Kølepose

[bovbjerg]

I forbindelse med en sportsskade, som min søn har tildraget sig, skal han efter hver træning, køle knæet ned.
Jeg faldt tilfældigt over denne: http://www.ebay.co.uk/itm/Hard-Hat-Helmet-Cooler-/380405556911?pt=LH_DefaultDomain_0&hash=item5891f026af
Jeg ved at man med få banale kemikalier kan lave håndvarmere, men hvad er der mon inden i denne her?

m.v.h.
Jens

[SuperClaus]

Jeg ved at mange af disse køleposer er lavet med ammoniumnitrat, som køler ret voldsomt når det kommer i kontakt med vand.

[Morten Jødal]

Når fast krystallinsk stof opløses, skal der brydes bindinger mellem ionerne i gitteret. Det skal der bruges energi til. Samtidig frigives der energi ved, at molekyler af opløsningsmidlet (vand) bindes til de frigjorte ioner.
Der er ikke faste regler for, om resultatet bliver positivt eller negativt. Ved opløsning øges entropien (graden af uorden), og det betyder i en række tilfælde, at processen forløber frivilligt, selv om den koster energi.

Masser af stoffer kan anvendes, men SuperClaus har helt ret i, at ammoniumnitrat er foretrukket til køleposer. Ikke mindst fordi det er absolut ugiftigt og heller ikke har slemme miljøeffekter (det er gødning).
Der kan være tale om en porøs pose, som kortvarigt skal dyppes i vand, eller der kan være et hul, hvorigennem der skal tilsættes en afmålt mængde vand. Naturligvis kan man også anvende metoden med, at vand og salt findes adskilt, men bringes i kontakt ved et slag eller lignende. Men det er vistnok mindre udbredt.

Bovbjerg skal dog passe på ikke at købe for mange poser ind ad gangen! Ammoniumnitrat bliver nu om dage terrorovervåget, og mindst 1 potentiel terrorist er blevet afsløret under forberedelserne, fordi han indkøbte mistænkeligt mange køleposer  
Det var så vidt jeg husker i Tyskland.  
Oven i købet forlød det bagefter, at det var den forkerte slags poser, han havde købt - der var et andet salt i, som er uegnet til at lave sprængstof ...  

[SuperClaus]

På denne side står der at man har skiftet det rene ammoniumnitrat til ammoniumnitrat i en calcium-forbindelse pga. nye love!

http://fyrvaerkeri.danskforum.net/t5-fremstilling-af-rent-ammoniumnitrat


Så vidt jeg husker var Breviks bombe også baseret på ammoniumnitrat.

[B Mønnike]

I mine unge dage.....hvor jeg havde stor interesse i fyrværkerialkymi og i alt hvad der kunne formås at give høje knald når det blev antændt, indgik ammonium og andre nitrater i arsenalet.

Dengang før roundup, anskaffede man sig ammoniumnitrat til at udrydde ukrudt og man bad om ukrudtsmiddel hos farvehandleren  og købte det i kiloportioner med en udførlig instruktion om blandingsforholdet, da ammoniumnitrat i for svage blandinger var at betragte som gødning     (ukrudt...krudt  ).

Da ammoniumnitrat anvendes som gødning( og vejsidebomber) kunne Breivik ved at leje en landejendom, anskaffe sig det fra...Polen tror jeg, i større mængder...uden at han kom i politiets søgelys. hvilket alle gør, der ikke kan redegøre professionelt for deres anvendelse af stoffet af ret forståelige grunde idag.

[Morten Jødal]

Ja, det er blevet besværligt - nærmest umuligt - at være hobbykemiker nu om dage.
Senest er Justitsministeriets bekendtgørelse om eksplosivstoffer blevet strammet voldsomt i 2009 for at ramme en række tidligere populære "amatøreksplosiver". Se HER.
Breiviksagen viser dog, at man kun skal være en smule smart for at omgå bekendtgørelsen ...

