Sprog og følelser

[John Larsson]

(hvornår blev det forresten korrekt dansk med nutids-r også i flertal? Omkring år 1900? Grundtvig, Ingemann og H.C. Andersen brugte det ikke, men min skolegrammatik brugte det meget konsekvent!)

Jeg er ret sikker på at det er noget senere. Det bedste jeg kan finde om det i en ruf er http://skemman.is/en/stream/get/1946/8411/22395/1/BA_%C3%AD_pdf.pdf . Der står ikke noget præcist om -r i flertal, men jeg mistænker at den nuværende norm mht dette er etableret 1919. Jeg skal holde øjnene åbne efter noget mere præcist!

[John Larsson]

Er det her ikke "Much Ado about Nothing"? Har jeg nogensinde beskrevet dig som "sprogspasser"?

Altså John - nu var vi lige i gang med en hyggelig diskussion om nitter, nagler og sproglige finurligheder, herunder forskel på dialekter!  
Koblingen fandt jeg i dit sidste indlæg i tråden "kogekaffe", hvor "te" "også" og "sprogspassere" blev brugt i samme sætning, som jeg opfattede personligt.
MEN jeg er forlængst holdt op med at være fornærmet, og da ordet nu dukkede op igen, måtte jeg faktisk lede i den gamle tråd for at huske, hvem det var der havde brugt det!

Jo, den husker jeg godt, men så fandt du vel ud af at det ikke var møntet direkte på dig og desuden at det var markeret med gåseøjne og brugt i en klart humoristisk sammenhæng med grinesmiley og det hele!

Men vi diskuterede lige nu, hvad der er uhøfligt, og i min optik er altså "en gang til" ganske normalt - uhøjtideligt, men bestemt ikke fornærmende. Modsat "sprogspasser". Og "hvabehar" betyder oftest: "behersk dit grove sprog" og er dermed også en fornærmelse.
Jeg har forstået, at alle tre udtryk har andre værdier i din verden.

Den sidste betydning er i mine øjne helt sekundær, og i alle tilfælde er der forskel på udtalen!

[Morten Jødal]

[Det bedste jeg kan finde om det i en ruf er

Jeg ville aldrig have troet, at en islandsk bacheloropgave var en meget præcis beskrivelse af den danske retskrivnings udvikling!
Jeg var lige ved at gå i stå ved tekstens "Ágrip", men kom dog lidt længere 

Jeg fandt ganske rigtigt ikke noget om nutids-r ( i en fart), men bemærkede dog, at forfatteren er uenig med "Den store danske encyklopædi" om den første retskrivningsordbog, som encyklopædien placerer i 1872, men denne opgave i 1891.
Jeg ved ikke hvem der har ret, men det er egentlig også et spændende spørgsmål ...

[John Larsson]

[Det bedste jeg kan finde om det i en ruf er

Jeg ville aldrig have troet, at en islandsk bacheloropgave var en meget præcis beskrivelse af den danske retskrivnings udvikling!
Jeg var lige ved at gå i stå ved tekstens "Ágrip", men kom dog lidt længere 

Jeg fandt ganske rigtigt ikke noget om nutids-r ( i en fart), men bemærkede dog, at forfatteren er uenig med "Den store danske encyklopædi" om den første retskrivningsordbog, som encyklopædien placerer i 1872, men denne opgave i 1891.
Jeg ved ikke hvem der har ret, men det er egentlig også et spændende spørgsmål ...

Jeg kom forbi en del andre dokumenter på nettet. Der er bl. a. skrevet en moppedreng til 695 kr. som omhandler det danske sprog igennem de sidste 250 år, men i de forskellige omtaler af bogen, var der ikke noget mere uddybende om de forskellige retskrivningsreformer. Omkring hvem der har ret i dit spørgsmål fik jeg dog den opfattelse at det er lidt diffust med hvad man mener med "norm". Nogle arbejder har været bestilt eller udført direkte af centralmagten, mens andre betydningsfulde bidrag er bragt tilveje på anden vis.

