Hvor køber man gips ?

[B Mønnike]

Da jeg var ung, kunne man købe gips i pulverform i enhver farve eller materialisthandel, i de mængder man som spejder havde brug for til at tage fodaftryk og tinsoldatforme, formedelst en krone for et kilo i en pose.

I dag skal man give 47kroner for 700gram fra Borup kemi der godt nok forefindes i en plasticdåse med skruelåg, men som jeg finder er for dyrt, set i lyset af at en 13mm gipsplade der vejer 36kg koster 44kr.

Er der nogen der ved hvor man kan købe gips i pulverform i 5-25kg poser?

[knudr]

Jeg har købt gips i 5 kg poser i Silvan

[chrismark]

Brug Google.

I cykkelafstand;
http://www.pandurohobby.dk/Catalogue/50-Skab-dekorer/5020-Gips/502005-Gips/1/101516-Hobbygips-5-kg  15,80 / kg.

http://www.cchobby.dk/modelgips-8-1  11.- / kg.

Har set gips i div. kvaliteter i 15-25 sække til brugbare penge.

[PJB]

Gips og ford aftryk - har flere gange læst om nogle der er blevet forbrændt af gips. Men samtidig at der skulle være versioner der ikke foranledigede dette.
Nogen der ved hvad der gør forskellen?

[B Mønnike]

Gips udvikler varme under hærdningen derfor skal man ikke anvende gips til 3D babyfod aftryk.

Men tak til Marek for mulighederne...Jeg har Googlet.. men stadigt er pulvergipsen for dyr i forhold til pladegipsen

[chrismark]

Og her er tysk, nok snare mørtel ; http://www.obi.de/decom/product/Knauf_Bau-_%26_Elektriker_-Gips_25_kg/2591857

Og her ren; ca. 4,-Kr. /kg http://www.pd.sklep.pl/product_info.php/gips-stodent-kl-ii-bialy-25-kg-p-904?manufacturers_id=4

[Morten Jødal]

Først:
Selv om det egentlig er Mønnike, der er moderator på transportområdet, har jeg alligevel som moderator på et andet område ret til at fjerne indlæg, og jeg har fjernet to stk., der havde misforstået emnet (men ellers ikke var upassende).
Til gengæld undrer det mig, hvorfor gips til afstøbning hører under transportområdet? Selv om det også kan bruges til fodaftryk! 

Nå, men videre i emnet gips:

Gips og ford aftryk - har flere gange læst om nogle der er blevet forbrændt af gips. Men samtidig at der skulle være versioner der ikke foranledigede dette.
Nogen der ved hvad der gør forskellen?

Gips er calciumsulfat med krystalvand.
Og for ikke-kemikere:
Krystalvand er vandmolekyler, der sidder på faste pladser i krystaller af et stof og derfor på ingen måde får krystallerne til at flyde ud. De fleste uorganiske stoffer indeholder krystalvand, og skal man lave stofmængdeberegninger, skal krystalvandet regnes med, da det selvfølgelig vejer noget. Og de faste positioner i krystallerne gør, at mængden er ganske veldefineret (i rene stoffer).
Derfor skriver kemikere det også ofte med i formlen.
Gips er således CaSO₄,2H₂O - fordi det faste stof indeholder 2 vandmolekyler pr. calciumion og sulfation.
Brændt gips - som er det man køber hos farvehandleren eller i byggemarkedet - har ved opvarmning mistet ³/₄ af sit krystalvand og har formlen CaSO₄,½H₂O. Brændt gips er stabil i tør luft, men blander man det med vand, omkrystalliserer det til sin stabile form med 2 krystalvand.
Omkrystallisationen udvikler moderat varme og medfører en lille udvidelse, hvad afstøbere er meget glade for, for så udfylder massen alle de små krinkelkroge, så aftrykket bliver ganske præcist.
Den eneste ulempe er, at størkningen (omkrystallisationen) tager ret lang tid. Det betyder til gengæld, at massen på intet tidspunkt bliver særligt varm - bare lunken. Den er ikke god til babyfødder, men det er fordi man ikke må pine den arme baby med at holde fødderne stille i så lang tid 
Denne klassiske og helt sikre gips sælges almindeligvis i byggemarkederne under betegnelsen stukgips, fordi den største anvendelse var til stuklofter, da den slags var moderne.

