Solceller til EL til husholdningsbrug

[eigilw]

Er der nogen af jer der har erfaring med, eller viden om, solceller til husholdningsbrug, med effektivitet omkring 6KW. Med de eksisterende ordninger med fradrag og 'udlån' af strøm på årsbasis, ser det ud til at være en god forretning. Men er det en fordel, hvis vi sælger huset, både før og efter tilbagebetalingsperioden, som er sat til 10 år? I de første 10 år er det nogenlunde neutralt økonomisk, i den resterende levetid, ca. 15 år, er der overskud på regnskabet.
Hvis et tilbud ser ud til at være for godt til at være sandt etc.

[SuperClaus]

Det hele står her http://solarpanels.dk/solcelleanlaegoekonomi

Du kan kun gætte om fremtiden og deraf kan regnskabet først gøres op når solcellerne er udtjente. De holder forresten 30-35 år og ikke kun 25 år som du skriver. Inverteren skal dog nok skiftes et par gange i løbet af solcellernes levetid.

[Kusco]

...30-35 år og ikke kun 25 år..

Hvordan har man så fundet frem til 35år ? ..er det salgsafdelingen i Kina ?
..og hvordan definerer man "at holde", er det samme virkningsgrad som på købstidspunktet ?

[Morten Jødal]

For ikke så længe siden var der en annonce i bladet Idenyt fra et firma, der gerne ville sælge solcelleløsninger til private hustage.
Der stod tilstrækkeligt mange tal i det viste eksempel til et beregne en simpel tilbagebetalingstid på ca. 18 år!
Jeg viste min kone annoncen og min beregning, og hun holdt op med at foreslå celler på vores tag.

Derimod er en af mine gode venner elektriker, og når han ikke behøver at medregne arbejdslønnen, ser regnestykket ganske anderledes ud, så han har selvfølgelig en solcelleflade, der godt og vel dækker hans husstands elforbrug.

[SuperClaus]

Det står alt sammen i linket.

Man skal regne med en tilbagebetalingstid på ca. 10 år. For den enkelte installation er der naturligvis store variationer - og så er der også faktoren mht. at spå om fremtidens energipriser og ordninger for solceller. Disse betragtninger er beskrevet i linket.

Der er sket rigtig meget med prisen på solceller i de sidste par år. Der er kommet tyndfilmssolceller med bedre effektivitet og lavere priser, men som fylder et større areal i forhold til de monokrystaliske solceller.

Jeg vil selv installere solceller til foråret. Jeg kan selv montere og regner med en tilbagebetalingstid på ca. 8 år, hvis det bliver tyndfilmssolceller. Da jeg bor alene bliver min anlægspris totalt ca. 25.000kr, men jeg regner med at starte med færre antal solpaneler det første år. Såfremt det kører som forventet i det første år, vil jeg udbygge anlægget med flere paneler året efter. Dermed bliver mine startomkostninger ca. 15.000kr - men jeg er også alene i hustanden, så mit el-forbrug er ikke så stort.

Hvis man ikke selv vil montere skal man også huske på at der er kommet fradraget for håndværkertimer, som fint kan anvendes til montage af solceller. Dermed bliver installationen noget billigere. 

[Mikael Boldt]

www.dansepsolar.dk skriver at et solcelle anlæg på 6kW producer omkring 160.000 kwh på 30 år til en gennemsnitspris på ca. 1  kr  pr kWh.

og sammenligner udgiften til elforbrug ved et årligt konventionelt forbrug på 6000kWh med en gennemsnitlig prisstigning på 5% årligt vil over en 30 årig periode blive 680.000,- kr.

www.altomsolceller.dk beregner tilbagebetalingstiden for et solcelle-anlæg til ca 12 år.

Den garanterede levetid er 25 år og den forventede levetid er 30-40 år

Jeg mødte en lokal (bornholmsk) montør af solceller til villaen, for det kunne jo være en ide. Han fortalte at man nu kan få anlæg fuldt monteret og installeret for lidt under 100.000 kr - fordi der er 20% statstilskud til solcelleanlæg. På grund af statstilskuddet og den nuværende el-pris er tilbagebetalingstiden nu under 10 år.

Også begynder det jo at blive interessant.

Men desværre så vender mit hus forkert, med tagfladerne vendt mod øst/vest, så jeg vil få mindre end 80% udnyttelse af et anlæg.
http://www.bolius.dk/alt-om/energi/artikel/solceller/

god debat

Mikael Boldt

[SuperClaus]

Der er netop en meget vigtig faktor for den enkelte installation - beliggenheden.

Hvis ikke man har mulighed for at placere solcellerne i ca. 40 graders hældning stik syd og uden skyggende nabobygninger eller træer, bliver effektiviteten forringet. Derfor kan tilbagebetalingstiden sagtens variere mange år for forskellige installationer.
Så generelle udregninger kan sjældent bruges til noget. Det er også derfor at jeg selv vil starte med et mindre anlæg og se hvor meget strøm det kan producere. En fordel ved solceller er at det er nemt at starte med et lille anlæg og udbygge det senere. 

