Ventil (bi-metal?)

[John Larsson]

Jeg har fundet steder hvor jeg kan købe strimler af "Kanthal 155", men har lidt svært ved at gennemskue hvordan sådan en strimmel i praksis vil opføre sig (altså om den vil kunne være nogenlunde lukket indtil en passende temperatur, og om den vil åbne sig (og tilstrækkeligt!) ved den temperatur jeg ønsker.)

Jakob

Blander du ikke tingene sammen nu? Hvor har du set bimetalfjedre, hvor et af metallerne er kanthal? Jeg kender kun kanthal som et elektrisk modstandsmateriale.

[Kobbernagel]

På produktbladet for "Kanthal 155" er det nu ret tydeligt beskrevet som et bimetal:

http://www.kanthal.com/products/material-datasheets/thermostatic-bimetal/kanthal-155/

m.v.h.

Jakob

[SuperClaus]

Herved - og det er her det lille element af gæt kommer ind - holdes kontakten I KLEMME UNDER EN BIMETALFJEDER MED EN KROG indtil temperaturen når den ønskede værdi. Så slipper kontakten og falder tilbage til neutralstilling (strømmen afbrudt).

Syntes jeg lyder som en god ide!

[John Larsson]

På produktbladet for "Kanthal 155" er det nu ret tydeligt beskrevet som et bimetal:

http://www.kanthal.com/products/material-datasheets/thermostatic-bimetal/kanthal-155/

m.v.h.

Jakob

Ja, det er nok mig der er lidt gammeldags og husker kanthal som en metallegering (ikke "et metal"!) med en stor elektrisk modstandskoefficient og et højt smeltepunkt, men firmaet Khantal (med stort "K"!) har åbenbart udvidet produktsortimentet, så at man nu også producerer legeringer som kan bruges til bimetalprodukter. (Begrebet "et bimetal" er noget vås! Det er i hvert fald aldrig noget jeg ville bestille!  ;-))

[Morten Jødal]

Gammeldags eller ej - det fremgår tydeligt af linket, at der er en strimmel med to legeringer i hvber sit lag. Det er hvad jeg kalder et "bimetal". Den ene (som udvider sig i varme) er med en talbetegnelse, jeg ikke har forsøgt at afkode, men ken meget vel være kanthal. Den anden er invar - som jo er en klassisk legering, der er invariant overfor temperatursvingninger - deraf navnet.

[John Larsson]

Det er hvad jeg kalder et "bimetal".

OK, men nu hører jeg heller ikke til dem der siger "Min buks er blevet for lille", "Har du set min læsebrille?" "Min søn er lige blevet forælder", men sådan er vi jo alle lidt forskellige!  ;-)

[B Mønnike]

John som Morten beskriver det er Bimetal et tolags sammenvalset plademateriale der har forskellig udvidelseskoefficient.  Kan købes i ALDI i form af spiralfjederen i deres havethermometre

[Morten Jødal]

Jeg skulle lige se om jeg og Bjarke var ene om at bruge betegnelsen, så jeg googlede ordet og fik 7.300.000 hits.
Blandt de første var fine billeder af bimetalfjedre og en ordforklaring fra Gyldendal - Den store danske.
Mest interessant i forhold til antydningen af, at det skulle være en ny sproglig (mis)dannelse er dog forklaringen i ODS:
Bimetal, et. (ty. bimetall; af lat. bis, dobbelt og Metal; tekn.)
 legeme (strimmel, skive osv.) bestående af to til hinanden sammenvalsede (-nittede, -loddede) metallegemer (med forskellig varmeudvidelseskoefficient). LSal.?I.707. IngBygn.1939.71.sp.2. Bimetal .. Ved Opvarmning vil det bøje sig til den Side, hvor Metallet med den mindste Udvidelseskoefficient findes, hvilket udnyttes bl.a. til Frembringelse af elektrisk Kontakt (Termostater). VareL.5I.134. Ved påvalsning af guld-legeringer på uædle metaller fås bimetallet guld-doublet. Isenkram.?(1951).9.
Bemærk citathenvisningen til en ingeniørhåndbog fra 1939!

Forøvrigt mener jeg fortsat, at et bimetal brugt som udløser af ventilen frem for at udgøre ventilen selv kunne være en god løsning på Kobbernagels problem.

