Relativitetsteorien Falder i 2016

[HVH]

.....DET ELASTISKE UNIVERS.....

I midten af 1800 tallet var der en udbredt tro på at lys bevægede sig i en elastiks æter. 
Hypotesen var således et udtryk for at rummet måtte besidde en elastisk egenskab. 
Den samme elastiske egenskab kan mistænkes at være ansvarlig for rummets påståede deformerebare egenskab, (først udledt af Lorentz transformationen og siden af relativitetsteorien).. 

Ingen har vel et realistisk (ydre eller indre) billede på hvad krumt rum egentlig er (bortset fra ord matematik og simple illustrationer). 
Med andre ord kan ”krumt rum” vel godt betyde en elastisk egenskab ved rummet,? – og måske helt identisk med egenskaben for 1800-tallets elastiske æter-hypotese..

Partikelspin kunne så mistænkes for at absorbere rummets elastiske ’konsistens’, og dermed deformere det (elastiske) rum der omgiver stof.
Et billede hvor små tornadoer vikler sig ind i rummets konsistens. 
Dermed har man forbundet stof med et (elastisk) rum, såvel som et (abstrakt) billede på tyngdekraftens natur.

Selvom dette selvfølgelig kun er spekulation, så kan det jo ikke ske noget ved at se hvor en sådan ’rød elastisk tråd’ egentlig vil føre hen, altså at gå planken helt ud (?).

Relativistisk masseøgning (der beregnes ved at Lorentz transformationen), - betyder vel så at partikelspin vikler sig relativt dybere ind i rummets elastiske egenskab, som følge af konvertering af kenetisk energi til masse..

Det betyder så at hurtig at rejse i rummet ikke kan ske modstandsfrit.  Noget der egentlig passer fint med det faktum at konstant acceleration kræver stadig større energitilførsel.  (og i øvrigt stemmer med at stof aldrig vil kunne nå c, hvilket strider med at en sten I et Dark Flow før eller siden vil nå c da det andet andet lige må være sådan at en vis acceleration må være knyttet til Dark Flow, -- "noget" må bremse stenen inden).

Pioneer anomalierne må i en sådan verden understøtte at rejse i rummet ikke kan ske uden modstand. 
Bortforklarede NASA det der kunne have været vejviseren til ny fysisk.. ? http://arxiv.org/ftp/arxiv/papers/1307/1307.0537.pdf

Dermed følger også at en absolut bevægelses-referenceramme må altså eksistere. 
Herved havner man så pudselig på kollisionskurs med relativitetsteorien. 
Det går ikke vil nogen sige, nu er du altså kommet for langt ud. Men lad os nu se..

Jeg jagtede egentlig bare om sjusk kunne betyde at mysteriet Mørkt Stof kunne have en overset naturlig forklaring.
Men overfor nævnte mulige fejltolkning manglede energi.
Det er ikke nok at forhindre centrifugalkraften at opløse en galakse.
Hvor kommer den store galaktiske kredsløbshastighed så fra, - er det næste spørgsmål.

Det blev til tanken om en anisotropisk acceleration måtte være tilknyttet Dark Flow, - noget Allais Effekten så klart synes at underbygge.
Dermed var årsagen til såkaldt Mørkt Stof mysteriet nu egentlig klaret, - ,men dog vanskelig at bevise for én mand, - som jo ikke egenhændig bare sådan kan sende en sonde ud osv.. 

Næsten helt fortabt langt ude på Jensens plovmark så det for en tid ud til at det ville være lettere at overbevise Taliban end det videnskabelige samfund.  Den eneste vej synes at bidrage til langvarig og møjsommelig Allais forskning.
Men akk livet er kort og selv overbevisende objektive resultater her ville med sikkerhed bare blive skyllet ud, - ganske enkelt fordi det er umuligt at Einsten tog en smule fejl og fordi jeg ikke har gået så længe i skole og dit og dat.

Så pludselig en dag hov, -
Relativitetsteorien skal testes næste år (2016) her er så den perfekte begivenhed for at vise at man (desværre) kun halvt kan regne med relativitetsteoriens forudsigelse. (Ja ja det er forbudt at sige , - forlad mig) , Men her var så faktisk en mulighed for at bruge videnskabens egne  u-udtømmelige resurser, -  imod dem selv.
http://www.space.com/26897-pharao-atomic-clock-space-station.html

Allais Forskning underbygger i min verden at Dark Flow må ske i en retning stik syd for Ekliptika, og da ISS næsten bevæger sig næsten stik nord / syd på denne akse kan det næsten ikke være mere passende at den generelle relativets teori netop skal testes på ISS til næste år.