[Karsten]

jeg har lige faaet et fantastisk godt stykke legetoej. Gaa til http://www.earthscienceagency.com/software/android/solarrater/  og download deres gratis software som kan bruges til at regne ud hvor effektivt dit anlaeg vil vaere. Hvis du har en android smart phone, saa faar du orienteringen af din installation bare ved at laegge den paa dit tag, den finder selv vinklen pa dit tag, orienteringen ved hjaelp af det indbyggede kompas og din location ved hjaelp af GPS. Det er da et smart stykke legetoej ----- og saa kan det ogsaa bruges til noget fornuftigt.

[Mikael Boldt]

Du behøver ikke downloade et regneprogram og finde ud af, hvor du er med en GPS for at regne på solceller.

Du kan bare besøge http://re.jrc.ec.europa.eu/pvgis/apps4/pvest.php og klik din position på kortet

[SuperClaus]

Begge programmer er smarte - gad vide om de også giver ens resultater?

- men de tager ikke højde for evt. skygge fra nabobygninger, træer eller lign. Dette kan også være en vigtig faktor for udbyttet.

[Mikael Boldt]

at tage højde for træer der skygger er altfor kompliceret da det kræver 3D modellering med tilføjelse af årstider.

Har du et grantræ er skyggen massiv året rundt, mens et løvtræ taber bladene om vinteren, læg dertil at nogle træer kun vil skygge din tagflade om vinteren når solen står lavt.

Men du kan i beregningen på http://re.jrc.ec.europa.eu/pvgis/apps4/pvest.php få om en graf af solens bane i forhold til horisonten. med den må du kunne afgøre om der er træer som skygger på dit tag.

Poul Henning Kamp har på sin blog på ing.dk flere gange skrevet om sine solceller og om træer der skygger.
 bla her: http://ing.dk/artikel/120839-et-birketrae--20-kwh
her: http://ing.dk/artikel/117092-solceller-i-foraarshumoer
og her:http://ing.dk/artikel/110233-solceller-og-skygge-meget-mindre-solstroem

[gerda vilholm]

Man kan købe to slags solceller:
Monokrystallinske solceller
og polykrystallinske solceller.

jeg har ladet mig fortælle at den ene slags bedre modstår en partiel skygge end den anden som nærmest vil afbryde når nogle af cellerne ikke modtager sol.

Hvordan hænger dette sammen?

Et andet spørgsmål:
Hvordan synkroniserer en inverter sammen med det offentlige elnet når man forbinder den til elnettet?
Jeg talte med en elværksmand som sagde at enhver inverter gør det helt automatisk, forudsat det er en type der producerer en sinusspænding. Kan det passe?

Og hvordan så med de billige invertere der blot producerer en firkantspænding?

Venlig hilsen   Gerda

[Mikael Boldt]

Der findes tre typer solceller:
    Monokrystallinske solceller,
    Polykrystallinske solceller, og
    Tyndfilms solceller

De krystailinske er dyrere end tyndfilms solceller, men til gengæld skal der flere m² tyndfilms solceller til for at producere samme mængde energi.

Monokrystallinske solceller er den type solceller der på markedet i dag har den højeste effektivitet i forhold til arealet de fylder. Derfor fylder et 6.000 watt peak monokrystallinsk solcelleanlæg ikke mere end 38 og 45 m2.

Der hvor polykrystallinske solceller kommer til deres ret er i Syd Europa, eller i andre varme lande, da de tåler varmen en smule bedre end de monokrystallinske produkter gør. De polykrystalinske solceller har en lidt mindre virkningsgrad end de monokrystalinske.

Tyndfilms solcellerne fylder mere, ca. 92 - 100 m2 for samme effekt, men bortset fra det er der kun positive ting at sige om dem.

Tyndfilms solcelleanlæg er:

• Billigere end det gængse monokrystallinske solcelleanlæg.
• Solcelleanlægget kan tåle langt højere temperaturer uden at miste produktion.
• Solcelleanlægget er velegnet til tagintegrerede løsninger, fordi solcelle panelerne udvikler større varme, når de ikke får samme vindafkøling, som de normalt monterede solcelle paneler.
• Solcelleanlægget producerer bedre i diffust lys, hvilket gør at produktionen starter ved solopgang, og slutter ved solnedgang.

kilde: http://solarpanels.dk

[harbst]

Når  man forbinder en mindre inverter til nettet , er det nettet som bestemmer spændingen. Den kan ikke lave firkantspændig på et -stort set- sinusformet net.

Synkrioniseringen klares ved at lade spændingskurven på nettet styre inverteren. Tidligere vat thyristorer eneherskende til statiske effektkonvertere, idag kan der også bruges transistorer. det gør konverteringskredsene væsentlig enklere og sikrere.

[SuperClaus]

Til info, så har jeg efter 2 måneders forsøg ikke kunne komme i kontakt med http://solarpanels.dk og jeg har på fornemmelsen at det ikke kun er fordi at de har travlt.

Så nu leder jeg efter en anden forhandler og gennemlæser PH-bloggen på ing.dk for tips ang. forhandlere og ikke mindst montering. Dette ser desuden ud til at være rentabelt, for solpanelerne kan købes med rabat i Tyskland - og ikke mindst har jeg fundet et firma der specialiserer sig i beslag til monteringen.

Desuden er min erfaring, efter at have surfet meget rundt på danske forhandlersider, at den typiske danske forhandler ikke går så meget op i anlægget, men tjener på monteringen - og deraf kan jeg godt forstå den store spredning i beregnet tilbagebetalingstid.