Kan man se Merkur nu?

[John Larsson]

Det er måske ikke så godt i aften, men først på ugen så jeg en planet tættere på solen end den klart lysende Venus. Den lyste ret stærkt, så jeg er meget i tvivl om det kan have været Merkur; måske her det været Saturn eller Jupiter?

Jeg havde engang et udmærket freeware-program som kunne vise stjernehimlen inkl. planeterne, men var 15 år siden så det kan nok alligevel ikke køre under nyere versioner af Windows. Er der nogen der kan anbefale noget?


Venlig hilsen
John

[Karsten]

Mon ikke det er URANUS den er ifoelge GOOGLE SKY MAP taet paa mekur, og en smule taettere paa solen (det er foerste gang jeg har brugt google sky map paa min smartphone til noget fornuftigt)
Den er gratis 

[John Larsson]

Det kan det ikke være; den kan man ikke se uden kikkert!

Jeg har prøvet Google, men jeg synes at den var bøvlet, og så kunne jeg ikke få den til at vise planeterne. Jeg må nok prøve igen!  ;-)

[PSP]

Mht. til program kan jeg foreslå http://www.stellarium.org/

[Morten Jødal]

Det hurtige svar:
Det kan IKKE være Merkur.
Derimod har Venus og JUPITER i den senere tid stået tæt på hinanden på vesthimlen om aftenen (endnu flottere for et par uger siden), og Jupiter er for mig at se også den eneste planet, der kan forveksles med Venus (Mars har en anden farve, Merkur og Saturn er svagere, de yderste planeter kan ikke ses uden kikkert).

Jeg vil med interesse se på PSPs stjerneprogram, men hidtil har jeg kun studeret planetbaner efter Skriv- og Rejsekalenderen (Almanakken). Den er til gengæld fuldt tilstrækkelig i dette tilfælde:

Den 11. april stod Merkur op kl. 5:50 og gik ned kl. 17:24.
Solen stod samme dag op 6:16 og gik ned kl. 20:06
Med betydeligt held har Merkur altså kunnet ses på østhimlen lige før solopgang - men svagt pga for meget sollys. Og slet ikke om aftenen.
Samme dag stod Venus op kl. 7:03 og gik ned kl. 1:10
Jupiter stod op kl. 7:02 og gik ned kl. 22:24
Bemærk tidspunkterne: Jupiter går ned senere end Solen, men før Venus - den står altså tættere på Solen, set fra Jorden.

For lige at fjerne den sidste usikkerhed: Mars stod op kl. 14:54, kulminerede kl. 22:14 og gik ned kl. 5:40. Den har derfor stået flot på aftenhimlen, men i en helt anden retning - nær syd på de gode observationstidspunkter efter solnedgang.

Alle tider er efter dansk sommertid og gælder for Københavns Observatorium (det gamle). Ved min bopæl foregår alt ca. 10 minutter senere.

Lad mig lige reklamere lidt for min gode gamle almanak (altså "gamle" går på, at den er udkommet i masser af år, jeg læser naturligvis i 2012-udgaven  ). Den er en guldgrube af information! Planeternes op- og nedgangstider står dog kun 3 gange i hver måned - den 1., 11. og 21. - men det er også fuldt tilstrækkeligt til at orientere sig efter, når man skal lede på nattehimlen.

[John Larsson]

Det hurtige svar:
Det kan IKKE være Merkur.
Derimod har Venus og JUPITER i den senere tid stået tæt på hinanden på vesthimlen om aftenen (endnu flottere for et par uger siden), og Jupiter er for mig at se også den eneste planet, der kan forveksles med Venus (Mars har en anden farve, Merkur og Saturn er svagere, de yderste planeter kan ikke ses uden kikkert).

Jeg vil med interesse se på PSPs stjerneprogram, men hidtil har jeg kun studeret planetbaner efter Skriv- og Rejsekalenderen (Almanakken). Den er til gengæld fuldt tilstrækkelig i dette tilfælde:

Den 11. april stod Merkur op kl. 5:50 og gik ned kl. 17:24.
Solen stod samme dag op 6:16 og gik ned kl. 20:06
Med betydeligt held har Merkur altså kunnet ses på østhimlen lige før solopgang - men svagt pga for meget sollys. Og slet ikke om aftenen.
Samme dag stod Venus op kl. 7:03 og gik ned kl. 1:10
Jupiter stod op kl. 7:02 og gik ned kl. 22:24
Bemærk tidspunkterne: Jupiter går ned senere end Solen, men før Venus - den står altså tættere på Solen, set fra Jorden.

