Metanlåg på gylletanke?

[John Larsson]

Nu diskuteres det vildt om landmændene ikke skal have et fast låg på deres gylletanke for at forhindre metanudslip!

Hvad er det for noget sludder? Skal man holde metan indelukket i en beholder, så kræves der tanke som kan tåle et temmelig stort tryk. Jeg er godt klar over at gasarter, også metan, kan opløses i væsker, og et låg der standser ventilationen kan selvfølgelig holde metanudslip noget nede, forudsat at metanproduktionen konsekvent ikke er så stor at væsken ikke er er mættet mht metan, men jeg forestiller mig at metanproduktionen i gylletanke er så stor, at væsken netop altid er mættet mht metan!

Har jeg misforstået noget?

[Bent Andersen]

Så vidt jeg husker er metan tungere end luft, så ideen går vel på at metanen ikke hvirvles ud af tanken af vind og vejr..

Bent.

[B Mønnike]

Methan skal da anvendes til opvarmning
Låg på tanken og en slange til fyret

[Mikael Boldt]

Låg på gylletank?

Det dannes der helt af sig selv.


Grunden til at landmanden vil have låg på deres tanke er for at undgå fortynding af gyllen med regnvand og anden nedbør.

I øvrigt bør man sende gyllen via et biogas-anlæg.

Jeg har hørt rygter om at der er planlagt to biogas-anlæg i Jylland - et i nord og et i syd. som hver skal have en kapacitet svarende til gylle fra flere tusinde dyreenheder og gassen skal efterfølgende pumpes ud i naturgasnettet.

[TommyRump]

Der skal i dag allerede etableres "låg" på gylletanke, det man gør de fleste steder er at man blæser snittet halm ind over tanken hvorefter der dannes et låg der bla. formindsker amoniak fordampning.
Jeg vil ikke mene at der sker nævneværdig udvikling af methangasser i tanken pga. den lave temperatur.

Hvis man vil vide mere skal man bare søge på flydelag på gyllebeholder.

/Tommy

[Morten Jødal]

Jeg skal ikke gøre mig til ekspert i emissioner fra landbruget. Der skal regnes mere præcist for at finde ud af, om en given foranstaltning, i dette tilfælde låg på gylletanke, er pengene værd. Men der er et par misforståelser i tråden, som godt kan afklares med kendskab til elementær kemi (og nogle års "gnubben" med biologer).

For det første er formlen for methan CH₄, og molarmassen er 18 g/mol, mod en gennemsnitlig molarmasse i atmosfæren på 29 g/mol. Methan er altså noget lettere end luft og dertil ganske uopløselig i vand, så gassen er umulig at holde inde med simple midler.

Til gengæld er methanudviklingen i gylletanke faktisk ret langsom. Gassen dannes ved en gæring, som går langt bedre ved højere temperatur end den normale i en gylletank - så det giver god mening at sende gyllen til et biogasanlæg, hvor den optimale temperatur sikres, så udrådningen går hurtigt og energien genvindes.
De første biogasanlæg var ganske vist gylletanke med isoleringsmåtter omkring og låg af svejset plast - men økonomien var også sådan, at kun entusiaster, der ikke medregnede værdien af egne arbejdskraft, kunne "se lyset".
For atmosfæren er det i sidste ende ligegyldigt, om methan frigives i gylletanken eller først måneder senere, når gyllen er bragt ud over markerne - og energien går tabt i begge tilfælde.


At låg på gylletanken kan forhindre fortynding med regn, havde jeg ikke overvejet, men jeg har engang besøgt et biogasanlæg, hvor driftslederen klagede over, at visse landmænd leverede gylle med for lidt tørstof i, så hvis biogasproduktion er formålet, skal låget nok have sin virkning.

Hvad jeg derimod har opfattet som hovedformålet med låget, er at holde ammoniak tilbage. Denne gas er i modsætning til methan stærkt vandopløselig, så den skal bare have et bestemt damptryk over væskeoverfladen, så bliver resten nede. Og hvis dette damptryk etableres i et lukket rum under låget, bliver det hele nede.
Dertil kommer, at ammoniak jo faktisk har gødningsværdi, da den indeholder letoptageligt kvælstof, så der er også for landmanden gevinst i at bevare den i gyllen indtil udbringning.

