* * *
Medlemmer
Statistik
  • Total antal indlæg: 15981
  • Total antal emner: 1403
  • Flest online idag: 83
  • Flest på samme tid: 479
  • (21, September 2024 - 03:32)
Brugere online
Besøgende: 1
Gæster: 70
I alt: 71

Forfatter Emne: 3D-printer som printer i kulfiber!  (Læst 11055 gange)

Mads Aggerholm

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 594
    • Vis profil
    • ScandiCorp - Vi laver lidt af hvert...!
3D-printer som printer i kulfiber!
« Dato: 16, Maj 2015 - 13:06 »

Men nu til noget helt andet.

Jeg påtænker at købe den her: https://markforged.com/product/mark-one-composite-3d-printer/

3D-print er jo generelt spændende, men i følge hvad jeg har læst, kan denne sag faktisk printe dele som umiddelbart kan bruges til formålet (ikke en plastic-model som kun kan 'se ud').

Jeg forestiller mig at øve mig, og derefter finansiere købet ved at tilbyde 3D print af dimser til virksomheder og private.

Grunden til at jeg skriver om det her er, at jeg gerne lige vil høre om nogen har et indspark; eksempelvis: 'Stålende idé, jeg vil gerne være din første kunde!', eller 'Gør det ikke! Min onkel prøvede det samme og blev lam!'.

En anden ting er, at jeg ikke lige forstår princippet i den. Plastic kan jeg forstå, det er jo bare at smelte det sammen, men kulfiber??

For en ordens skyld kan jeg lige nævne, at på trods af at det er en temmelig stor udskrivning, så går jeg ikke rabundus hvis forretningsmodellen slår fejl. Den kommer måske til at stå på kartofler og ketchup til aftensmad og hjemmelvede julegaver i et par år, men det er da også det hele...!

Venlig hilsen
Mads Aggerholm

efry

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 278
    • Vis profil
Sv: 3D-printer som printer i kulfiber!
« Svar #1 Dato: 16, Maj 2015 - 19:13 »
Jeg kan da godt se, at der findes mange anvendelser for en 3D-printer og jeg forstår på dig, at du ønsker at levere til såvel firmaer som til private.

Jeg kan da lige på stående fod pege på nogle plasthængsler, som hørte til nogle Brugsskabe, som FDB solgte omkring 1960. Deres holdbarhed var ret begrænset og jeg har flere gange købt nye. For en del år siden fik jeg at vide, at de ikke længere fremstillede dem, hvorefter jeg omgående tømte deres lager, men nu mangler de på to ud af tre låger. Hvis jeg overvejede lidt mere kom der sikkert adskillige andre emner på tale.

Det produkt, du linker til, glimrer da ved, at de tekniske specifikationer på såvel hard- som software er særdeles mangelfulde. Softwaren kan læse CAD-filer, men, såvidt jeg er orienteret, findes der adskillige formater som output fra CAD-programmer. Hvilke filer mon softwaren kan læse?

Jeg læste for nylig, at der i en Airbus findes flere hundrede dele, der er 3D printede, så output fra en 3D-printer er ikke blot noget, der ser ud som. Til gengæld forlanger industrien nok at leveringstiden er særdeles kort for mange af produkterne.

Hvis du vil levere til private, må du vist anse en Visio fil, som det absolut højst opnåelige. I de fleste tilfælde må du nok nøjes med en målsat skitse, men de fleste ville nok blot sende dig den/de beskadige del(e) og bede om en kopi. Det vil så yderligere kræve, at du har en 3D skanner.

Er der ikke blot tale om noget plastic, der er forstærket med kulfiber? Jeg ser i hvert fald ingen beskrivelse af, at udstyret først kan udlægge en kulfiber og først derefter foretager sammenklæbningen.

Morten Jødal

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 4.596
    • Vis profil
Sv: 3D-printer som printer i kulfiber!
« Svar #2 Dato: 16, Maj 2015 - 20:10 »
Først en lille teknisk oplysning:
Den pågældende 3D-printer har "composite" i sit navn og dermed har du næsten svaret på dit spørgsmål - som også efry er inde på. Der er tre slags mikrofibre du kan forstærke dine dele med, men basen er nylon - jfr. listen over medleverede materialer. Du får en liter nylon og 3*50 cm3 af de forstærkende fibre.

