Skorsten og træk

[andersr]

Jeg er generet af min nabos røg fra hans fyr som han bruger til at varme vand osv. Mit hus er i tre plan og mit stue niveau ligger i lige linje med toppen af skorstenen, det gør at når han fyrer slår røgen ned i min have og står direkte ind i stue og kælder plan hvor jeg også har beboelse.

Skorstenen ligger under hans tagryg, er af stål og har en roterende top der spreder røgen som han har monteret efter jeg har påpeget problemet.
Problemet opstår primært når han starter optændingen, og skorstenen ikke er varm og trækket derfor ikke er så godt. Han påstår han fyrer med rent træ, men der bliver helt sikkert også fyret med "urent" træ også.

Han siger han har snakket med "kloge folk" der påstår at det ikke hjælper at forlænge skorstenen og at røgen fortsat vil slå ned på min grund. Jeg mener at det vil hjælpe, i hvert fald burde det mindske problemet væsenligt.

Jeg har læst hos Miljøstyrelsen at man kan klage til kommunen som kan vurdere sagen, men jeg vil helst klare det i god dialog med min nabo som vi gør nu.
Så hvad man gør for at forbedre træk og spredning af røg fra skorstene i forhold til højde af skorsten, højde forskel og type af brændsel?

Hilsen
Anders

[Mikael Boldt]

Regel nr 1 om skorstenshøjde:


Fandt ved en hurtig søgning denne rapport fra miljøstyrelsen:
Vurdering af omfanget af dårlige skorstene til private brændeovne og brændekedler, regelgrundlag og løsningsmuligheder

[Morten Jødal]

Jeg kan tilføje, at under det forrige bygningsreglement, som jeg har etableret stålskorsten efter i mit forrige hus, viste Mikael Boldts skitse, hvad der var absolutte krav.
Selv om der siden er lagt godkendelsesret ud til lokale myndigheder,, er de gamle krav fortsat fornuftige.

Min personlige viden om skorstene og deres udformning kommer ellers mest fra anlæg, der er et par størrelesordener over en privat brændeovn. Men også der drejer det sig om at få en passende høj opadrettet fart på røggassen inden den forlader det lukkede rør - det mindsker risikoen for nedslag hos naboen meget betydeligt.

Så det korte svar er: det er ret billigt at forlænge en stålskorsten med et ekstra element - og det vil helt sikkert virke.
Dog vil du fortsat kunne opleve mindre problemer under selve opvarmningsfasen.

[John Larsson]

Brændeovne og motorcykler ville aldrig blive godkendt, hvis de blev opfundet i dag! ;-)

Ved vindstille vejr er alle brændeovne problematiske.  Skorstenene i 1-planshuse med fladt tag er jo reelt ikke mere end ca. 3 m. Forlængelse med 0,5-1 m betyder stort set intet, når vejret er "problemet"! Det er den satsvise afbrænding med meget forskellig temperatur i forbrændingsforløbet som er problemet i brændeovnene. En pillefyr med konstant forbrænding og som fyres med godkendt brændsel, giver ikke mere problemer end et oliefyr!

[Morten Jødal]

Rådet med at forlænge skorstenen har jeg med held afprøvet i mit eget sommerhus, hvor jeg fik ny brændeovn for et par år siden - og montøren havde lavet en skorsten, som skorstensfejeren godkendte, men som jeg fandt var for kort. Det gjorde jeg så noget ved efter et år. Udover at mindske røggenerne på min egen grund gav det også bedre træk i ovnen.
Men det er selvfølgelig rigtigt, at på dage hvor der er et inversionslag i atmosfæren, slår røgen ned hos naboerne uanset hvad. Det gode ved det er, at den slags dage er der ikke ret mange af.

[Mettestorm]

Hvad med du bare ringer til ham, høre om han vil komme over på en kop kaffe. og så tager I en snak om hvad der genere dig, og hvordan I bedst kommer det til livs Det ville jeg gøre - Ingen sure miner, bare godt naboskab...

[harbst]

Det har "altid" været kommune , som har afgørelsen vedrørende skorstene.
Skorstensfejeren er ikke myndighed og skal ikke godkende den.

Gener fra skorstensrøg kan være fordi den er for kort, så vindens turbulens ved huset kan slå røgen ned hos naboen.

Men værre er det, hvis han som så mange andre fyrer forkert med luftunderskud og deraf følgen de mange uforbrændte pyrolysegasser ud af skorstenen med for kold røg.

Der skal rigelig luft til ved brændefyring, og effekten ikke reguleres ved lufrspjæld men ved hvor tit man putter træ på.

[Morten Jødal]

Det har "altid" været kommune , som har afgørelsen vedrørende skorstene.
Skorstensfejeren er ikke myndighed og skal ikke godkende den.

Men da skorstensfejeren ofte er den eneste person i kommunen med faglig viden om skorstene, bliver bemyndigelsen i mange kommuner lagt ud til en skorstensfejermester, som dermed bliver den eneste, der underskriver godkendelse af en skorsten (og det tilhørende ildsted).
Den praksis har jeg mødt i 3 kommuner gennem en periode på ca. 25 år.

Den fyringstekniske del af dit indlæg kan jeg 100% tilslutte mig - blot tilføje, at de allerstørste naboggener opstår, hvis man fyrer med fugtige aviser, gammelt malet træ eller kasserede gummistøvler. Den type brændsel kræver fyringsanlæg, der er en del mere avancerede end en villabrændeovn!