Men stadig: Dette er løse overvejelser - jeg har ingen forudsætninger for at prissætte tiltaget, og det hører jo med, hvis fornuften i det skal bedømmes.

[Mikael Boldt]

Fandt denne: FORUDSÆTNINGER FOR DE ØKONOMISKE BEREGNINGER VED OVERDÆKNING på miljøstyrelsenshjemmeside.

Her står i kapitel 1:

Der er krav om overdækning af gylletanke for at reducere ammoniakudledningen.
Overdækningen kan både være i form af flydelag (evt. brug af halm, leca el. lign) eller fast overdækning i form af betondæk, telt el. lign.

i kapitel 3 står:

Nedbørsmængden i Danmark ligger gennemsnitligt på ca. 700 mm, hvoraf en del fordamper fra tanken. På den baggrund forudsættes regnvandet at udgøre 0,4 m3 /m2 overflade.

og senere i kapitel 4:

Flydelag antages at reducere ammoniakfordampningen fra 9 % til 2 %. Teltoverdækningen reducerer yderligere til 1 %.

Moderne gylletanke er ca 4.5 meter høje, så med teltoverdækning reduceres gylle-udbringning groft regnet med 9%

Teltet koster penge og skal vedligeholdes, men der spares flydelag.

Men den samlede konklusion i rapporten er at det koster landmanden penge, ca. 12-14 kr per produceret svin, eller omkring 60 kr per kg N.

[John Larsson]

Og altså ikke noget pjat om metan, som det er det eneste medierne har beskæftiget sig med!  ;-)

[Morten Jødal]

... det eneste medierne har beskæftiget sig med!  ;-)

I den korte perioden debatten har kørt, har mit nyhedsmedie været DR P1 - og de har ikke sagt et ord om methan!
Som altså heller ikke rapporten finder relevant.

Til gengæld har formanden (?) for udvalget fremhævet gyllelågene som en samfundsmæssigt god investering.
Da landbruget er så massivt støttet, burde der vel være mulighed for at flytte lidt på støtten, så husdyrbrugene ikke bliver uforholdsmæssigt dårligt stillet?

Forøvrigt har landbrugsorganisationerne  - bortset fra en enkelt lokal forening, som på debattens første dag "kom til" at sige noget pænt om rapporten, anlagt den holdning, at intet miljøtiltag må koste landbruget en krone!
Det er desværre en konfrontatorisk attitude, som jeg personligt har svært ved at acceptere.

[John Larsson]

I den korte perioden debatten har kørt, har mit nyhedsmedie været DR P1 - og de har ikke sagt et ord om methan!

"Søg og Du skal finde!"  ;-)

Jeg har det nu helt omvendt med netop DR P1, men på skrift er alle hits på første side (8 stk.) fundet ved at bruge [låg gylletanke metan] i Google! Selv om man bruger din tyske stavemåde på metan, får du samme resultat!  ;-)

Søger du på [låg gylletanke] kommer BT ind som nr. 1 og DR som nr. 2. Begge nævner at årsagen til lågkravet er netop metan!

[TommyRump]

Det giver meget god mening at begrænse udledningen af metan, i følge wikipedia er det 22 gange så "kraftig" en drivhusgas som CO2.
http://da.wikipedia.org/wiki/Metan

Der forskes i at mindske den naturlige udledning af metan fra køer (ko prutter/bøvse) for at mindske metan udledningen, nok mest fordi det også er rent energispild der meget gerne måtte omdannes til mælk.
http://ing.dk/artikel/kaenguru-bakterier-skal-saette-prop-i-klimaskadelige-ko-prutter-84440
Konklusionen på ovenstående artikel.
http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/skuffede-forskere-ov-kaenguruer-prutter-metan

MVH Tommy

[Morten Jødal]

Det giver meget god mening at begrænse udledningen af metan

Det er vi skam ikke uenige om!
Derimod er der ingen grund til at tro, at låg på gylletankene vil begrænse udledningen af methan, da gassen er alt for flygtig. Låget skal være 100% tæt og tryktæt, og der skal være en kontrolleret afledning til et forbrændingsanlæg, før methanudledningen til atmosfæren begrænses.