Dit link har jo mange undersider og en af dem er den allestedsnærværende - i dette tilfælde nyttige - FAQ-liste, hvorfra jeg citerer:
What makes the Mark One different from other 3D printers?
The Mark One uses a new 3D printing process we refer to as CFF™ (Composite Filament Fabrication™) in combination with traditional FFF.  Parts made with CFF™ are reinforced by continuous strands of fibers embedded in a thermoplastic matrix.


Dette bringer mig videre til de næste overvejelser:

Du skal tænke nøje over, hvordan du prissætter dine salgsvarer. Hjemmesiden anbefaler, at man først printer en model i ren (billig) nylon og derpå, når den ser helt rigtig ud, tilsætter den hundedyre  forstærkningsfiber i det endelige eksemplar. Med andre ord: du må regne med en betydelig spildprocent og skal huske at regne råvareprisen godt op. Priserne står også på hjemmesiden, men jeg kan/vil ikke forsøge at omregne mL-prisen til færdige komponenter.

Dernæst ved jeg ikke, om du har handelserfaring?
Det har jeg ikke, men jeg har hørt fra andre, at udgifter til fx opdyrkning af et kundesegment, pakning og forsendelse har det med at løbe op i mere end en iværksætter regner med på forhånd.

Men ideen lyder da spændende!

P.S. Jeg har ikke den mindste forstand på 3D-printere og giver ingen råd om kvaliteten!
Mvh. Morten Jødal

Mads Aggerholm

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 594
    • Vis profil
    • ScandiCorp - Vi laver lidt af hvert...!
Sv: 3D-printer som printer i kulfiber!
« Svar #3 Dato: 16, Maj 2015 - 21:46 »
Tak for svar, begge to.

Okay, så det vil sige at den egentlig printer en plastic-dims med kulfiber indeni...!
De skriver ellers et sted, at styrken er som 'aluminium' - det er i forvejen ikke så stærkt, men immervæk bedre end plastic.

Jeg så ellers en artikel i ingeniøren, hvor en fyr snakkede om sådan en carbon-printer han havde: En bolt printet ud, havde større brudstyrke end en tilsvarende bolt fremstillet på konventionel vis. Nu kan jeg selvfølgelig ikke finde den artikel igen...!

Ja, de skriver selv at man skal bruge deres software, men filer der kan importeres skal være '.STL and .OBJ models.'

Det er åbenbart sådan nogen 'standard-filtyper' til geometriske objekter.
Jeg vil gætte på, at det er en slags standard-filtype hos CAD-programmer. AutoCAD kan f.eks. eksportere til STL-filer.

Hvis en kunde ikke selv kan tegne i et CAD-system, kunne jeg fint forestille mig at kunne hjælpe med dét også.
Den slags kan man jo også tage penge for, men det hægter selvfølgelig nok en del private af, for så bliver det pludselig dyrt(!!).

Jeg har ikke en &%¤#&/ forstand på markedsføring og jeg har ikke rigtig nogen handelserfaring.

Men mon ikke det er nemt nok - en lille google-reklame, så vælter kunderne garanteret ind!  ;D

Nej, alvorligt talt, hvis printeren blot vil tjene sig selv hjem på et års tid, så er det egentlig godt nok.
...men selv dét er måske for ambitiøst...?

Venlig hilsen
Mads Aggerholm

jj-

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 1.106
    • Vis profil
Sv: 3D-printer som printer i kulfiber!
« Svar #4 Dato: 17, Maj 2015 - 13:40 »
Citat fra: Mads Aggerholm
Nej, alvorligt talt, hvis printeren blot vil tjene sig selv hjem på et års tid, så er det egentlig godt nok.
...men selv dét er måske for ambitiøst...?
Måske er det bedst at starte med at tilbyde 3D-print af reservedele til ældre elektronik apparater, som ejeren ikke vil kasserer dels på grund af prisen på en ny og fordi den opfylde behovet i øjeblikket?
Desuden tager det tid at lære brugen af et nyt apparat!
En ny original stylus (plastik pegepind) til en hp iPaq2210 koster 299kr sidste gang jeg så prisen.
iFixit reparere f.eks. iPhones og de kunne måske også få brug for ekstra corvers eller små dimser?
Hvis inflationen fortsætte bliver der måske mere behov for reparationer?
Opfindere kunne måske også have behov for fremstilling af specielle ting?
Du kan måske også selv starte en karriere som designer og fremstille ting, som ingen andre har tænkt på, men som mange har savnet?

