen har bedst af at støttes af fabrikanter af lignende dimser. Der er opfindelser som skal opdages af virksomhedens marketingfolk og der er sørme også opfindelser som kun er blevet til noget fordi den ekcentriske leder af en supermarkedskæde har troet så meget på idéen, at han har bestilt en første ladning!

[SuperClaus]

Et godt eksempel på masser af gode ideer, der ikke bliver taget patent på findes hos Copenhagen Suborbitals http://copenhagensuborbitals.com/index.php


At tage et patent på sin ide, som noget at det første er som at købe en lodseddel (=spild af penge).

Hvis du kan komme i gang uden de store udviklingsomkostninger, så bare gå i gang. Så kan du selv vælge om du vil holde dele af din opfindelse hemmelig, eller beskrive den i et offentligt tilgængeligt rum. Så kan du dels teste om ideen kan sælge og du kan lære en masse om processen fra ide til færdigt produkt. Det giver dig en meget bedre ballast når næste ide skal udvikles. 

Skulle det blive en succes og ideen kopiers af andre der tjener flere penge på ideen end dig selv, så kan du jo stadig glæde dig over at det var din ide og din udvikling der blev til en succes.

Det er yderst sjældent at opfinderen er den der bliver rig på en ide - patent eller ej.

[B Mønnike]

Deri kan vi ikke være uenige Claus, men jeg har dog fået en pæn del småpenge  for mine patenter når alt er gjort op. Klager ikke for det var trods alt delelementer i større sammenhænge.

En nitte er en lodseddel uden gevinst. En nittet konstruktion er samlet med nagler John

I dag kalde mange naglen "en nitte" , den dims af stål med rundt tværsnit og hoved i den ene ende; den opvarmes til lys rødvarme og indsættes i et hul, der i forvejen er boret igennem de dele, som skal samles. Derpå anbringes et modhold på hovedet, delene slås sammen og et hoved formes på den fri ende med en knapmager og en hammer. Nitte kommer fra tysk Niete, men oprindeligt hed dimsen på dansk en nagle, som anvendtes til at nitte en nitning. Nu anvendes de sjældent, og få er de, der stadig magter at beherske teknikken.

På svensk hedder det spik eller nit. Det var nitttet samen..Det var nitade ihop.