Gas termocoupler

[Morten Jødal]

Chrismark, jeg har ikke hidtil blandet mig i denne tråd, fordi campinggas ikke er min spdskompetence, og fordi jeg fra tidligere debatter ved, at du er den type der hele tiden kaster dig ud i alverdens "umulige" projekter for at lave alt selv for få penge. Om din nuværende konstruktion er forsvarlig og virker, skal jeg ikke udtale mig om - men lovlig er den ikke! Du går langt ind på områder, der kæver autorisation.

Nå, til det, der bragte mig til tasterne:

Mange 15-20 år siden var der i TVen en udsendelse lavet af Falck som viste, at gas ikke kan eksploder som vi ser det i film. Mener, at man havde en tæt akvarium fyldt med Propan og butan. Indeni var der gnistanordning som sendte gristregn og der skete presis intet.

Det er sandt, men alligevel en forbandet gang vrøvl! 
Jeg læste i sin tid kemi sammen med en mand, der til sin pædagogikumprøve "beviste", at ren diethylether ("æter") ikke kan antændes. Han havde som forberedelse hældt lidt af stoffet i et stort glas, lagt låg på, og ventede til rummet over væsken var fyldt med mættet damp. I nærvær af en gymnasieklasse og 4 ældre kontrollanter strøg han så en tændstik, fjernede låget og smed den ned i dampen - hvor den gik ud.
Hans forsøg lykkedes, han havde husket sikkerhedsforanstaltningerne, og han bestod. Men ikke desto mindre er utallige andre i tidens løb kommet til skade eller blevet dræbt af ætereksplosioner! 

Helt grundlæggende kræver en gaseksplosion både brændbar gas og luft. Det angives som hhv. nedre eksplosionsgrænse (hvor der lige netop er gas nok) og øvre ditto (hvor der ikke længere er luft nok). Men du har absolut ingen garanti for, at den dag dit anlæg ikke virker rigtigt, når rummet at blive fyldt med gas til over øvre eksplosionsgrænse, før der kommer en gnist! Og hvis "rummet" er det indre af din campingvogn, vil du forøvrigt nok blive kvalt inden grænsen overskrides.

Så: Held og lykke med dit projekt, som vi næppe kan stoppe dig i! Du får brug for det! 
Og lad være med at poste misforståelser, som kan lokke andre på afveje ...

[chrismark]

Det er altid herligt nå Morten kommer på banen !
Jeg har godt nok lært meget de sidste dage om ting jeg ikke viste eksisterede. Jeg er godt klar over, at min reparation ikke er autoriseret, men jeg kan nok deltage i "Intet virker og ingen ved hvorfor". . Om et par dage vil Marek svejse nogle fittings på tomme 2+10Kg gasflasker. Fra min barndom (8År)ved jeg, at svejsning af benzintanke er mulig. Finden er at uanset hvor længe tanken har været tom kan der ske en eksplosion. Noget med kemisk-binding af..... Derfor skal flaskerne fyldes 99% med vand før svejsning. Hvis i hører et brag er det ikke torden men lille mig

[harbst]

Chrismark har været langt ude i noget, som formelt kræver autorisation, men først og fremmest viden.
Da han grundigt i sit første indlæg tog fejl, og allerede havde gang i noget farligt,var det efter min mening bedre at oplyse , end bare at hæve pegefingeren, og sige at det må man ikke. Han gør det jo alligevel.

Eksplosionskassen, som diverse brandfolk har brugt til at demonstrere"overtænding" har alt for tit været fulgt af forkerte forklaringer. Den har heller ikke noget med overtænding  i sædvanlig forstand at gøre
Den kan være udmærket til at vise hvordan flammehatighed , og dermed ekposionen voldsomhed,  afhænger af blandingsforholdet. Der er dog flere andre faktorer som kan have væsentlig betydning.  Startblandingens temperatur og turbulensforhold kan også spille en væsentlig rolle.

[chrismark]

Nu er det ikke sådan, at jeg er bange for gas. Sidste år opdagede jeg, at min >20 år Hi-ace skal have skiftet olie i bagtøjet  for hver 50KKm. Den var jeg ikke klar over. Synet af rustne bolte dertil gav mig først kvalme; MEN Jeg lavede en plan;

1. Lav en ble og fyld den med citronsyr. (2 dage)
2. Giv bolten en ordenlig en med mukkert.
3, Slib en gammel topnøgle så den passer til det rustne bolt.
4. Sæt gasbrænder på for og varme bolten op. Vel kun 100 C.
4a. Se om der er ild eller gløder omkring.
5. Pil brænderen af hvorved der strømmer flydende gas ud over bolten og giver noget omkring < 0 C
If not gentaget 10 gange goto 1.
Det er kuldechock og det virker.
Først efter denne behandling kan man sætte en topnøgle på og bare skrue bolten ud.
V.H.

