Et andet spørgsmål omkring lyshastighed.

[Mads Aggerholm]

Vi sætter at man fra Jorden sender et objekt, A, afsted med lyshastighed. Lad os sige, vi sender det afsted fra Nordpolen og lige opad.

Så sender vi et andet objekt, B, afsted, også med lyshastighed, men fra Sydpolen og også lige opad (altså, 'opad' fra Sydpolen, så A og B har retning modsat hinanden).

Set fra Jordens synspunkt burde disse to objekter have en indbyrdes hastighed på 2c - og det mener jeg at have set et sted, at det har de ikke. Deres indbyrdes hastighed set fra Jordens synspunkt kan ikke være mere end c...?

Er det korrekt?

[HVH]

Det er et af de mere at spidsfindige spørgsmål....
For det første skal man passe på at man ikke sammenroder relativistiske referencerammer. 

Spørgsmålet må lyde…
Dersom vi nu siger at A bevæger sig bort fra Jorden med hastigheden (næsten) ”c”, og B gør det samme, men i modsat retning, - så vil både A og B kunne hævde at de bevæger sig med 2 forskellige hastigheder samtidig.

Det er jo ikke sikkert at A og B ved hvem der egentlig bevæger sig og hvem ikke, bortset fra at man på baggrund af dopplereffekt kan måle at der sker ”en bevægelse”
A og B kan derfor kun fastslå at der dels er hastighed / bevægelse mellem A og B og dels en anden hastighed mellem A, B og jorden.
Dette må i det mindste betyde at det kan være svært at få relativitetsteoriens effekt impliceret..

Et andet mere enkelt eksempel
Lad os sige at Jorden bevæger sig med 30 km/s i dens kredsløb om Solen. Nu sender vi en raket med navnet ”R” modsat i banen, -  også med 30 km/s.
Set fra jorden er R’s hastighed 30 km/s, og vi skal forvente visse relativistiske effekter. Fx skal tiden om bord på "R" gå langsommere og afstande forkortes.

Men set fra Solen vil "R" stå stille i dens kredsløb, - så fra dette perspektiv vil der ikke være de relativistiske effekter som man vil påstå på Jorden, skal være tilfældet..

Alt dette viser at relativitetsteorien kun kan forstås korrekt / logisk  i en absolut hastigheds-referenceramme.
Men fordi vi ikke har overblik over universet / universernes størrelse(r) og bevægelser kan vi ikke vide hvor denne retning er.
Men vi vil med tiden kunne måle (fx på tidens gang) og fx på ISS at en sådan må findes.  Endvidere kan Dark Flow være et vink.

[Morten Jødal]

Relativitetsteorien er på ingen måde intuitiv, og i dens første år blev der udtænkt talrige paradokser, der skulle modsige den.
Men matematisk set hænger den fint sammen, og paradokserne er efter tur blevet opløst, så ihvertfald matematikere og fysikere kan forstå det.
Dertil er jo talrige af teoriens forudsigelser blevet eksperimentelt påvist.

Mads, dit paradoks skyldes, at du regner med en absolut referenceramme, hvilket er i fundamental modstrid med relativitetsteorien - det var faktisk netop derfor den kom til at hedde sådan!
Hvis du sender to lysstråler afsted i modsatte retninger, vil de begge fjerne sig fra DIG med farten c.
Du kan ikke sende en materiel partikel afsted med farten c - den vil for dig få uendelig masse og kræve uendelig energi, men lade os sige, at du kan sende et rumskib lodret op fra Nordpolen med en fart på mere end c/2, og at din bror på  Sydpolen sender et andet rumskib lodret op med samme fart. Så vil din fætter i observatoriet på Ækvator ganske rigtigt registrere, at de to rumskibe fjerner sig fra hinanden med mere end c  men intet af rumskibene bevæger sig selv med overlysfart! Og astronauterne i hvert af de to rumskibe vil på grund af de relativistiske effekter (bl.a. afstandsforkortning) ikke måle, at den anden astronaut fjerner sig fra dem med en fart over c, for de måler i hvert sit andet referencesystem, og fra et hvilketsomhelst referencesystem kan en materiel partikel ikke ses at bevæge sig med en fart over c.

