Varme i kontorlokale

[Varme]

Hej

Håber nogle af jer kan give en videnskabelig forklaring på nedenstående to udfordringer.
Mange af jer har sikkert arbejdet i store kontorlokaler, hvor folk enten føler det er for varmt eller for koldt. Jeg har trukket nitten og arbejder et sted, hvor klimaanlægget hverken virker om sommeren eller om vinteren.

1)   Sommer: Klimaanlægget virker ikke, når det bliver over 25 grader udenfor. Virksomheden har valgt, at afmontere alle muligheder for at åbne vinduerne. De begrunder det med, at hvis man åbner vinduerne virker klimaanlægget ikke. Men når du anlægget ikke virker og det resulterer i, at der bliver varmere indenfor end der er udenfor bør de termiske love så ikke gøre, at det ville være rationelt at kunne lufte ud om morgenen inden varmen starter?

2)   Vinter: Mange af dagene står vores radiatorer og kører derudaf. Det resulterer i, at der bliver over 25 grader i lokalet. I stedet for at gøre noget ved termostaterne bliver de ansatte bedt om, at trække sorte forsats gardiner for, når solen står på. Det resulterer bare i, at lokalet bliver endnu mere varmt og man skal arbejde i mørke. Det virker for mig logisk, at de sorte gardiner tiltrækker varmen og gør det endnu varmere – Men er det mig der tager fejl?

Håber nogle kan komme med lidt teori, så man har nogle saglige argumenter, når man bliver instrueret i, at gøre noget som umiddelbart ikke virker rationelt.

På forhånd tak.

[Sophiante]

Det lyder ikke smart.
Ih hvor er jeg glad for at arbejde alene på et kontor hvor JEG bestemmer over termostater og vinduer.

[jj-]

Pkt.1:
Du kan evt. undesøge om klimaanlæget udelukkende består af udsugning?
Udsugning giver undertryk og friskluft kan kun trænge ind genem åbninger i ydevægen - f.eks. en åben vindu, dør eller huller?
Det bedste ville antagelig være indblæsning af filtreret luft fra et højtliggende punkt over taget og udsugning ved gulvet afstemt så der altid er et lille overtryk?

Pkt.2:
Persienne med hvide eller blanke flader på ydersiden kan bremse en del solvarme.
Radiatorer plaseret under vinduer giver det bedste indeklima, men engisparekrav kræver tilsyneladende radiatorer placeret ved indevægge

Energispild ved radiatorplacering _ Ingeniøren.
http://ing.dk/indhold/153805

Undgå træk og kuldenedfald fra vinduer - Clever Heating
http://cleverheating.se/wp-content/uploads/2014/09/kallras.jpg

Mvh jj

[Morten Jødal]

Mht. klimaanlægget, så er det en alt for upræcis beskrivelse, at det "ikke virker".
Er anlægget simpelthen defekt eller slået fra? - det bør naturligvis udbedres!
Er det indstillet forkert? - det burde et teknikerbesøg oså kunne afhjælpe!
Er det forkert dimensioneret? - det er jo en vanskeligere sag, for så skal der muligvis et helt nyt anlæg til, og det kan være bekosteligt.

Under alle omstændigheder: du kan ikke forvente et teknisk kvalificeret svar ud fra den beskrivelse.
Men det er korrekt, som du får at vide, at et klimaanlæg med luftcirkulation ikke må kombineres med åbne vinduer. Det vil fuldstændig forstyrre trykforholdene i anlægget og kan måske betyde, at nogel få arbejspladser får et forbedret klima, men at anlægget kører unødigt meget og alle andre får et dårligere klima.
Det er enten-eller!

Dine bemærkninger om de sorte gardiner rummer derimod en rigtig iagttagelse.
Solafskærmning - uanset dennes art - bør som udgangspunkt helst placeres på ydersiden af vinduerne.
Er dette ikke muligt, kan man bruge hvide gardiner som en nødløsning. De sorte gardiner vil nok standse solstrålingen, men vil omdanne en hel del af den til varme, som afleveres inde i rummet. Hvide gardiner vil reflektere en større del af lyset ud gennem vinduet igen. Men det er under alle omstændigheder mindre effektivt end udvendig solafskærmning.

Hvorfor radiatorerne står så højt, skylder du os også en forklaring på, hvis du vil have et teknisk svar. Den forklaring jj anfører, kan være den rigtige, men er jo svær at gøre noget ved bagefter. Men du skriver faktisk intet om hvor radiatorerne sidder! Er det alle arbejdspladser eller kun nogle, der er ramt af ulidelig hede? Og hvor er termostaterne? Hvis der er klimaanlæg, vil varmen oftest være styret af en rumtermostat. Hvor sidder den? Er den korrekt indstillet?
Som du ser er der mange ubekendte, som du formulerer dit spørgsmål.

