* * *
Medlemmer
Statistik
  • Total antal indlæg: 15981
  • Total antal emner: 1403
  • Flest online idag: 74
  • Flest på samme tid: 479
  • (21, September 2024 - 03:32)
Brugere online
Besøgende: 0
Gæster: 48
I alt: 48

Forfatter Emne: Gasgenerator til benzinbiler under 2. Verdenskrig  (Læst 16011 gange)

HP

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 260
    • Vis profil
Gasgenerator til benzinbiler under 2. Verdenskrig
« Dato: 04, Maj 2017 - 13:25 »
Næsten fra begyndelsen af 2. Verdenskrig blev mange benzinbiler forsynet med gasgenerator af både dansk og udenlandsk oprindelse. Benzin var kun i meget begrænset omfang til rådighed til særlige anvendelser.
En Bedford 3½ ton lastbil, som jeg kendte, blev også monteret med et gengas anlæg.
Der var store vanskeligheder forbundet med at starte motoren fra kold tilstand. Optænding af tørt træ i brændkammeret med anvendelse af talløse tændstikker for at fastslå når der var brændbar gas til stede så man kunne gå i gang med startsvinget for at starte motoren. El-anlægget på køretøjet var kun 6 V og derfor kunne hverken batteri eller startmotor gøre ret meget gavn ved starten.
Til hjælp ved vanskelige vinterstarter kunne bilisten "skaffe" noget, som kaldtes Benzen (Benzol?). Benzenen opbevaredes i en liggende 200 l ståltromle forsynet med en aftapningshane. Ved aftapning brugtes ofte et litermål så man med den ene liter Benzen kunne hjælpe motoren i gang og derved gøre det lettere at få motoren til at køre med gas.
Senere har jeg hørt, at Benzen er stærkt giftigt at omgås.
Skete der mon forgiftningsulykker ved anvendelsen af væsken som startmiddel til biler?

Nostalgi får mig til at spørge.
Hilsen HP
p

Morten Jødal

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 4.596
    • Vis profil
Sv: Gasgenerator til benzinbiler under 2. Verdenskrig
« Svar #1 Dato: 05, Maj 2017 - 09:25 »
Benzen (som tidligere ofte populært kaldtes benzol eller stenkulsnafta), kan fremstilles som biprodukt i et gasværk - den dengang meget udbredte type, der glødede stenkul i retorter og fik koks, bygas og nogle biprodukter ud.
Der var under krigen mangel på alt, men Tyskland havde stenkul, så det manglede man mindre end benzin.

Stenkulsnafta købte man tidligere hos farvehandleren uden videre. Det brugtes bl.a. som pletfjerningsmiddel og er forøvrigt uovertruffent til at fjerne tyggegummiklatter fra malede flader.

Giftigheden er moderat, når vi taler om den akutte virkning. Selvfølgelig skal man ikke drikke det, men det gælder de fleste flydende kemikalier.
Nu om dage er benzen udfaset til stort set alle anvendelser på grund af dets kræftfremkaldende egenskab.

Med andre ord: Hvis en bilejer har valgt at tage livet af sig med benzol under krigen, har det givet en lille notits i avisen, men ingen store overskrifter.
Jeg har også kendt ham, der (længe efter krigen) ville undersøge om der var mere benzin tilbage i tanken og skaffede lys med en tændstik. Han overlevede, men med alvorlige brandskader i hovedet ...

Det vil kræve grundig forskning at afgøre dit spørgsmål præcist, men mit gæt på svaret er et encifret antal ulykker af den art du spørger om - eventuelt nul. Om nogle af brugerne senere er døde af kræft udløst af benzen, lader sig ikke afgøre.
Mvh. Morten Jødal

harbst

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 2.402
    • Vis profil
Sv: Gasgenerator til benzinbiler under 2. Verdenskrig
« Svar #2 Dato: 05, Maj 2017 - 10:08 »
Det er en almindelig skrøne at en benzintank på en bil kan give eksplosion.

Damptrykket fra motorbenzin er så højt at benzin/luft forholdet i tanken er langt uden for eksplosionsintervallet.