FORUDSIGELSE
Når vi måler tidens gang på ISS når den bevæger sig i modsat retning (bort fra Dark Flow retningen, mod nord) ja så vil tiden ombord på ISS stik imod forventningen gå hurtige (end den specielle relativitets teori forudsiger) og ikke langsommere. Cirka ca. 0,0000010s hurtige, lidt mindre end først beregnet.
Tyngdekraften indflydelse på tidens gang på ISS er uanfægtet.

Dette er tilstrækkeligt til at underbygge, dels at Dark Flow er en korrekt observation, og dels at en absolut bevægelsesreferenceramme ikke bare eksisterer, men er grundlaget for at påvise hastighedsbetingede relativistiske effekter.

Spørgsmålet vil derfor blive.. hvor gik Einstein og en hel verden så fejl?

Når man antager at rummets påståede elastiske struktur (hypotesen fra midt 1800-tallet) var korrekt, og at den dengang påståede elastiske egenskab er identisk med den samme egenskab der er ansvarlig rummets deformerbare egenskab, - (ja så skal først som en sidebemærkning nævnes, så er tyngdekraften alt andet lige fortsat en kraft som Newton mente).. 

Dernæst er det jo almindelig kendt at et tyngdefelt følger jordens bevægelse.
Hvorvidt et tyngdefelts struktur er elastisk eller ej, - ændrer ikke på det faktum at Jordens tyngdefelt følger planetens bevægelse..   

Det må så betyde at i et sådan scenarie bevæger lyset sig i en elastisk struktur som ret og slet følger Jordens bevægelse, (og derfor ikke kollidere med Jorden).
Er det tilfældet  kan æter-teorien fra 1800 tallet stadig være korrekt og dermed kan alle de konklusioner der er udledt at Michelson-Morley Eksperimentet (fra 1887) ganske enkelt være forkerte.
Herunder også store de dele af den specielle relativitetsteori der jo mere end noget andet er en bygget på tolkningen af dette eksperiment..

Når man forholder sig kritisk til relativitetsteorien ja så overdøves kritikken altid af de forudsigelser som har været korrekte. 
Herunder GPS. Denne del der ligger til grund for dette kan nemt overleve.
De fleste GPS satellitter kan udmærket opføre sig helt i tråd med det der bliver tilbage af GR og SR, men ikke de nord/syd gående
satellitter.
Den del der falder er såmænd bare den del der altid har været ikke bare i strid med videnskaben selv, men også selvmodsigende fornuftstridigt.

Der er flere vink der længe har vist at noget er galt. Lad mig bare nævne de vigtigste…

- Relativitetsteorien har altid været inconsistent med Kvanteteorien.
- Gravitationsbølger er aldrig påvist (LIGO)
- Universet er ikke uniformt (baseret på WMAP)
- Kvasarer ligger ikke på de afstande man skulle forvente.
- Snart vil vi se at Mørkt Stof var en total misforståelse.
- Sorte huller, – lysets information kan ikke forsvinde.  Mange mener de slet ikke kan eksistere.

Men rumtiden - (det at tid og afstande deformeres i et tyngdefelt og ved hurtig bevægelse), - forbliver uanfægtet. 
Dog med den modifikations allerede nævnt overfor, såvel at når tiden strækkes så gør meterstokken det også.

Til sidst skal nævnes at under arbejdet med Relativistisk Modstand mod bevægelse, stod det pludselig lidt tilfældigt klart at Merkurs Perihelion Anomali skyldes at Merkur taber potentiel gravitationsenergi, denne del i sig selv kræver en lidt lang forklaring og falder egentlig udenfor denne tråd (men den røde tråd er derimod den same)  Se også de andre trade her på Forum..   .http://www.science27.com/mercury1/?lang=da

Denne del kræver så ret kostbare eksperimenter at få endelig verificeret.
Men det faktum at teorien om relativistisk modstand mod bevægelse en dag kan vise sig at have dannet grundlaget for at fjerne den største og mest kostbare historiske bommert i naturvidenskaben, - må vel betyde at det må være interessant at se om det bare var en tilfældighed..

Jeg må også bare sige at det aldrig været min hensigt at lange ud efter relativitetsteorien,- men  teorien jeg arbejde med havde sig egen logik.
Min opgave har egentligt ikke været at skabe en helt ny teori om alting, men derimod bare at lade give den røde tråd alt den plads der var nødvendigt.

