Genbrug af plastik

[Mikael Boldt]

Jeg har i mere end 25 år beskæftiget mig med affald og genbrug, men jeg har altid haft et problem med plastik. Plastik-folie, plastik-beholdere, plastik-flasker, plastik-poser...

Plastik er et kæmpe miljøproblem: mikroplastik som kommer ind i vores fødekæde, osv.
I følge DR - Langt fra Borgen, så producerer verden mere end 35.000 ton plastik /timen, hver time døgnet rundt.

I samme udsendelse omtales også Alternativets ønske om Pant på Bæreposer men, at der kommer pant på plastikposen, betyder ikke at du får alle 3-4-5 kr du betalte for posen tilbage. Så hvad nytter det?

Min holdning har altid været, at genbrugsplastik har en højere brændværdi end nytte/penge værdi og derfor skal vi ikke for enhver pris genbruge alle typer plastik.

Jeg har det svært ved at genbrugs-plastik kommer i berøring med de fødevarer jeg putter i munden.

Det er begrænset, hvor mange polyester-bukser og flecetrøjer jeg gider at have i mit garderobeskab; hvor mange engangsklude og hvor meget nervøs velour jeg kan bruge i min husholdning.

Findes der noget fornuftigt at genbruge plastik til?

information skrev 27. Sep 2017: Om kort tid siger Kina stop for import af plastaffald. Så mangler Vesten et skraldedepot

[jj-]

Der mangler affaldscontainer udelukkende til plastik.
I mellemtiden kan man måske prøve følgende:

56 Brilliant Ways To Reuse Plastic Bottles.You Got To Try These Before You Trash One More.mp4
https://www.youtube.com/watch?v=UqGaRqjWICU

Mvh JJ

[Mikael Boldt]

56 Brilliant Ways To Reuse Plastic Bottles.You Got To Try These Before You Trash One More.mp4

Jeg arbejder pt i Asien. Her er det ikke unormalt at, hver person i løbet af en dag tømmer 2-3 flasker vand - hver dag året rundt.

så når ideerne er opbrugt efter en måned er der stadigvæk 11 måneders flasker tilbage for resten af året.

[Morten Jødal]

I min kommune har vi fået en ny genbrugscontainer med to rum: papir/pap til venstre, metal/plast til højre.
Langtfra ideelt, men mht. plast et skridt på vejen, da det er relativt let at sortere metal fra plast i et senere trin.
Problemet er dog, at plast kan være 117 forskellige stoffer (nej, jeg har ikke talt præcist!  ), hvorfor det er langt sværere at recirkulere husholdningsplast end industriplastaffald, som typisk er én slags fra hver industricontainer.
I husholdningen slås man allerede med, at fx de omtalte plastflasker består af en slags plast til selve flasken og en anden til kapslen - hvad der ved produktionen af en ny flaske er gode grunde til.
Der er folk, der arbejder ihærdigt med problemerne, men de er ikke løst.

Til Mikael vil jeg dog sige, at jeg længe har været enig med dig, men det meget udbredte PVC udgør også et problem i forbrændingsanlæg - den del af problemet har jeg været i berøring med.
Det er mange år siden man fandt ud af at fjerne chlor fra røggassen - i ældre forbrændingsanlæg kom det ud af skorstenen som saltsyre. Men den udskilte chlor kommer så i stedet ud som uren calciumchlorid, som er miljømæssigt ret uskadeligt, men dog en bunke affald, der skal deponeres.
Så kan det lykkes at finde en god recirkulationsløsning, er det nok fremtiden.

Jeg kan lige tilføje, at min kommunes affaldsløsning selvfølgelig er et kompromis, fordi man ikke kunne få borgerne til at acceptere en lang stribe spande til hver sin type affald. Da de blev indført i efteråret, forringede det papirgenbruget. Hidtil havde der ikke været pap i, og det giver en ringere genbrugspapirmasse - men mængdemæssigt mere genbrug, fordi det meste pap før røg til forbrænding. og som statens krav er skruet sammen, skal der genbruges ret store mængder af diverse affaldstyper - der er derimod ikke kvalitetskrav!