Hvis man i Danmark skulle opleve -40° , kunne der være en teoretisk mulighed for at fremkalde en benzintankeksplosion.
 
I arktis, hvor den slags temperaturer forekommer, har motorbenzin en anden sammensætning, så der heller ikke der skulle være risiko.

Man kan i visse tilfælde få en rolig flamme lige udenfor tankåbningen hvis man antænder medens låget er af. 
Jørgen Harbst

Morten Jødal

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 4.596
    • Vis profil
Sv: Gasgenerator til benzinbiler under 2. Verdenskrig
« Svar #3 Dato: 05, Maj 2017 - 12:24 »
Harbst, din redegørelse for damptryk i benzintanken er selvfølgelig korrekt. Jeg har også mødt ham, der som demonstrationsforsøg smed en tændt tændstik ned i en glasskål med æter, som havde stået med låg på i lang tid - den gik selvfølgelig ud.
Jeg har aldrig selv turdet lave dette forsøg, for det skal udføres meget præcist, hvis der ikke undervejs skal være et område med de rette betingelser for antændelse.
Derimod må du ikke kalde det en "skrøne", at man kan komme til skade ved at lyse ned i bilens benzintank med en tændstik!
Og manden jeg talte med, ville bestemt ikke kalde det "en rolig flamme", der forbrændte ham alvorligt, men vi er da enige om, at det ikke definitionsmæssigt er en eksplosion - det ord brugte jeg heller ikke!

Forøvrigt glemte jeg i mit første svar at anføre, at en yderligere grund til at udfase benzen er, at stoffet giver hjerneskader ved længere tids påvirkning. Det var en væsentlig bidragyder til det såkaldte "malersyndrom". Men også dette er jo en langtidsvirkning, som ikke vil kunne ses i ulykkesstatistikker fra krigens tid.
Mvh. Morten Jødal

harbst

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 2.402
    • Vis profil
Sv: Gasgenerator til benzinbiler under 2. Verdenskrig
« Svar #4 Dato: 05, Maj 2017 - 15:46 »
Vi er ved at komme lidt væk fra emnet, og dog har det det tilfældes med gengas til biler, at det drejer sig om at kunne -eller ikke kunne- lave en antændelig blanding.

Der er fremgang for dig. Du kunne skrive diætylæter helt uden h.

Nu er samme æter noget djævelskab. Eksplosionsintervallet er meget bredt. Når en bil er druknet i benzin, så kan man bare given den en snaps æter og den kan starte.   

Det sælges på spraydåse som startgas, eller dieselstart. Et fint middel til en genstridig motorplæneklipper .  De modrene elektronisk regulerede indsprøjtningsmotorer som er i alle biler nu, drukner ikke så nemt.

Jeg ville heller ikke turde forsøget med skålen med æter.

Men en brændende tændstik ned i benzintanken , er kun farligt med hensyn til risikoen for senere forstoppelse i trykvakuum systemet ,eller i benzinpumpen.

Diffusionsflammen ved benzintankens åbning kan man måske nok bliver forbrændt af hvis man har ansigtet meget tæt på.
Jørgen Harbst

Morten Jødal

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 4.596
    • Vis profil
Sv: Gasgenerator til benzinbiler under 2. Verdenskrig
« Svar #5 Dato: 05, Maj 2017 - 18:29 »
Der er fremgang for dig. Du kunne skrive diætylæter helt uden h.
Nej, så dybt ville jeg aldrig synke!
Og det gjorde jeg heller ikke i mit indlæg - læs selv efter.