Derimod er der intet i vejen for, at et immaterielt punkt kan bevæge sig med overlyshastighed. Et eksempel:
De to raketramper på hhv. Nordpolen og Sydpolen har hver sit høe tårn, og på toppen af hvert tårn sidder en bevægelig laserkanon.
Fra starten er disse to lasere indstillet, så deres lysstråler skærer hinanden et sted ude i rummet, men på et givet tidspunkt begynder de begge at blive drejet mod parallel stilling. Skæringspunktet mellem lysstrålerne vil da snart fjerne sig fra Jorden med overlysfart.
Dette strider ikke mod relativitetsteorien, da  skæringspunktet ikke er et fast punkt, men blot en matematisk konstruktion.

Din observation af to rumskibe, hvis forskel i afstand tiltager med mere end farten c, er en tilsvarende konstruktion, hvor det kun i din (eller din fætters) bevidsthed fører til overlysfart.

Alt dette viser at relativitetsteorien kun kan forstås korrekt / logisk  i en absolut hastigheds-referenceramme.

Jfr. ovenstående viser dette citat ganske afgjort en fejlforståelse af relativitetsteorien.

[Mads Aggerholm]

Morten, tak for et som altid seriøst svar.

Du kan ikke sende en materiel partikel afsted med farten c - den vil for dig få uendelig masse og kræve uendelig energi,...

Det er jeg med på, det var kun for eksemplets skyld. Vi kunne jo også sige 99% af c.
Men 'mere end c/2' kan jo også gøre det:

...men lade os sige, at du kan sende et rumskib lodret op fra Nordpolen med en fart på mere end c/2, og at din bror på  Sydpolen sender et andet rumskib lodret op med samme fart. Så vil din fætter i observatoriet på ækvator ganske rigtigt registrere, at de to rumskibe fjerner sig fra hinanden med mere end c...

Aha! Jeg mente at have hørt (eller læst) at deres indbyrdes hastighed, her målt fra jordens ækvator, heller ikke kunne overstige c. Men det her giver god mening.

Og astronauterne i hvert af de to rumskibe vil på grund af de relativistiske effekter (bl.a. afstandsforkortning) ikke måle, at den anden astronaut fjerner sig fra dem med en fart over c, for de måler i hvert sit andet referencesystem, og fra et hvilketsomhelst referencesystem kan en materiel partikel ikke ses at bevæge sig med en fart over c.

Dette sidste forstår jeg så ikke rigtig.

Lad os nu sætte at de to raketter bevæger sig med 99.999% af c, og de flyver i en time.
Hvert rumskib har nu tilbagelagt distancen: 1.079.252.740 km., og befinder sig derfor 2.158.505.480 km. fra hinanden.
Alene her, når de to astronauter måler afstanden til hinanden og dividerer tiden ind i det, jo afgøre at de har bevæget sig væk fra hinanden med næsten 2c...?

Og ydermere: Hvis de begge har haft et ur på, vil det se ud som om denne time de har fløjet i (netop på grund af den relativistiske effekt) kun har varet f.eks. ½ time.
Skal de selv regne deres indbyrdes hastighed ud, vil de jo komme til det resultat at de på ½ time har fjernet sig fra hinanden med distancen 'næsten 2 lystimer'. Det vil sige, at de faktisk bevæger sig væk fra hinanden med næsten 4c...!

