Hvad er en skomagerdreng?

[John Larsson]

"Skomagerdrenge" er ifølge det jeg har lært af dansk håndværkersprog et lille søm som navnlig har været brugt af skomagere i fabrikationen af træsko. I dag er det vel mest "blå kamsøm" man kalder "skomagerdrenge?

I forklaringen af udtrykket "det regner skomagerdrenge", både i Ordbog over det Danske Sprog(ODS) og andre steder, har sprogfolkene misset betydningen "lille søm", som vi vist har fra tysk, som så meget andet inden for håndværkssproget. Tyskerne har i hvert fald udtrykket "Es regnet Schusterjungen" for kraftigt regn. Svenskerne siger "det regnar småspik". Det er når store regndråber falder i vandpytterne, man "ser" små søm med hovedet nedad i vandoverfladen.

Det jeg er ude efter er om det på dansk findes på skrift et sted hvor det står, fx. i ældre lærebøger, at disse små søm kan kaldes "skomagerdrenge"?

[Morten Jødal]

De små blå kamsøm har jeg også hørt omtalt som træskosøm, men aldrig som skomagerdrenge.

Derimod her jeg fundet to helt andre forklaringer på udtrykket, som jo er meget malerisk - men måske mere i slægt med det ligeledes fantasifulde engelske "cats and dogs" end med mere naturalistiske udtryk som det svenske "småspik" eller det hollandske "mondstukken" (pibespidser), som naturligvis går på de faldende dråber.

DMI gengiver en forklaring jeg har hørt før,men finder lidt søgt:
http://www.dmi.dk/dmi/hvorfor_siger_vi_sadan____om_vejret__iii

Hvorimod den københavnske er ulige mere dramatisk:
http://ordforklaring.dk/ordforklaring.php?forklaring=det_regner_med_skomagerdrenge

De små søm kan jeg derimod ikke hjælpe dig med!

[John Larsson]

Ja, den med at skomagerdrengene skulle være særlig aktive i regnvejr er vist langt ude, men det engelske "cats and dogs" er sandsynligvis en forkortet version af "catbolts and dogbolts". "Catbolt" og "dogbolt" er begge ældre udtryk for håndsmedede søm, ikke så små som til træskolæderet, men åbenbart med den samme mening som svenskernes "det regnar småspik", Se videre http://blog.oup.com/2007/03/raining_cats_an/ og http://blog.oup.com/2013/07/spelling-reform-goths-if-you-will/

[Morten Jødal]

Hej igen John.

Jeg kan se at ingen andre har bidt på dit sproglige spørgsmål, men du havde næsten overbevist mig - indtil jeg blev nysgerrig og fulgte bl.a. dit link.
Det fører til en engelsk blog, som du tilsyneladende selv har bidraget med oplysninger til, men i afsnittet om "raining cats and dogs" står der  kun en overfladisk og uforståelig bemærkning om spidse genstande!
Jeg gjorde mig dog den ulejlighed at følge et af Anatoly Libermans videre links - og derfra et endnu dybere, så jeg endte ved en gammel blog fra 2007:
http://blog.oup.com/2007/03/raining_cats_an/
Her står ganske rigtigt noget om de to slags bolte du nævner, og da hans ældste citat er fra 1592, er det også foreneligt med oplysningerne i denne fraseordbog:
http://www.phrases.org.uk/meanings/raining%20cats%20and%20dogs.html
som har "Dogs and Polecats" (det sidste er ildere) fra 1653 og det moderne "cats and dogs" så tidligt som 1738 hos Jonathan Swift. Og forøvrigt en ganske anden forklaring på oprindelsen - noget med ådsler i byernes urene gader, når kraftig regn skyller igennem dem!
Alderen af forvanskningen forklarer nok, at jeg ikke kunne google hverken catbolt eller
dogbolt meningsfuldt. "Cat bolt" ledte (foruden diverse sjove billeder af katte) til bolte, der bruges til at spænde redskaber på gravemaskiner (som jo kaldes "cats" som slang for firmanavnet Caterpillar) og dogbolt skulle være en sikringsbolt på en gammeldags kanon - den bolt, der forhindrer tværakslen i at hoppe ud af lavetten, når der afgives skud

Nå, du og Anatoly Liberman kan meget vel have ret - og jeg vil gerne bidrage med nogle flotte billeder og videoer af "småspik". De opstår jo, fordi en faldende tung dråbe på en væskeoverflade faktisk "borer" et dybt hul i overfladen, og når det lukker sig igen, kommer der en lang spids stråle op i midten, fordi væsken presses ind fra alle sider samtidig.