Bogen jeg nævnte oven er Ret og Skrift : Officiel dansk retskrivning 1739-2005. / Jacobsen, Henrik Galberg . Henrik Galberg Jacobsen har skrevet en vældig masse andet som sikkert også giver svaret på vores spørgsmål. Jeg vil se om Hillerød Bibliotek har noget brugbart stående på deres hylder.

[Morten Jødal]

Hej John.

Tak for interessen. Jeg afventer med spænding en melding fra Hillerød bibliotek  
Det er et oplagt eksempel på totalt uanvendelig, men særdeles inspirerende viden!  

Den sidste betydning [af hvabehar?] er i mine øjne helt sekundær, og i alle tilfælde er der forskel på udtalen!

Det er så her der nok er dialektale forskelle. I min verden bruges udtrykket KUN i den påtrængende/fornærmende betydning, der er langt imellem det, og alle brugere er gråhårede (eller skaldede! ).
Den givetvis oprindelige betydning kender jeg ikke fra dagligsproget, hvor man snarere siger "Undskyld?" - evt. efterfulgt af "jeg fangede ikke lige hvad du sagde".

[chrismark]

(Hvabehar?) er efter min hukommelse ; Hvad kan jeg behage dem med. Eller kort: hvaba.

Jeg bruger det selv i situationer hvor jeg selv imod andres forventning har været uopmærksom.

Marek.

[Morten Jødal]

Jeg har følgende fra retskrivningsordbogen.dk

hvadbehager (el. hvabehar) udråbsord.

Egentlig troede jeg ikke den korte udgave var officielt tilladt, men den kom så også med majonæsekrigen ...

(Hvabehar?)[...] Eller kort: hvaba.

Den helt korte form kan jeg også genkende og finde på at bruge i en uformel samtale, når min samtalepartner har sagt noget, der er så overraskende, at det enten må gentages eller uddybes.
Den brug af ordet havde jeg faktisk glemt - det er for mig nærmest blevet et selvstændigt ord uden sammenhæng med de betydninger, vi tidligere har diskuteret.
Til gengæld bemærker jeg, at retskrivningsordbogen kalder ordet et udråbsord og dermed altså lægger op til, at det er et overrasket udbrud (som jeg også opfatter og bruger det), ikke et reelt spørgsmål - som det utvivlsomt engang har været.

[John Larsson]

(Hvabehar?) er efter min hukommelse ; Hvad kan jeg behage dem med. Eller kort: hvaba.

Jeg bruger det selv i situationer hvor jeg selv imod andres forventning har været uopmærksom.

Marek.

Nej, det er nu ikke lytteren der tilbyder at behage! Det er bare et høfligt, ja, næsten ydmygt spørgsmål til taleren om at gentage: "Hvad behager det Dem at sige?" Frasen er en direkte oversættelse fra fransk og den findes også på tysk.

På svensk udtrykker man sig mere direkte. Det høflige er "Vasa?" Det er en forkortelse for "Ursäkta (eller 'förlåt'), vad var det du sade?", og den fulde sætning er også noget der bruges ind imellem. Det mindre høflige er "Va?", så forskellen mellem at være høflig og mindre høflig er ikke så stor!  ;-)

[John Larsson]

Den helt korte form kan jeg også genkende og finde på at bruge i en uformel samtale, når min samtalepartner har sagt noget, der er så overraskende, at det enten må gentages eller uddybes.

Da jeg kom til Danmark opfattede jeg den korte form som "vapa", ind imellem nærmest som "vpa", og i mine omgivelser er det stadig sådan at man fortrinsvis siger det når man ikke har opfattet hvad der blev sagt. Jeg kender godt brugen ved at der er sagt noget overraskende, men så er der altid en anden udtale! Den brug er absolut ikke den mest almindelige "i mine kredse"!  ;-)