Til sidst blot to sidebemærkninger:

1. Hvis indeklimaet er helt uudholdelig, så kan du/I måske bede om besøg af Arbejdstilsynet. Men det skal selvfølgelig være mere end enkelte sarte sjæles klager, før de vil tage sig af det.

2. Storrumskontorer har Fanden skabt!

[jj-]

1. Hvis indeklimaet er helt uudholdelig, så kan du/I måske bede om besøg af Arbejdstilsynet. Men det skal selvfølgelig være mere end enkelte sarte sjæles klager, før de vil tage sig af det.

Når arbejdstilsynet optræde på TV er det ofte i forbindelse med bagateller, hvorimod nogle store sager muligvis fejes ind under gulvtæppet?
Dødsulykker  Arbejdstilsynet kan ikke forklare egen praksis - Erhverv - LIVE.
http://finans.dk/live/erhverv/ECE8274508/D%C3%B8dsulykker-Arbejdstilsynet-kan-ikke-forklare-egen-praksis/?ctxref=ext

En del af indeklimaet kan måles med:
1. -En vejrStation, der kan måle temperatur, relativ fugtighed og evt. dugpunktsTemperatur.
2. -En CO₂-måler?
3. -En infrarød termometer.

2. Storrumskontorer har Fanden skabt!

Er han arkitekt?
Men vedkommende har vel altid sørget for god varme for sine ansatte/indsatte - såvidt jeg er orienteret?

Hvis alt andet fejler? -Kan du måske klare det med flere lag beklædning så du opnår tilstrækkelig varmemodstand?

Mvh jj

[E. Tranberg]

Opfinderen af storrumskontorer sidder sammesteds som den fremmeste primus motor for barmarks-fjernvarmeværker.
Jeg håber at de begge må arbejde hårdt for at betale for varmeregningen i deres permanente opholdssted - til barmarks varmepriser.

[jj-]

Opfinderen af storrumskontorer sidder sammesteds som den fremmeste primus motor for barmarks-fjernvarmeværker.
Jeg håber at de begge må arbejde hårdt for at betale for varmeregningen i deres permanente opholdssted - til barmarks varmepriser.

Det er muligvis græshopperKapitalister som får mere indflydelse i primus motor's parti?
-Evt. via hemmelig bidrag til partiKassen?
TvangsKunder sikre stabile - stigende indtægter.
primus motor er vel selv forlængst flyttet til en lejlighed med gratis jordvarme.

Barmarksværker.
http://www.folkecenter.dk/dk/rd/biogas/chp--combined-heat-and-power/barmarksvaerker/

30.000 kroner forskel på prisen for den samme fjernvarme.
https://www.bolius.dk/30000-kroner-forskel-paa-prisen-for-den-samme-fjernvarme-6454/

Mvh jj

[E. Tranberg]

Jeg mener at primus motor opholder sig betragteligt længere under jorden end 3 alen.

Som den don Quixote-agtige Niels Hansen (Hvor den mand dog trænger til en pr-chef), kan jeg tydeligt se hvordan fjernvarmen i dag spiller ekstremt dårligt sammen med den forøgede mængde vindmøllestrøm, fordi ovennævnte primus motor har gennemsyret den danske energiplanlægning med at elvarme er af det onde.

Når vindmøllerne vælter el ind i nettet producerer kraftvarmeværkerne en masse spild-el, fordi de skal levere fjernvarme til de huse hvor varmen suges ud af vinden.

Denne el kunne bruges til opvarmning i husene, enten ved en dypkoger i centralvarmesystemet, eller ved en varmepumpe.

Men det forhindres af lovgivningen.

Samtidig hæftes de enkelte fjernvarmebrugere op på en stadig voksende gæld på det ene mere fantasifulde projekt efter det andet, der betegnes som en succes, fordi Energistyrelsen opstiller forskønnede regnemodeller med det myrekrybfremkaldende begreb Samfundsøkonomisk rentabelt, der blot betyder at staten og/eller "kapitalfonde" får så mange af varmekundernes penge som muligt.

Det er ikke ualmindeligt at de faste fjernvarmeomkostninger er lig med prisen for at varme huset op med træpiller

[Morten Jødal]

Vi har åbenbart forladt det oprindelige emne (og fik jo heller ingen supplerende oplysninger, der kunne have hjulpet med et kvalificeret svar), så lad os blot fortsætte med dansk energipolitik.