For at sætte sagen på spidsen kunne man jo også sige at de flyver så tæt på lyshastighed at de tilbagelægger 10 milliarder lysår på ét sekund. De befinder sig dermed i hver sin ende af universet, og er kommet der på et sekund.
Her burde de jo om noget selv mene, at de har fløjet med langt over lyshastighed!
(Jeg ved godt at en observatør i midten vil se det som om de begge flyver med 'næsten c' i hver sin retning - og i øvrigt skal betragte dem i 10 milliarder år  )

[chrismark]

Nej tak; Ikke flere øl.
Mads køber en kampvogn med granater.
Han skyder.
*Ikke flere øl tak.
Madsens granat eksploder 1 Km længere væk.
Mads vil være hurtige og køber en kampvogn som kan indhente den projektil som Mads har send afsted. Derved rammer Mads sig selv ved og skyde. Ved og sende lys mod lys vil det virke som en fjedre der vil sende DET tilbage med samme kraft som man har sendt.
Nå, men nu lukker bodegaen. 

[SuperClaus]

Et af forståelsesproblemerne er typisk at man forstår tiden som konstant - det er den ikke.

youtube har masser af gode videoer der forklarer hvordan og hvorfor forskellige tankeeksperimenter skal forstås - nogle gange skal man bare se videoerne flere gange for at være helt med.

F.eks.
https://www.youtube.com/watch?v=lR4tJr7sMPM

og

https://www.youtube.com/watch?v=EPsG8td7C5k

[HVH]

Lad os nu sætte at de to raketter bevæger sig med 99.999% af c, og de flyver i en time.
Hvert rumskib har nu tilbagelagt distancen: 1.079.252.740 km., og befinder sig derfor 2.158.505.480 km. fra hinanden.
Alene her, når de to astronauter måler afstanden til hinanden og dividerer tiden ind i det, jo at afgøre at de har bevæget sig væk fra hinanden med næsten 2c...?

Uanset perspektiv bevæger de 2 raketter sig i forhold til et punkt i hvile.  Et sådant 'punkt' er nødvendigt. Ellers giver intet logisk mening, men tvært imod en verden fuld af logiske paradokser / modsigelser.

Jeg er ikke enig i at man skal opgive rationel tænkning, heller ikke selvom verden vi lever er deformerbar.

Dermed kan du sige at selvom de to raketter fjerner sig med fra hinanden med en hastighed større en c, - men der er tale om to hastigheder, der ikke kan adderes, men som begge er relativ til et punkt i hvile.
Alt afhængig af et objekts absolutte bevægelse, vil tidens gang og 1 meters sammenlignelige længde, være deformeret. (som Morten var inde på).

Prøv at se den her https://www.youtube.com/watch?v=eV9jngicFH4

[HVH]

Relativitetsteorien er på ingen måde intuitiv, og i dens første år blev der udtænkt talrige paradokser, der skulle modsige den.
Men matematisk set hænger den fint sammen, og paradokserne er efter tur blevet opløst, så ihvertfald matematikere og fysikere kan forstå det.
Dertil er jo talrige af teoriens forudsigelser blevet eksperimentelt påvist.

For det første synes jeg at man skal se på hvorfor man mener at en absolut referenceramme ikke er mulig.
Det har reelt ikke noget med relativitetsteoriens grundlag at gøre, men alene at man opfandt ideen om at Universet udvidede sig.
Der findes ingen objektive videnskabeliges målinger eller andet der afskriver muligheden for en absolut relativistisk referenceramme, det eneste der hindrer denne mulighed er som nævnt den fikse ide at rummet udvider sig, noget som fik selv Einstein til at indordne sin teori under denne overordnede tvangstanke.
Dermed var der intet centrum, og dermed måtte relativitetsteorien underkaste sig denne overordnede trosbekendelse.