[B Mønnike]

Der er mange der overlever, men ingen ved hvorfor:)

[chrismark]

Man behøver ikke og være som mig for og lave "Av min arm!".
Læs her om pæne campister; http://www.dr.dk/nyheder/indland/medier-dansker-glemte-lys-43-mobilehomes-braendt-ned 

Men nu er brænderen ankommet. Liner 99,99 Den gamle. Den 0,01 er manglende 1 cm. elektrode, nok til tænding. Men om den er nødvendig finder jeg snart udaf.
VH.

[harbst]

Kan være at den ligner , men hvis den er fra udlandet er dyssestørrelsen forkert.
Med lidt held kan du sætte din gamle dysse i den nye brænder.

[chrismark]

Nu virker alt!  Dysen er både til o,030 og 0,050 Bar. Varmen kræver ca. 1 minuts afkøling ellers tænder den igen. Køl er mere besværlig. Efter og have stået gasløs natten over skal der åbenbart 20 sekunders tryk på ventilen før den tænder. Forklaring er vel (?), at der i løbet af natten sker en gasreduktion i den ca. 1 meter lange rør fra ventil til dyse. ? I går var det 3-je gang i mit liv jeg prøvede og forstår hvorfor en absorptions køl virker.  Men det gør den uden jeg fatter hvorfor.

[Morten Jødal]

Hej Chrismark.

Tillykke med at det virker.

Et par ord om virkemåden:

Grundlæggende kan du udføre et lille forsøg:

1. Hæld en lille dråbe sprit på din håndryg.
2. Pust varm udåndingsluft henove dråben
3. Mærk, at din håndryg bliver kold.

Det grundlæggende her er, at varmeenergi ligger i molekylernes gennemsnitshastighed i de tilfældige bevægelser i en væske (eller gas, men her er det vigtigt, at det er væske). Der er meget stor tilfældig spredning i molekylhastighed. Når molekylerne tilfældigvis når væskeoverfladen, vil de hurtigste molekyler have størst tilbøjelighed til at forlade væsken - overgå til gasform - og hvis gassen transporteres væk, falder væskens temperatur. Væsken skal derfor ligge i et rør, der er i kontakt med det rum, der skal afkøles.
Det er princippet i alle normale køleskabe.
Dampen skal på et senere tidspunkt i kredsløbet passere en køleflade for at afgive varme til de ydre omgivelser - som altså opvarmes af køleskabet. Hvorpå den returnerer til væskefase.
Alt foregår i et lukket kredsløb, som er i stadig bevægelse.

Forskellen er metoden til at frembringe den bevægelse, der giver fordampning.

Det mest almindelige er et system med en kompressor og en snæver dyse.Det er sådanne skabe vi har i alle stationære køkkener. De er grndlæggende mest økonomiske, men de bruger alligevel så meget elektricitet, at de er upraktiske på camping, hvis man ikke har permanent strøm på pladsen

I et absorptionskøleskab opvarmes et lodretstillet rør, så kølemidlet stiger opad og der er stadig cirkulation. Det kan ske med elektricitet eller gas - og de tidlige danske køleskabe i 1950'erne var af denne tyoe - men elektriske. Til permanente boliger er de nu helt udkonkurreret af kompressorskabene.

Rørføringen i et absorptionskøleskab er lidt indviklet og næsten umulig at forklare i tekst, men jeg vedhæfter to links, der forsøger med billeder.
http://www.combicool.dk/infopages2.php?info_id=13
http://www.hansreckweg.dk/campingnorden/dometic.htm

Jeg indrømmer gerne, at også disse skal man se på nogle gange for at blive rigtig klog 

[chrismark]

Det er sku da ikke nemt det her.!

Morten; er det fysik eller kemi i Din forklaring?

Hvis jeg forstår rigtigt er der tale om gas og væske sammen i en tilstand, mens ved hjælp af varme sker der adskillelse. Lidt som 93% ethanol. Det er gas der er fanget af 7% vand.