[Mikael Boldt]

Plastik,  herunder PVC, udgør et miljøproblem. PVC har vi så fået styr på i Danmark gennem uddannelse og information til bla. byggeindustrien, samt ved at erstatte PVC med  PE i f.eks. afløbsrør.

I Asien, havner store dele af f.eks. PET flaskerne på lossepladsen fordi der er ingen som vil købe genbrugs-PET. Mit argument til myndighederne derude er at man stadigvæk bliver nød til at sortere flaskerne fra affaldet fordi de optager for meget, dyr plads på lossepladsen.

Forsøg på en losseplads i Laos viste, at PET-flasker masses sammen til ca 80 kg/m3(ca. 4000 flasker /m3). Med en gennemsnitlig massefylde på på en losseplads på ca 700 kg/m3 til en behandlingspris på ca 20USD/ton bliver behandlingsprisen for PET-flasker ca 165 USD/ton.

At etablere en særskilt indsamling /sortering vil flaskerne kunne knuses i småstumper og bruges som brændsel i f.eks. et modificeret pillefyr til produktion af vanddamp (til vask og sterilisering) på et lokalt hospital.

Regnestykket ser så således ud:
særskilt indsamling, sortering og knusning: 100 USD/ton
Modificering af kedelanlæg/ekstra arbejde: 10 USD/ton
Fortrængning af konventionel energi:  -400 USD/ton
I alt 290 USD/ton PET tjent.

[B Mønnike]

Jeg har længe undret mig over hvor man gjorde af PET flaskerne. Jeg kan ikke forstå at plasten  ikke kan genbruges, det er jo en termoplast.  Den rene råvare må være utroligt billig siden genbrug ikke kan betale sig. Her forestiller jeg mig ikke til fødevare anvendelse, men til alle de andre ting denne plast egner sig til. Dunke til smøreolie, sprinklervæske, presenninger , sejl  , dræn og vandingsrør, tagvandsfaskiner.

På vor kommunale genbrugsplads forefindes der cotainere til PWC og containere til plastdunke. Plast poser placeres i småt bændbart cntaineren




https://en.wikipedia.org/wiki/Polyethylene_terephthalate

[Mikael Boldt]

PET-flasken du afleverer i pant-systemet genbruges, men som hvad, ved jeg ikke.

Man vasker og genfylder ikke længere , som man gjorde i starten da plastik-sodavand-flasken blev introduceret på det danske marked. Og her rører vi igen ved mit genbrugs problem: Jeg har det svært ved, at genbrugs-plastik kommer i berøring med de fødevarer jeg putter i munden. Der er jo ingen der forhindrer mig i at bruge en sodavandsflaske til beholder for plæneklipper-benzin til sommerhuset, og når sommeren er ovre, så aflevere den og få min pant.

Det kan da godt være at plast kan genbruges til non-food dunke, flece-trøjer, tagvands-faskine,r og vej-mærkningspæle men, dem skal vi jo nu også indsamle og genbruge. Det hober sig op, især når der produceres, på verdensplan, mere end 35000 ton/timen - 8760 timer om året.

Jeg har set masser af eksempler på indsamling og sortering af plast-affald, men jeg har kun set en fabrik i Danmark som brugte genbrugs-plast til at producere sorte affaldssække - og de gik konkurs for længe siden.

For 25 år siden lavede jeg en undersøgelse om det var muligt at genbruge plast-fiske kasser. Konklusion var at det var ikke muligt at genbruge plasten fordi den var nedbrudt af solens UV-stråler.

1 ton PET er det samme som ca 50000 flasker.  Hvad koster 1 ton frisk PET sammenlignet med 1 ton indsamlet, sorteret, knust og renset PET og kan forskellen i pris betale for bøvlet?
(Egentlig er ovenstående beregning ikke realistisk fordi, indsamling, sortering og forbehandling betales af os som affaldsproducenter og ikke af os som forbrugere - men sådan er det ikke alle steder.)

[Morten Jødal]

Med min generalistviden er risikoen ved genbrug af PET meget lille, bl.a. på grund af det ret høje smeltepunkt (235-260°) - og materialet er da også i top på skalaen for genbrugelighed.
Vi kan se bort fra enhver bakterie- eller virusoverførsel, og det antal pantflasker, der (i Danmark) bruges til decideret giftige ting, må være uhyre ringe.

