lastkapacitet for en pram

[UP]

Er der nogen der har et bud på hvor stor en "pram" behøver være for at kunne bære en vægt på (kun) 2 tons?
Ifølge wikipedia kan en gennemsnitlig pram på 10 X 60 meter bære 1500 tons, dvs. 2½ tons pr. m², men så let kan man jo nok ikke lige regne over.
Nu skriver jeg "pram", men den kunne have hvilken som helst udformning og behøver ikke engang kunne sejle, idet den skulle fungere som en slags flyder. Hovedsagen er at den er så lille som muligt og er lavet af træ.

[Bent Andersen]

Tjah, da vand har en massefylde på omkring 1, så skal din pram fortrænge mindst 2 kubikmeter vand (du skal lægge prammens egen vægt til).
Hvordan den skal udformes er op til dig, med den skal nok være bred og flad så den ikke tipper rundt.

Bent.

[John Larsson]

Hvis pontonen må stikke uendeligt dybt, så kan den være lige så lille i overfladearel som du kan tænke dig. Den skal bare have en ballast som er større end den last den skal bære! Jeg har pontoner på tegnebrættet  med et horisontelt tværsnit på mindre end 100 kvm. Den bærer en last på ca. 5000 ton og den stikker mindst 400 m!

[B Mønnike]

Til UP

Der er tre dimensioner i denne verden hvor vi lever .

Den pram du beskriver er kun to dimensional 10x 60 meter = 600 M2 for at bære den last du beskriver skal den stikke 2,5 meter ned under overfladen og passende op over vandoverfladen så bølgeskvulp ikke løber over "fribordet" og fylder prammen

Hvis de skal danne en opdrift på 2 tons skal din pram som Bent Andersen skriver fortænge 2 tons vand = 2000kg vand= 2000 litervand,  plus så mange litervand som prammen vejer i kilo.

Hvis din pram vejer 100kg så skal din pram i aldeles roligt vand måle mindst  2 meter og 10 cm i længden, 1 meter i bredden og 1 meter højden udvendig for at fortrænge 2100 liter =2100 Kilo Vand.

Er vandet uroligt vil jeg anbefale at højden bliver en halv meter højere , altså 1,5 meter.

[Mads Aggerholm]

Er der nogen der har et bud på hvor stor en "pram" behøver være for at kunne bære en vægt på (kun) 2 tons?
Ifølge wikipedia kan en gennemsnitlig pram på 10 X 60 meter bære 1500 tons, dvs. 2½ tons pr. m², men så let kan man jo nok ikke lige regne over.

Det er godt nok noget af en pram! Hvor på wiki har du læst det?
En pram som den du nævner vil stikke allermindst 2½m, sandsynligvis 3m på grund af prammens egenvægt. Det stemmer ikke særlig godt overens med wiki's eget udsagn om at "Pramme er kun egnet til transport over meget lavt vand..."

Det lyder som noget du har tænkt dig at konstruere og bruge. B Mønnikes eksempel på størrelsen er fuldstændig korrekt, men jeg selv ville være temmelig utryg ved at transportere noget på en pram der er højere end den er bred! Faren for at den kæntrer er mildes talt overhængende

Hvis det skal kunne bruges IRL, ville jeg nok lave den mindst 7m², længde og bredde naturligvis afhængig af hvad der skulle transporteres. Objektet skal anbringes midt på prammen, som på den måde vil stikke omkring 30 cm. Med en højde på f.eks. 50-60 cm, skulle det ikke gå helt galt.
Bemærk, at beregningen går på at prammen i øvrigt er massiv, og det øger selvfølgelig dens egenvægt. Det må tages med i betragtning. En stor kasse af brædder, bygget omkring en klods af Flamingo™ kunne være en idé.
Du skal også tænke på hvordan den lastes. Vil lasten kunne anbringes midt på, stille og roligt ved hjælp af en kran? Eller skal den køres om bord? Hvis det sidste er tilfældet, skal prammen ligge på noget imens, og derfra skal den kunne trækkes fri igen - uden at ødelægge prammen, vel at mærke.