De ting som sker i det der køleskab kan vel beskrives i mere forståelige former med kogesprit, end Albert Einstein og ammoniak.

[Morten Jødal]

Morten; er det fysik eller kemi i Din forklaring?
De ting som sker i det der køleskab kan vel beskrives i mere forståelige former med kogesprit, end Albert Einstein og ammoniak.

Nej, det er ikke nemt!
Og absorptionskøleskabet - som var en prisbillig løsning på problemet at få væske/gas til at cirkulere ved forkellige temperaturer i samme kredsløb - er derfor i virkeligheden en genial opfindelse!

Som antydet i forrige indlæg har konstruktionen "tabt" til kompressorløsningen, da der kom billige kompressorer på markedet (Danfoss var og er en nøglespiller!), fordi denne proces er mere driftsøkonomisk. Tilbage er så den meget fleksible energikilde, som især campisterne er glade for.

Faseforandringer (væske/gas/væske) og adskillelse af komponenter med forskelligt kogepunkt (destillation) er altsammen i naturen fysiske processer, selv om de kan udnyttes i kemiteknik.

Jeg kan ikke levere bedre forklaringer end dem, der er givet i de to links!

[PJB]

Tak for forklaring. Det er ca 40 år siden jeg stødte på sådan et varme-køleskab og det har undret mig siden.
Det var så ikke mit, men en venindes-veninde der havde fundet en billig studie bolig, med sådan en monster installeret.
Efter at have kikket længe på det og accepteret at det var et varmelegeme og ej en kompressor, besluttede vi at bore en række 12 mm huller i bagkant af den køkkenbordplade den var placeret under.
Men nu ved jeg ca hvordan det virker.
 

[chrismark]

Hvis det kan hjælpe er her en animation af hvad der sker i absorptions køl.; http://www.hansreckweg.dk/campingnorden/dometic.htm

Som jeg forstår giver varme i venstre side flytning af damp op, hvorefter det fortættes, bliver til væske og der skabes undertryk der ved hjælp af gravitation giver undertryk? Hvorved fordampning og afkøling kan ske.
Eller noget i den stil.

[chrismark]

På mit absorbsions kølleskab Sider der 12Volt, 220 Volt og gas varmelegemer der afgiver varme til noget der straks 15centimeter efter skal køles ned , idet der sider mange køleriber på røret lige efter opvarmnigen. Spørgsmålet er om de skal holdes helt kolde med ventilation eller om der er en spisfindighed ved det. Det er normalt i camperingsvogne, at man har blæsere på den del køleskabet. Men hvorfor? Som i husker fra jeres landsbyskole er det Albert Einstein der har været med til og udvikle den slags køl.
Hvis det er varme der skal væk er det oplagt med vandkøling .
Men i ved bedre??

Altså: Første 15 cm skal varmes  til ? grader, hvor det koger , derefter skal gasen fra væsken der indeholder gas kondenser 20cm derfra og køles ned.

Hvor er Einstein i dette forum der kan forklare det?
Nu er den slags køleskabe stadig i brug på hotelværelser og steder hvor støj er NO GOD.

VH.

[Morten Jødal]

Altså, hvis du ikke spørger til spidsfindige detaljer med væskens bevægelse i forskellige afsnit, så er det let:

1. Der skal opretholdes en stadig cirkulation - hertil bruges en energikilde (fx gas eller et elvarmelegeme).

2. I det rørstykke, der sidder inde i kølerummmet skal en del af kølevæsken fordampe. Herved bliver resten koldere og udfører "kølearbejdet" (gåseøjnene, fordi ordet er meget langt fra den klassiske brug i fysik - men jeg tror det forstås).

3. Den fordampede gas skal nu køles ned til væske igen uden for kølerummet. Det kan sagtens være kun 15 cm borte - men der er en isoleringsplade af en art imellem.
Denne del af køleskabet kaldes kondensatoren, fordi gas kondenserer til væske.
KONDENSATOREN VIRKER BEDRE, JO MERE VARME DER KAN LEDES BORT. Altså god ventilation!

4. Den fortættede væske kommer nu ned til den del med energikilden, klar til en ny tur gennem anlægget.
Og det er i dette afsnit der er lavet geniale opfindelser for at få det til at virke rigtigt.
Dem tager jeg ikke en ny tur med, men henviser til debatten i 2016 og de links, der ligger i tråden.