Egentlig kan man sige at alt der er behov for er at udelede de rigtige konklusioner baseret på Lorentz transformationen, og Maxwells ligninger. 
Men endelig ikke drage Michelson-Morley Eksperimentet med ind i det, fordi så går det helt galt.

Ligningerne der lå til grund for Lorentz transformationen viste allerede 1o år før relativitetsteorien at tid er relativ, og også at afstandsforkortelse en konsekvens af hurtig bevægelse. Men dette blev først anset som rent hypotetisk / uvirkeligt.

Einstein tog blot dette som pålydende, og var selvfølgelig i god tro at det lå noget endnu mere mystisk over dette, fordi at lyset hastighed var jo dengang tydeligvis ens for enhver observatør.

Men konklusionen burde have været meget mere simpelt, -  som følger....
Tiden og meterstokken deformeres (strækkes eller sammentrækkes) altid proportionalt med hinanden. 
Et længere sekund giver en længere meter og dermed afstandforkortelse.
Her burde Einstein have sat endelig punktum. Og det er netop dette drama der afsløres i 2016.

Dette er ikke bare ord..
Relativitetsteorien er fuld af selvmodsigende fornuftstridende konsekvenser.
Det erdenne del vi i 2016 endelig slipper af med.

I mellemtiden tænk lidt på dette simple tanke eksperiment..
A bor i kælderen på en skyskraber, B i toppen på den samme bygning.
Begge har målt tiden det tog en foton at rejse13,75 mia. år frem til os..
Men A´s ur (dybere i tyngdefeltet) går som bekendt langsommere end B´s ur.
B vil påstå at fotonens rejse tog 1 minut længere – end den tid A har målt. Enkelt fordi B’s ur går hurtigere end A’s ur..

Forskellen er nok I virkeligheden mindre med det betyder intet for det der er pointen.
Vi accepterer at hastigheden ”c” er ens for begge. (baseret på Maxwells ligninger)

Når både A og B kender tiden og hastigheden, kan A og B kun konkludere at enten er afstanden til den stjerne der udsendte fotonen væsentlig forskellig, hvilket er utopi, idet at universet ikke kan formodes at ændre form afhængig af hvilken iagttager der observerer en proces.
Og ellers kan konklusionen kun være at A’s meterstok (i kælderen) må have ændret sig (blevet længere) proportionalt med tiden også er blevet det, som følge af at uret befinder sig dybere i et tyngdefelt.
Kun på den måde kan A og B begge hævde at ‘c’ er ens for begge (selvom ‘c’ dermed ikke er sammenlignelig ens.)
 

[Bent Andersen]

TL;DR

[HVH]

Vi antager igen at universet er 1.000 milliarder år gammelt
En foton har rejst 1.000 milliarder år - siden tidens begyndelse, - og rammer Hotel Barcelona på toppen af hotellets tag.
Fotonen kom fra en retning præcist lige over taget på hotellet.
På taget vil den blive detekteret af en foton-detektor..

Omgående sender detektoren sender et signal til Alice på 100th etage (1 meter fra detektoren) og på "samme tid" - til Peter på 1. etage - 200 meter længere nede.

Begge signaler ("bip") sendes med lysets hastighed til Peter og Alice
Peters ur (dybere i tyngdefeltet) , går som vi ved langsommere end Alices ur.
Både Peters og Alice’s atomur er blevet fastgjort til de før nævnte 2 forskellige etager, - i 1.000 milliarder år.
Peter og Alice er enig i, at fotonen tog 1 minut længere at nå frem til hotellet - målt med Alices ur, - i forhold til den tid, som er målt med Peters ur.
Forskellen er sandsynligvis i virkeligheden mindre som 1 minut, men det betyder ikke noget, pointen er den samme.
Vi accepterer, hastigheden, "c" er den samme for begge. (Baseret på Maxwells ligninger)

Nu spørgsmålet...
Set fra begge observatører perspektiv har fotonen rejst helt den samme vej frem til hotellets tag
Men Peter har målt den tid, det tog at være 1 minut mindre end Alice.
Alice vil sige, da c er enes for os begge, må fotonen have rejst 60 s. gange lysets hastighed (3E8) meter længere end den distance som Peter har beregnet.

Så afstanden fotonen har rejst er åbenbart ikke ens for Peter og Alice..
Vi taler om en afstandsforskel (uenighed) på 1.800.000.000 meter, - som Peter matematisk kan bevise at fotonen (set fra hans perspektiv) har rejst længere end det Alice matematisk har beregnet..