A Slow motion drop of beautiful red water

Macro slow motion water drop looking into the splash in UltraSlo

Unique Water Drops

Selv tror jeg imidlertid mere på, at udtrykket - som så meget andet på dansk i ældre tid - er lånt ind fra tysk. Man må huske på, at for et par hundrede år siden var i Danmark dansk bøndernes sprog, tysk borgernes og fransk adelens. Så det var helt naturligt for danske borgere at tage et tysk udtryk til sig og oversætte det direkte. Det har vi masser af eksempler på i dansk.
På tysk har vi udtrykket: "es regnet Schusterjungen", som er nøjagtigt det samme (selv om ordet Schuster er forældet nu), og da jeg søgte ordforklaringer på tysk kom jeg frem til, at "Schusterjunge" også kan være et lille rugbrød af rundstykkestørrelse.
Med andre ord hentydes der til de meget store og tunge dråber, der er i den kraftige regn, ikke til vandpytterne på gaden som i det svenske udtryk.

Det sidste er den forklaring jeg selv køber, og dermed har jeg også delvist kasseret den meget dramatiske københavnerhistorie jeg selv bragte til torvs i mit første indlæg. Den kan meget vel være historisk korrekt, men er da snarere et udtryk for københavnervid dengang historien fandt sted, og man tilføjede "i Læderstræde" til det allerede kendte udtryk "det regner skomagerdrenge". Men redaktøren af ordforklaring.dk er med rypisk hovedstadshovmod gået ud fra, at det selvfølgelig er et københavnsk udtryk, der har bredt sig ud over landet og ikke omvendt.

Til sidst: Jeg har ikke nogetsteds fundet belæg for, at "skomagerdrenge" skulle være små søm. Men hvis du fortsat mener det, så prøv at spørge Dansk sprognævn http://www.dsn.dk/
De har bl.a. en spørgetelefon.
Hvis du får et brugbart svar, vil vi da gerne høre om det her bagefter ...

[John Larsson]

Til sidst: Jeg har ikke nogetsteds fundet belæg for, at "skomagerdrenge" skulle være små søm. Men hvis du fortsat mener det, så prøv at spørge Dansk sprognævn http://www.dsn.dk/
De har bl.a. en spørgetelefon.
Hvis du får et brugbart svar, vil vi da gerne høre om det her bagefter ...

Prøv at google på [Lehrling Stift] og der dukker en stor mængde links op, de fleste yderst troværdige, Duden fx. At vi har lånt udtrykket fra tysk er givet, men det virker altså som at det er "Stift" der har dannet broen over til Schusterjungen og regnvejr!

De tørvetrillere der sidder i Dansk Sprognævn kan overhovedet ikke sammenlignes med Liberman, en ægte sprøgforsker, som ikke bare citerer "scholars" fra hine tider. Det er lidt det samme med "Videnskabens Verden" i DR P1, kun citater, ingen selvstændig tænkning, , selvfedhed hedder det vist nu om stunder!  ;-) Prøv en gang at få dem til at korrigere selv tydelige "bøffer"!  ;-) Jeg har totalt opgivet og det er længe siden!

Liberman har et enormt overblik over alle indoeuropæiske sprog, men hans store specialitet er de germanske sprog, selv om han er russer og først forlod Leningrad 1975, 38 år gammel. Han har sikkert jødiske rødder, så den germanske interesse kommer vel fra jiddisch! Hans blogindlæg er uhyre interessante; prøv at tage fat i et enkelt, det er næsten ligegyldigt hvilket og følg linksene fra det til tidligere blogindlæg! Jeg har købt et par af hans bøger og også brugt dem som fødselsdagsgaver til ældre mennesker der "har alt!

Tak for den fine videolink!

[Morten Jødal]

Hej igen.

At"Stift" er (forældet) slang for lærling på tysk var nyt for mig - men min videre granskning af diverse tysksprogede links førte frem til, at denne sprogbrug er sydtysk-østrigsk-schweizisk, hvorimod de små rugbrød hed(der) Schusterjungen i Berlin og omegn.
Jeg finder det derfor fortsat mere sandsynligt, at det danske udtryk går på selve dråberne end på deres nedslag i vandpytterne. Skulle "Stift" have været omdrejningspunktet, skulle det snarere have regnet "skomagerstifter", "skomagersøm" eller "træskosøm" på dansk.
Jeg vil give mig, hvis du kan finde en troværdig kilde til, at sømmene faktisk har været kaldt "skomagerdrenge" på dansk, ellers vil jeg sige at det står uafklaret. Men min personlige favoritforklaring forbliver altså de små rugbrød, ikke sømmene - trods videolinkene, der tydeligt viser at der faktisk opstår "stifter" i vandpytterne i kraftigt regnvejr.

Mht. Liberman, så betvivler jeg på ingen måde hans store ekspertise eller bloggens læseværdighed. Jeg anførte kun, at dit link til hans blog var meget indforstået - man skulle to lag længere ned før han skrev det du hentydede til, og helst være regelmæssig læser for overhovedet at fatte hvad han skrev om i det direkte link.
Og så er jeg forøvrigt ikke nok inde i engelsk etymologi til at fortsætte en debat om det engelske udtryk, hvorimod jeg nu er blevet lidt klogere på det parallelle danske.