Jeg har i en anden tråd vist hvor tyndt,  spekulativt og vitterligt uvidenskabelige et grundlag som vi her har med at gøre.
Dersom man i stedet tolker den såkaldte kosmologiske rødforskydning, fx som et resultatet af at universets tyngdefelt er i forandring, så slipper man for det første af med  det gigantiske add hoc som mørk energi jo er, - og som sidegevinst bliver den specielle relativitetsteori, netop intuitiv og logisk, -  i og med at man derfor med rette kan hævde at en punkt i hvile må findes, også selvom vi ikke har det store overblik. Og at alt hvad den specielle relativitets teori påstår tager sit udgangspunkt i netop i en tilstand af hvile

Det er noget sludder at sætte det sådan op, at fordi at relativitetsteorien har givet forudsigelige resultater, så er det også bevis for at universet udvider sig og dermed også at der ikke findes en absolut relativistisk bevægelses reference ramme. 
Fremgangsmåden er endnu en hån mod den videnskabelige metode. Der er vitterligt tale om at en ren og skær trosbekendelse avler flere, ganske automatisk. Og vi er dermed endt i et pseudo univers. Den bedste måde at sælge en løgn er at pakke den ind i sandhed. Ganske enkelt forkasteligt.

En hel verden har accepteret at få deres logiske sans og fornuft sat skak mat, af noget der starter med at man uvidenskabeligt har sat = lighedstegn - mellem rødforskudte EM absorberingsspektre, og den totalt spekulative ide om at rummet har en udvidende mystisk egenskab, - som efter blot en smule kritisk eftertanke, -  er ufatteligt lig med den egenskab der allerede var kendt, - nemlig at et tyndefelts strækker rummets 'struktrur, - hvilket selvfølgelig også gælder et universelt tyngdefelt.

Så galskaben begyndte da man opfandt den dybe tallerken for anden gang, (uden at ville vide det)  og en hel verden begyndte at se dobbelt, - uden at vide at noget var helt gal, - massiv propaganda forsikrede alle om at man var på ret kurs. Så alle (næsten da) holdt mund.
Dette er historien om hvordan det tyvende århundredes kosmologi en dag bliver opfattet lige så pinligt latterligt som oldtidens, og fordi dobbeltsyn er med inde i billedet noget som egentligt burde havde forblevet på niveau med almindelige værthus filosofi....

[Morten Jødal]

Uanset perspektiv bevæger de 2 raketter sig i forhold til et punkt i hvile.  Et sådant 'punkt' er nødvendigt.

Det er en fundamental forudsætning allerede for den specielle relativitetsteori, at ENHVER iagttager kan betragte sig selv som værende i hvile, eller som Einstein udtrykte det: alle inertialsystemer er ligeberettigede.
Uden denne antagelse ville hovedantagelsen: Lysets fart i vacuum er den samme for enhver iagttager ikke give mening.

Ellers giver intet logisk mening, men tvært imod en verden fuld af logiske paradokser / modsigelser.

Det mente Einsteins modstandere også!
Dem var der mange af i teoriens første to årtier, men siden er antallet svundet ind til nogle håndfulde - hvoraf næppe 1 har en færdiggjort naturvidenskabelig uddannelse ...

Youtube er et taknemmeligt medium for både gode ting og det rene vrøvl. Men læs en elementær fremstilling af den specielle relativitetsteori - med det centrale paradigme og udledning af konsekvenserne. Den vil støtte min påstand om alle iagttageres ligeberettigelse.
Selv vil jeg ikke argumentere yderligere.

[HVH]

Det er en fundamental forudsætning allerede for den specielle relativitetsteori, at ENHVER iagttager kan betragte sig selv som værende i hvile, eller som Einstein udtrykte det: alle inertialsystemer er ligeberettigede.

Jeg er enig i at sådan er hypotesen, for en teori er denne del ikke.
Tag det ikke for andet end det der er, - en tilpasning af teorien for at kunne passe til et univers der påstås at udvide sig. - og derfor at ethvert reference-system er ligeværdigt.
En ellers smuk teori fik med grovfilen i sidste øjeblik..
Det der kunne have været en smuk afslutning blev i stedet en hån mod den menneskelige intelligens.

Uden denne antagelse ville hovedantagelsen: Lysets fart i vacuum er den samme for enhver iagttager ikke give mening.