SuperClaus' link fortalte mig desuden, at jeg åbenbart ikke er helt opdateret på køleposer, som jeg heldigvis ikke har haft brug for. Modellen med en indbygget vandpose synes at være den fremherskende nu. Og så er ammoniumnitrat åbenbart blandet med enten calciumsulfat (gips) eller calciumcarbonat (kridt) for at gøre det mindre reaktivt. Disse to stoffer passer til beskrivelsen af restproduktet i den klart ulovlige oprensningsmetode, der er angivet i linket.

Den oplagte metode til fremstilling af ammoniumnitrat: at lade salpetersyre reagere med ammoniak - er fortsat mulig for den lidt mere resolutte terrorist, som har råd til en syrefast stålbeholder og en vakuumpumpe. Der skal bare fjernes ikke så lidt varme i første del af processen og en masse vand i den sidste del (uden at koge blandingen tør! - derfor vakuumpumpen), inden stoffet til sidst omkrystalliseres ved opvarmning og nedkøling. Forbudet mod at købe og eje koncentreret salpetersyre gør jo, at det bliver ganske meget mere vand, der skal fjernes. Besværligt ja - men den determinerede galning finder altid en vej  (og har også forlængst googlet sig til de oplysninger, jeg giver her - det sk... internet er alt for nemt!  )

Til almindelig orientering er stort set alle sprængstoffer baseret på en eller anden form for nitrat. Det kan være organiske nitroforbindelser, men i de klassiske uorganiske sprængstoffer næsten altid kaliumnitrat eller ammoniumnitrat. Fordi kun disse to stoffer krystalliserer uden krystalvand og dertil ikke er hygroskopiske.
Sprængstoffer baseret på chlorater i stedet blev opfundet under den franske revolution, men kun anvendt i et par år - da krudtværket sprang i luften under en forevisning og dræbte direktøren samt flere af de fine gæster. Men chlorater blev i mange år solgt som ukrudtsmidler til gårdspladser, og en del amatører (hvoraf mange har fået et kort liv!) prøvede de andre anvendelser også. Clorateksplosiver er decideret upålidelige.

UPS! Vi kom vist lidt langt fra køleposerne - men mon ikke det oprindelige spørgsmål er besvaret?

[bovbjerg]

Tak for svarerne. Jeg er dog ikke sikker på at det er de nævnte opskrifter der benyttes. Så vidt jeg kan se på billedet og af teksten, er der tale om et produkt, som kan regenereres, formentlig ved at lægge det i fryseren. Samme fremgangsmåde som for fingervarmeren, der blot lægges i kogende vand og så udløses efter afkøling ved hjælp af klikket fra en lille "metalfrø", som er inden i posen.

m.v.h.
Jens

[John Larsson]

Tak for svarerne. Jeg er dog ikke sikker på at det er de nævnte opskrifter der benyttes. Så vidt jeg kan se på billedet og af teksten, er der tale om et produkt, som kan regenereres, formentlig ved at lægge det i fryseren. Samme fremgangsmåde som for fingervarmeren, der blot lægges i kogende vand og så udløses efter afkøling ved hjælp af klikket fra en lille "metalfrø", som er inden i posen.

m.v.h.
Jens

Den med "frøen" som man klikker på, kan kun varme. Den indeholder en løsning af natriumacetat, som krystalliseres ved klikningen. Den kan regenereres ved at posen lægges i meget varmt vand. Mikrobølgeovnen egner sig ikke til regenerering, da man nemt kan få posen til at eksplodere pga. damptrykket. Der findes vist også nogen som ikke kan regenereres, eller som i hvert fald ikke kan regenereres i varmt vand.

De poser som både kan varme og køle er enklere. De skal varmes op eller køles ned og bruges direkte.

[Morten Jødal]

Så vidt jeg kan se på billedet og af teksten, er der tale om et produkt, som kan regenereres, formentlig ved at lægge det i fryseren.