Jeg bruger af og til trivialnavne, når jeg skal skrive til ikke-kemikere, og i denne tråd har jeg skrevet både benzol og stenkulsnafta - foruden æter - som er et trivialnavn for diethylether.
Men selv Dansk Sprognævn har ikke forgrebet sig så meget på det kemiske fagsprog, at de forsøger at ændre den korrekte stavemåde af et fagligt navn, som ingen ikke-kemikere bruger  ::)

Diffusionsflammen ved benzintankens åbning kan man måske nok bliver forbrændt af hvis man har ansigtet meget tæt på.
Det er ikke kun "måske nok" - det er en kendsgerning!
Jeg har som nævnt selv mødt en der oplevede det på egen krop, og jeg læste nogle år tidligere om en anden i min avis.
Jeg vil tro den type ulykker er blevet sjældnere, fordi nutidens mennesker ikke går med tændstikker og bruger deres mobiltelefon, hvis de vil lyse ned i tanken.
Men du skal lige huske to ting:
1. I den situation, hvor nogen kunne finde på det, var formålet at kikke ned gennem påfyldningsrøret mod bunden af tanken. Det kræver, at man er helt tæt på (jeg tror ikke det er muligt i min bil).
2. Når bilen nylig har kørt, er tanken ikke fyldt med mættet benzindamp, for der slipper kontinuerligt luft ind efterhånden som benzinen pumpes ud i motoren.

Jeg havde for mange år siden selv en oplevelse med dette fænomen:
Familien var på tur og tog en lille fjordfærge. Da vi kom over, startede bilen pænt, men efter få meter begyndte den at hakke, og jeg nåede kun lige at køre ud til siden før den gik helt i stå tæt ved færgelejet. Benzinmåleren viste ikke tom, men symptomerne var klart brændstofmangel.
Efter et par minutter kom jeg heldigvis til at skrue benzindækslet af, hvad der gav et lydeligt svup - og så kunne bilen starte.  Jeg skar derpå et lille hak i dækslets tætningsring, og så havde jeg ingen problemer resten af bilens levetid. Det var simpelthen undertryk, som benzinpumpen ikke kunne arbejde imod - fordi der ikke kom luft ind.
Mvh. Morten Jødal

SuperClaus

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 536
    • Vis profil
Sv: Gasgenerator til benzinbiler under 2. Verdenskrig
« Svar #6 Dato: 06, Maj 2017 - 22:55 »
Tændt tændstik til at tjekke benzintank og følgerne deraf var en kendt landmandsulykke dengang traktorer kørte på benzin.

- og noget så moderne som youtube kan vise hvorfor.... https://www.youtube.com/watch?v=euP6zdmfx_8


Denne her er også ret imponerende, men et stykke fra emnet:
https://www.youtube.com/watch?v=3f4lPzxSm5A
vh.
Claus

Kobbernagel

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 191
    • Vis profil
Sv: Gasgenerator til benzinbiler under 2. Verdenskrig
« Svar #7 Dato: 10, Maj 2017 - 13:10 »
Jeg skar derpå et lille hak i dækslets tætningsring, og så havde jeg ingen problemer resten af bilens levetid. Det var simpelthen undertryk, som benzinpumpen ikke kunne arbejde imod - fordi der ikke kom luft ind.
Visse biler (i hvert tilfælde min Saab) er ret kræsen med lukningen af tanken - dækslet skal give 2 klik, hverken mere eller mindre. Hvis ikke, kan den give en fejlmelding til motorstyringen (og tænde Check Engine). Jeg har ikke selv været ude for det, men det er et kendt fænomen i Saab-kredse  :o

Morten Jødal

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 4.596
    • Vis profil
Sv: Gasgenerator til benzinbiler under 2. Verdenskrig
« Svar #8 Dato: 10, Maj 2017 - 14:02 »
Ak ja - tiderne skifter!
Den bil jeg oplevede undertryksproblemet med, var min første Renault 4. Den var blottet for elektronik! Og den tætningsring jeg skar i, var en korkskive.
Jeg købte bilen fra ny og havde den i 10 år - den var ca. 5 år, da jeg var på tur med familien. Jeg købte en ny af samme mærke, da begyndte at blive upålidelig, men den nye var ikke slet så god - eller også var jeg et andet sted i mit liv. Jeg soigte den efter 4 år og skiftede til en langt mere avanceret Citroën GSA.
Mvh. Morten Jødal

harbst

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 2.402
    • Vis profil
Sv: Gasgenerator til benzinbiler under 2. Verdenskrig
« Svar #9 Dato: 12, Maj 2017 - 18:14 »
For at nedsætte mængden af dampe som frigives til atmosfæren har biler i mange år haft en over-undertryksregulering af tanken.
Det har været for at undgå "ind og udånding" ved svingende temperatur, når der var lidt benzin og meget luft i tanken.
Disse ventiler var ofte indbyggede i tanklåget, men kunne også være på en selvstændig slangeforbindelse fra toppen af tanken.