Begge kan derfor matematisk bevise at de har ret..
Begge har brugt videnskabens bedste instrumenter, og begge vil de hævde at de har målt noget der skete i den virkelige verden.

Det faktum at fotonen skal rejse sølle 200 meter ekstra for at nå Peter, er så ubetydeligt at det giver ingen mening at gøre en pointe ud af det.

Hvordan kan vi forstå denne uenighed logisk?
Vi har med et matematisk kollaps at gøre ..

[Morten Jødal]

jeg har kun hastigt skimmet dit lange indlæg og vil ikke gå ind i en egentlig debat, men har kommentarer til nogle få linjer:

Ligningerne der lå til grund for Lorentz transformationen viste allerede 1o år før relativitetsteorien at tid er relativ, og også at afstandsforkortelse en konsekvens af hurtig bevægelse. Men dette blev først anset som rent hypotetisk / uvirkeligt.

Korrekt - Einstein brugte Lorentz-transformationen, men udviklede den ikke, den var en kendt mulighed.

Einstein tog blot dette som pålydende, og var selvfølgelig i god tro at det lå noget endnu mere mystisk over dette, fordi at lyset hastighed var jo dengang tydeligvis ens for enhver observatør.

Sludder! Ifølge klassisk fysik er lyshastigheden netop IKKE ens for enhver iagttager! Og Einstein tog ikke noget for pålydende, men tillod sig tværtimod at føre et "vildt" tankeeksperiment igennem til en færdig teori, der kunne eksperimentelt verificeres.

Men endelig ikke drage Michelson-Morley Eksperimentet med ind i det, fordi så går det helt galt.

Nej, det ville være uheldigt at inddrage dette eksperiment, for så falder hele din argumentation fra hinanden!
Eksperimentet gik jo netop ud på at bruge forskellen i lyshastighed til at finde Jordens absolutte hastighed i Universet. Forskerne brugte et kostbart apparatur og målinger gennem et år på det første eksperiment. Det mislykkedes totalt!
I princippet skulle 1 måling, der kan udføres på få minutter, kunne give et brugbart resultat. Målingerne gennem 1 år skulle tage højde for Jordens kredsløb om Solen. Farten heri er 30 km/s, så selv hvis det uheldige skulle ske, at den første måling netop fandt sted på et tidspunkt, hvor Jorden lå stille i Universet, så ville eksperimentet ½ år senere give en fart på 60 km/s. Men farten måltes til 0 hele året igennem ...
Apparaturet var gennemregnet efter klassiske metoder, og usikkerheden var langt mindre end årsvariationen.

Einstein havde dog vistnok IKKE hørt om dette eksperiment i 1905, men tog udgangspunkt i den "vilde" antagelse, at lyshastigheden er konstant for enhver iagttager.
I begyndelsen havde han næsten udelukkende kritikere, men utallige eksperimenter påviste efterhånden en lang række effekter, som relativitetsteorien forudsagde, og så skiftede billedet. Det skete dog først efter, at han havde modtaget nobelprisen for noget andet (for nobelkomiteen turde heller ikke tro på relativitetsteorien).
Der har gennem hele teoriens levetid været paradokser, som er svære at forstå for klassisk tænkende mennesker - og masser af alternative forklaringer, som bare ikke holder vand.

Einstein er ikke Gud, ikke ufejlbarlig, og han forligte sig aldrig med kvantemekanikken - men bidrog væsentligt til dens udvikling ved at forsøge at påvise modsigelser i den. Især Bohr var god til at bruge Einsteins indvendinger til ny udvikling.

Kosmologien har jo siden udviklet sig væsentligt, og der er idag flere uafklarede spørgsmål end man mente for 30 år siden.
Men din argumentation er så mangelfuld og modsigelsesfyldt, at jeg med sindsro forudsiger, at der stadig undervises i relativitetsteori i 2017!
Jeg vil genlæse dit indlæg til den tid, hvis din forudsigelse - mod forventning - skulle vise sig berettiget i 2016.

Og bemærk lige, at jeg kun forholder mig til din fejlagtige historiske fremstilling, ikke til din teori, som jeg ikke har forsøgt at forstå. Derfor vil jeg heller ikke indgå i en debat om den - før i 2017.

[HVH]

Sludder! Ifølge klassisk fysik er lyshastigheden netop IKKE ens for enhver iagttager! Og Einstein tog ikke noget for pålydende, men tillod sig tværtimod at føre et "vildt" tankeeksperiment igennem til en færdig teori, der kunne eksperimentelt verificeres.