[B Mønnike]

Jeg har præcis den samme oplevelse af skorstensfejerens opgaver for kommunen som morten beskriver. Både i Kbh, Rødovre, Breininge-Bjergsted(nu Kalundborg) og her i Allerød

[harbst]

som dermed bliver den eneste, der underskriver godkendelse af en skorsten (og det tilhørende ildsted).

Ja men i småhuse skal ildsteder og skorstene slet ikke godkendes af nogen myndighed. Det er bare skorstenfejeren som tiltager sig en myndighedsrolle, som han ikke har. Formentlig vil han også have et ulovligt honorar for det.

[Morten Jødal]

Ja men i småhuse skal ildsteder og skorstene slet ikke godkendes af nogen myndighed. Det er bare skorstenfejeren som tiltager sig en myndighedsrolle, som han ikke har. Formentlig vil han også have et ulovligt honorar for det.

Jeg går ud fra at mit sommerhus (54 m²) er et "småhus". Der har skorstensfejeren set min nye brændeovn og skorsten og sagt god for begge. Men har ikke sendt nogen regning.
Det har skorstensfejeren (en anden) heller ikke i den mere omfattende sag om opsætning af brændeovn i mit "vinter"hus (144 m², og dermed næppe et"småhus - og sagen var mere omfattende, fordi arkitekten ikke havde tænkt sig godt nok om), hvor en væg blev ændret inden godkendelsen kom i hus.

Men i begge tilfælde har de respektive  kommuner altså stolet 100% på skorstensfejerens vejledning,
Det samme har jeg oplevet i min tidligere kommune (Aalborg), da jeg fik sat en pejs ind i mit daværende hus.

Hvad der er juridisk korrekt, ved jeg ikke - men praksis er som både jeg og Mønnike har oplevet; og det anser jeg som fornuftigt.

[harbst]

Enfamiliehuse er med i kategorien småhuse eller simpelt byggeri, som det hedder, efter at de to reglementer er slået sammen. Der skal  brændovne , skorstene og  lignende  installationer ikke godkendes , men blot meddeles til bygningsmyndigheden. Denne skal ajourføre BBR og tilmelde til skorstensfejning.

Byggetilladelse kan dog komme på tale ,hvis det bebyggede areal udvides.
Det følger af byggeloven og Bygningsreglementet.

Der skal ikke godkendelse til fra kommunen og derfor heller ikke fra skorstensfejeren. Men reglementet skal overholdes , og det er man selv ansvarlig for, hvad man i øvrigt også er, selv hvor der er bygetilladelse.
Du kan så spørge skorstensfejeren , din nabo, eller din bedstemor til råds. Det må du selv om. 

Se i øvrigt denne udmærkede vejledning.
http://www.byggepjecer.dk/pdf/4742-pejse.pdf

[Morten Jødal]

Jeg er ikke i tvivl om, at juraen hermed er klarlagt. Og pjecen fra Dafolo er også fin - om end på visse punkter lidt overfladisk.
De skal ikke have utak for denne udgivelse; kun undrer det mig, at der ikke findes en SBI-publikation med de samme oplysninger (og dem der mangler i Dafolos udgave, hvor jeg især savner lidt råd om dimensionering af ovn og skorsten).
 

Du kan så spørge skorstensfejeren , din nabo, eller din bedstemor til råds. Det må du selv om.

Det er så juridisk korrekt. Men mine egne erfaringer siger at skorstensfejeren stadig er den klogeste på området!

Da jeg i 1986 fik opsat en stålpejs i mit daværende hus, kunne jeg skaffe en pjece med de dengang gældende bindende regler, og jeg søgte uden problemer byggetilladelse og fik godkendt ildsted og skorsten (af skorstensfejeren).

I 2007 planlagde jeg et nybyggeri og købte i den forbindelse en brændeovn.
Det blev lidt af et cirkus, da jeg efterspurgte en svanemærket model - og på det tidspunkt var der kun 1 på markedet. Men forhandleren førte ikke lige det mærke og overbeviste mig om, at et andet firmas produkt var lige så godt. Det lykkedes, men først efter at jeg havde sat sælgeren grå hår i hovedet ved at spørge til DS-normer og emissionstal, som firmaet heldigvis kunne skaffe. Men: "Kunderne plejer kun at se på om det er en pæn ovn!"
Næste trin var så, at hverken arkitekt eller bygmester havde tænkt på, at en dobbelt gipspladevæg ikke er godkendt som "ikke brændbar" og lovlig at føre et røgrør igennem (gips er ikke brændbar, men gipspladerne er samlet med et papirlag, som forkuller, og gipsen smuldrer og falder sammen i varme). Det var skorstensfejeren, som til sidst kunne overbevise de to "fagfolk" om, at det var nødvendigt at udskifte et stykke væg med vådrumsgips, og at det var en fejl i byggeriet, når ovnen var med på tegningen, men væggen forkert.

Senest har jeg i 2011 fået en gammel pejs i mit sommerhus udskiftet med en moderne brændeovn - mage til den i "vinter"huset, og i mellemtiden svanemærket. Også her var skorstensfejeren klart den der vidste mest; men som nævnt tidligt i tråden dog lidt for ubekymret mht. skorstenens højde, som jeg siden selv har forøget. En Ph.D i forbrændingskemi gør mig ikke til skorstensekspert, men dog til en af de mere kvalificerede aktører på området ... og det er nok en dårlig ide at spørge bedstemor, hvis ikke hun selv læst forbrændingsteori engang. For 100 år siden ville hun have været den praktiske ekspert, men moderne bedstemødre har normalt kun lært at justere radiatortermostater!