[B Mønnike]

Du har så et forklaringsproblem med contanerskibe Mads

Metacenterbevægelsen(Opdriftscentret) i forhold til tyngdepunktet.

Prøv at tegne et "U" med et tværmål på en meter og sider på halvanden meter og kræng den så til siden og se hvad der sker med opdriftscentret. Opdriftspunktet ligger 50 cm fra siden og 75 cm fra bunden.
Tyngdepunktet ligger 50 cm fra bund og sider

Ved en krængning på 60 grader vil der være en oprettende arm på 12,5 cm med en opadgående oprettende kraft(vektor) på 5,76 kg

Jeg er ganske enig med dig at kun hvis lasten kan rummes inden for de snævre rammer hvilket kun sand , kornede ting og væsker ville kunne så er mit forslag brugbart.

Hvis det er en voluminøs ting der skal sejles så skal prammen udformes derefter

[John Larsson]

Jeg er ganske enig med dig at kun hvis lasten kan rummes inden for de snævre rammer hvilket kun sand , kornede ting og væsker ville kunne så er mit forslag brugbart.

Nu skal UP's flydetøj vist slet ikke sejle, men på færger og roro-skibe er man jo hundeangst for last der forskyder sig. Historien om at man på en meget lille skotsk færge havde et skilt ved færgelejet, hvor der stod at det var forbudt at tage hingste med ombord, hvis dyret ikke havde "tisset af" inden for de sidste to timer, er dog nok bare en historie!  ;-)

[Mads Aggerholm]

Du har så et forklaringsproblem med contanerskibe Mads

Metacenterbevægelsen(Opdriftscentret) i forhold til tyngdepunktet.

Prøv at tegne et "U" med et tværmål på en meter og sider på halvanden meter og kræng den så til siden og se hvad der sker med opdriftscentret. Opdriftspunktet ligger 50 cm fra siden og 75 cm fra bunden.
Tyngdepunktet ligger 50 cm fra bund og sider

Ved en krængning på 60 grader vil der være en oprettende arm på 12,5 cm med en opadgående oprettende kraft(vektor) på 5,76 kg

Jeg er ganske enig med dig at kun hvis lasten kan rummes inden for de snævre rammer hvilket kun sand , kornede ting og væsker ville kunne så er mit forslag brugbart.

Hvis det er en voluminøs ting der skal sejles så skal prammen udformes derefter

Ja, jo, nu tænkte jeg altså på den her konkrete situation, og forestillede mig en klods af polystyren , 1m bred og 1.5 meter høj. Og med en anden klods der vejer to tons sat ovenpå. Klodsen kunne være f.eks. én meter høj og én meter bred.
Tyngdepunktet må jo ligge over vandlinien!
Jeg kan simpelthen ikke forestille mig hvordan det skulle kunne være stabilt.

Hvis "prammen" skulle laves efter containerskib-modellen, så skulle prammen jo være en balje, hvor lasten lå nede i baljen. Dét er selvfølgelig en helt anden snak. Men så mener jeg også at ordet "pram" er defineret lidt for bredt... 

[Morten Jødal]

Jeg læste engang en definition af forskellen på en videnskabsmand og en ingeniør:
Videnskabsmanden udtaler sig ikke om andet end hvad han har undersøgt i alle detaljer - ingeniøren tager vidtrækkende beslutninger på grundlag af klart utilstrækkelig viden!

Debattørerne i denne tråd er udpræget ingeniører!

Den grundlæggende udregning blev jo udført af Archimedes omkring 225 f. Kr. - den er der ingen uenighed om.