Michelson-Morley eksperimentet viste at lysets hastighed måles ens i alle retninger, altså at lysets hastighed er konstant. Resultatet (som jeg har ladet mig fortælle) skulle være forudsagt af Maxwells ligninger.
Jeg er ikke sikker om sidste påstand er rigtigt. 
Hvad jeg mente var at sidst i 1800-tallet var man klar over at Lorentz transformationen forudsagde at tid og afstande ville ændre sig ved høje hastigheder, men man tog det ikke for ”pålydende” , troede ikke på det, mente det var bare et sært matematisk resultat. 
Det er også hvad jeg gennem tiden har læst et tilfældigt sted.

Det er jo svært 120år  efter at vide hvem der egentlig har sagt og ment hvad.
Men det lyder meget fornuftigt at man må have undret sig over konsekvenserne af  Lorentz transformationen.
Ligeledes må Einstein, og vel derfor blev denne matematiske mærkværdighed startskuddet til at som du rigtigt skriver, at Einstein begyndte at spekulere sig frem til hvordan dette kunne være rigtigt.

Men Einstein skulle have været mere lydhør overfor dem der i mere end et århundrede før før ham i længe havde argumenteret for nødvendigheden af en æter .
Einstein burde have holdt en kattelem åben, - og opstillet 2 relativitets teorier.
En teori dersom æterne skulle forstås som noget Jorden kolliderede med , og dermed afvisningen af en æter (sådan som vi kender ham) .
Men også en teori dersom æteren og Jordens tyngdefeltet er gjort af samme ”stof”. 

Da ville Michelson-Morley eksperimentet  ikke kunne bruges til noget, og vi have sluppet for alle de højst underlige konklusioner der følger af den kendte relativitetsteori, - som  jeg tror alle der læser Einstein teorier, vil mene er totalt fornuftsstridigt.
Men som man bare accepterer, dels fordi Einstein var så klog og hvis man ikke acceptere må det jo betyde at man er dum. Og dels fordi alle andre har accepteret den, selv hele verden.

Men husk Einstein fik aldrig nobelprisen for relativitetsteorien.
Teorien var simpelthen for kontroversiel,, - og jeg vil tilføje for ulogisk og mærkelig.

I sidste ende skal man altså tilbage til Lorentz transformationerne og se på hvordan disse kan indgå i en absolut reference ramme.
Selvsagt med respekt til alt det vi ved.

Og her mener jeg at man ret og slet kan nøjes med at koge det hele ned til at.....

Tid og en meterstok er proportionaler varianter.

Det ligger (næsten)  indbygget i dette udsagn at rummet derfor er elastisk.
Ligeså meget som det ligger indbygget at et tyngdefelt er elastisk, - det begynder i det mindste at gå op for én når man forstår hvor langt en sådan rød tråd egentlig rækker, og hvor mange store mysterier den løser..

Betydningen af dette er ret og slet at når tiden strækkes som følge af gravitationsændring, så vil alt omkring os ser nøjagtig ensartet ud.
Vi vil ikke kunne kende forskel på verden dersom alt var fx dobbelt så stort fordi tiden så ville være dobbelt så langstrakt og hvor kroppe dobbelt så store.

Når vores tommestok nu er dobbelt så lange så vil afstanden til en ”udenforstående” fx afstanden til genstand langt pokker i vold langt væk (som ikke er påvirket af samme deformation) være halvt så stor, - fordi tommestokken nu er dobbelt så lang, og der har vi så … afstandsforkortelsen, som Lorentz viste.

Der har vi også forklaringen på hvorfor gravitations bølger aldrig er detekteret (det burde de for længst).
Det der sker, er såmænd bare at tid og afstande her påvirkes af forskellige påvirkninger (deformations-ændringer) andre steder i universet.

Det er under helt den samme paraply at såkaldt mørkt energi skal forstås.
Det er rummet der før strakte sig mod kompakte tyngdefelter, som slipper sit greb, og trækker sig tilbage til en ikke anspændt tilstand.
Mørk energi er bidrag vi til stadighed får fra ”verdens ende” osv.......................

Der trænger til at blive ryddet op.

[Morten Jødal]

Som du selv skriver, HVH, så er det svært at vide præcis hvad tidligere tiders videnskabsmæønd tænkte og vidste - men noget ved vi dog:

Studier af lysets natur blev først foretaget af astronomer sidst i 1600-tallet, og danskeren Ole Rømer udmærker sig ved i 1676 som den første at bestemme lysets hastighed - meget upræcist, men det afgørende var, at lysudbredelse ikke foregår momentant, som de fleste ellers mente.
Den italiensk/franske astronom Giovanni Cassini var inde på de samme tanker samtidig, men Rømer leverede som den første en velargumenteret videnskabelig artikel; Cassini nåede kun til at undre sig over afvigelser i målingerne.

