* * *
Medlemmer
Statistik
  • Total antal indlæg: 15982
  • Total antal emner: 1403
  • Flest online idag: 70
  • Flest på samme tid: 479
  • (21, September 2024 - 03:32)
Brugere online
Besøgende: 0
Gæster: 47
I alt: 47

Forfatter Emne: Manglende vægfæste på flerstik  (Læst 9777 gange)

Morten Jødal

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 4.596
    • Vis profil
Manglende vægfæste på flerstik
« Dato: 16, Juni 2018 - 17:19 »
Det  er  vel en erfaring, de fleste har gjort, at i en bolig - uanset dennes alder - er der altid for få stikkontakter i et bestemt hjørne af stuen.
Det er typisk elbrugere med ret ringe effekt - fx TV og settop-boks og en lille lampe, samtidig med, at der stadigvæk gerne skal være et ledigt stik til støvsugeren en gang imellem ...
Der er således ikke tale om overbelastning af en ledning i den faste installation, men om et ekstra behov for tre- eller firestik, der gerne skal monteres permanent ved en eksisterende stikkontakt.
"I gamle dage" - men det er længe siden - kunne man købe et trestik, som kunne hænges på væggen med en skrue eller en vinkelhage ved hjælp af et indstøbt beslag på bagsiden.
I en mellemperiode har jeg set en model med en ekstra kant, hvor der kunne sættes skruer, hvis hoveder fastholdt enheden ved væggen.
Men i nyere tid er alle tre. og firestik glatte i alle kanter, og stikkenes samleskruer sidder på bagsiden, så man ikke på nogen måde kan fastgøre dem på en væg uden ekstra indgreb.
Det siger sig selv, at så primitive forhindringer ikke kan forhindre en kreativ person i at lave en anderledes løsning - men det bliver så med bevidstheden om sikkert at være på kant med loven.
Er der et forbud i stærkstrømsbekendtgørelsen mod at lave fastgørelsesordninger i tre- og firestik?
Eller er det bare LK og Jo-El, der er blevet enige om, at det er en dårlig ide at fastgøre stikkene pænt?
Mvh. Morten Jødal

Sophiante

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 388
    • Vis profil
Sv: Manglende vægfæste på flerstik
« Svar #1 Dato: 16, Juni 2018 - 18:10 »
Jeg er en af dem der raser over nævnte problem, og som selv laver alle mulige tiltag for at løse det.

Ja - disse 3-4-5-stik kan (skal) bruges af alle som du selv nævner, og vi dødelige må ikke lave fast installationer! Derfor ligger de på gulvet til irritation for støvsugeren.

Som regel er plastdelene nittet sammen fra bagsiden. Og hvis de er skruet har man anvendt skruer som alm. skruetrækker ikke kan klare. Jeg sliber et lille hak i midten af skruetrækkeren, så kan man få dem ud. Derefter monterer jeg en alu-plade, lidt længere eller bredere end plastdelene og med åbninger ved skruerne. Pladen har så skruehuller til væggen hvor vi helst vil have den siddende.

Uha, jeg har gjort noger ulovligt.

I et tidligere indlæg fortalte jeg om Schuko-stikdåser som er næsten umulige at opdrive. Jeg har selvfølgelig købt den type fra Bauhaus som indeholder en dobbeltdåse - den har skruer forfra og monteringshuller til væggen. Tyskerne kan!

PS. Min kone har netop købt en ny el-kogekedel med metalbund. Man får stød når man rører ved metallet og jord, målt over 100V.

Vi lever i et elektrisk U-land.....

harbst

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 2.403
    • Vis profil
Sv: Manglende vægfæste på flerstik
« Svar #2 Dato: 17, Juni 2018 - 04:19 »
Det er da en brugelig ide Sophiante. Men brug dog en plade af isolermateriale. Evt en krydsfinerplade.
« Senest Redigeret: 18, Juni 2018 - 02:05 af harbst »
Jørgen Harbst

Morten Jødal

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 4.596
    • Vis profil
Sv: Manglende vægfæste på flerstik
« Svar #3 Dato: 17, Juni 2018 - 14:41 »
Denne kommentar går mest på Sophiantes svar, som jeg er både enig og uenig i.
Sophiante og jeg er uenige om genialiteten i schukostik. Jeg finder den danske standard ret smart - og kan forøvrigt huske, at da der i 90'erne var nær ved at være europæisk enighed om en fælleseuropæisk standard for stikkontakter, var det UK, der blokerede! Med udsagnet: "2 pins - that means war!". De nedlagde veto, hvorpå de facto standarden ikke blev den fornuftigste, men den de største producentlande bruger - og som nævnt i en tidligere tråd forhindrer det ikke et britisk hotel i at anskaffe ca. 100 sengelamper med europæiske 2-bens-stik til deres værelser og montere dem ved lige at stikke en pind ind i det tredje hul, mens de to væsentlige ben føres ind. Man kan ikke standse kreative folk - heller ikke i UK!
Dette er en konstatering - en ny debat vil næppe give nye nuancer på sagen.

