Autogyro til passagertransport

[jj-]

Materialet er jo interessant på grund af sin ekstremt høje massefylde (og er ikke radioaktivt i nævneværdig grad, netop fordi det aktive U-235 er fjernet).

Alle er tilsyneladende ikke helt enige i dette synspunkt såvidt jeg kan se?
Depleted uranium - Wikipedia.
https://en.wikipedia.org/wiki/Depleted_uranium
Depleted Uranium And The Iraq War’s Legacy Of Cancer.
http://www.mintpressnews.com/depleted-uranium-iraq-wars-legacy-cancer/193338/
Joint Health Command.
Risk assessment: exposure to depleted uranium
http://www.defence.gov.au/health/infocentre/journals/ADFHJ_apr03/ADFHealth_4_1_06-11.html
Hvis noget lyder for godt til at være sandt......

Med forbehold for, at den nyeste video jeg så og linkede til i forrige indlæg, er en reklame, vil jeg også fortsat sige, at Cartercopter virker som et overbevisende fremtidigt bud på at løse behovet. Måske endda i en ikke så fjern fremtid?

Jeg har ikke fundet en' eneste video, der viser, at Cartercopter fuldt lastet kan starte lodret fra en plads i byen og flyve til en lufthavn?

Mvh jj

[Morten Jødal]

Materialet er jo interessant på grund af sin ekstremt høje massefylde (og er ikke radioaktivt i nævneværdig grad, netop fordi det aktive U-235 er fjernet).

Alle er tilsyneladende ikke helt enige i dette synspunkt såvidt jeg kan se?
Depleted uranium - Wikipedia.
https://en.wikipedia.org/wiki/Depleted_uranium

jj-, jeg har kun citeret dit første link, og jeg havde faktisk ventet, at en reaktion på dette problem (lav radioaktivitet) ville komme som det første! Folk er jo ekstremt bange for radioaktivitet, men sandheden er, at ingen af os kan undgå bestråling i et vist omfang - selv det livsvigtige kalium er radioaktivt, og jeg har mange gange bestemt halveringstiden af K-40 som gymnasieøvelse.

Kosovokrigen er længe siden, og internettet var ikke lige så opfyldt af nyheder om alt muligt dengang, så jeg har ikke ledt efter nedenstående, men det har stået i en dansk landsavis sidst i halvfemserne:
De svenske myndigheder var ekstremt optaget af, om udsættelsen for radioaktivitet fra disse væmmelige chokgranater - som jo i parentes bemærket BÅDE er panserbrydende OG starter en voldsom brand i den panservogn, de har gennembrudt, fordi uran faktisk er stærkt brændbart, og gnidningen under gennembrydning af panseret får materialet til at overstige antændelsestemperaturen - skulle skade deres soldater. Sverige sendte jo et betydeligt bidrag til FN-missionen efter bombetogtet.
Derfor blev de hjemvendte soldater testet for uran i urinen, og det viste sig, at niveauet var ca. det halve af kontrolgruppens! Fordi kontrolgruppen var soldater, der lå fast i kvarter i Nordsverige, hvor der er meget granit, som er uranholdig ...
Dertil er det et alment debatemne, om små strålingsdoser i virkeligheden af en eller anden grund (konstant aktivering af immunforsvaret?) i virkeligheden er gavnlige. Alle seriøse beregninger af strålingsrisici udelader de små doser, fordi resultaterne er alt for tvetydige.

Bare lige for god ordens skyld: Helikopterstel er typisk lavet af magnesium, der er endnu lettere end aluminium, men kan bryde i brand under en ulykke. Der har været tilfælde, hvor dette har gjort et havari mere fatalt, men det har ikke stoppet anvendelsen af magnesium, som under normal drift er mere fordelagtigt end aluminium. Så en smule uran placeret langt fra kabinen vil jeg ikke anse for en seriøs risiko.