Hvad kommunerne har tænkt sig at gøre ved al den indsamlede blandede plast, er derimod et meget større problem. Hidtil har jeg kun hørt om en enkelt virksomhed, der seriøst vil gå ind i at adskille og oparbejde plast til nyt materiale ((og af hvilken kvalitet?).

Jeg kan godt tilslutte mig, at et stort antal lande må omkring den fase, vi forsøger at forlade herhjemme, hvor forbrænding er et kæmpefremskridt i forhold til lossepladser - men det forhindrer ikke, at vi selv skal gå videre -siger jeg, på trods af at min egen faglighed på affaldsområdet er koncentreret om forbrændingsanlæg!

Jeg får kun røde knopper, når "økologer" kalder forbrændingsfolk for "pyromaner" og har tilbøjelighed til at vurdere enhver affaldsbehandling ud fra, om der indgår biologiske processer (plus) eller ikke (klart minus!).
Mikael har helt fra starten af tråden vist en højere nuancering af problemet, så jeg vil kun tilføje, at den p.t. bedste tilgang muligvis ikke er den samme i Asien og i Nordeuropa.

[B Mønnike]

Nu er der formodentligt ingen der forventer at genbrugsplast skal konkurrere med de originale materialer, men alle de termoplastiske kan smeltes og genanvendes.

Hvis det drejer sig om PET plastflasker eller andre sorterede termoplaster er der næsten ingen problemer med at makulere det og genextrudere det til brugbare elementer.

Specielt er genbrugsvarer velegnede til at at "starte"  og  "rense" maskiner maskiner ved farveskift som går lettere med varm plast frem for en manuel rensning af kolde extrudere og værktøjer, for temperaturerne er normalt 200-230 grader og det er bestemt ikke håndvenligt. Det er ret almindeligt at anvende plastrester med samme farve, den næste produktion skal køres med. Emnerne der kommer først ud makuleres til senere brug.

Men der er masser af ting der kunne laves af genbrugsplast, hvor hverken den højeste styrke eller fødevare sikkerhed er væsentlig. Ofte har man brug for en klods af en eller anden art som understøtning, hvor man anvender træ eller træpaller.
Der er bare den hage at træ suger vand og derfor er træ uønsket på værktøjsmaskineopstillinger  hvor der anvendes kølevand.

Det er 20 årsiden jeg sidst beskæftigede mig med plast fremstilling,hovedsagligt silikone, der ikke direkte kunne genanvendes, men makuleredee emner og slangeafklip blev støbt ind i en latexmatrix og anvendt som underlag på legepladser under gynger og kravlestativer. Et område dækmakulører har fået øje på

Men man kan jo med fordel blande plaster og få anvendelige resultater deraf ABS er en sådan blanding, nok bedst kendt som LEGOklodser. Så hvorfor ikke genbrugsplast til terassebrædder.

https://da.wikipedia.org/wiki/Akrylonitril-butadien-styren

https://plast.dk/det-store-plastleksikon/


 
 

[jj-]

Jeg arbejder pt i Asien. Her er det ikke unormalt at, hver person i løbet af en dag tømmer 2-3 flasker vand - hver dag året rundt.

så når ideerne er opbrugt efter en måned er der stadigvæk 11 måneders flasker tilbage for resten af året.

Man har tilsyneladende begyndt med genandvendelse:
Affaldets Vej - Genbrug af plastic
https://www.youtube.com/watch?v=YZFqFtterEM

Hvad kan man gøre mere?
Kan større pant på plastikColaFlasker hjælpe?

Plast, affald og genanvendelse  Fakta om plast og cirkulær økonomi
https://plast.dk/tema/plast-genanvendelse-cirkulaer-oekonomi/

Vi skal genanvende og genbruge langt mere plast
https://plast.dk/vi-skal-genanvende-langt-mere-plast/

Mvh jj

[Mikael Boldt]

Tak jj for links.
Følgende er kommentarer til jj tekst og links.

Videoen: "Affaldets vej" fokuserer kun på PET.
At videoen er gammel ses af, at det påstås at flasker genfyldes, hvilket ikke er rigtigt længere. Et besøg hos den lokale brugs vil afsløre store pallekasser med knuste PET-flasker.