Sophiantes kone har forhåbentlig gemt bonen på sin elkedel, for så kan hun selvfølgelg få pengene tilbage! - det er en klar produktionsfejl, at man kan få stød på den.
Men bortset fra det, så er de danske regler for jordforbindelser lempet efter at vi fik HPFI-relæer i elinstallationerne, for så er risikoen for alvorlige personskader reelt mindsket betydeligt. Og stærkstrømsreglementet er også lempet med hensyn til, hvad vi selv må gøre. Nu må vi det meste af, hvad de fingernemme af os alligevel lavede i forvejen ...

Tilbage er spørgsmålet om fiksering af stikdåser
Min grundlæggende opfattelse er, at risikoen for snubleulykker i forbindelse med løse stikdåser på gulvet langt overstiger risikoen for en evt. kortslutning i en fastsiddende ditto!
Men jeg ved ikke, om befæstigelsesanordninger faktisk er forbudt? Eller om det bare er de dominerende producenter, der har valgt ikke at bruge dem?
Jeg køber altid stikdåser og ledning hver for sig og har derfor ikke problemet med de kinesiske skruer, som ikke kan betjenes med en almindelig skruetrækker. Men sidst jeg havde problemet, havde stikdåsen alligevel samleskruerne på bagsiden, så jeg ikke kunne nøjes med at bore huller i bagstykket og montere skruerne der (det har jeg gjort tidligere). I stedet måtte jeg benytte to af de fire huller forfra til "falsk jord". De blev nu gennemboret til bagsiden, så en skrue forfra kunne nå ind i væggen. Det virker fint - men jeg havde hellere set en professionelt forberedt løsning!
Mvh. Morten Jødal

Bent Andersen

  • Gæst
Sv: Manglende vægfæste på flerstik
« Svar #4 Dato: 17, Juni 2018 - 17:19 »
Typerne med befæstigelse findes faktisk, men man skal nok til Tyskland for at få fat på dem.

Se f.eks. her:

https://www.conrad.de/de/steckdosenleisten-o0809013.html?tfo_ATT_CHILD_PROTECTION_YESNO=Ja&tfo_ATT_LOV_MULTIPLE_SOCKET_FEATURES=mit%20Schalter

Lidt nede på siden, den fra Renkforce. Der er også andre. Men de koster mere end dem der ligger i store bunker i byggemarkedet.

HP

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 260
    • Vis profil
Sv: Manglende vægfæste på flerstik
« Svar #5 Dato: 18, Juni 2018 - 08:54 »
Løstliggende ledninger på gulvet i soveværelset er en uskik, som kan gøre ondt!

Min løsning blev at anvende en 12 mm bred dobbeltklæbende Scotch tape (Ruban 4430), som kan klippes i den ønskede længde. Derefter kan man klæbe stiklisten - med 6 udtag - fast på fodlisten hvor den bliver siddende. Tapen kan dog med mild vold fjernes igen uden skade på tingene.

Det svære for mig er at få de små ledningsholdere (med et lille søm i), som er rigtig vanskelige at sømme på plads så tæt på gulvet. Mon ikke lignende holdere får i en selvklæbende udgave?

Hilsen   HP
p

Kobbernagel

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 191
    • Vis profil
Sv: Manglende vægfæste på flerstik
« Svar #6 Dato: 18, Juni 2018 - 15:13 »
Ved lidt googling, ser det ud til at der findes nogle stykker af stikdåser der tillader vægmontering (selvom det vel egentlig dermed er en fast installation, og dermed ulovlig..).

F.eks.: https://www.av-cables.dk/stikdaase-3-udtag-med-jord/stikdaase-3-udtag-med-jord-hvid-1-m.html

Morten Jødal

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 4.596
    • Vis profil
Sv: Manglende vægfæste på flerstik
« Svar #7 Dato: 18, Juni 2018 - 17:42 »
Det svære for mig er at få de små ledningsholdere (med et lille søm i), som er rigtig vanskelige at sømme på plads så tæt på gulvet. Mon ikke lignende holdere får i en selvklæbende udgave?

Selvklæbende kabelclips findes i flere udgaver - prøv blot at google "selvklæbende kabelclips".
De billigste er vist disse fra Jem&Fix: kr. 42,95 for 20 stk.

P.S Tak for stor interesse for dette irriterende dagliglivsproblem. Jeg vil se på Kobbernagels link næste gang jeg får behovet. Lige nu virker min klamphuggerløsning fint!
Mvh. Morten Jødal

HP

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 260
    • Vis profil
Sv: Manglende vægfæste på flerstik
« Svar #8 Dato: 18, Juni 2018 - 20:24 »
Findes der noget bedre end klamphuggerløsninger? ;D
Jeg bruger dem så ofte der er behov!

Hilsen    HP
p

 

Seneste Debatindlæg

Google ads:



Nyt fra ing.dk