Christiaan Huygens lancerede i 1678 en teori om, at lyset har bølgenatur.

Isaac Newtons banebrydende værk "Opticks" fra 1704 afklarede meget, men ikke lysets natur - Newton mente, at det bestod af partikler "korpuskler", men bølgetilhængerne vandt hurtigt terræn, og da alle kendte bølger udbredte sig i et medium, opstod behovet for en "æter", som opfylder Verdensrummet, for ellers kunne vi jo ikke se lys udefra.
James Maxwell, som udgav sine berømte ligninger i 1865, tog udgangspunkt i æterteorien.

Æterteorien inkluderer et stabilt verdensrum og absolutte hastigheder, herunder en lyshastighed som er forskellig fra iagttager til iagttager.

Jeg vil ikke redegøre nøjere for en teori, som er falsificeret af senere målinger, men blot påpege, at det var dette verdensbillede, som først Lorentztransformationen, derpå Michelson-Morleys (mislykkede!) eksperiment og siden - definitivt og med stor elegance - Einsteins to relativitetsteorier var med til at vælte.

I de første årtier af det 20. århundrede kørte samtidig en parallel udvikling af kvanteteorien, med store navne som Planck, Millikan, Bohr og Heisenberg i front - de to sidstnævnte som bannerførere for teoriens kolossale udvikling og udbredelse.

Men videnskaben er naturligvis ikke stoppet med disse - nu alle afdøde - forskere, og der er fortsat nye mysterier. Blot må man huske, at videre udvikling må bygge på disse allerede gjorte opdagelser!
De er ikke nødvendigvis perfekte, men især Bohr huskede altid at påpege, at så snart man bevæger sig ind på kendt område, så må de forlængst verificerede teorier stadig kunne forudsige resultaterne.
Det ville i hans tid sige små hastigheder (relativitetsteori) eller store størrelser (kvantemekanik), hvor man faldt tilbage til klassisk mekanik i Newtons udgave.

På det samme grundlag tror jeg ikke på trådens overskrift.
Ligesom jeg jo før har givet udtryk for, at din argumentation næppe er fejlfri - det har ikke været tilfældet i tidligere indlæg. Men som sagt har jeg ikke ulejliget mig med at læse den grundigt igennem denne gang.

P.S. Som det også vil være bekendt ligger min ekspertise primært i forbrændingskemi, men med den bredde, som gymnasieundervisning - hvor man er nødt til at brede sig over en masse andre emner - og naturlig interesse giver, har jeg også læst lidt videnskabshistorie. Uden at påstå at jeg er ekspert.
Jeg kan bare ikke lide, at en argumentation tager udgangspunkt i, at

lyset hastighed var jo dengang tydeligvis ens for enhver observatør

- noget som notorisk stort set ingen videnskabsmænd mente på den tid!

[HVH]

På det samme grundlag tror jeg ikke på trådens overskrift.

Overskriften, "det elastiske univers", er kun få dage gammel.
En teori skal hedde noget
Det er den overskrift der bedst udtrykker det der er blevet en ret omfattende teoris røde tråd.
Og der er den overskrift der var den røde tråd i min allerførste selvstændige tænkning.

Du har nok ret i at det var Einstein der med sin teori viste at lysest hastighed var ens for alle, bemærk også for dem der var i relativ bevægelse osv. 
Maxwells viste kun at lysets hastighed var ens i alle retninger.
Det er selvfølgelig noget andet.  Men det er nu ikke så afgørende.

Det afgørende er for mig at Einstein byggede sin teori på flere erkendelser. 
Det mest grundlæggende er at han hentede tidens og afstandes deformering fra Lorentz transformationen.
Han må have også have kendt Michelson-Morley eksperimentet, da det jo var af datidens markkante videnskabelige opgør. 

Det afgørende er jo lige nu, i første omgang at se på, -  at dersom det nu viser sig at ISS målinger (ved rejse ’nordpå’) virkelig bekræfter at tiden faktisk opfører sig stik i strid med den specielle relativitetsteoris forudsigelse, og i stedet for at går langsommere.
Så kan jeg meget svært forestille mig at man kan undgå at måtte erkende følgende ….