Hvis folk så fik et defekt tanklåg, eller skiftede til et uoriginalt kunne de få det problem, som Morten har oplevet.
Jørgen Harbst

harbst

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 2.402
    • Vis profil
Sv: Gasgenerator til benzinbiler under 2. Verdenskrig
« Svar #10 Dato: 13, Maj 2017 - 09:43 »
Selv om en bil kører meget så der suges lidt luft ind i tanken, er benzinens fordampning så hurtig at der altid og konstant vil være en uantændelig benzinluftblanding i tanken.
Jeg har set og hørt om tosser, som tror at man kan hælde benzin ud i et rum, og bare man er hurtig til at tænde, vil der ikke nå at komme en eksplosivblanding.
Konsekvensen har været noget forskellig, men altid katastrofal for tossen.

Motorbenzin indeholder en væsentlig andel af meget flygtige komponenter, endda en  andel propan.
Den kan fordampe så hurtigt at man i en motor kan komme op på over 100 eksplosioner pr sekund i hver cylinder. Så tro ikke at en beskeden luftindtag i en tank, gør nogen forskel.

Har I bemærket at fyldehåndtagene på tankstationerne nu alle har indbygget et sug ,som fjerner dampene som ellers ville komme ud af tankens åbning ved benzinpåfyldningen. disse dampe bringes tilbage med tankbilerne til læsseramperne, hvor de bliver genvundet og kommer i den flydende benzin. Det er et dansk firma , som laver genvindingssystemet. 
« Senest Redigeret: 13, Maj 2017 - 10:42 af harbst »
Jørgen Harbst

HP

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 260
    • Vis profil
Sv: Gasgenerator til benzinbiler under 2. Verdenskrig
« Svar #11 Dato: 16, Maj 2017 - 13:11 »
Dette må vel kategorises som nostalgi!

I min læretid i begyndelsen af 50'erne var det i mit meget lille lærested almindeligt, at lærlingene (2 stk.) deltog i adskillelse og rengøring af f.eks. motor- og gearkassedele.

Rengøringen bestod i at neddykke snavsede dele i en biks (ca. 10 liter) med motorbenzin.
Benzinen tog man fra kundens benzintakt efter hævert-princippet.
Man tog et stykke plastikslange af en passende længde og sugede fra tanken benzin op i biksen. Det medførte uvægerligt at man fik en mindre eller større portion benzin i munden. Det smagte ilde og blev spyttet ud på gulvet så hurtigt som muligt.

Derefter fyldte man så biksen halvt op med benzin og vaskede delene i biksen med en pensel og de bare hænder. Efter nogle timer var huden på hænderne temmelig udtørret. Til fyraften fik de så en omgang med Nivea creme.

Det var til almindelig underholdning for de tilstedeværende på værkstedet, at man i benzinbiksen, som stod på værkstedsgulvet strøg en tændstik og fra en højde på 1 - 1½ meter kastede tændstikken med stor kraft ned i benzinen. Som regel blev benzinen i biksen ikke antændt.
Tændte cigaretter fik samme tur - med samme resultat.

Jeg er overbevist om, at det ikke var sundt at få benzin i munden - og at stå med hænderne i benzinbiksen i flere timer.
Da jeg engang blev svimmel og fik hovedpine efter længere tids afvaskning af det, sendte mine forældre mig til lægen. Han dømte blyforgiftning og gav besked til læremesteren om at der kun måtte anvendes rensebenzin til disse opgaver. Det holdt i kort tid, men vi kom hurtigt tilbage til de gamle "vaner". At købe rensebenzin på apoteket var meget dyrere end at benytte kundens benzin.

Ak ja, de gode gamle dage  8).

HP
p

 

Seneste Debatindlæg

Google ads:



Nyt fra ing.dk