Men som tidligere nævnt dannes methan især ved en gæringsproces, når cellulose nedbrydes under medvirken af bakterier. Den proces foregår bl.a. i komaver, og de dominerende bakterier er naturligvis tilpasset temperaturen i en komave. Gylletankens temperatur er normalt en hel del lavere. Sker der nogen ændring ved at lægge låg på den, er det snarere en svag stigning i methanproduktionen, da temperaturen i tanken vil stige en smule med låg på.
Den korrekte forklaring er da også - jfr. Miljøstyrelsen, som citeret af Mikael Boldt - at det er ammoniak, man vil begrænse, og dertil mindske fortynding med regnvand, hvilket har betydning for de efterfølgende omkostninger ved udbringning.

Og dog ...
Min søgning gav en enkelt artikel fra ing.dk, som hævder at der er methanædende bakterier i flydelaget over gyllebeholderen, og at man kan hjælpe dem ved at lægge et tæt låg på. Artiklen er fra 2005, og jeg har ikke hørt et ord om den sag siden - ligesom ordet met(h)an overhovedet ikke er nævnt i Miljøstyrelsens redegørelse. Jeg har søgt med begge stavemåder!

Nogle kommentarer til John om DR P1:
For det første staver jeg "methan" ikke på tysk, men i overensstemmelse med anbefalingen fra Kemisk Forenings Nomenklaturudvalg, som er dansk myndighed på kemiområdet.
Jeg nægter at lade mig tyrannisere af Dansk Sprognævn, som efter en strid med kemikerne hævder at have overret på også faglig stavning, og som luskede sig til at få vedtaget en tilsyneladende uskyldig lov, der påbød alle offentligt ansatte at stave efter deres regler.
Efter dine egne bemærkninger i en anden tråd, John, bør netop du kunne forstå min modvilje mod spognævnets fremfærd!

Jeg har forøvrigt prøvet at eftergøre søgningen som du foreslog. Stavede jeg "methan", kom der ikke et eneste DR-link (men misforståelsen kom dog frem enkelte steder). Stavede jeg "metan", kom der ganske rigtigt nogle links til DR Nyheder - men jeg fandt ingen til P1!
Og så bemærkede jeg,forøvrigt, at mindst tre af artiklerne med misforståelsen - (Information, Kristeligt Dagblad og mx.dk) begyndte med præcis samme formulering, som formentlig stammer fra Ritzau. DR Nyheder havde dog ændret ordlyden en anelse.
Min hovedkilde til nyheder, når jeg er i sommerhus, som det har været tilfældet i et par uger, er RADIO P1, og her især radioavisen og Orientering. Disse to steder har jeg ikke hørt fejlen.

[John Larsson]

Efter dine egne bemærkninger i en anden tråd, John, bør netop du kunne forstå min modvilje mod spognævnets fremfærd!

Sagtens! ;-) Der er også højesteretsdomme som jeg har svært for at acceptere, men Dansk Sprognævn er jo "Højesteret" når det gælder Retskrivningsordbogen! De (skulle vel egentligt være "det" ;-)) hævder altid godt nok altid, at man ikke arbejder "normativt", men det er vist bare et sprogligt 68'er-levn, som dækker over at man fraskriver sig ansvar og konsekvenser!  ;-)

[B Mønnike]

Når man læser artikler og kommentarer , her som alle andre steder er der ganske mange afvigelser fra det som jeg mener at have lært som værende korrekt dansk, for 60 år siden.
Men læser jeg i Opfindelsernes Bog, HC Andersens eventyr og Kirkegaarderdet meget nem at konstatere en ændring i stavemåder, udtrykog ordværdier.
Jeg høre som Morten til dem som ikke godvilligt følger sprognævnets afgørelser, men kan sagtens se at et sprog som fransk hvor der ikke kan ændres på stavemåder, er talesproget ikke sammenfaldende.

Jeg staver THE og ikke TE  og vædske og ikke væske