Nå, til forskellen:
I moderne tid har en anden faggruppe end stukkatører fået større behov for afstøbninger, nemlig tandlæger.
De propper ganske vist ikke gips i munden på patienterne, men varm voks. De bruger gipsen til bagefter at lave det positive tandsæt.
Men tandlæger er utålmodige, og deres gips er iblandet kemikalier, der letter håndteringen og fremskynder størkningen - samt øger varmeudviklingen!

Med andre ord: Det er i praksis umuligt at komme til skade med ren stukgips, men der har været ulykker, når uerfarne personer (typisk skoleelever) har skaffet gips fra den nærmeste leverandør, som kunne være skoletandlægen ...
I de værste tilfælde har forbrændte fingre måttet amputeres.

[Morten Jødal]

Et lille supplement:

Når man som FDFer eller spejder lavede et gipsaftryk af et dyrespor (datid, for den aktivitet er vist ikke så populær mere), rørte man bare vand i gipsen, indtil den var passende lind. Den metode er nøjagtig magen til, hvad stukkatører gjorde for 100 år siden, men de lærte nu nok hurtigt at dosere mere præcist end uerfarne drenge.
Det er en balance, for hvis man kommer for lidt vand i, flyder gipsen ikke ud i de fineste hulrum, kommer man for meget i, tørrer massen meget langsomt og bliver meget porøs. Men under alle omstændigheder må man komme mere vand i end den støkiometriske mængde (den mængde, der indgår i egentlig kemisk reaktion under størkningen) for at massen skal flyde let.
Det betyder igen, at skønt gipsen bliver stiv i løbet af et kvarters tid, så skal den tørre i flere dage, før den er egnet til finere formål, og især hvis der skal tilføres varme, som fx ved støbning af tinsoldater.

I vore dage bruges den meste gips til byggeplader, og da man naturligvis er interesseret i en hurtig optørring, tilsætter man en lille mængde af et dispergeringsmiddel, som gør blandingen letflydende med lavere vandtilførsel. Derudover kan man alt efter formålet tilsætte en retarder, der fosinker ophærdningen, eller en accelerator, der fremskynder den.
Alle disse midler er salte af organiske syrer, og de er ugiftige i de små mængder, hvori de findes i den færdige gipsplade.

I dette link er der en oversigt over, hvad gipspladeproducenter kan finde på at blande i deres produkter.

Det oprindelige spørgsmål er jo besvaret forlængst (svar: i byggemarkedet), og jeg anser også spørgsmålet om risiko for forbrændinger under størkning af gips som uddebatteret. Tilbage er kun en lille advarsel til selvbyggere: Gipsplader må IKKE benyttes i nærheden af en brændeovn, da de smuldrer ved opvarmning! Der findes dog særlige typer vådrumsgips uden dette problem
Den præcise kemiske sammensætning af vådrumsgips kender jeg ikke. Problemet har jeg derimod haft personlig erfaring med, da jeg byggede for nogle år siden. Heldigvis var ovnen med på tegningen, så det blev entreprenøren, der kom til at betale for udskiftning af pladerne med godkendte vådrumsplader 

[knudr]

Det er altid dejligt og lærerigt at læse dine svar Morten. Men her til allersidst skriver du så noget, som jeg ikke forstår.
Du skriver at gipsplader ikke kan tåle varme, men i al den tid jeg har beskæftiget mig med byggeri, har gipspladen været en af de muligheder vi havde for at beskytte konstruktioner mod brand. Og jeg har altid forstået det på den måde at hærdet gips indeholder en stor del bundet vand, som ved opvarmning bliver frigivet og dette frigivne vand nedkøler konstruktionen. Er det forkert?
Og så skriver du at særlige typer vådrumsgips bedre tåler varmen. Men i henvisningen til Gyproc læser jeg at de to plader er ens, bortset fra at den ene er imprægneret på overfladen og så bliver til en vådrumsgipsplade. Har jeg læst forkert?