[John Larsson]

Jeg skulle lige se om jeg og Bjarke var ene om at bruge betegnelsen, så jeg googlede ordet og fik 7.300.000 hits.
Blandt de første var fine billeder af bimetalfjedre og en ordforklaring fra Gyldendal - Den store danske.
Mest interessant i forhold til antydningen af, at det skulle være en ny sproglig (mis)dannelse er dog forklaringen i ODS:
Bimetal, et. (ty. bimetall; af lat. bis, dobbelt og Metal; tekn.)
 legeme (strimmel, skive osv.) bestående af to til hinanden sammenvalsede (-nittede, -loddede) metallegemer (med forskellig varmeudvidelseskoefficient). LSal.?I.707. IngBygn.1939.71.sp.2. Bimetal .. Ved Opvarmning vil det bøje sig til den Side, hvor Metallet med den mindste Udvidelseskoefficient findes, hvilket udnyttes bl.a. til Frembringelse af elektrisk Kontakt (Termostater). VareL.5I.134. Ved påvalsning af guld-legeringer på uædle metaller fås bimetallet guld-doublet. Isenkram.?(1951).9.
Bemærk citathenvisningen til en ingeniørhåndbog fra 1939!

Forøvrigt mener jeg fortsat, at et bimetal brugt som udløser af ventilen frem for at udgøre ventilen selv kunne være en god løsning på Kobbernagels problem.

Hvis vi nu skal holde os til funktionen af bimetal, så er det altså ret væsentlig at bimetalkonstruktionen er meget længere i den ene retning end den anden, fordi bimetalvirkningen på tværs af strimlen modvirker selve den bøjende virkning! En cirkulær bimetalplade bøjer sig noget sfærisk, men meget begrænset! Jeg kan umiddelbart ikke finde funktioner for sådanne plader, men opfinderhjerner kan jo spekulere videre!  ;-)

[Morten Jødal]

Meget direkte er det jeg forestiller mig, en (smal) bimetalstrimmel af denne facon:

             Kold  1        Varm 1

Den nederste ende er fastsiddende, den øverste fastholder med "krogen i 1-tallet" den egentlige ventil i lukket tilstand.
Når strimlen bøjes tilbage, slipper krogen ventilen, som åbner.
(Jeg beklager, at jeg ikke kan gengive bøjningen rigtigt  )

Jeg er ret overbevist om, at der sidder en konstruktion noget i den retning i enhver elkedel - omend det her er strømmen, der afbrydes med et tydeligt klik, som antyder pludselig bevægelse af en metaldel.

P.S. Et cirkulært stykke bimetal vil i varm tilstand få form som en kugleskal. Det kunne jo bruges til at løfte en plade eller et bevægeligt stempel, som berører midten af stykket. Men jeg er ikke i færd med at lave en konstruktion, der har brug for denne type bevægelse 

[John Larsson]

P.S. Et cirkulært stykke bimetal vil i varm tilstand få form som en kugleskal. Det kunne jo bruges til at løfte en plade eller et bevægeligt stempel, som berører midten af stykket. Men jeg er ikke i færd med at lave en konstruktion, der har brug for denne type bevægelse 

Ja, sådan en konstruktion kan give et betragteligt moment og med lidt bølgeprofil, som i et aneroidbarometer, kunne der også blive en vandring. Kunne måske bruges i særlige ventilkonstruktioner!

[B Mønnike]

Jamen John du giver jo svaret.....en metaldåse som i et aneroidbarometers/ højdemålers metaldåse ville være langt simplere at få til at virke.

[John Larsson]

Jamen John du giver jo svaret.....en metaldåse som i et aneroidbarometers/ højdemålers metaldåse ville være langt simplere at få til at virke.

Der er sørme ikke meget moment i bevægelseselementet i et aneroidbarometer. Et sfærisk bimetalelement vil give et ret stort moment, måske endda optimeret ved at elementet udformes konkavkonvekst! Idéen med bølgefaconen var bare at forøge vandringen, men det kan jo ikke ske uden at momentet mindskes!

Man kunne forestille sig sprinklere som åbner ved varmeudvikling og som lukker når ilden er gået ud. De smeltemetalsikringer man har i dag kan jo ikke lukke og det sker jo tit at vandskaderne ved brande er større end selve brandskaden!

[harbst]

De selvlukkende sprinklere er for længst opfundet.
Mig bekendt er de dog ubrugelige, fordi selve sprinklervandet køler dem , og automatikken ikke kan afgøre hvornår man sikkert kan lukke, uden risiko for genopblussen. .

[John Larsson]

De selvlukkende sprinklere er for længst opfundet.
Mig bekendt er de dog ubrugelige, fordi selve sprinklervandet køler dem , og automatikken ikke kan afgøre hvornår man sikkert kan lukke, uden risiko for genopblussen. .

Jo, men som Morten er inde på, så skal elementet kun påvirke et stempel. Det kan jo være en lang stang, som gør det muligt at adskille følerområdet med ventilområdet!