Min opfattelse er, at det 20. århundredes største fejlinvestering på energiområdet var naturgasnettet!
Men jeg tror desværre, at der var mere end 1 "primus motor" i den beslutning, der blev truffet med sædvanlig politisk kortsynethed i halen på "den anden oliekrise", som blot var et mindre politisk vindpust og ingen storm  på energiområdet.
Ordet "forsyningssikkerhed" var dengang centralt, så i stedet for at sælge gassen til Tyskland og Holland, som skreg på input i deres eksisterende net (og endte med i stedet at gøre sig afhængige af Rusland), skulle vi partout have et dansk net, som kun kunne forrentes, når man samtidig spændte ben for alle konkurrerende løsninger - herunder har jeg kendskab til flere fjernvameværker, der kunne være fyret med lokal biomasse, men fik afslag, fordi de lå for tæt på naturgasnettet! Og til et affaldsforbrændingsanlæg, der havde problemer med at producere nok, fordi et naturgasfyret anlæg havde først prioritet i kommunens planlægning af fjernvarmeforsyningen ...

Sidst i 70'erne virkede det som en fornuftig ide at begrænse elforbruget, men det er den lange afskrivningstid på naturgasnettet - og politikernes uvilje mod at afstå fra indtægterne fra DONGs aktion på dette område - der har skabt de problemer, der varer ved længe efter at situationen på elområdet har ændret sig radikalt med bl.a. den stærkt stigende vindkraftkapacitet.

Jeg er ikke sagligt uenig med de forrige debattører - men nok i at lægge hele skylden på en enkelt "primus motor" (som jeg forøvrigt ikke kan sætte navn på).

[jj-]

Vi har åbenbart forladt det oprindelige emne (og fik jo heller ingen supplerende oplysninger, der kunne have hjulpet med et kvalificeret svar), så lad os blot fortsætte med dansk energipolitik.

Varme er muligvis forsigtig med at give flere oplysninger på grund af fyrings-frygt?
Der har været enkelte eksempler på, at debatører har modtaget en fyrseddel efter et debatindlæg på et offentlig medie.

Jeg er ikke sagligt uenig med de forrige debattører - men nok i at lægge hele skylden på en enkelt "primus motor" (som jeg forøvrigt ikke kan sætte navn på).

Primus motor var nok nærmest frontRunner, men det politiske flertal dele formodentlig ansvaret?   -I praksis er de imune.

Varmepriser under barmarksværker _ Nordjyske.dk
http://nordjyske.dk/nyheder/varmepriser-under-barmarksvaerker/9100a44a-59fd-4a71-9598-e72b45798711/112/1513

Hjælp på vej til fjernevarmekunder - Nationalt _ www.b.dk
http://www.b.dk/danmark/hjaelp-paa-vej-til-fjernevarmekunder

Mvh jj

[B Mønnike]

Åh Morten så dårlig tror jeg nu ikke din hukommelse er
Primus Motors fornavn er Svend!

[Morten Jødal]

Primus Motors fornavn er Svend!

Ja, nu er jeg klar over hvem I taler om.
Men selv om Auken irriterede mange - og nok kørte så hurtigt med miljøvognen, at mange havde svært ved at følge ham, ser jeg ham ikke som den skurk han gøres til her. Og i virkeligheden husker jeg det sådan, at Poul Nielson havde fuldt så stor andel i naturgasnettet, som jeg anser for den helt store energipolitiske fejl. Barmarksværkerne var kun spinoff af dette.

Lad mig lige give nogle få stikord til vigtige begivenheder:

I 1972 indviedes blok 4 på Nordkraft - da var jeg lige flyttet til Aalborg og hørte et interview i Nordjyllands Radio med en ansvarlig for projektet, der blev spurgt om det ikke var en fejl, at det nye anlæg kun kunne fyres med olie, hvor den gamle blok også kunne kulfyres. Svaret var (forkortet): "Olie er fremtiden!"
1972 var også året, da den første danske nordsøolie blev hentet op.

17. oktober 1973 udbrød den første store oliekrise med baggrund i konflikt mellem Israel og en række arabiske lande. Det var selvfølgelig alvorligt, for det arabisk dominerede OPEC stod dengang for langt hovedparten af den vestlige verdens olieforsyning og brugte nu olien som politisk våben, mens vi havde omstillet os mere og mere til olie.

Men hverken araberne eller danske politikere havde set, at der på blot lidt længere sigt var tekniske løsnnger, hvoraf (set fra Danmark) især to blev afgørende:
1. De danske kraftværker var meget hurtige til at omstille produktionen næsten 100% til kulfyring (det gjaldt også den dengang nye, nu nedrevne, blok på Nordkraft, den var ombygget blot to år senere)
2. Den stigende oliepris gjorde det attraktivt at udvikle offshore-olieudvinding - og denne sektor voksede også meget hurtigt

Den anden oliekrise - udløst af den iranske revolution i 1978 - blev derfor kun en kortvarig ubetydelig hændelse, men fik danske politikere til at tabe hovedet!
Jeg husker Poul Nielson, der med lukkede øjne indgik en langtidskontrakt med Saudiarabien til fast pris - som Danmark forsøgte at flygte fra allerede godt et år efter, for da var skvulpet i energiforsyningen ovre, men saudierne var ikke til at rokke, for de tjente fedt på den!