1.) At her står vi udelukkende overfor en entydig tolkning, - der viser at relativitetsteorien er kommet i strid med dens egen krystalklare forudsigelser, - hvilket den ganske enkelt ikke kan overleve.
2.) At årsagen kun kan skyldes rejse modsat en absolut bevægelses retning.
3.) At den specielle relativitets teori kun kan forstås korrekt i en absolut bevægelses-referenceramme.
4.) At dette beviser at relativitetsteorien (mildt sagt) skal revurderes.
5.) At vi bliver tvunget til at måtte gå tilbage og se hvilket grundlag er holdbart (kan underbygge den eksisterende viden vi har fx GPS) og hvilket grundlag der må være årsag til at en stor del af teorien må falde..
6.) At ISS målingen underbygger / beviser et Dark Flow, noget der i øvrigt også støttes at WMAP
7.) At den nuværende tolkning af Michelson-Morley eksperimentet  må revurderes/afvises.
8.) At vi er tilbage ved slut 1800-tallet, hvor man var enige i at en æter måtte være korrekt.
9.) At den eneste kandidat der kan retfærdiggør fejltolkningen at  Michelson-Morley eksperimentet , er Jordens tyngdefelt, - og at dette må være gjort af samme elastiske ”stof” som påstået sidst I 1800-tallet, og derfor en æter der følger jorden , - altså ikke støder sammen med jorden.
10.) At man i bagklogskabens klare skær vil se at intet bevis eller måling, underbygger behovet for at en absolut bevægelses-referenceramme ikke eksister, og at denne påstand derfor er bygget på en fatal og indlysende beviselig fejltolkning.
11.) At et elastisk rum, er en rød tråd der kan følges meget længere, og hypotetisk retfærdiggøre forståelse ikke bare hvad et tyngdefelt er gjort af, men også hvad mørkt energi er gjort af, og meget mere.
12.)Herunder også (i det mindste i første omgang hypotetisk) at forstå dels hvordan stof i en relativistisk (hastig) bevægelse kan deformere et elastisk rum yderligere, (relativistisk masseøgning) – men også følge den samme røde tråd til erkendelsen af at bevægelse i rummet ikke kan ske uden modstand.
Enkelt, -  velvidende at stof og rum er sammenknyttet, og  at bevægelse derfor påvirker hele universets elastiske natur.
Dermed tvinges man til at udføre langt mere omfattende eksperimenter/målinger, for at endelig og utvetydigt at få fastslået den korrekte årsag til  bl.a. Merkur’s perihelion præcisions anomali, hvad mørkt stof egentlig er osv.....

[Morten Jødal]

På det samme grundlag tror jeg ikke på trådens overskrift.

Overskriften, "det elastiske univers", er kun få dage gammel.

OK, så kan vi skændes om, hvem der er skyld i den misforståelse.

Jeg tænkte på trådens TITEL: "Relativitetsteorien falder i 2016".
Men mente forøvrigt hvad jeg skrev og har ikke yderligere at tilføje.

[HVH]

Jeg sad netop og regnede lidt mere præcist på forudsigelsen om at Relativitetsteorien falder fra hinanden i år..
Det er skrevet ind i denne artikel (på engelsk) http://science27.com/paper.pdf

Lad mig gengive essensen her

Prediction.
The magnitudes of these anomalies depend on true absolute speed (relative to the DFA axis).
For example, based on e.g. 7.66 km/s (which applies to ISS), the maximum resistance can be calculated to a factor = 3E-10 m/s. and for Near (speed 12.739 km/s) = 9E-10m/s. 

Special Relativity (SR) can only be correct when understood in an absolute Dark Flow motion reference frame.  Motion opposite Dark Flow will reduce RR. Of course, this also means that time will go faster when moving opposite DFA.

In 2016, it is planned that the ISS will be equipped with advanced testing equipment [8].
We will then realize partly that Special Relativity can only be understood in an absolute Dark Flow reference frame, and also that we do in fact face predictable evidence showing that Dark Flow is real. And furthermore that the results of ISS measurement should be significant enough also to reveal that Relativist Resistance is matter of fact.


ISS – Kinematic Time Dilation..  (orbit aligned with the dark flow inclination)
If we assume the ISS would follow an orbit aligned to the ecliptic south / north (dark flow) axis, deviation from the time dilation predicted by special relativity (during one ISS orbit) can be calculated as follows;

The ISS orbital period = 5561 second. A quarter of that period (1390 second) the ISS will gain time due to gradually slower absolute dark flow speed. When starting at ‘X’ (see fig11) the speed opposite dark flow, will be zero (seen from Earth), and from here increase until the dark flow speed is reduced with 7660 m/s at point ‘Z’.

