Nem chrom ?

[chrismark]

Kan i forklare hvorledes denne opfindelse virker ?
https://www.youtube.com/watch?v=c9-wFTUhpT4

Marek.

[Sophiante]

Jeg kan ikke, men prisen er $800 (kan læses nede i bemærkningerne)

[Morten Jødal]

Overordnet:
Videoen viser, at du først påfører en grunder og siden en chrom-spraymaling.
I begge tilfælde skal der skylles med vand efter behandlingen.

Et alternativ er at købe en dåse chrom-spraymaling HER.

Den kan påføres de fleste materialer uden grunder og koster ifølge linket 100 kr. for 400 mL.
Tilsvarende fås nok i ethvert byggemarked.

Jeg afstår fra kemiske formler og garanterer heller ikke for holdbarhed af noget af produkterne.
Men jeg har selv med godt resultat fået materialer til at fremstå både forgyldt, forsølvet og forkobret.
Chrom har jeg dog ikke prøvet.

[Mads Aggerholm]

Jeg har selv prøvet en almindelig byggemarkeds-kromspray. Hætten (som normalt viser farven) var fint forkromet som et spejl, men resultatet af forkromning var bare blygråt.
Og det var en helt glat overflade!

For en gangs skyld må jeg indrømme at jeg føler mig fristet til noget lir: Det kunne faktisk være totalt flot at køre rundt i en forkromet bil!

Er det for resten lovligt?

Men jeg tror jeg vil prøve "Motip Sølv/Chrome effekt spray sættet" som jeg fik indirekte fra Mortens link - hvis jeg overhovedet gør det, naturligvis...

[Sophiante]

Jeg har selv prøvet en almindelig byggemarkeds-kromspray. Hætten (som normalt viser farven) var fint forkromet som et spejl, men resultatet af forkromning var bare blygråt.

Nøjagtig samme erfaring har jeg!

[harbst]

Jeg tror ikke på at man bare ved påsprøjtning kan lægge et holdbart lag krom på hverken plast eller diverse metaller.
Måske kan man lægge et ultratyndtlag dårligt vehæftet krom , men det må være med noget kedeligt giftigt og miljøfarligt middel.
Det brune stads på filmen er formentlig kromsyre
http://dan.wikitrans.net/Kromsyra

[Morten Jødal]

Tak til harbst for en god iagttagelse på filmen og et link til en til gengæld meget dårlig Wikitrans (hvor de fx oversætter H til N, hvad der er yderst uheldigt i en kemisk formel).
Sammen med de to forrige debattørers indlæg, der påpeger mangel på den dybe glans, som er karakteristisk for forchromning, antyder dette, at grunderen må indeholde en særdeles kraftig reduktant, samt at sættet formentlig ikke kan købes lovligt i DK, da forureningen af omgivelserne ved en spraying af denne art må være voldsom!
USA har på de fleste områder slappere miljølove, og det ændrer sig næppe til det bedre i de kommende 4 år ...
Da jeg så videoen, undrede jeg mig over, at man på intet tidspunkt så sprayerens ansigt, kun en behandsket hånd!
Det kan så være fordi de ikke ville vise en maske med uafhængig luftforsyning, som burde være det rette sikkerhedsudstyr til en proces af denne art (og måske er beskrevet i brugsanvisningen, som man først modtager, når man har købt varen! Amerikanere er til gengæld vanvittigt gode til "disclaimere").
Chromater er ret farlige og anses bl.a. for kræftfremkaldende - men er samtidig de chromforbindelser, der er lettest tilgængelige for kemiske processer (sikkert valgt derfor!)
Jeg deler forøvrigt harbsts bekymring mht. lagets tykkelse, hvis min forklaring på processen er rigtig.

[harbst]

Kære Morten
Jeg ved at du stædigt fastholder at stave kemiske navne med flest mulige besynderlige bogstavkombinationer.
Krom skrives på dansk med k og uden ch. Se bare i retskrivningsordbogens.
Jeg har sammenlignet med de kemibøger jeg har stående. Det ser ud til at de mange ph og ch er kommet ind siden midten af forrige århundrede efter angelsaksisk påvirkning, som Rancke Madsen skriver.

[B Mønnike]

 Hej Harbst !
Vi må desværre erkende at tiderne skifter og det gør stavemåder og begreber også, foruden at det nærmest er tilladt at have sine egne fakta
Ifølge Berlingske Tidende kan man ved Kap det gode håb se kaskelothvaler der lever af plankton !!!!!

En Bjørnetjeneste opfattes af ungdommen som en stor tjeneste.

 Ordet "Massiv" bruges af næsten alle journalister som erstatning for "Stor" eller "Stort idag.

Og til min store irritation staver man "The" således "Te" og "Vædske" således "væske". Jeg har dog vænnet mig til at skrive gjort uden d.

Ligeledes har forskere fundet ud af erstatte Bar med megapascal. det er da ulige nemmere at skrive Bar

[Morten Jødal]

... kemiske navne med flest mulige besynderlige bogstavkombinationer.

Åh ja - jeg havde egentlig også undret mig over, hvor lang tid der gik inden der kom sure opstød over min kemi!
Men: "Hvor længe var Abraham i Paradiset?" (Holberg, Jeppe på Bjerget).

Jeg ved ikke præcis hvornår man på dansk begyndte at tilnærme sig internationale (og det vil sige især engelske og tyske) navne og stavemåder i dansk kemisk fagsprog. Men det er en kendsgerning, at det skete i stor stil. Det omfatter ikke kun de to grundstoffer, som harbst især er sur over, men også, at H.C. Ørsteds danske trivialnavne - ilt, brint, kvælstof og kulstof - i faglig sammenhæng blev erstattet af oxygen, hydrogen, nitrogen og carbon.