[Morten Jødal]

Gips afgiver sit krystalvand allerede ved 160-170° og bliver derved til mere eller mindre løst pulver - ihvertfald uden styrke.
En byggeplade af gips er indpakket i karton, som ved tilsvarende temperatur begynder at brune og krakelere.
Med andre ord kan hele væggen falde sammen og forsvinde ved langvarig varmepåvirkning.

Gips kan ikke brænde, og en gipsvæg er derfor brandhæmmende - hvad både jeg og min entreprenør troede var godt nok; men ikke brandsikker. Og specielt er den ikke god nok, der hvor et røgrør fra brændeovnen skal føres igennem væggen. Jeg burde ikke vide det, men entreprenøren burde! Især da han havde ændret lidt på vægkonstruktionen i forhold til arkitektens tegning efter at have spurgt mig mundtligt om det gjorde noget (retfærdigvis havde arkitekten vist heller ikke tænkt på problemet).

Det helt konkrete handlingsforløb var, at ovnen var aftalt som en bygherreleverance, da jeg ville være sikker på at få en ovn jeg havde 100% tillid til (og jeg satte da også forhandleren grå hår i hovedet under købsprocessen ved at spørge til DS-godkendelsesnumre og partikelemissionsmålinger, men det er en helt anden historie).
Derfor kom der, da byggeriet ellers var omtrent færdigt, en montør og bankede på væggen det sted hvor røgrøret skulle føres igennem til den murede skorsten, som stod på modsat side af væggen. Men hans første bank afslørede en væg, der ikke var god nok, så han gik igen efter at have opfordret mig til at tale med skorstensfejeren.
Det gjorde jeg så, og da den modvillige entreprenør også havde gjort det på min opfordring, fik piben en anden lyd og jeg en ny væg på dette stykke.
Efterfølgende fik jeg også monteret ovnen, som jeg fortsat er meget glad for. 

Det var montøren, der nævnte "vådrumsgips" som et af de godkendte materialer, og det tør jeg ikke stå på mål for, hvis det kun er kartonen, der er bedre.
Jeg kan konstatere, at jeg fik nye plader af et materiale, der var 1 lag i dobbelt tykkelse, de var tungere, og de virkede mere grå end de oprindelige. Men jeg så dem kun kortvarigt og spurgte ikke.
Advarslen mod en almindelig gipsvæg ved en ovn giver jeg dog gerne videre - og ligeledes rådet: "Tal med skorstensfejeren".

[harbst]

De normale gipskartonplader er ikke ubrændbare , efter den standard,der bruges for byggematerialer. det skyldes både kartonen og de cellulosefiber,som gipsen er forstærket med.
Men det er et klasse A materiale, og burde derfor også sikkerhedsmæssigt være godt nok omkring et røgrør.

Skorstensfejere i almindelighed, har desværre ikke megen indsigt i de dele. Det er en almindelig misforståelse ,at de skal godkende.

[Morten Jødal]

Skorstensfejere i almindelighed, har desværre ikke megen indsigt i de dele. Det er en almindelig misforståelse ,at de skal godkende.

Hej harbst, da du nu igen rider en gammel kæphest, gør jeg lige opmærksom på, at jeg IKKE har skrevet "godkende". Men i mit tilfælde var ovnmontøren altså fast i mælet og ville ikke sætte ovnen op.
Skorstensfejeren var til gengæld i stand til at overbevise entreprenøren, der skulle betale en ny væg 
På det grundlag kan jeg kun fastholde mine ovenstående råd.

Gipspladeproduktion har jeg ingen specialviden om, men dine bemærkninger på det punkt lyder helt rigtige - og jeg er ikke i tvivl om, at de er båret af en højere faglighed end jeg kan præstere.
Dog vil jeg tilføje, at omkring røgrøret (som er uisoleret) opstår der jo en gentagen og langvarig varmepåvirkning. Den kan næppe tænde ild, heller ikke efter mange år, men hvis væggen efterhånden smuldrer, så der kommer hul omkring røgrøret (og det var montørens påstand), er det også utilfredsstillende! Nok ikke farligt.