Jo det ville, lige som det giver matematisk mening at A og B der bor i dels kælder og top af en skyskraber ikke kan være enig i den tid det tager en foton at rejse 13 mia. LY eller den afstand der er.
A's sekund og proportional med dette også hans meterstok kan jo være dobbelt så stor eller halvt så stor som B's (osv)
Dvs de måler "c" på hver deres måde. 
Det samme er tilfældet med A og B i Mads's eksempel, forskellen er bare at det kun er sand bevægelse der gælder.
Siger vi fx at Jorden bevæger sig 300 km/s med dark Flow, vil du stik imod  teorien ikke få den effekt SR påstår, dersom du rejser modsat Dark Flow med denne eller mindre hastighed.
Kun dersom du øger den i forvejen eksisterende absolutte hastighed er der relativistisk effekt.
Så SR er der grundlæggende intet galt med, men kun den måde hvorpå vi kan forudsige dens effekter.

HVH
Ellers giver intet logisk mening, men tvært imod en verden fuld af logiske paradokser / modsigelser.
Morten
Det mente Einsteins modstandere også!
Dem var der mange af i teoriens første to årtier, men siden er antallet svundet ind til nogle håndfulde - hvoraf næppe 1 har en færdiggjort naturvidenskabelig uddannelse ...

Sikke en påstand....
Der er plenty professionelle astronomer astrofysikere osv der ikke acceptere at universet udvider sig.
Dette har alvorlige konsekvenser for relativetsteorien

Men sagen er den at dersom man ikke lader sig underkaste mainstream tvangstanker og trosbekendelser, så risikere man at få sparket.
Så hvor mange tror du ikke bare holder kæft for at sikre sig sin løn

Se nu beviset her https://www.youtube.com/watch?v=cUwytm8K0jI

[Morten Jødal]

Blot for den historiske korrektheds skyld:
Einsteins specielle relativitetsteori er fra 1905, og heri indgår paradigmet om alle inertialsystemers ligeberettigelse.
Universet "begyndte" først at udvide sig med Hubbles lov fra 1929 - indtil da havde det i ca.100 år haft "tilfældigt" vandrende stjerner, men var grundlæggende "steady state".
De forskellige iagttageres ligeberettigelse er altså IKKE en tilpasning af relativitetsteorien til det ekspanderende univers.
Der er ingen, der forbyder HVH og ligesindede at være uenige med Einstein, som var en genial videnskabsmand, men ikke alvidende. Det skal blot slås fast, at hvis man hævder en foretrukken fast iagttager, så ER man FUNDAMENTALT i konflikt med relativitetsteorien.

[Mads Aggerholm]

Grunden til mit spørgsmål er, at jeg grublede på universets voldsomme udvidelse lige efter Big Bang.

Kigger man på modellerne, kan man se en fuldstændig uhyrlig udvidelse, mange gange lyshastighed lige i begyndelsen. Jeg ved godt at man taler om at det var universet der udvidede sig så hurtigt, uden at det indeholdende stof bevægede sig indbyrdes hurtigere end lyset.

MEN: Hvis alt stof i universet havde fået tilstrækkelig energi med på vejen, så alt stof bevægede sig med 99,99999999 % af lyshastighed, så ville tiden jo gå langsommere for det pågældende stof. Og da der ville være tale om alt eksisterende stof som bevægede sig med denne hastighed i alle retninger, så ville alt stof 'mene' at det bevægede sig meget hurtigere end lyset.

I dag hvor vi har en masse stof som bevæger sig med behersket hastighed, vil en genstand smidt afsted med 99,99....% af lyset være alene om at synes den bevæger sig hurtigere end lyset. Alt andet stof omkring den ser kun et objekt meget tæt på lyshastighed.

Kun ved Big Bang bevægede alt stof sig med denne tæt-på-lyset-hastighed, og derfor ville alt stof have fået forvrænget 'tidsopfattelsen'. Derfor kan man godt forestille sig at alt stof i universet bevægede sig 'hurtigere end lyset' lige i begyndelsen...