Med forbehold for, at den nyeste video jeg så og linkede til i forrige indlæg, er en reklame, vil jeg også fortsat sige, at Cartercopter virker som et overbevisende fremtidigt bud på at løse behovet. Måske endda i en ikke så fjern fremtid?

Jeg har ikke fundet en' eneste video, der viser, at Cartercopter fuldt lastet kan starte lodret fra en plads i byen og flyve til en lufthavn?

Jeg har set flere omtaler af Cartercopter som en VTOL (Vertical TakeOff and Landing), og da landingen er det vanskeligste, tager jeg deres demonstration af den video, jeg linker til, hvor en cartercopter lander i et indhegnet område og derpå kører ud til en benzintank, for gode varer. Det specielle ved denne konstruktion, sammenlignet med egentlige autogyroer, er jo netop, at propellen har forbindelse til motoren via et gear - som nok er koblet ud under fremadflyvning.
Men som Bjarke skriver, så er den stadig på forsøgsstadiet og endnu ikke i produktion.

Og til slut skal jeg lige præcisere, at jeg på ingen måde er flyekspert - men det bliver man heller ikke af at se Youtube-videoer! 

[Sophiante]

Nu har vi ikke hørt eller læst hvor stor disse uran-stykker skulle være. Men i betragtning af rotorbladenes længde ville dobbelt så store blyklumper være mindst lige så godt, måske kunne den yderste halve meter være en blylegering. Min pointe er, at uran (farligt eller ej) ellers ikke alene kan være afgørende for autogyroens succes, eller mangel på samme.
Forringelsen ved brug af bly med samme masse må være til at overse.

Det interessante her må være, om maskinen kan blive lige så pålidelig som en helikopter og dermed anvendes som et transportmiddel i stedet for et stykke legetøj. Nu har vi set links til eksempler hvor det gik galt, men det kan man også se mange helikopter-videoer der gør.

For at vende tilbage til Gerda's indlæg - spørgsmålet mangler stadig et fornuftigt svar.

[B Mønnike]

Bly er et blødt metal hvad Uran ikke er, Bly ville deformere uhensigtsmæssigt, hvis det skulle anvendes i tippen af et rotor hvor blyet ville være udsat for den kraft der beskrives som omega x r^2 (omdrejninger per minut gange bladlængde gange bladlængde)
Der er nævnt at der skulle være 30 kg uran i tippen på hvert blad

Uran
Youngs modul                  208GPa
Forskydningsmodul          111GPa
Kompressionsmodul         100GPa
Massefylde                       19,1 g/cm^3

Bly
Youngs modul                  16 GPa
Forskydningsmodul           5,6 GPa
Kompressionsmodul          46 GPa
Massefylde                       11,34 g/cm^3

Til "stillestående" kontravægte  hvor der er plads nok ville man anvende bly, og det gjorde man også tidligere hvor man ikke havde uran til at afbalancere rorfladerne. Hvis der ikke var plads i vingen blev de monteret i beslag der normalt var synlige under vingen......hvor de desværre gav luftmodstand. Det er løst i dag med langt mindre styreflader og uran.

[B Mønnike]

Hej Sophinante du skriver

""For at vende tilbage til Gerda's indlæg - spørgsmålet mangler stadig et fornuftigt svar.""

Så findes der faktisk et fornuftigt svar fra JJ  hvis man går ind i hans link

https://www.youtube.com/watch?v=LnJD05rYtic

hvor man kan se hvad der sker  i dette link

https://www.youtube.com/watch?v=0zDo7hkmCNY

Den flyvning der vises her ville være anvendelig i Grønland ....uden....egnede plane og flade pladser

[Morten Jødal]

Nu har vi ikke hørt eller læst hvor stor disse uran-stykker skulle være. Men i betragtning af rotorbladenes længde ville dobbelt så store blyklumper være mindst lige så godt.

Bjarke har stort materialekendskab og har svaret grundigt på spørgsmålet om uran eller bly. Kun vil jeg tilføje, at de 30 kg uran, som er nævnt allerede i Ing-artiklen, vil fylde 1,57 liter. En tilsvarende tung blyklump vil fylde næsten 3 liter og i de ret tynde rotorblade absolut ikke være ligegyldig for de mekaniske egenskaber. Derfor uran.

