Kraft og Kræfter

[chrismark]

Lokal sprøjte skriver i deres overskrift; "Lokale kræfter & positiv energi på Lolland" .
For mig er Kraft= styrke, mens Kræft en sygdom.
De påstår, at kraft i fleretal = Kræfter..??
Danska are swart sprake und write.

??

[B Mønnike]

Sygdommen hedder Cancer der igen betyder krebs (hummer) fordi at kræft patienter siges at få en holdning der minder om en krebs.....dengang man ikke havde gode smertestillende piller i det antikke Grækenland:)

En kraft, flere kræfter alle kræfterne

en kræft...flere former for kræft ...alle kræftformer.

Men her er en flok ord i alfabetisk orden, der beskriver en person som man helst så kørt over af et tog

Kaptajn Haddocks bandeliste (fra Tin Tin)

Abemås, agurketud, analfabet, asfaltcowboy, bacille, bandit, barnerøver, basilisk, bedrager, billige bavian, bisse, bovlamme bladanblander, brandstifter, brutale bilbølle, bums, burgøjser, bæst, bøddel, bøhtosse, bølle, bøllefrø, børste, cykeltyv, desertør, dovendyr, drukkenbolt, egoist, facist, fedtblære, fedtemikkel, fedthalefår, fladpande, flommefede fjollerik, forbryder, forlismand, forlorne tæppehandler, fortidsuhyre, frysefrederik, fyldebøtte, gangster, gespenst, grimrian, grobrian, haleneger, hallunk, hulepindsvin, hærværksmand, høvl, igle, ignorant, individ, interplanetariske slørhale, jubeltorsk, justitsmorder, kakerlak, kannibal, karnevalssørøver, klaptorsk, kleptoman, klodrian, klodsmajor, knoldvækst, kryb, krybskytte, krudtugle, kvajpande, kvælstofbacille, kæltring, køter, laban, lakaj, landevejsrøver, landkrabbe, landsforræder, laskefede lommetyv, lejesvend, lemmedasker, lomme-Moussolini, luksusdyr, lumskebuks, lurendrejer, lusepuster, luskebuks, lydpottelus, lystmorder, læderjakke, løjser, makrelslugere, marxist, massemorder, menneskefjende, menneskeæder, misdæder, modbydelige mide, mordbrænder, morder, motorbølle, møgdyr, pirat, pladderabe, platfodede moskusokse, plebejer, prøjser, pungdyr, pyroman, racist, rottefjæs, sadist, samfundssnylter, sandalslæber, sandloppe, sandmide, sinke, sjofelist, sjover, sjuft, skadedyr, skallesmækker, skamstøtte, skunk, skurk, skvatdragon, skvatmelon, skægabe, slagsbror, slambert, slapsvans, sleske spytslikker, slubbert, slyngel, smugler, smørtyv, snigmorder, snigskytte, snoabe, snog, snydetamp, snylter, sortbørsgrosserer, spritbilist, spritter, spruttyv, sprællemand, spyflue, starut, stikker, stymper, subjekt, superskurk, sut, svamp, svin, svindler, svirebror, svumpukkel, søndagsrytter, søpindsvinefjæs, sørøver, tale-delirist, tamp, tangloppe, terrorist, torskepande, trafikbisse, trompetsnegl, tyran, tyveknægt, tøffelhelt, tøsedreng, udbytter, undermåler, vagabond, vampyr, vandal, vandrotte, vandal, væggetøjsbefængte varulv, varyl, vatnisse, voldsmand, øgle.

Du kan heraf se at et begreb kan beskrives på mange måder:)

 







 

[Morten Jødal]

Sygdommen hedder Cancer der igen betyder krebs (hummer) fordi at kræft patienter siges at få en holdning der minder om en krebs.....dengang man ikke havde gode smertestillende piller i det antikke Grækenland:)

Den logiske sammenhæng i denne påstand halter, aldenstund cancer er latin og ikke græsk!   
Jeg har hørt den forklaring, at en ondartet kræftknude, når den er begyndt at sprede sig, ligner en krebs med mange ben (krebs har som bekendt 10).
Krebs hedder forøvrigt stadig "kräft" på svensk, og i sensommeren holder svenskere fortsat gerne "kräftkalas" uden at blive syge af andet end den snaps, der fortæres ved sådanne lejligheder! 

Jeg er mere pikeret, når radiospeakere med lavkøbenhavnsk accent ikke kan skelne mellem a og æ. Jeg har således hørt en radioavis omtale et nyt "kraftcenter". Først efterhånden stod det klart, at da centeret kom til verden ved donationer fra Kræftens Bekæmpelse, måtte der nok være tale om et kræftcenter ...
Lollikerne er derimod åbenbart ved at få et ægte kraftcenter!