Til gengæld ved jeg ret præcist, hvornår Dansk Sprognævn begyndte at ville majorisere det kemiske fagsprog: ca. 1987. Det år (+/-1) fik et medlem af Dansk Sprognævn en artikel om emnet optaget i Dansk Kemi, og man begyndte at tage nogle af de kemiske ord med i retskrivningsordbogen med sjove stavemåder. Jeg tror ikke længere jeg har min udgave fra firserne, men husker, at man i den samme udgave stavede carbon, men karbonpapir (eller var det modsat?).
Min helt personlige teori er, at nævnet blev så sure over at have tabt "majonæsekrigen" mod Bertel Haarder, at de havde behov for et andet sted at kæmpe  . Og siden fik de så lokket folketinget til at vedtage en totalt overflødig og virkningsløs lov om, at de er myndighed på retstavningsområdet og det har alle offentligt ansatte at rette sig efter! Desværre har jeg set mange offentligt ansatte, der ikke er gode stavere ...
Således bl.a. en henvendelse fra et universitet med en indbydelse "Til alle kemilærer" (for en sikkerheds skyld: der mangler et flertals-e - der er stor forskel på en lære og en lærer).

For mit vedkommende er mine sproglige afvigelser en bevidst protest, som er udløst af, at mine elever klart bedre kunne associere de internationale stavemåder med de kemiske tegn for grundstofferne - og lejlighedsvis fik stukket en engelsksproget tekst ud. Når jeg nu i mit pensionistliv ser kemiske tekster, er de næsten altid på engelsk - eller på "journalistdansk", som består i "undersættelser" af engelske betegnelser, med forkerte opdelinger i flere ord, med ekstra e-er i afslutning af navnene og med sodium for natrium. Det kan jeg ikke bruge til noget! Så jeg fortsætter med at skrive mit fagsprog præcist. Og jeg erindrer forresten også tråde her på sitet, hvor harbst går højt op i småbitte sproglige nuancer, når det er noget med "brand-". Så han burde forstå mig.

Ligeledes har forskere fundet ud af erstatte Bar med megapascal. det er da ulige nemmere at skrive Bar

Ja, du har også dine sproglige yndlings- og hadeudtryk - men lige det citerede tror jeg nu ikke på! 1 Bar = i hektoPascal - 1 MegaPascal ville være et umanerligt højt tryk i atmosfæren! 

Tilbage til emnet: Fik jeg skrevet tydeligt nok, at harbsts gode iagttagelse af den brune væskes natur antyder, at forchromningen i den oprindelige video sker med ægte chrom? Uanset lagets tykkelse er det noget, som amatører skal holde sig langt borte fra, da det sviner forfærdeligt både i naturen og de helt nære omgivelser! Det er voldsomt allergifremkaldende og carcinogent. Spray med indhold af chromater er med 100% sikkerhed forbudt i EU.

[B Mønnike]

Megapascal = 10 bar herregud 

Cromforbindelser skal man være noget forsigtige med, især Chromsvovlsyre er næsten ikke til at komme af med og skal opbevares i et blykar. Bruges til at pickle( rense) fly aluminium for oxidhinder inden limning(med epoxy).

Mens jeg lige husker det så er jeg stødt på en påstand om bly jeg ikke har kendt til. Jeg ved at smeltet zink der er over 438 grader eroderer trykstøbeforme af stål, men har ingen erfaringer og viden om at smeltet bly også kan erodere andre metaller herunder stål og titanium.
Har du en kommentar dertil Morten, for jeg har ikke kunnet finde noget om emnet.

[Morten Jødal]

Metallegeringsrs egenskaber ved høj temperatur er et i høj grad specialiseret emne, som jeg kun har begrænset kendskab til.
Da jeg i nogle år arbejdede i en kedelvirksomhed, havde jeg opslagsværker og kunne rådgive - dog mest om legeringernes opførsel i forhold til røggasser. Men disse værker har jeg ikke længere adgang til.

Under forhold, hvor der er adgang til oxygen eller let forurening med anioner, kan der i visse tilfælde dannes lavtsmeltende salte af blandet sammensætning, som kan føre til grubetæringer i stålbeholdere, der ellers burde kunne modstå det pågældende miljø. Men også dette er et specialområde.

Bly står før jern i spændingsrækken, så umiddelbart burde der ikke ske noget ... men denne simple iagttagelse handler jo kun om reaktioner mellem de faste stoffer ved stuetemperatur og "glemmer" desuden forskellige oxiders forskellige tæthed, som kan være af afgørende betydning.

Så du kan nok høre, at jeg er på vej over i et politikersvar: jeg ved alt muligt andet end det du spørger om og vil ikke indrømme, at jeg ikke kan svare ... men nu er jeg jo ikke politiker, så du fik alligevel indrømmelsen! 

[Morten Jødal]

Jeg kan ikke dy mig for at drille lidt!
Nedenstående billede er en annonce fra Arla, som jeg så på Kraks forside, da jeg skulle lave en søgning:



Bemærk stavemåden!
Jeg er ikke den eneste, der går ind for det logiske og letlærte ,,,

Dansk Sprognævn vil have os til at stave kalcium, hvad der er ulogisk. Skulle man gøre stavningen udtalenær, burde man tage skridtet fuldt ud og stave som på norsk: kalsium.

Jeg har i mit virke prioriteret af adskille stavemåden fra kalium - som også er et biologisk vigtigt grundstof, men med helt andre egenskaber.