Og så kan jeg tilføje, at trods urans dårlige ry, bruger mange institutioner, der arbejder med radioaktivitet eller gammastråling, bl.a. Rigshospitalet, udarmet uran som strålingsbeskyttelse for personalet. Det sker i form af "mursten" beklædt med guld - dette for at beskytte uranet, der som nævnt i et tidligere indlæg af mig er kemisk aktivt og derfor reagerer med luftens ilt - men altså har gode fysiske egenskaber.
Jeg kender ikke prisen på sådanne "mursten", men den kan ikke være lav! Så der er altså steder, hvor uran ikke uden videre kan erstattes af  bly, og Bjarke har overbevisende gjort rede for, at rotorspidser er et yderligere sådant sted.

[Sophiante]

Jeg ved godt der er forskel på uran og bly, men det er stadigvæk kun en konstruktionsdetalje og ikke pointen i tråden.

Har nogen af Jer kendskab til et eneste sted i verden, hvor autogyro anvendes kommercielt?

DET er pointen.

[B Mønnike]

Her blandt andet

http://www.beyondhd.tv/aerial-filming/cavalon-pro-gyrocopter/

[B Mønnike]

Og det er denne der anvendes

https://www.auto-gyro.com/en/

En tysker som må være svaret til Gerda om der findes flersædede Autogyroer i produktion,

[gerda vilholm]

Tak Bjarke

Jeg kan godt lide disse charistics for Autogyro:

    no stalling, no tailspin
    minimum takeoff distances (10 to 70m)
    practically no landing distance required
    extreme low speed possible
    minimal set-up times
    minimum storage space required
    even in strong winds and turbulence, comfort and safety
    high comfort level
    large speed range
    about 10% of the acquisition and operating costs of a helicopter

Men de ser stadig ud til at være temmelig små, kun 2 personer.

Venlig hilsen   Gerda

[E. Tranberg]

Jeg synes at forarmet Uran er et dårligt udtryk. Udtømt eller udslukt giver meget mere mening for en dansker i år 2016

Babla giver flg. oversættelser af deplete: tømme, udtømme, opbruge, udtynde, forbruge.

[Morten Jødal]

Ingen af de nævnte udtryk er det, der faktisk er blevet almindeligt accepteret som dansk oversættelse: udarmet.
Som til gengæld var det, Ing-artiklen benyttede. Udtyndet kan jeg godt lide, men ingen andre bruger det.
"Depleteret" forstår ingen!
Det ligger jo underforstået, at udtrykket er modstilling til "beriget", som i denne sammenhæng skal underforstås "med det aktive U-235".
Sophiante har dog ret i, at det i denne sammenhæng er en lille detalje.
Det er blot vigtigt at imødegå det almindeligt satte lighedstegn mellem U og U-ha! For udarmet uran er ikke mere farligt eller giftigt end bly. De fysiske og kemiske egenskaber er forskellige, men overordnet vurderet vil jeg nødigere have bly i naturen end U-238.

[B Mønnike]

Gad vist hvor Bly kommer fra
Var det ikke fra Mestersvig

[Morten Jødal]

Det gælder for alle mineraler med tungmetaller (bly, vismuth, kobber, kviksølv, uran m. fl.):
Så længe de ligger i store blokke dybt i jorden, er de ufarlige.
Spredt på jordoverfladen i forbindelse med fx et flyhavari kan de være farlige for både mennesker, dyr og planter.
De fleste grundstoffer på jorden har befundet sig "nær overfladen" - d.v.s. ned til 10-20 km dybde - i uændret mængde i et par milliarder år eller mere. Men "på overfladen" gør en forskel, og risikovurdering tager dette forhold med i betragtning.

[chrismark]

Gyropigen;


https://www.youtube.com/watch?v=nfqkfLZGXjM

Så er det enlig jul....