At vokaler glider fra ental til flertal er da forresten almindeligt på mange sprog, herunder tysk, som jeg vil formode, at Marek som polak må have mødt også tidligere?
Sohn -> Söhne osv. Så lige på dette punkt er dansk ikke ekceptionelt svært.
Om det sker på polsk, ved jeg ikke - mit kendskab til sproget indskrænker sig til, at jeg nylig talte med en god ven, der jævnligt kommer i landet og taler sproget - og som lærte mig at udtale landets valuta korrekt, d.v.s. ikke som den staves ...

[chrismark]

Hurtig opslag på hestekrafter gav 2.600 svar, mens hestekræfter gav 297.000. 
Så har jeg lært det i dag.
Hmmm?

Og her er kort over hvor hurtigt vindmølleKRÆFT har bredt sig;
http://energiwatch.dk/Energinyt/Renewables/article9369554.ece

[Bent Andersen]

Tjah, navneordenes flertalsformer kan drille:

kraft - kræfter
hånd - hænder
fod - fødder
tå - tæer
and - ænder
gås - gæs

osv.

De kan desværre kun læres udenad :-(

[chrismark]

Og barnemad er lavet af børn. Altså ikke af men a børn. 

[B Mønnike]

Ja andre sprog og viden om de tilhørende lande kan være svære at forstå, når humoren får frit spil

Kan høns tisse.....kaskader

Kan hytter sejle....kajakker

Her i landet gætter man på om den polske sportsminister hedder Slopåtorski og om den finsk sundhedsminister hedder Hygieinen

[chrismark]

Jeg har sendt en udnskyling til bladet, da de har ret. I min optik er Kræftværker noget der producer Kræft.
Hmmmm...
Nu vil jeg ligge mig ned for en stund...

[B Mønnike]

Og kraftværker nogle der producerer energi

[harbst]

Nej Energi er efter 1. hoveddsætning ikke noget man procucerer.
Kraftværker producere elektrisk effekt og energi.
Energien kommer fra en anden energiform, alt efter kraftværkets art.

vandkraft og kernekraftværker er de vigtigste, globalt set med hensyn til energien. 

[B Mønnike]

Er effekten ikke produktet af energiens arbejde ?

[Morten Jødal]

Er effekten ikke produktet af energiens arbejde ?

Definitivt NEJ!

Definitionen af effekt er energi (eller arbejde) pr. tidsenhed.

For nu at blive i elsektoren, så bruger man der energienheden kWh, som er effektenheden kW gange tidsenheden 1 time.
Et antal kWh er derfor et mål for den samlede energimængde, der er flyttet ud til en forbruger i den målte periode - uanset hvor lang denne er. Det kunne fx være de to måneder, der går mellem to elregninger. Eller det kunne være et døgn ...

Effektenheden W er selv en afledt enhed, defineret som Joule (energienheden i SI-systemet) pr. sekund. Det er kun elfolk, der hellere vil regne i timer.
Mange (ikke mindst nyhedsreportere, men også andre) roder forfærdeligt i forskellen på kW (uden h) og kWh. Men den er væsentlig. Den første bruges til at fortælle, hvor meget elledningen lige nu flytter - eller hvad den skal dimensioneres til max at kunne flytte.

Bemærk, at jeg konsekvent skriver "flytte" og ikke "producere". Jeg er nemlig 100% enig med harbst og var på nippet til at reagere allerede på dit forrige indlæg. Energi kan ikke produceres, kun omdannes fra en form til en anden.

[jj-]

Energi kan ikke produceres, kun omdannes fra en form til en anden.

3. Produktion af energi _ Sustainable.
http://sustainable.dk/energi-2/3-produktion-af-energi/

Mvh jj

[chrismark]

Tilbage til hvor ting blev skabt;

Jeg ser gås. Altså 1.
Jeg ser gæs. Altså mindst 2.
Jeg ser mange gæs. Hvad er det ?
Da gæs er flertal pr. definition, kan man vel ikke skrive "mange" gæs? Eller hvad?
Som og skrive ; "Flere mange gås".
Jeg ser 50 gås. OK. Det er 50 stk.
Jeg ser 50 gæs. Hvor mange er det ?Er det 51 eller 50 x 2 ?

[efry]

Fordi gæs er flertal, er det jo ikke altid nogen fyldestgørende beskrivelse af antallet, bortset fra, at der er tale om mere end 1 gås.

For at kvantificere udsagnet lidt mere kan vi heldigvis indsætte en nærmere beskrivelse ved at anvende f. eks enkelte, nogle, flere og mange. Ingen af disse kvantificeringer er særlig præcise.

Taler du om mange myg, så er det nok væsentlig flere end mange flyvemaskiner.

Sproget er helt generelt ikke opbygget efter matematiske principper. F. eks kan to genstande begge være blå uden at de dog har samme farve.