The average Lorentz factor for this period (based on integral calculation) is factor 5,91e-11.  If multiplied with 1390 second, - we get 8,2e-8 second.  Because there are 2 periods the ISS will gain total 1,6 e-7 second during g these 2 periods. This represents the total gain of time, compared to a clock on earth.

The exact same principle applies for loss of time during the same two periods. This means that the gain and loss of time dilation for these 2 periods will cancel out. Or shortly spoken all what is left is to conclude is that we will see no kinematic time dilation during these 2 periods the ISS moves from X to Z, and also not when ,moving from Z to Y (provided the orbit inclination is precise aligned with the dark flow axis). Therefore (since this only apply for the half orbit) in such case we will only measure 50% of the kinematic time dilation predicted by special relativity. 

But the inclination of the ISS is not aligned with the dark flow axis, but between 20 and 25° inclined relative to that axis, therefore in reality we shall instead expect to measure nor only 50% but rather 75% of the kinematic time dilation predicted by special relativity. (Further calculations will follow to demonstrate this.)
Off course the same principle applies for all kind of orbit, and also the Galileo 5 and 6 satellites now dedicated for scientific test..

Galileo 5 & 6 Kinematic Time Dilation   (orbits aligned with the dark flow inclination)
If we assume a Galileo 5 and 6 satellite would follows orbits aligned to the ecliptic south / north (dark flow) axis, - deviation from the time dilation during one Galileo (5 and 6) satellite orbit can be calculated as follows:

The orbital period = 46800 second. A quarter of that period (11700 second) the ISS will gain time due to gradually slower absolute dark flow speed. When starting at ‘X’ (see fig11) the satellite speed opposite dark flow, will be zero (seen from Earth), and from here increase until the dark flow speed is reduced with 3800 m/s at point ‘Z’.

The average Lorentz factor for this period (based on integral calculation) factor; 2,74e-11. 
If multiplied with 11700 second, - we get; 3,21e-7 second.  Because there are 2 periods the satellites will gain total 6,41 e-7 second per during g these 2 periods. This represents the gain of time, compared to a clock on earth.

The exact same principle applies for loss of time during the same two periods. This means that the gain and loss of time dilation for these 2 periods will cancel out. Or shortly spoken all what is left is to conclude is that we will see no kinematic time dilation during these 2 periods the satellites moves from X to Z, and also not when ,moving from Z to Y (provided the orbit inclination is precise aligned with the dark flow axis). Therefore in such case we will only measure 50% of the kinematic time dilation predicted by special relativity

Galileo 5 & 6 Kinematic Time Dilation  (orbit 45° inclination relative to the dark flow axis)
If we assume a Galileo 5 and 6 satellite would follows orbits 45° inclined relative to the ecliptic south / north axis, deviation from the time dilation during one Galileo satellite orbit can be calculated as follows:

The orbital period = 46800 second. A quarter of that period (11700 second) the ISS will gain time due to gradually slower absolute dark flow speed. When starting at ‘X’ (see fig11) the speed opposite dark flow, will be zero (seen from Earth), and from here increase until the dark flow speed is reduced with 3800 m/s at point ‘Z’.

Let’s assume the orbit altitude speed and time is the same as calculated above, again we have 2 period duration of 11700 s.
The max speed opposite dark flow is now only;  3800m/s/2 = 1900 m/s  (because of the 45° inclination)
The average Lorentz factor can (based on integral calculation and based on the speed 1900 m/s) be calculated to =6, 32e-12, -per period, and thus; -  2 period *11700 second * factor 6, 32e-12 = 1,48e-7 s.

The require time dilation to cancel out the SR effect for these 2 periods was (above) calculated to 6,42 e-7 s.
But now we have only an average calculated to be 1,48e-7s. This is only 23% compared to before, and therefore this time we shall only expect the half of that (11,5%) deviation from the predicted SR effect, based on one complete satellite orbit. Which mean the kinematic time dilation predicted by SR is now; - 88, 5% correct.

Galileo 5 & 6 Kinematic Time Dilation   (orbit 22,5° inclination relative to the dark flow axis)
In the same way we can calculate the effect when the inclination is 22,5° (and therefore the true speed opposite dark flow 2850 m/s) , - the average Lorentz factor is now 1,5e-11 = time gain of;  3,51e-7 s. for 2 periods. Compared to 6,42 e-7 s. - which mean that the SR prediction is now 27,5% off, or only; - 72,5% correct.