efter 5 år får Ingeniørdebat.dk nu en ansigtsløftning
Det vil være usandsynligt, at solvinden lige præcis skubber satellitten tilbage/frem og overhovedet ikke ud af bane!
Men uanset satellittype er svaret på dit spørgsmål nok, at ingen udfører den type beregninger, du efterspørger.
Dine tidligere spørgsmål får mig til at mene, at det matematiske niveau overstiger både hvad du kan kapere og hvad det er muligt at svare på i et forum af denne type. .
Mit første svar gik på, at ligningerne simpelthen er irelevante i forhold til satellitter, og det vil jeg gerne gentage.
Hvad forstår du ved en "forståelig ligning"Du ønsker at kunne beskrive dynamisk system i en kort matematisk sentens?Er det en der kan beskrives i ord som:I det ordnede reducerecerede andengrads polynomium er x lig med.......Så vil det i det foreliggende tilfælde kræve et større bogværk at rumme sætningen Ligeledes vil det kræve en større matematisk udredning, dels at beskrive sattelittens bane, der er under indvirkning af Jordens, Månens og solen samt af alle andre planeters tyngdefelter lige i det tidrum hvor sattelitten er der hvor den kan påvirkes af den aktuelle solvind. Nu bevæger sattelitter sig sjældent, for at sige aldrig i en bane der er i plan med den lige linie og jordens bevægelsesplan mellem sol og jorden og satelitten vil derfor modtage påvirkninger der ikke bare bremser og accelererer den, men også en sideværts påvirkning alt efter skæringsvinklen mellem Jord solplanet.Da deres omløbstider varierer mellem 90-120 minutter alt efter afstanden fra jorden vil de sandsyligvis ikke skære linien mellem solen og Jorden mens de er i apogæum eller modsat perigæum.Ligeledes skal man huske på, at jordens bane er eliptisk med solen i det ene brændpunkt hvorved jordens hastighed ikke er den samme hele vejen rundt om solen, det med fører igen at jo tættere på solen man er (December) jo kraftigere vil en solvind af en given størrelse påvirke satelitten forskelligt.Hvis man ser bort fra alle de forhindringer kan du "bare" tilføje en acceleration eller en decelleration til sattelittens hastighed og huske på at en acceleration vil øge afstanden til jorden og en decelleration formindske den.Der er også den mulighed at finde en fysiklærebog og se eksemplerne der, som Morten foreslår, det her er for besværligt at nedfælde de nødvendige matematiske udtryk her Jeg har fra min studie tid et eksemplar af Alonso-Finn fra 1970 hvor kapitel 5 Kinematics forklarer begreberne overskueligt forudsat at man har sin matemnatik på plads Det kan være at morten har et bedre bud på et anvendeligt bogværk der stadigt kan fåes
Jeg skal bruge det til beregninger af mulige påvirkninger af himmellegemer.
Ligeledes skal man huske på, at jordens bane er eliptisk med solen i det ene brændpunkt hvorved jordens hastighed ikke er den samme hele vejen rundt om solen, det med fører igen at jo tættere på solen man er (December) jo kraftigere vil en solvind af en given størrelse påvirke satelitten forskelligt.
Ifølge det kendte orakel Per Nitten Gryn er det vist januar vi skal ind i for at komme tættest på solen! ;-) Normalt er det den 3. eller 4., men 2. og 5. kan også bruges i den gregorianske kalender!
Og jordaksens præcession (som får det sideriske år til at afvige fra det tropiske) betyder, at dyrekredsens stjernetegn, som astrologerne bruger, alle er over en måned forskudt siden sumererne fandt på dem for mange år siden (se fx HER).
Ja, præcessionen gør jo at jordaksen "wobler" med en omgang på ca. 25800 år (ca. 0,9 bueminutter/år), men jeg bliver pludselig i tvivl om det også betyder at datoen for jordens nærmeste afstand til solen også forskydes med netop denne hastighed, 1 år/25800 år?
I alle tilfælde har Bjarke vist et gammelt eks. af Skriv - Og Rejse-Kalender! ;-)
Og midt i December sådan cirka. er det solhverv hvordan hænger det så sammen med solnærheden?
Citat fra: B Mønnike efter 19, Marts 2012 - 22:29Og midt i December sådan cirka. er det solhverv hvordan hænger det så sammen med solnærheden?Det korte svar: slet ikke!At vi har sommer og vinter hænger sammen med jordaksens hældning på knap 23,5° i forhold til ekliptika.Vintersolhverv indtræder, når Nordpolen hælder mest muligt bort fra Solen. Det indtræffer den 21-22. december - og det ville det gøre, også hvis jordbanen var en perfekt cirkel.Det er dog ganske korrekt, at banen faktisk er elliptisk, og at Solen er placeret i ellipsens ene brændpunkt. Det punkt i banen, hvor Jorden er nærmest Solen (perihelium) indtræder tilfældigvis en af de første dage i januar og altså kun et par uger efter vintersolhverv.At Jorden faktisk er nærmest Solen lige efter nytår er en medvirkende årsag (men ikke den eneste) til, at forskellen på sommer og vinter er større på den sydlige halvkugle end på den nordlige: Ved vintersolhverv får en flade på den nordlige halvkugle ikke meget sollys - men dog næsten 7% mere end en tilsvarende flade på den sydlige halvkugle, når det er vintersolhverv der (vores sommersolhverv). Og naturligvis omvendt om sommeren. Simpelthen fordi vi har vinter samtidig med perihelium, men den sydlige halvkugle har vinter samtdig med aphelium (Solen er fjernest fra Jorden).Det er en ren tilfældighed, at (nordligt) vintersolhverv og perihelium ligger tidsmæssigt tæt på hinanden, og set over det helt lange tidsperspektiv varer tilstanden ikke ved.