Men det var altså i lyset af den anden oliekrise, at politikerne i kor skreg: "Selvforsyning!" og sikrede naturgasnettet de groft konkurrenceforvridende monopolvilkår, som ville have været umulige blot få år senere (da EF-pakken var trådt i kraft). Og samtidig begik man den kapitalbrøler at lovgive om barmarksværker, hvis indkøb var knyttet til olieprisen, men afsætningsvilkårene til elprisen - som få år efter ikke længere hang sammen med olieprisen. Den inkongruens kom så fjernvarmekunderne til voldsomt stor skade!

Bemærk, at i hele denne fremstilling har jeg ikke nævnt miljø. Det gjorde kun en lille snæver skare i de år, og CO₂ var slet ikke erkendt som et miljøproblem. Jeg husker faktisk slet ikke Svend A. som nogen særligt vigtig spiller på området fjernvarmeværker, men det kan godt være jeg dengang var mere optaget af fejlinvesteringen som sådan (og det var med sikkerhed ikke hans skyld!) end af de tiltag, der fulgte.
Og jeg mener fortsat, at når temaet er fjernvarme, så var den helt store fejl, at staten - der som bekendt har haft vekslende politisk farve gennem de forløbne snart 40 år - aldrig har villet erkende, at en lille gruppe mennesker, der var så uheldige at bo for tæt ved de store naturgasledninger, blev taget som gidsler for afskrivningen af gasnettet. Og i de senere år, hvor vindmøllerne har taget over, er det direkte tåbeligt, at barmarksværkerne ikke har fået lov til at aftage deres egen el til varmeproduktion.

[jj-]

Skyldige i barmarksskandale går fri - LIVE.
http://finans.dk/artikel/ECE4231609/Skyldige-i-barmarksskandale-g%C3%A5r-fri/

Mvh jj

[B Mønnike]

Det var også under SA at det blev forbudt at installere elvarme i nybyggeri. Det blev desuden lovpligtigt at tilslutte sig fjernvarme(og gas) hvis der var lagt ledninger i vejen ud for ens bolig, selv om man havde anden opvarmning.
Egen erfaring, der i mit tilfælde med gas gav en lavere varmeregning til mindre en halvdelen, end min tidligere varmepumpe/olifyrsløsning.
SA var jo som bekendt miljøminister i samtlige af Nyrops regeringer fra 1993 til 2001

[Morten Jødal]

SA var jo som bekendt miljøminister i samtlige af Nyrops regeringer fra 1993 til 2001

Som det fremgår af min lange udredning, lægger jeg hovedansvaret på politikere (af flere partifarver), der var aktive under Anker Jørgensen, og problemerne med barmarksværkernes økonomi viste sig allerede i Schlüterperioden, da SA var uden politisk indflydelse.

Ifølge jjs link var det også en senere konservativ minister (Bendt Bendtsen), der nægtede at få kulegravet skandalen om barmarksværkerne.

Og ingen har modsagt mit udsagn om, at hele processen drejede sig om SELVFORSYNING (ikke miljøhensyn), selv om der i tidens løb også er koblet overdrevent smukke miljøord på naturgassen.

SA var en kontroversiel politiker, men til hans forsvar i denne sag skal siges to ting - foruden at han altså, som jeg ser forløbet, helt kan frikendes for at være primus motor, fordi katastrofen var sat i gang inden han rigtig kom til fadet:

For det første har barmarksværkerne ALDRIG haft tilladelse til at konvertere overskydende elproduktion til fjernvarme - en sådan tilladelse ville have forbedret værkernes økonomi ganske betydeligt. SAs nyere forbud gjaldt kun private boliger. Men alle anså dengang el for den store mangelvare.
For det andet virkede det i mange år som en miljømæssigt god ide at begrænse elforbruget og dermed mængden af kulfyring. Mange politikere af alle partifarver må dele ansvaret for ikke at agere fornuftigt, da forholdene ændrede sig (og jeg har mistanke om, at de primært ansvarlige herfor var finansministeriets embedsmænd, der altid med glæde har talt afgiftskroner fra elproduktionen i statskassen).

Det var rigtig ærgerligt, at vi aldrig fik den kulegravning, som bendt Bendtsen stoppede - for så kunne vi have debatteret på et mere oplyst grundlag!