Vindmøller på flydende fundamenter?

[John Larsson]

Nu forlyder at Vestas er ved at satse på havvindmøller på flydende fundamenter. Det kan selvfølgelig give en mere fleksibel placering, men hvis pontonerne skal bestå af tre sammenkoblede "flydeben", som det er blevet omtalt i Berlingske, har man jo allerede accepteret at møllen kommer til at vippe en del. Det vil udsætte rotorlejet for helt anderledes udfordringer end hvad man kender fra møller på faste fundamenter. Kort sagt, drop den idé!

[harbst]

Bare de flydelegemer ligger dybt i vandt, kan en kontruktion stå utroligt roligt, selv i ekstreme vind og bølger.

[John Larsson]

Bare de flydelegemer ligger dybt i vandt, kan en kontruktion stå utroligt roligt, selv i ekstreme vind og bølger.

Det er ikke nok at de ligger dybt; de skal også have ret store horisontelle planer i en dybde, hvor bølgebevægelsen ikke er mærkbar. På dybt vand med lange bølger betyder det en dybde på 300-400 m. Sådan ser deres "Windfloat" slet ikke ud. Prøv at google på [windfloat]. Desuden er en ponton med tre flydelegemer altid vanskelig at holde stille, og den er sart!

[SuperClaus]

Vi må da håbe at Vestas læser dette indlæg, så de bliver opmærksom på problemstillingen og dropper ide'en!


Andre vinder bronze for ide-udviklingen, men ingeniørstuderende er jo heller ikke hvad de har været!
http://ing.dk/artikel/130393-groen-dyst-paa-dtu-flydende-havvindmoelle-gav-bronze

[John Larsson]

Jeg skal lige sige at det selvfølgelig ikke kun er rotorlejet der udsættes for større belastninger; det gør vinger og selve tårnet også, men her er det tale om kendte belastningstyper, som blot bliver lidt større. Det særlige med rotorlejet er at en vippende mølle udsætter lejet for belastninger som vil skifte temmelig voldsomt mellem radialt og aksialt tryk og skiftende belastninger for for- og bagkant af lejet.

Lejeproblemer kan som regel løses, men løsningerne bliver altid mere komplekse og aldrig billigere. Det som ofte benævnes som "opfindelsen af hjulet" er i virkeligheden historien om udviklingen af lejer. Det er ikke så længe siden at man smurte vognenes hjullejer med de skovsnegle kusken havde i en lille "cigaræske" af blik foran sig på kuskesædet! Kan ses på gamle vogne på diverse muséer!

[SuperClaus]

Godt eksempel på stabilitet ved høje bølger

http://ing.dk/artikel/130593-skibet-der-flipper-90-grader-fejrer-50-aars-jubilaeum

[harbst]

Søg på
semi submersible

og i vil finde en del information og besynderlige eksempler på sådanne flydere, som ligger  utroligt stille uanset vejret .

[John Larsson]

Søg på
semi submersible

og i vil finde en del information og besynderlige eksempler på sådanne flydere, som ligger  utroligt stille uanset vejret .

Så er vi inde på noget helt andet Harbst! Brugen af semi submersibles hænger sammen med boring eller udvinding af olie. Her drejer det sig om at positionen ikke må ændres ret meget under operationen. Derfor må der enten bruges mange forankringer eller/og megen maskinkraft for at holde positionen. For en vindmølleplatform er dette helt urealistisk og da det er ret ligegyldigt om postitionen ændrer sig inden for det en løs forankring medgiver. En løs forankring (fastgørelse med én kæde til ét forankringspunkt) er den eneste forankring som er 100 % stormsikret. Hvis du googler videre på semi submersibles, vil du sikkert også finde ud af at der findes nødprocedurer for disse i tilfælde af ekstrem vind og ekstrem bølgegang!

[gerda vilholm]

I 1929, før man var i stand til økonomisk at flyve over atlanten, opfandt man et antal flydende lufthavne, hvor flyene ville kunne lande og refuele.
Man kaldte konstruktionen en Langley.

Se denne artikel: http://news.google.com/newspapers?nid=1368&dat=19290330&id=S2VQAAAAIBAJ&sjid=AA8EAAAAIBAJ&pg=6070,5798613

Ideen var at otte af disse platforme kunne gøre det muligt at hoppe fra den ene til den anden og komme over atlanten.

Bemærk at konstruktionen er udstyret med nogle meget dybtgående stabilisatorer.

Så vidt jeg ved blev der aldrig bygget nogen af disse.

Venlig hilsen   Gerda

[Morten Jødal]

Spændende!

Ifølge artiklen er den første ved at blive bygget mens der skrives? Og den er beregnet for flyvninger mellem USA og Bermuda. Måske har dette enkelte eksemplar faktisk været i drift?

Atlanterhavsflyvning var jo en mere alvorlig sag, og jeg vil tro ideen kom til at savne investorer bl.a. på grund af zeppelinernes succes. Der nåede jo at være hele to regelmæssige atlanterhavsruter i drift med zeppelinere, inden æraen så brat stoppede ved Hindenburgs brand. Og den første (til Brasilien) må have været under planlægning allerede da artiklen blev skrevet.

Men jeg understreger, at jeg gætter - jeg havde aldrig hørt om disse platforme før.

[harbst]

Hvis man ikke borer fra en semi sub , og ikke skal have fast bro til en platform, så er den nøjagtige position vel mindre vigtig.

Men  den ligger helt rolig på trods af vind og høje bølger.

Den kunne udmærket være fundament for en vindturbine.

Jeg vil ikke afvise at den også kan være for kostbar til formålet 

[B Mønnike]

Som Harbst skriver.....den er for kostbar til formålet set gennem en ingeniørs briller

Den skal tilbage levere mere energi end den selv koster og servicere