* * *
Medlemmer
Statistik
  • Total antal indlæg: 15981
  • Total antal emner: 1403
  • Flest online idag: 87
  • Flest på samme tid: 479
  • (21, September 2024 - 03:32)
Brugere online
Besøgende: 0
Gæster: 64
I alt: 64

Forfatter Emne: Lyskebrok, komplikationer?  (Læst 14951 gange)

j_skib

  • Debattør
  • *****
  • Indlæg: 44
    • Vis profil
Lyskebrok, komplikationer?
« Dato: 05, December 2016 - 14:08 »
Hej alvidende forum.

Dette er absolut ikke et teknisk spørgsmål, men i plejer at svare meget seriøst og hjælpsomt.

Jeg har i en alder af 68 år fået et mindre lyskebrok. Som sådan, skulle det ikke være noget problem at få opereret. Indlagt om morgenen og hjem igen hen på eftermiddagen. Ubehaget skulle svare til en lidt træls fjernelse af en visdomstand, som man har glemt en måned senere.

Jeg blev indkaldt til en samtale med den opererende læge og sygeplejeske. Det blev fortalt, at 5-10 % af de opererede fik voldsomme kroniske smerter efterfølgende. Disse kroniske smerter var/er der ikke så meget at stille op mod i følge lægen. Så jeg blev ”overtalt” til at se tiden an, da mine symptomer ikke er voldsomt generende.
 
Jeg har endnu ikke undersøgt om rejseforsikringen giver problemer, for det kan ende med indeklemt brok, en alvorlig tilstand. Hvis ingen rejseforsikring, ingen rejser i udlandet!

Link til artikel fra Hvidovre hospital, der omtaler komplikationerne.

https://www.hvidovrehospital.dk/presse-og-nyt/pressemeddelelser-og-nyheder/nyheder-fra-hvidovre-hospital/Sider/Ny-operation-fjerner-kroniske-smerter-i-lysken.aspx
 
I vores omgangskreds er der ingen der har hørt om dette, selvom flere er blevet opereret. Hjemmesygeplejesken i familien er lige så uforstående.

Er det virkelig så slemt, eller er der ”dramatiseret” lidt for at få budskabet ud? Så hvad er jeres opfattelse af virkelighedens verden, har i hørt om/været ude for disse voldsomme komplikationer?

 //Jørgen

B Mønnike

  • Global Moderator
  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 3.459
    • Vis profil
Sv: Lyskebrok, komplikationer?
« Svar #1 Dato: 05, December 2016 - 15:00 »
Min lillebror har fået et net sat op i lysken, for 4 år siden. Jeg har ikke hørt antydningen af problemer med denne operation. Han bliver 70 til sommer, Han er til forskel fra mig meget fysisk aktiv. Han er norsk gift og de har en hytte i Farsund hvorfra de tager på vandringer om sommeren og skiture on vinteren. Hjemme i Danmark løber han og konen og begge er ivrige kajakroere.
Med venlig hilsen
Bjarke Mønnike

knudr

  • Debattør
  • *****
  • Indlæg: 59
    • Vis profil
Sv: Lyskebrok, komplikationer?
« Svar #2 Dato: 05, December 2016 - 19:54 »
Jeg fik sat et net i for 2 -3 år siden, som 69årig. Så vidt jeg husker sagde lægen ikke noget om voldsomme smerter. Operationen tog vel en halv time, og jeg rejste mig fra operationsbordet, gik ned i bilen og kørte hjem (100 km, -det var konen som styrede). Siden har jeg intet mærket og tænker meget sjældent på det. Jeg er i øvrigt sjældent i ro, og tager ingen hensyn.

j_skib

  • Debattør
  • *****
  • Indlæg: 44
    • Vis profil
Sv: Lyskebrok, komplikationer?
« Svar #3 Dato: 07, December 2016 - 19:55 »
Hej.

Tak for tilbagemeldingerne.

Jeg har endnu ikke hørt om nogen med disse alvorlige komplikationer, så jeg vil presse på for at blive opereret (selve operationen skulle jo ikke være noget at snakke om).