Ligesom John tror jeg heller ikke på en kølepose, der kan aktiveres ved klik på en "springfrø" og siden regenereres.
Der findes to typer kommercielle engangsposer på markedet, viser min googling af emnet. Indholdet er hhv.:
1. Ammoniumnitrat
2. Urea (urinstof, carbamid - det sidste navn foretrækkes af apoteket, da det også bruges i fugtighedscreme og ikke af ukyndige forbindes med menneskelige udskillelser, selv om det er præcis samme stof)

Men poser, der kan regenereres i fyseren, er der utallige varianter af.
Umiddelbart fandt jeg opskrifter med følgende indhold:
A. Hele hvedekerner
B. Grødris
C. Frosne ærter
D. Flydende brun sæbe
Den sidste er den sjoveste, og jeg vedlægger et link til en præcis opskrift fra Samvirke.
De to første typer virker lidt vel feminine og næppe særligt effektive (jeg linker til dem alligevel) - men de frosne ærter er en glimrende løsning i en snæver vending.

http://samvirke.dk/forbrug/raad-og-tips/saadan-laver-egen-koelepose.html
http://farmorfabrikken.dk/2011/12/12/julegave-ide-varmepude-eller-kolepose/

[bovbjerg]

Endnu en gang tak for svarene.
Efter nærmere eftersyn, må jeg nok medgive, at der nok ikke er tale om en kølepose med forsinket udløsning a lá klikfrø.
Det ville ellers have været fint, at kunne have den med i sportstasken og så bruge den umiddelbart efter træning.

m.v.h.
Jens

[harbst]

Et ret fugtigt lille håndklæde (ikke drivvådt) i en plastpose fungerer godt. Efter knæoperation, har jeg brugt det efter hver genoptræningstime . 
Det fryses i den rette facon , så det passer om knæet.
Læg det om en stor plastflaske i fryseren.

Hvis man også har frossen saltvand i flasken kan det holde længe på flasken udenfor fryseren. Det kan i en taske med ekstra håndklæde omkring for isolering holde i timer.
Saltvandets frysepunk er så lavt at det sikrer frossen håndklæde.

Brug ikke is på den nøgne hud, bukser eller et tørt håndklæde imellem er godt.

[Kemimmmmh]

Hej! Læste lige omkring håndvarmeren, og havde selv tænkt på tekstil produkter der er selv varmende

- Ville man ikke kunne lave effektive håndvarmere med exoterme reaktioner?
Man ville da ved at regne på entalpien komme til at se om det futter den af, eller bare luner?

- Med tekstilprodukter der kunne have et lag til opfyldning af vand, der så enten kunne hældes salt i for endoterm reaktion, eller jern i for exoterm?
- Og til genbrug kunne det bare være det faste lag til vand, med mulighed for at tilsætte reaktanten til den thermodynamiskereaktion, og hvis det overflødigt, kunne man bare hælde vand med den temperatur man ville have i, også holde den med reaktanterne?

- Bjergbestigere der har mistet en fod, ville måske havde været glade for at der var en lag til vand der kunne hældes jern i til en exoterm reaktion, hvis det kunne spare dem foden?

[Morten Jødal]

- Ville man ikke kunne lave effektive håndvarmere med exoterme reaktioner?

I princippet ville man nok kunne lave en hånd/fodvarmer som du foreslår, men problemet vil være at få processen til at forløbe med konstant hastighed. Exoterme reaktoiner har det med at "løbe løbsk", fordi de tillige har reaktionshastigheder, der er stærkt temperaturafhængige - eller også gå helt i stå pga varmetab til omgivelserne.