[HVH]

Blot for den historiske korrektheds skyld:
Einsteins specielle relativitetsteori er fra 1905, og heri indgår paradigmet om alle inertialsystemers ligeberettigelse.
Universet "begyndte" først at udvide sig med Hubbles lov fra 1929 - indtil da havde det i ca.100 år haft "tilfældigt" vandrende stjerner, men var grundlæggende "steady state".
De forskellige iagttageres ligeberettigelse er altså IKKE en tilpasning af relativitetsteorien til det ekspanderende univers.
Der er ingen, der forbyder HVH og ligesindede at være uenige med Einstein, som var en genial videnskabsmand, men ikke alvidende. Det skal blot slås fast, at hvis man hævder en foretrukken fast iagttager, så ER man FUNDAMENTALT i konflikt med relativitetsteorien.

Langt på vej kan jeg give dig ret.  Einstein kaldte den kosmologiske konstant sin livs største bommert, underforstået at relativitets teorien måske kunne have  forudsagt et ekspanderende (rettere frastødende) univers . Men et frastødende univers er vel udledt (som en hypotetisk mulighed) af den generelle relativitetsteori (GR)

Jeg kan  ikke se noget grundlag i den specielle relativitetsteori (SR) for at hævde at der ikke findes en absolut relativistisk bevægelses reference ramme for stof.

Jeg er selvsagt enig i at en sådan ikke gælder for EM bølger.
Du skal huske at vi er langtfra er færdige med at teste SR og GR.
Meget af Einsteins arbejde er godt underbygget, men jeg har svært ved at se hvad der underbygger at en absolut relativistisk bevægelses reference ramme for stof ikke eksisterer.
Test kan udmærket vise at en af Einsteins personlige (ikke underbyggede) meninger bryder sammen, uden dette grundlæggende betyder kollaps af hverken GR/SR

Jeg kan ikke se nogen grund til et, - alt eller intet, - som du er inde på.
Det må du i så fald underbygge.
Kan du ikke det må du lade denne mulighed stå åben.

[Morten Jødal]

Jeg kan ikke se nogen grund til et, - alt eller intet, - som du er inde på.
Det må du i så fald underbygge.
Kan du ikke det må du lade denne mulighed stå åben.

Jeg havde egentlig besluttet mig for ikke at gide argumentere yderligere, men så hørte jeg P1 ...
Overraskende nok var det "Faglitteratur på P1", der idag handlede om tid og bestod af et yderst interessant interview med fysikprofessor Ulrik Uggerhøj.
http://www.dr.dk/p1/faglitteratur-pa-p1/faglitteratur-pa-p1-100

Uggerhøj nævnte et af de for menigmand lettest forståelige eksperimentelle beviser for den almene relativitetsteori: de algoritmer, der ligger i GPS-systemet.
Satellitterne til systemet er jo i kredsløb om jorden og derfor til stadighed accelererede. Følgelig er de udsat for tidsforkortning, og hvis ikke algoritmerne tog hensyn til dette, ville der opstå en akkumuleret fejl. Uggerhøj opgjorde fejlen til 11 km i døgnet!

Pointen er nu, at hvis din teori om et absolut referencesystem var rigtig, så ville Jordens bevægelse tilføje en yderligere acceleration og målelige fejl. GPS-systemet er altså på sin vis en gentagelse af Michelson-Morleys forsøg på at måle Jordens absolutte hastighed; dog med den væsentlige forskel, at man denne gang forventede det faktisk målte nulresultat.

[HVH]

Jeg kan ikke se nogen grund til et, - alt eller intet, - som du er inde på.
Det må du i så fald underbygge.
Kan du ikke det må du lade denne mulighed stå åben.