En af tilbagemeldingerne fra hjemmesygeplejesken var, at andre læger anser risikoen ved indeklemt brok som meget risikofyldt. Specielt hvis man vandrer rundt i en ørken eller lignende langt fra civilisationen. Vi er i øvrigt begge meget aktive med vandring, løb, svømning og cykling, måske er dette medvirkende til brokkens opståen.

//Jørgen

j_skib

  • Debattør
  • *****
  • Indlæg: 44
    • Vis profil
Sv: Lyskebrok, komplikationer?
« Svar #4 Dato: 04, April 2017 - 16:04 »
Hej.

En tilbagemelding 2 måneder efter operation.

Jeg kontaktede den praktiserende læge, for at blive skrevet op til operation. Jeg spurgte, om hun ofte havde været ude for disse alvorlige komplikationer. Svaret var, at hun ikke havde haft den første endnu. Hun mente ikke det passede på os i Vestjylland, hvad hun så mente med det.
Jeg kom i øvrigt fint igennem operationen, mødte ind kl 0800, kom for kl 1000 og blev hentet af datteren midt på eftermiddagen.

Set i bagspejlet, ville det have været uforsvarligt at tage ud at rejse uden operation. Jeg kan stadig ikke gennemskue, hvorfor jeg blev frarådet operation ved det første hospitals besøg.

//Jørgen

 

SuperClaus

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 536
    • Vis profil
Sv: Lyskebrok, komplikationer?
« Svar #5 Dato: 05, April 2017 - 00:09 »
Citér
Hun mente ikke det passede på os i Vestjylland, hvad hun så mente med det.

Det kan jeg godt svare på.

Vestjyder er ikke så sensitive som folk fra storbyerne og det østlige Danmark.
Dvs. hvis en vestjyde tager til lægen og siger han/hun har ondt, så bliver der typisk taget aktion ret hurtigt fordi det pr. empirisk erfaring betyder at der rent faktisk er noget galt. Der er ikke tradition for at tage til lægen på begyndende symptomer eller indledende smerter.  Dette set i forhold til personer fra storbyer og det mere østlige Danmark.

vh.
Claus

Kobbernagel

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 191
    • Vis profil
Sv: Lyskebrok, komplikationer?
« Svar #6 Dato: 10, April 2017 - 14:07 »
Citér
Hun mente ikke det passede på os i Vestjylland, hvad hun så mente med det.

Det kan jeg godt svare på.

Vestjyder er ikke så sensitive som folk fra storbyerne og det østlige Danmark.
Dvs. hvis en vestjyde tager til lægen og siger han/hun har ondt, så bliver der typisk taget aktion ret hurtigt fordi det pr. empirisk erfaring betyder at der rent faktisk er noget galt. Der er ikke tradition for at tage til lægen på begyndende symptomer eller indledende smerter.  Dette set i forhold til personer fra storbyer og det mere østlige Danmark.
Sikke da noget fordomsfuldt sludder! Bliver så træt når jyder altid skal fremføre hvor meget bedre/sejere m.v. jyder er. Er jysk gift, og er selv fra Nordsjælland. Har jo meget familie i det vestjyske, og har selv også boet i det jyske en periode. Det var godt nok træls altid at skulle kæmpe mod de jyske fordomme... >:(

knudr

  • Debattør
  • *****
  • Indlæg: 59
    • Vis profil
Sv: Lyskebrok, komplikationer?
« Svar #7 Dato: 10, April 2017 - 19:39 »
Det har da intet med fordomme at gøre, det er ren og skær observeret sandhed.

Uffe Kaagaard

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 219
    • Vis profil
Sv: Lyskebrok, komplikationer?
« Svar #8 Dato: 10, April 2017 - 20:14 »
Jyden han æ stærk å sej
Tekst: St. St. Blicher, 1846
Melodi: H. C. Simonsen, 1846

Jyden han æ stærk å sej,
modde båd i nøj å næj.
Goer ed op, å goer ed nier,
åller do fåtawt ham sier,
goer ed op, å goer ed nier,
åller do fåtawt ham sier.