Skulle det realiseres, tænker jeg noget i retning af et metal, en oxidant og en kontaktkatalysator, hvor mængden og positionen af sidstnævnte styrer reaktionshastigheden.
Alle disse ting ville relativt let kunne indvæves i tekstiler, og jeg kan også godt forestille mig vand som det medium, der bringer kontakten til veje.
Men når du tænker bjergbestigere, ser jeg nogle mere praktiske problemer, idet jeg forstår, at du tænker i en sok, man kan have inden i støvlen:

1. Har man adgang til flydende vand, når man er så langt ude, at foden er ved at fryse af? Is og sne vil næppe være egnet!

2. Hvordan sikrer man sig, at sokken udløses af bjergbestigerens bevidste tilførsel af vand, og ikke af fx fodsved eller at man skal passere en bjergbæk?

Og hvis arrangementet ikke indgår i beklædningen, forsvinder vel ideen med at indvæve kemikalierne i tekstiler?

Et alternativ kunne være at konstruere et elektrokemiisk batteri, der fx kunne bæres i en flad pakke på brystet og med ledninger til sokker eller vanter, der har indvævede varmetråde. Alle dele af denne konstruktion er opfundet, men jeg har aldrig set den udført undtagen i en teaterfarce, hvor det selvfølgelig endte i en katastrofal kortslutning ...

[Kemimmmmh]

Ja okay! Kan jeg godt se det bliver lidt svært uden at skulle tilsætte hele tiden, men måske kunne man finde længer varende exoterme reaktioner? måske ved at man efter påfyldning kan suge luften ud og nedsætte trykket? det skulle da også nedsænke hastigheden som reaktionen forløber med.
Men det var meget alá sådan noget jeg tænkte på jo!
Dog ikke med en sok, men at det jo ville være en ny "Måde" at lave specielt udstyr, til specielle formål, eller i privaten til f.eks. hånd og fodvarmere om vinteren, eller til rattet når det er så fandens koldt udstyr for f.eks. bjergbestigere, eller som en god gammel varmedunk man kunne få ind under fødderne, eller folk der dyrker sport om vinteren.
Men de støvler de havde på, ville skulle have et indbygget/indsyet lag, til vand og salt/jern påfyldning, så HVIS det nu var at blodkredsløbet skulle komprimeres for at kunne holde krops temperaturen, og de alligevel tit har vand ved sig, kunne de lige hælde vand i dette "lag", adskilt af vandisolerede vægge self., og tilsætte jernet med kontaktkatalysator? Så ville de måske kunne reddes vha. af varmen der gjorde det unødvendigt for kroppen at komprimere blodkredsløbet?

Mvh. Nysgerrige mig

[Morten Jødal]

Man skal aldrig sige aldrig mht. hvad der kan opfindes!
Henrik Ibsen lod allerede i 1885 sin desillusionerede hovedperson Hjalmar Ekdal i det fremragende skuespil "Vildanden" sige: "Hvad skal jeg også opfinde? De andre har jo opfundet det hele!"
Som bekendt var det slet ikke rigtigt!
Og ingen tilskuer er i tvivl om, at det mente Ibsen heller ikke, det var personen der manglede vidsyn.

Din ide med at lade en af ingredienserne være sammen med vandet er spændende nok, men vil alligevel give noget ekstra at slæbe på, da vandet så sikkert vil være uegnet som drikkevand. Men måske en lille ampul med katalysator, der kan udrystes i vand når behovet opstår og hældes ned i støvlen som du foreslår?
Umiddelbart ser jeg dog problemerne som så store, at jeg ikke regner med at deltage i et udviklingsarbejde ...

P.S. Og så ser jeg ideen som kun egnet til ekstreme forhold. Til et koldt bilrat er en elektrisk varmetråd mere egnet, og kun prisen kan forhindre den i at blive realiseret. En benzindrevet kabinevarmer med tidsindstilling er opfundet (så bilen er dejligt varm, når du skal afsted om morgenen) og vil være mindst lige så nyttig, og biler har - måske med undtagelse af de allerbilligste - også brugbare varmeanlæg under kørsel.