Jeg havde egentlig besluttet mig for ikke at gide argumentere yderligere, men så hørte jeg P1 ...
Overraskende nok var det "Faglitteratur på P1", der idag handlede om tid og bestod af et yderst interessant interview med fysikprofessor Ulrik Uggerhøj.
http://www.dr.dk/p1/faglitteratur-pa-p1/faglitteratur-pa-p1-100

Uggerhøj nævnte et af de for menigmand lettest forståelige eksperimentelle beviser for den almene relativitetsteori: de algoritmer, der ligger i GPS-systemet.
Satellitterne til systemet er jo i kredsløb om jorden og derfor til stadighed accelererede. Følgelig er de udsat for tidsforkortning, og hvis ikke algoritmerne tog hensyn til dette, ville der opstå en akkumuleret fejl. Uggerhøj opgjorde fejlen til 11 km i døgnet!

Pointen er nu, at hvis din teori om et absolut referencesystem var rigtig, så ville Jordens bevægelse tilføje en yderligere acceleration og målelige fejl. GPS-systemet er altså på sin vis en gentagelse af Michelson-Morleys forsøg på at måle Jordens absolutte hastighed; dog med den væsentlige forskel, at man denne gang forventede det faktisk målte nulresultat.

Ulrik siger at indflydelsen af GR+SR sammenlagt afviger med en tids-faktor 5E-9 for en GPS satellit. 
Derefter udregner han hvor stor en afstand dette påvirker den afstand som lyset tilbagelægger, -  som da bliver 11km, i løbet af 86000 sekunder.  (1 døgn)

En geostatisk GPS satellit befinder sig i 20.000 meters højde, det tager et radiosignal 1/15000 sekund at nå Jorden (at nå en taxis GPS under satellitten) ..
I løbet af et døgn vil tidsforskellen (som følge af SR)  derfor være 86000 sekunder*3E-10 = faktor 0,0000258 forsinket dersom uret om bord på GPS satellitten  ikke blev auto-korrigeret.
Dette skal så ganges med tiden det tager et signal at nå taxien ( faktor 0.0000258 * 1/15000 sekund) = 2E-9 sekund
Taxien modtager altså efter et døgn, et ikke korrigeret signal, og dermed en tidsforskel (som alene skyldes SR) på bare  2 milliarddele sekund.
Da når taxien altså ikke at køre forbi motorvej frakørslen.

Prøv at gå ind her http://da.wikipedia.org/wiki/Global_Positioning_System og gå ned til afsnittet *præcision*

Her vil du se at andre omstændigheder kan forvolde ret så markante anomalier, som vi ofte kun kan gætte hvad der har været på spil.
Husk også GPS er jo kommercielt og ikke videnskabeligt udstyr.

Vi har også set fejl på soner i kredsløbsberegninger om Solen. Det er tydeligt at det er de satellitter der kredser asymmetrisk til Jordens ækvatorplan hvor anomalier har vist sig.  Symmetriske baner har aldrig været berørt.

Jeg har påstået at det er bevægelsens bort fra Dark Flow ( i mod en nordlig retning) som vil afsløre bevægelses og acceleration modsat en en anisotropisk retning   . ( Dark Flow sker mod en sydlig retning)..

Effekten af disse er vidt forskellige.
Anisotropisk accelerationen er hovedansvarlig for det misforståede koncept: Mørkt Stof, (og Allais Effekt) og er i anomali størrelse helt oppe på minus 6 skalaen.
Anisotropisk bevægelsen giver kun forventelig udslag relativ til hastighedens størrelsen og kun ved en absolut hastighedsøgning (ikke modsat/tvært imod)  og er fx for en GPS satellit nede på minus 10 skalaen, og for  Swinby anomalier på minus 9 skalaen.

Årsagen til swingby er kort sagt at de beregnede baner ikke stemmer med de virkelige baner.

I 2006 kommer der en pakke med et atomur + en højdemåler + meget mere om bord på ISS (sikkert ikke uden grund).
Først da kommer vi rigtigt til at kunne teste GR/SR
En anomali på minus 10 skalaen kan måles, fordi de nye atomure kan måle på minus 12 skalaen.
Uden tilstrækkelig udstyr kan vi som nævnt kun gætte på hvad der har været på spil, ligesom vi kan ved Swingby..