Føst næ dær æ nøe pofahr,
komme jyden ud å dar.
Men han goer ett ind igjen,
fa' de uhn han ha gjent hen,
men han goer ett ind igjen,
fa' de uhn han ha gjent hen.

Læ wos ålti blyw ve de!
Fåer sin båen ka kjennes ve!
Søen et sind da hær i Noer
hall sæ ve, te alt fågoer,
søen et sind da hær i Noer
hall sæ ve, te alt fågoer!
Med venlig hilsen
Uffe

Hvorfor sidde inde,
når alt håb er ude?

Kobbernagel

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 191
    • Vis profil
Sv: Lyskebrok, komplikationer?
« Svar #9 Dato: 10, April 2017 - 21:07 »
Det har da intet med fordomme at gøre, det er ren og skær observeret sandhed.
Ja, den overbevisende, saglige argumentation er det jo svært at argumentere mod..... (suk...)

SuperClaus

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 536
    • Vis profil
Sv: Lyskebrok, komplikationer?
« Svar #10 Dato: 10, April 2017 - 23:45 »
Citér
Sikke da noget fordomsfuldt sludder! Bliver så træt når jyder altid skal fremføre hvor meget bedre/sejere m.v. jyder er. Er jysk gift, og er selv fra Nordsjælland. Har jo meget familie i det vestjyske, og har selv også boet i det jyske en periode. Det var godt nok træls altid at skulle kæmpe mod de jyske fordomme... >:(


Jeg kan ikke helt forstå hvordan det skulle være bedre/sejere at vente med at gå til lægen? Det er sjældent hensigtsmæssigt for optimal behandling.

Du har selvfølgelig ret til din helt egen mening, men undlad venligst forsøg på at manipulere det til at være min mening.

Min kommentar er baseret på udtalelser fra læger som håndterer akutte patienter fra hele syd- og sønderjylland.

vh.
Claus

j_skib

  • Debattør
  • *****
  • Indlæg: 44
    • Vis profil
Sv: Lyskebrok, komplikationer?
« Svar #11 Dato: 11, April 2017 - 13:44 »
Hej.

Sådan inden debatten bliver helt afsporet, så tror jeg ikke vores praktiserende læge tænkte på jyder kontra sjællændere. Jeg tror at vi herude måske ikke lever helt så stresset, så der er plads til at en nyopereret tager den lidt med ro de første uger på arbejdspladsen. Der er nok ikke den store forskel på stressniveauet i byerne på Jyllands østkyst og så på Sjælland.

Jeg har en gang været ansat i et stort firma, hvor ca 50% af medarbejderstaben var skiftet ud efter 9 måneder. Der var der ikke plads til at tage disse hensyn, så jeg sagde op (i øvrigt eneste gang jeg har forladt et firma, pga dårlige arbejdsforhold).

Ang hospitalslægernes indstilling, tjaaa. Er lægerne lige blevet præsenteret for et stramt budget, og så forsøger at udskyde en del udgifter? Måske i håb om at vi går til af noget andet, inden lyskebrokken bliver akut. De andre der skulle opereres samme dag (samlebåndsproduktion), så nu ud til at ville leve mange år frem i tiden.

//Jørgen

E. Tranberg

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 1.304
    • Vis profil
Sv: Lyskebrok, komplikationer?
« Svar #12 Dato: 15, April 2017 - 22:00 »
Danske lægers generelle holdning er efter min erfaring, begyndende med en søn, der sandsynligvis fik for lidt ilt under den langvarige fødsel, hvor den 42-årige førstegangsfødende mor slet ikke kunne finde ud af at presse rigtigt, og beslutningen om at tage sugekoppen i brug først blev taget da blodets iltning var gået under grænsen.


Vi ser tiden an. Enten går det over af sig selv, eller også er det for sent at gøre noget, og under alle omstændigheder har vi sparet pengene

Der skulle naturligvis være foretaget kejsersnit.

 

Seneste Debatindlæg

Google ads:



Nyt fra ing.dk