efter 5 år får Ingeniørdebat.dk nu en ansigtsløftning
Alt dette viser at relativitetsteorien kun kan forstås korrekt / logisk i en absolut hastigheds-referenceramme.
Du kan ikke sende en materiel partikel afsted med farten c - den vil for dig få uendelig masse og kræve uendelig energi,...
...men lade os sige, at du kan sende et rumskib lodret op fra Nordpolen med en fart på mere end c/2, og at din bror på Sydpolen sender et andet rumskib lodret op med samme fart. Så vil din fætter i observatoriet på ækvator ganske rigtigt registrere, at de to rumskibe fjerner sig fra hinanden med mere end c...
Og astronauterne i hvert af de to rumskibe vil på grund af de relativistiske effekter (bl.a. afstandsforkortning) ikke måle, at den anden astronaut fjerner sig fra dem med en fart over c, for de måler i hvert sit andet referencesystem, og fra et hvilketsomhelst referencesystem kan en materiel partikel ikke ses at bevæge sig med en fart over c.
Lad os nu sætte at de to raketter bevæger sig med 99.999% af c, og de flyver i en time.Hvert rumskib har nu tilbagelagt distancen: 1.079.252.740 km., og befinder sig derfor 2.158.505.480 km. fra hinanden.Alene her, når de to astronauter måler afstanden til hinanden og dividerer tiden ind i det, jo at afgøre at de har bevæget sig væk fra hinanden med næsten 2c...?
Relativitetsteorien er på ingen måde intuitiv, og i dens første år blev der udtænkt talrige paradokser, der skulle modsige den. Men matematisk set hænger den fint sammen, og paradokserne er efter tur blevet opløst, så ihvertfald matematikere og fysikere kan forstå det.Dertil er jo talrige af teoriens forudsigelser blevet eksperimentelt påvist.
Uanset perspektiv bevæger de 2 raketter sig i forhold til et punkt i hvile. Et sådant 'punkt' er nødvendigt.
Ellers giver intet logisk mening, men tvært imod en verden fuld af logiske paradokser / modsigelser.
Det er en fundamental forudsætning allerede for den specielle relativitetsteori, at ENHVER iagttager kan betragte sig selv som værende i hvile, eller som Einstein udtrykte det: alle inertialsystemer er ligeberettigede.
Uden denne antagelse ville hovedantagelsen: Lysets fart i vacuum er den samme for enhver iagttager ikke give mening.
HVHEllers giver intet logisk mening, men tvært imod en verden fuld af logiske paradokser / modsigelser.MortenDet mente Einsteins modstandere også!Dem var der mange af i teoriens første to årtier, men siden er antallet svundet ind til nogle håndfulde - hvoraf næppe 1 har en færdiggjort naturvidenskabelig uddannelse ...
Blot for den historiske korrektheds skyld:Einsteins specielle relativitetsteori er fra 1905, og heri indgår paradigmet om alle inertialsystemers ligeberettigelse.Universet "begyndte" først at udvide sig med Hubbles lov fra 1929 - indtil da havde det i ca.100 år haft "tilfældigt" vandrende stjerner, men var grundlæggende "steady state".De forskellige iagttageres ligeberettigelse er altså IKKE en tilpasning af relativitetsteorien til det ekspanderende univers.Der er ingen, der forbyder HVH og ligesindede at være uenige med Einstein, som var en genial videnskabsmand, men ikke alvidende. Det skal blot slås fast, at hvis man hævder en foretrukken fast iagttager, så ER man FUNDAMENTALT i konflikt med relativitetsteorien.
Jeg kan ikke se nogen grund til et, - alt eller intet, - som du er inde på.Det må du i så fald underbygge.Kan du ikke det må du lade denne mulighed stå åben.
Citat fra: HVH efter 27, April 2014 - 20:44Jeg kan ikke se nogen grund til et, - alt eller intet, - som du er inde på.Det må du i så fald underbygge.Kan du ikke det må du lade denne mulighed stå åben.Jeg havde egentlig besluttet mig for ikke at gide argumentere yderligere, men så hørte jeg P1 ...Overraskende nok var det "Faglitteratur på P1", der idag handlede om tid og bestod af et yderst interessant interview med fysikprofessor Ulrik Uggerhøj.http://www.dr.dk/p1/faglitteratur-pa-p1/faglitteratur-pa-p1-100Uggerhøj nævnte et af de for menigmand lettest forståelige eksperimentelle beviser for den almene relativitetsteori: de algoritmer, der ligger i GPS-systemet. Satellitterne til systemet er jo i kredsløb om jorden og derfor til stadighed accelererede. Følgelig er de udsat for tidsforkortning, og hvis ikke algoritmerne tog hensyn til dette, ville der opstå en akkumuleret fejl. Uggerhøj opgjorde fejlen til 11 km i døgnet!Pointen er nu, at hvis din teori om et absolut referencesystem var rigtig, så ville Jordens bevægelse tilføje en yderligere acceleration og målelige fejl. GPS-systemet er altså på sin vis en gentagelse af Michelson-Morleys forsøg på at måle Jordens absolutte hastighed; dog med den væsentlige forskel, at man denne gang forventede det faktisk målte nulresultat.