Det er rigtigt at PET kan blive til Flecetrøjer og designer-møbler, men det er jo ikke det vi har brug for. Vi har brug for flasker til vores vand.

(I øvrigt en imponerende rejse den tomme pantflaske er ude på for at havne i sportsforetningen som flecetrøje: Holland - Irland - Sverige)

Jeg er enig i at PET kan genbruges -også til at blæse nye flasker, problemet er alle de andre plasttyper vi også vil genbruge.

jj spurgte:

Hvad kan man gøre mere? Kan større pant på plastikColaFlasker hjælpe?

Pant er kun til for at sikre, at emballagen returneres til genbrug. Panten financierer ikke genbrugs-proceduren. Finansieringen af genbrugs-processen betaler du via dit køb af indholdet. Dansk Retursystem har regnet sig frem til at du i gennemsnit betaler 17 øre per flaske i håndteringsomkostninger i følge denne artikel:
Pant på drikkevarer sætter nye rekorder - aldrig før er så mange flasker og dåser kommet retur til genbrug. Artiklen fortæller også om at 93% af alle pantflasker kommer retur. Er det godt nok?

For få år tilbage blev pant på øl og sodavandsflasker sat ned, hvilket gav et fald i antallet af flasker der blev indleveret til genbrug og det resulterede også i at flaskesamlere, som tidligere ryddede veje og pladser fredag/lørdag nat, nu i stedet sidder hjemme og ser fjernsyn. Arbejdet er overladt til romaer og flygtninge, som vi så giver bøder fordi de virker truende over for os. 

Jeg synes at pant på flasker skal være højere, Fordi det er med til at sikre, at vi alle genbruger og ikke kun overlader initiativet til dem som ikke har råd til at lade være.

Jeg synes pant på flasker skal udvides, så det gælder flere typer af flasker: Juice, mælk, kakaomælk, saft, rengøringsmidler, skyllemidler, og kemi (herunder de grønne flasker).

Pant på disse flasker vil have 3 formål:
1) Producenterne vil blive tvunget til at finde materialer som kan genbruges. (Det nytter ikke noget at f.eks. en Mathilde-kakaomælk-flaske ikke kan genbruges fordi den er en sammensmeltning af 3 forskellige plast-typer (se Langt fra Borgen).
2) Mere materiale vil blive udsorteret fra affaldet til genbrug.
3) Ved at gøre genbrug til et producent ansvar vil vi følge vores naboers holdning til genbrug og ikke gøre det til en del af vores husholdningsaffalds-behandling - og dermed vores husholdnings-affalds-afgift.

Nedenstående figur er fra plast.dk artiklen "Vi skal genanvende langt mere plast" som der henvises til

Og, det er jo rigtigt nok. Vi kan nok genbruge mere. Vi er bare tilbage til mit åbnings spørgsmål: til hvad? Deponering i Kina er ikke genbrug - og heller ikke længere en mulighed.

Den anden artikel fra Plast.dk "Plast, genanvendelse og cirkulær økonomi " Skriver:

Som alternativ til deponi er forbrænding en god løsning, men det kan blive endnu bedre. Store dele af vores affald, heriblandt plast, har potentiale til at blive genanvendt. Dette kan give besparelser af både CO2 og af råstofressourcerne, hvilket gør det til en høj prioritet.

At afbrænde plastik efter endt anvendelse giver ingen CO₂besparelse. Som min underviser i plast materialer på DtH sagde, så er plastik en praktisk anvendelig lagring af olie, inden vi brænder det af.

[Morten Jødal]

*At afbrænde plastik efter endt anvendelse giver ingen CO₂besparelse. Som min underviser i plast materialer på DtH sagde, så er plastik en praktisk anvendelig lagring af olie, inden vi brænder det af.

Jeg vil her gerne tilføje en lille præcisering:

Brugt plast kan behandles på flere måder.
1. Man kan kaste det i havet - under alle omstændigheder en meget dårlig ide.
2. Man kan deponere det på losseplads og dække til med jord.
3. Man kan lægge det på et åbent bål og brænde af (for eksempel for at få fat i det kobberkabel, som plasten skal beskytte.

