Undervandsbåde, dykketid

[gerda vilholm]

Fornylig erfarede jeg at moderne undervandsbåde har langt større dykketid end tidligere.

Ubådene man brugte under 2. verdenskrig kunne dykke nogle få timer, men så måtte de op for at forny luften.

Moderne u-både, som f.eks Sælen kan derimod være neddykkede i op til flere uger.

Jeg kan forstå at atomubåde, hvis maskineri ikke forbruger ilt, er i stand til være neddykkede i lang tid og endda generere ilt til mandskabet. men hvordan går det til at ikke-atomdrevne u-både som drivers af dieselelektrisk  maskineri, kan have ilt med til rigtig langvarig neddykning?

Hilsen    Gerda

[Morten Jødal]

Undervandsbåde er ikke min spidskompetence, men Wikipedias artikel om emnet er ret dybtgående:
http://en.wikipedia.org/wiki/Submarine#Electric_transmission
Linket her går direkte til afsnittet om fremdrift under vandet.
Det fremgår, at der er flere muligheder: elektrisk drift - fra batterier - under dykning er oplagt. En anden mulighed er at medbringe flydende ilt til drift af dieselmotoren og en tredje en brændselscelle.

Jeg vil tillade mig at pege på et helt andet problem: for at mandskabet kan overleve i længere tid må der også fjernes CO₂ fra luften i ubåden. Teknikker til dette var en væsentlig del af rumfartsprogrammet, så de er utvivlsomt blevet meget forfinede siden. Teknologien kan jo let omstilles til andre formål også, og jeg tror bestemt den indgår i langtidsdykning.

[j_skib]

Jeg har en svag erindring om, at nogle ubåde bruger stirling motorer til fremdrift under vandet. Ubåden skulle selv medbringe ilt i en eller anden form, til stirlingmotorerne (stadig ud fra hukommelsen).
Stirlinmotorerne er formentlig valgt pga den næsten lydløse drift.

Dette var ikke trådstarters spørgsmål, men dog lidt i samme boldgade (ubåden skal medbringe ilt til fremdrift under vandet). Prøv evt at søge på teksten "stirling motorer ubåde norden", og der dukker lidt op om ubåde.

//Jørgen.

[gerda vilholm]

Tak for gode links.Jeg ser at man bruger stirlingmotorer der kører på dieselolie og ilt som medbringes flydende, og man har endog brugt brintoverilte - og der har også været ulykker med dette.

Det er rigtigt at CO₂ også skal bortskaffes.
I filmen Das Boot om en tysk U-båd under krigen kan man se at ved langvarig dykning sendes mandskabet til køjs og skal trække vejret gennem såkaldte kalipatroner som opsuger CO₂ .

Hilsen   Gerda

[harbst]

Hvis vi nøjes med de traditionelle ubåde  fra 2 verdenskrig og årene efter , havde man under vandet to muligheder for fremdrift, Man kunne bruge en snorkel når båden ikke dykkede ret dybt . Sejlads under vandet var hurtigere , mere komfortabelt og med mindre brændstofforbrug.
Den anden mulighed var med batterier.  Komprimeret luft på tanke og eventuelt kali til at  absorbere "seoto".
Risikoen ved batterierne var bl.a. at lækager kunne få havvand i dem med udvikling af klor som resultat.

[harbst]

Hej Gerda
Man trækker ikke vejret gennem en kalipatron. Det er kun udåndingsluften som skal den vej.
Til redningsarbejde i kulminer havde tyskerne udviklet åndedrætsbeskyttelse med kredsløbsapparater. Der udånder man gennem en kalipatron ned i en gummisæk, hvorfra man igen trækker vejret. Når sækkens fyldning falder ,åbnes automatisk for efterfyldning fra en iltflaske. Den slags apparater er farlige for folk uden den tilstrækkelige træning. De skal være helt lufttomme, ellers risikerer man at indånde kvælstof med lille eller intet iltindhold.  Enkelte brandvæsener bruger dem også til specialopgaver. Da man ikke skal slæbe rundt på store luftflasker, kan man få en meget længere indsatstid end med sædvanligt trykluftsapparat.