For lige at fjerne den sidste usikkerhed: Mars stod op kl. 14:54, kulminerede kl. 22:14 og gik ned kl. 5:40. Den har derfor stået flot på aftenhimlen, men i en helt anden retning - nær syd på de gode observationstidspunkter efter solnedgang.

Alle tider er efter dansk sommertid og gælder for Københavns Observatorium (det gamle). Ved min bopæl foregår alt ca. 10 minutter senere.

Lad mig lige reklamere lidt for min gode gamle almanak (altså "gamle" går på, at den er udkommet i masser af år, jeg læser naturligvis i 2012-udgaven  ). Den er en guldgrube af information! Planeternes op- og nedgangstider står dog kun 3 gange i hver måned - den 1., 11. og 21. - men det er også fuldt tilstrækkeligt til at orientere sig efter, når man skal lede på nattehimlen.

Ja, jeg er i mellemtid, ved udelukkelsesmetoden, også kommet frem til at det ikke kan være andet end Jupiter. Jeg var lidt handikappet. Jeg har også Skriv -Og Rejse- Kalender siden 40 år tilbage, men 2012-udgaven har jeg åbenbart lagt et fjollet sted; jeg mistænker at den er gledet ned bag min seng!  ;-) Min rigtige astronomiske kikkert, en Meade 6" med computerstyring og flere tusinde indkodede objekter står stadig kælderen, fordi min kone ikke ved at jeg har købt den på Lauritz.com! Så har jeg et "scope", en fuiglekikkert, som er god nok, hvis man bare kan stille den på et havebord e. l. Dén har jeg ikke kunnet finde i nogle måneder, meget irriterende da der jo er mest at kigge på om vinteren! Det viste sig sørme at min kone også var involveret i dens forsvinden; den var stuvet væk bag en pakke toiletpapirruller!

Jeg har set Merkur nogle gange, men den er lidt vanskelig, da den er så tæt på solen. Hvis der kommer klart vejr i aften, får jeg nok, ved hjælp af fuglekikkerten, set Jupiters måner!  ;-)

[Morten Jødal]

Jeg har set Merkur nogle gange, men den er lidt vanskelig, da den er så tæt på solen. Hvis der kommer klart vejr i aften, får jeg nok, ved hjælp af fuglekikkerten, set Jupiters måner!  ;-)

Ja, Merkur er vanskelig, men jeg har også set den.
Og jeg havde heldigvis adgang til en god astronomisk kikkert med solfilter, da der i november 2006 indtraf en merkurpassage. Merkur ser dog meget lille ud på solskiven, så begivenheden virker ikke lige så spektakulær som den langt sjældnere venuspassage. Den har jeg også set (8. juni 2004).

For de nysgerrige:
Den næste venuspassage finder sted den 6. juni i år - og interesserede skal ikke forsøge at vente til næste gang! Det er nemlig først den 11. december 2117 - altså om mere end 100 år. Venuspassager kommer i par med ca. 8 års mellemrum og derpå omkring 110 år inden næste par. I Danmark skal interesserede stå tidligt op og kan kun se den sidste del af passagen, som er i fuld gang ved solopgang. Man skal altså nogle timer længere østpå, hvis man er virkelig entusiast (men det gør jeg ikke, for den forrige var meget flot i Nordjylland og foregik om formiddagen).
Den næste merkurpassage er der lidt længere til: 9. maj 2016. Det er til gengæld et usædvanligt langt slip efter den forrige. Der indtræffer 13-14 merkurpassager på et århundrede, og den næste efter 2016 er allerede 11. november 2019.

[John Larsson]

Jeg så Jupiter i går aftes ved ca. kl. 21.30. Da var den kun få grader over horisonten, så med det moderat forstørrende scope, kunne jeg ikke se striben af måner, men jeg skal prøve at komme tidligere ud i aften!

[Faurbye]

Hej alle!

Den klassiske almanak er jo fyldt med nyttig info, men har man ikke lige den, så kan nyt om den aktuelle nattehimmel som regel findes her:
http://www.tycho.dk/article/view/320/

 
Jens