Mvh jj

Morten Jødal

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 4.596
    • Vis profil
Sv: 3D-printer som printer i kulfiber!
« Svar #5 Dato: 17, Maj 2015 - 14:27 »
Da min interesse for 3D-print især ligger i produktegenskaberne, har jeg søgt lidt på komositmaterialer og bl.a. fundet dette link:
http://www.denstoredanske.dk/It,_teknik_og_naturvidenskab/Kemi/Kunststoffer,_polymerkemi,_plast_og_gummi/kompositmaterialer

Bemærk, at alle de tre tilsætningsfibre, der er nævnt i printerbeskrivelsen - kulfiber, glas og kevlar - også er nævnt positivt her.

Efter din beskrivelse af projektet tror jeg ikke overvældende meget på din forretningside (men på den anden side kan du måske få gevinst af at være først i Danmark), og jeg registrerer et stærkt ønske om at prøve. Her tæller beskrivelsen i ovenstående link positivt. Er forretningsideen måske et forsøg på at opnå en højere WAF?  ;)
Mvh. Morten Jødal

jj-

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 1.106
    • Vis profil
Sv: 3D-printer som printer i kulfiber!
« Svar #6 Dato: 17, Maj 2015 - 15:22 »
Hvilken betydning tillægge du WAF?

http://www.acronymfinder.com/WAF.html

Mvh jj

Morten Jødal

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 4.596
    • Vis profil
Sv: 3D-printer som printer i kulfiber!
« Svar #7 Dato: 17, Maj 2015 - 19:41 »
I IT-sammenhæng plejer WAF vist at stå for Wife Acceptance Factor - og har betydning, når man vil foretage en dyr investering.
Mvh. Morten Jødal

Mads Aggerholm

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 594
    • Vis profil
    • ScandiCorp - Vi laver lidt af hvert...!
Sv: 3D-printer som printer i kulfiber!
« Svar #8 Dato: 17, Maj 2015 - 20:07 »
Måske er det bedst at starte med at tilbyde 3D-print af reservedele til ældre elektronik apparater, som ejeren ikke vil kasserer dels på grund af prisen på en ny og fordi den opfylde behovet i øjeblikket?
Desuden tager det tid at lære brugen af et nyt apparat!
En ny original stylus (plastik pegepind) til en hp iPaq2210 koster 299kr sidste gang jeg så prisen.
iFixit reparere f.eks. iPhones og de kunne måske også få brug for ekstra corvers eller små dimser?
Hvis inflationen fortsætte bliver der måske mere behov for reparationer?
Opfindere kunne måske også have behov for fremstilling af specielle ting?
Du kan måske også selv starte en karriere som designer og fremstille ting, som ingen andre har tænkt på, men som mange har savnet?


Ja, 'the sky is the limit'. Jeg har også planlagt med en 'indlæringsperiode'. Men jeg mener jeg har rimeligt godt styr på teorien :-)

Da min interesse for 3D-print især ligger i produktegenskaberne, har jeg søgt lidt på komositmaterialer og bl.a. fundet dette link:
http://www.denstoredanske.dk/It,_teknik_og_naturvidenskab/Kemi/Kunststoffer,_polymerkemi,_plast_og_gummi/kompositmaterialer

Bemærk, at alle de tre tilsætningsfibre, der er nævnt i printerbeskrivelsen - kulfiber, glas og kevlar - også er nævnt positivt her.


Meget interessant! Nu var jeg lige begyndt at blive skuffet og tro, der var tale om plastic med lidt kul drysset i for at få det til at lyde smart.  Men det er åbenbart ikke så tosset alligevel!

Efter din beskrivelse af projektet tror jeg ikke overvældende meget på din forretningside (men på den anden side kan du måske få gevinst af at være først i Danmark), og jeg registrerer et stærkt ønske om at prøve. Her tæller beskrivelsen i ovenstående link positivt. Er forretningsideen måske et forsøg på at opnå en højere WAF?  ;)


Ja, den dér med 'først i Danmark' var egentlig også et af kardinalpunkterne!
Og selvfølgelig har jeg drømt om en 3D-printer lige siden jeg hørte om dem første gang - længe før, faktisk. Men da var det jo science-fiction :-)

Desværre har den utrolig lav WAF, forretningsidé eller ej. Forretningsideen er mere for at generere en højere HPOGIAA-faktor ;-)

*) HPOGIAA: Husbands Possibility Of Getting It At All...!
Venlig hilsen
Mads Aggerholm

 

Seneste Debatindlæg

Google ads:



Nyt fra ing.dk