Hvorfor skal det være så besværligt?

[akselj]

Hvorfor opfinder man hele tiden nye og tåbelige navne til anderkendte uddannelser?

Mit seneste hadenavn er "Professionsbachelor i maritim og maskinteknisk ledelse og drift" hvad er der i vejen med maskinmester, det er kendt mundret og man kan huske det.

Når man skal skrive: "Professionsbachelor i maritim og maskinteknisk ledelse og drift", vil man være nødt til at spilde tid på at søge efter navnet.

Prøv lige at se denne liste af tåbeligheder:

Afspændingspædagog (Professionsbachelor i afspændingspædagogik og psykomotorik)
Bandagist (Kandidat i ortopædteknik, Ortipædiingeniør)
Bioanalytiker (Professionsbachelor i medicinsk laboratorieteknologi)
Ergoterapeut (Professionsbachelor i ergoterapi)
Fysioterapeut (Professionsbachelor i fysioterapi)
Jordemoder (Professionsbachelor i jordemoderkundskab)
Optometrist (Optiker) (Professionsbachelor i optometri)
Radiograf (Professionsbachelor i radiografi)
Socialrådgiver (Professionsbachelor som socialrådgiver)
Sygeplejerske (Professionsbachelor i sygepleje)

Er der nogen der kan se det hensigtsmæssige i sådanne betegnelser?

Efter min mening er der tale om "En fis i en hornlygte"

[B Mønnike]

Aldeles enig.

Denmaks technical University
Copenhagen Business Scool

[harbst]

Skovarbejdere (skov- og landskabsingeniører) uddannes på skovskolen ved Nøddebo.

Det er ikke at ligne med en fis i en hornlygte, for den er en lille ubetydelig ting .  Denne tendens er meget værre.

[Rasmus Møller]

Rent politisk er det vel et forsøg på at give de kortere bacheloruddannelser et positivt spin, så arbejdsmarkedet får fokus på dem.
Det er en langsigtet satsning, men kønt er det i hvert fald ikke.

[SuperClaus]

Det er ikke noget politik i navngivningen, det er kommercielle interesser fra profesionsbachelor-skolerne der ikke har status som universitet, men gerne vil distancere sig fra håndværkeruddannelserne og samtidig åbne for flere muligheder af efteruddannelse. Uddannelsesstederne er afregnet efter beståede eksamener.

Der er status i at kunne få en efteruddannelse på universitetet, så man kan få en "ægte" universitetsgrad efterfølgende, hvilket profesionsbachelorerne tidligere har haft svært ved.

 

[John Larsson]

Ok Ok! Det er en gammel "syge"! ;-)

I løbet af 1800-tallet opstod der virksomheder som byggede veje og broer, og da der måtte skelnes mellem dem og de militære ingeniører, blev de kaldt civilingeniører. Den disciplin, altså vej-og brobygning, hedder på engelsk stadig "civil engineering", men her i Skandinavien har vi fået "civilingeniører" inden for en masse fag! Vi har endda fået civiløkonomer, som vel egentlig burde hedde "civilintendenter"?

[harbst]

Jeg har haft samarbejde med et engelsk ingeniørfirma om et større byggeprojekt.

Der lærte jeg at civil engineering handler om det der er under jorden.
Fundering og sådan noget. Måske også veje, men ikke broer. De hører til Constructional engineering.

[John Larsson]

Jeg har haft samarbejde med et engelsk ingeniørfirma om et større byggeprojekt.

Der lærte jeg at civil engineering handler om det der er under jorden.
Fundering og sådan noget. Måske også veje, men ikke broer. De hører til Constructional engineering.

Fra det engelsksprogede Wikipedia:

"Civil engineering is a professional engineering discipline that deals with the design, construction, and maintenance of the physical and naturally built environment, including works like roads, bridges, canals, dams, and buildings.[1][2][3] Civil engineering is the oldest engineering discipline after military engineering,[4] and it was defined to distinguish non-military engineering from military engineering.[5] It is traditionally broken into several sub-disciplines including environmental engineering, geotechnical engineering, structural engineering, transportation engineering, municipal or urban engineering, water resources engineering, materials engineering, coastal engineering,[4] surveying, and construction engineering.[6] Civil engineering takes place on all levels: in the public sector from municipal through to national governments, and in the private sector from individual homeowners through to international companies."

[harbst]

Ja det kan være, der står således i wikipedia. Måske er det også den historiske forklaring. Men jeg ved fra praksis at sådan fungerer det ikke i nutidens store ingeniørfirma.