Men hvad er "en pram"?
Almindeligvis betegner det bare et fartøj, der ikke har køl, og hvis stabilitet til gengæld nås ved et relativt stort fladeareal i forhold til dybden.
Der står ikke noget i denne definition om, at lasten skal stå på dækket. Det gjorde den ikke i de pramme, der var masser af på Gudenåen i gamle dage - for der var ikke noget dæk, det var åbne både. Et eksemplar kan ses ved Elmuseet i Tange. Så en pæn del af de to tons kan let være under vandlinien.

På større floder brugtes/bruges kulpramme:

.
Jeg indsætter et billede af et eksemplar på Mosel. Bemærk, at dækket er OVER lasten!

UP har heller ikke oplyst noget om lastens form, så alle overvejelser om tyngdepunktets placering og fartøjets stabilitet er ren spekulation.

Tilbage er altså blot kravet om et volumen under vandlinien på 1 m³/ton bæreevne brutto - og hertil det nødvendige fribord. Men UP kan da selv spekulere videre på stabilitetsproblemerne - uden at uenige ingeniører blander sig for meget 

P.S. I mit FDF-liv er jeg et par gange stødt på begrebet "jesus-sko" - som er pramme man tager på fødderne for at kunne gå på vandet. De er typisk meget langstrakte - ca. 1½ meter lange - men behøver til gengæld ikke mere bredde end 15-20 cm. Regn selv efter! De er ikke nemme at gå med, men med lidt øvelse går det fint 

[B Mønnike]

Ja det er ret tankevækkende at alle ingeniører har haft fysik og kemilærere 

[Morten Jødal]

Ja det er ret tankevækkende at alle ingeniører har haft fysik og kemilærere 

Ja, i enhver gymnasieklasse er der nogle uheldige elementer, som læreren ikke får sat skik på ... 

[B Mønnike]

Ganske rigtigt jeg har haft en del fysiklærere der havde problemer med "The elements"

Sådan cirka

http://visual.ly/elements-according-relative-abundance

 

[Morten Jødal]

Ja, den fremstilling du linker til har jeg også problemer med - at se relevansen af!

Jeg beklager at være den der indførte "kampen" mellem forskellige uddannelser i denne tråd.
Jeg ville blot fremhæve, at Archimedes' lov stadig gælder for bæreevnen, at en pram er et fladbundet fartøj - og at alle spekulationer i tråden om lastens form, placering og stabilitet udsprang af vilde antagelser, som UP IKKE havde leveret bidrag til!

[B Mønnike]

OK Accepteret

[UP]

Jeg var lidt sparsommelig med konkrete oplysninger om lasten etc. i mit spørgsmål. Det er fordi jeg kun havde spekuleret løst over om de gamle egyptere mon kunne have anvendt hydraulik da de byggede Den store Pyramide ved Giza: jeg har læst mig til at de fleste stenblokke i pyramiden vejer 2½ tons, og så tænkte jeg om man kunne have løftet blokkene ved at placere en blok mellem to 'cisterner' med hver en 'flyder' i ("pram" var nok et dårligt valgt udtryk). Flyderne kunne have en 'mast' på, og så en tværstang imellem de to 'master' som skulle løfte stenblokken. Hvis man havde sådanne løfteanlæg på hvert trin af pyramiden, kunne vandet føres op til de øverste cisterner manuelt, spandevis, og hver gang de øverste cisterner havde udført deres løftearbejde, kunne vandet ledes ned til cisternerne på trinnet under.
Jeg ved ikke om det ville fungere, men uanset hvad er det jo heller ikke nok at løfte stenblokkene lodret op; når først de var i den ønskede højde skulle de også 'svinges ind' og placeres. Det lyder meget besværligt, men det har byggeriet jo været uanset hvilken metode de anvendte. Man har beregnet at hvis de gamle egyptere skulle have bygget en kæmpe slidske til at hive blokkene op ad, og forhøjet slidsken i takt med hvert færdigbyggede trin af pyramiden, ville den færdige slidske have udgjort et større bygningsværk end selve pyramiden. Og det lyder da også lidt bøvlet. Men de kunne vel også have brugt små slidsker der bare gik fra trin til trin?