* * *
Medlemmer
Statistik
  • Total antal indlæg: 15981
  • Total antal emner: 1403
  • Flest online idag: 87
  • Flest på samme tid: 479
  • (21, September 2024 - 03:32)
Brugere online
Besøgende: 0
Gæster: 56
I alt: 56

Forfatter Emne: Smartphones og lommeuld  (Læst 7575 gange)

HP

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 260
    • Vis profil
Smartphones og lommeuld
« Dato: 19, Juli 2018 - 12:59 »
Min nuværende smartphone bruger Android system og den fungerer tilfredsstillende - bortset fra, at den samler på lommeuld!
Åbningen til stikket i bunden af telefonen - stik: USB-c - er tilgængelig for lommeuld hvis man - som jeg - foretrækker at opbevare den i skjortelommen.
Lommeulden gør sig bemærket derved, at den efter nogen tid fylder så meget i USB-stikket, at kabelstikket ikke kan nå langt nok ind til at opladning kan finde sted.
Jeg vil ikke gerne rode rundt i kabelåbningen med en spids metalting for at lokke lommeulden ud af telefonen.
Et forslag til en måde at hindre lommeulden i komme ind og give bøvl (også navn på en midtjysk by ;D) efterlyses.

Hilsen   HP
p

j_skib

  • Debattør
  • *****
  • Indlæg: 44
    • Vis profil
Sv: Smartphones og lommeuld
« Svar #1 Dato: 19, Juli 2018 - 13:19 »
Hej.

Den nemme måde, er at bruge trådløs opladning. Vi har en aldrende Windows Phone, der kun oplades i den trådløse stander.
 
Vi kigger på ny mobiltelefon, og her er kravet et godt kamera og så trådløs opladning (skal også være Android, da Windows Phone ikke dur sammen med mit løbeur).

Hvis der ikke er trådløs opladning på din mobiltelefon, kan man købe trådløse cover's til visse modeller. Har dog ingen erfaring i den retning.

//Jørgen

B Mønnike

  • Global Moderator
  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 3.459
    • Vis profil
Sv: Smartphones og lommeuld
« Svar #2 Dato: 19, Juli 2018 - 16:57 »
Tag dog en lille nål og fisk lommeulden ud, De små USB stik er ikke så sarte endda.

Men en lille klap ligesom de der findes på fotografiapparater til den halve pris af hvad en smartphone koster burde være standard.
Med venlig hilsen
Bjarke Mønnike

Morten Jødal

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 4.596
    • Vis profil
Sv: Smartphones og lommeuld
« Svar #3 Dato: 19, Juli 2018 - 19:50 »
Hvis man nu tager udgangspunkt i, at HP har en eller velfungerende smartphone, og at den nok skal holde lidt endnu, så tænker jeg næsten der må kunne findes en løsning i form af et mobilcover.
Min erfaring er, at da jeg opdagede dette behov ½ år efter købet af telefonen, var den fysiske butk forlængst gået over til andre modeller - men firmaet mytrendyphone skriver, at de har det hele, og de havde ihvertfald et billigt og funktionelt cover til min Sony.
Jeg valgte en udgave i blød plast, som lige skal vippes fri, når opladerstikket skal afdækkes.
At PostNord så mente, at en forsendelse fra Sydjylland til Himmerland skulle ligge over i Örebro i Sverige (det kunne jeg se på track-and-trace), kan de jo ikke gøre for! Tværtimod nåede jeg at klage og sad et par dage efter med to covers, hvoraf jeg blev bedt om at sende det ene tilbage - portofrit.
Prisen ligger meget langt under en ny telefon.

Mht. allerede aflejret lommuld har jeg to forslag:
1. En støvsuger med kraftigt sug og lille mundstykke hen over åbningen
2. En tandstikker af træ eller plast kan godt kradse ulden ud uden at skade telefonen.
Mvh. Morten Jødal

jj-

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 1.106
    • Vis profil
Sv: Smartphones og lommeuld
« Svar #4 Dato: 19, Juli 2018 - 21:11 »
Citat fra: HP
Et forslag til en måde at hindre lommeulden i komme ind og give bøvl (også navn på en midtjysk by ;D) efterlyses.
Jeg lægger min smartphone i en plastikpose, som jeg lukker med en plastik poselukke før jeg lægge den i en indelomme.
Indtil videre har jeg ikke haft problemer med forurening af ladestikket på telefonen.
Ladestikket på ledningen kræver rensning engang imellem og der kan jeg bruge tandstikker, tynd nål, støvsuger, komprimeret luft ultralyd renser.
Nogle ladestik på ledninger er af så dårlig kvalitet at rensning ikke hjælpe ret meget.
Så i øjeblikket bruger jeg Samsung USB-lader til alle mobiltelefoner og minidroner :)

Mvh jj

E. Tranberg

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 1.304
    • Vis profil
Sv: Smartphones og lommeuld
« Svar #5 Dato: 23, Juli 2018 - 12:25 »
Et magnetisk ladekabel, hvis ene del er permanent monteret i telefonens USB-stik, vil holde snavset ude.

Kobbernagel

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 191
    • Vis profil
Sv: Smartphones og lommeuld
« Svar #6 Dato: 31, Juli 2018 - 13:05 »
Man kan også købe små gummipropper til at sætte i stikket, når det ikke er i brug: https://www.ebay.co.uk/bhp/usb-dust-cover

 

Seneste Debatindlæg

Google ads:



Nyt fra ing.dk