[John Larsson]

Ja det kan være, der står således i wikipedia. Måske er det også den historiske forklaring. Men jeg ved fra praksis at sådan fungerer det ikke i nutidens store ingeniørfirma.

Ja, der er mange fagfolk, som ikke har udsyn nok til at bruge sproget korrekt; da jeg var barn hævdede fiskerne på den svenske vestkyst at sild ikke var fisk!  ;-)

Vi kan vel dog være enige om at "civil engineering" er afledt af "engineering" i den militære betydning, og den betydning har vist altid dækket konstruktioner som fx. brobygning i felten!

[harbst]

Jeg har også set forskellige kilder på nettet. I følge dem har du ret.
Men nutidens engelske ingeniørfirmaer , har det nok ligesom fiskerne på i Sverige.

I jern og metalbranchen skelner man også mellem jern og metal.
Med jern mener de stål, og med stål mener de højt legeret stål.

Jeg har lige været på Tenerife i en uge. På restaurant bestilte jeg efter kortet en tallerken med udvalg af grillet fisk. Der kom muslinger ,blæksprutte og andre havdyr, men ingen fisk. Jeg opgav at klage.

[John Larsson]

Jeg har lige været på Tenerife i en uge. På restaurant bestilte jeg efter kortet en tallerken med udvalg af grillet fisk. Der kom muslinger ,blæksprutte og andre havdyr, men ingen fisk. Jeg opgav at klage.

Ja, den er lumsk; jeg er (heller?) ikke så begejstret over "avvigende" dyr i vandene, og fisken skal helt frisk, eller frosset ned lige efter drabet (det er jo derfor pangasius ikke lugter af "fisk", og kan udkonkurrere dansk fisk)!

Jeg ved ikke hvordan det er på spansk, men på fx engelsk er vel skaldyr en slags "fish"! Vi havde jo også den med Jona i "hvalfiskens" bug, svjh! ;-)  Jeg er altid lidt skeptisk ved noget man beskriver som "udvalg" på menuerne; nogen gange synes jeg at den slags mere beskriver et restprodukt, efter at man har "fisket" de mest "udsøgte" dimser fra!  ;-)

[harbst]

Jeg tror at der ganske enkelt var tale om dårlig oversættelse på kortet. Andre retter var varierende afhængig af om man læste engelst ,tysk, eller fransk.

[B Mønnike]

Første gang jeg var i Jugoslavien for to menneskaldre siden gik vi ind på en restaurant der hed "Pescara" og underteksten ristorante di pesce og der kom lynhurtigt en lille tjener farende med et spisekort der beskrev retterne på serbisk. Det serbiske alfabet er noget besværligt at tolke, så vi pegede os frem
Tjeneren mindede om Chaplin. Krøllet hår og en lille mustache og hvergang vi pegede på en ret rettede han sig op og sagde:" Ja fish" stolt over at kunne fremmede sprog....troede vi... da han hele tiden sagde "Fish", Vi opgav og pegede så på en ret. Der dukkede så nogle herlige store stegte ørrededer op med det lækreste tilbehør og vin. Til en pris dengang 1972 på en dollar per person.

Da vi kom hjem på hotellet og fik kigget i ordbøgerne fandt vi ud af at ristorante di pesce var italiensk og betød fiskerestaurant.

[Morten Jødal]

Vi kan vel dog være enige om at "civil engineering" er afledt af "engineering" 

Skal vi nu ikke forlade fisken? (jeg går ALDRIG ind på en fiskerestaurant og kan stave til "fisk" på mange sprog - men spiser gerne andre havdyr, herunder sild, som SELVFØLGELIG ikke er fisk!  )
I stedet kan vi vende tilbage til emnet, hvor jeg må påpege, at "engineer" på engelsk er et højst flertydigt ord. Det kan også betyde en maskinmester eller en lokomotivfører - altså alle personer, der beskæftiger sig med "engines".
Som skrevet i en anden tråd er sproget levende, og "engineer" er et så udbredt ord, at det også har fået sit eget liv.
Etymologi har ikke ret meget at gøre med den moderne opfattelse af ordet.

Men jeg er da forøvrigt enig emd de første debattører i tråden: Det er en yderst uheldig udvikling, der er i gang - og jeg tror desværre Anders Fogh (bemærk: IKKE "den borgerlige regering") har en del af skylden. Han havde en ide om, at bare man talte engelsk, var man global - og påvirkede også gymnasiereformen i en retning, der skadede både dansk og de mindre fremmedsprog.