Disse tre metoder har alle det tilfælles, at energiindholdet i det fossile materiale går tabt.

4. Man kan brænde plasten af i en varme- eller elproducerende kedel.

Denne metode substituerer andet (fossilt?) brændsel og kan dermed betragtes som en CO₂-besparelse i forhold til metode 1-3.
Men jeg må indrømme, at det krympede sig i mig, da jeg for snart mange år siden stod på et affaldsforbrændingsanlæg og så en lastbil ankomme med et helt læs fejlproduceret ukrudtsdug af PVC - direkte fra fabrikken. Her burde genbrug som ny plast være en mulighed!

5. Man kan oparbejde plasten til ny plast. Her spares der direkte CO₂-udledning. Jeg har ingen specialistviden, kun en generel forståelse for, at denne vej kan være tornestrøet - men målet ligger for enden af den!

Pointen er altså, at hvis vi alene ser på CO₂, så er der 3 og ikke kun 2 niveauer at overveje.

Forøvrigt er jeg 100%  enig med Mikael mht. flaskepant - og jeg undrede mig højligt, da De Danske SpritFabrikker blev solgt til Norge - og straks afskaffede panten på deres flasker, som ikke ændrede form af den grund. Det burde ikke være lovligt!

[B Mønnike]

At snapspanten forsvandt undrede også mig, men Mortens forklaring er nok den rigtige

Angående genbrug af affald er dette ikke altid muligt for den producent der har produceret et fejlprodukt, fordi der kræves et vist volumen for at kunne gøre dette rentabelt.

Jeg nægter at tro at forbrændinger vil modtage modtage PVC produkter frivilligt og især de bløde Morten !

For noget PVC (PolyVinylChlorid) er egnet til genanvendelse (primært hårdt PVC) og andre typer af
PVC skal deponeres (primært blødt PVC). PVC må ikke forbrændes!

Hårdt PVC til genanvendelse er f.eks. dræn-, vand- og kloakrør, elektrikerrør, kabelbakker, vinduesrammer,
fejelister, paneler og tagplader fra f.eks. carporte eller terrasser (trapezplader).

Blødt PVC til deponering er f.eks. vinyl fra gulve og vægge, bløde paneler og fodlister, tagfolie,
presenninger og slanger.

Her skal det nævnes at gulvbelægnings firmaet Tarkett gen anvender deres PVC .

Herefter følger Tarkets egen beretning om deres indsats med genbrug og fjernelse af bødgørere:

https://privat.tarkett.dk/content/tarkett-fjerner-ftalater-fra-vinylgulve-0


Tarkett vil fortsætte med at genbruge installationsaffald fra gulvbelægninger?Genbrug er en vigtig del af Tarketts miljøarbejde. Store mængder af produktionsaffald genbruges på alle Tarketts anlæg, som også indsamler installationsaffald, dvs. strimler og stykker der er "tilovers" i forbindelse med gulvbelægning. I Norden genbruges affaldet på Tarketts egen fabrik i Ronneby i Sverige, hvor det sorteres og blandes til nye råvarer. Hvert år indsamles mere end 400 tons installationsaffald, og det meste bliver til nye gulve.

[Morten Jødal]

Jeg nægter at tro at forbrændinger vil modtage modtage PVC produkter frivilligt og især de bløde Morten !

Hvad producenten har betalt for afleveringen ved jeg ikke, og det er mange år siden (ca. 1991). Men jeg var på anlægget, da lastbilen kom og læssede af - forøvrigt netop fordi jeg skulle måle på HCl i røggassen!
Jeg vil ikke hænge nogen ud, men ved præcis hvilken virksomhed, der leverede affaldet.

[Mikael Boldt]

Der er kommet megen røg ud af skorstenen siden 1991. Bl.a. er kravet til HCl blevet skærpet et par gange, så man kan ikke afbrænde pvc i større eller mindre mængder uden at det registreres af røg-vaskeren.

Ja, der er ikke pant på snapseflasken, ligesom der heller ikke er pant på vinflasken. Men det får os jo ikke til at smide flaskerne i skraldespanden - Vi bærer troligt flaskerne med næste gang vi handler i brugsen og opdager så, at vi ingen pant får og derefter at smider vi dem i glas-containeren.