Tegnebræt - analogt

[HP]

Velbrugt - og velbevaret - analogt tegnebræt.
Tegnebrættet, som jeg fandt igen for nogle dage siden, har dengang været brugt flittigt men ikke efter 1960 da jeg dimitterede.
Findes der nostalgiske teknikere som kunne tænke sig frit at hente sådan et hos mig?
Også en del af tegningerne - lavet på tegnebrættet - eksisterer - til min overraskelse!

Hvis ingen viser interesse må jeg desværre nok skrotte det!

Hilsen
HP

[Bent Andersen]

Hvor stort er det? A0, A1, A2...

[HP]

Min erindring om papirstørrelser er temmelig rusten!
Målet på tegnefladen er 920 x 660 mm - målt med en tommestok.
Der er ingen skader.

Hilsen      HP

[Bent Andersen]

Hej HP,
det er ikke fordi jeg har interesse, sorry. Men jeg tænkte at du kan tilbyde det til en restaurant til deres reservationer eller menuer, eller måske til et eventfirma. Det kunne se cool ud.

[Morten Jødal]

Jeg kan desværre ikke bruge dit tegnebræt - og bor forøvrigt for langt fra dig til at afhentning er praktisabel.

Men jeg vil godt benytte lejligheden til at slå et slag for kendskabet til den geniale europæiske standard for papirstørrelser.
Udgangspunktet er A0 - et papir, hvis areal er præcis 1 kvm og længde/breddeforholdet er kvrod2/1.
Det giver målene 1189*841 mm på et A0.
Skærer man papiret midt over på tværs får man et A1 med målene 841*595 mm og arealet altså ½ kvm.
Dit tegnebræt er beregnet til at rumme et A1-papir plus lidt ekstra kant.
Går man videre til A2 er princippet det samme: arealet halveres, den korte sides mål bliver langsidemål på næste størrelse.
For at nå den populære størrelse A4 skal der laves 4 snit, altså formindskes arealet med en faktor 2^4=16. Den meget anvendte papirtykkelse 80g/kvm giver derfor en vægt af et stykke A4 på 80/16g = 5g.
Det geniale ved standarden er, at netop forholdet kvrod 2 bibeholdes ved overskæring.
For nørder findes der også mellemformater med betegnelsen B - de har kantlængderne forøget med den 4. rod af 2 i forhold til A-formaterne og ligger dermed "midt imellem".

[jj-]

Det ville glæde mig, hvis industrierne kunne blive enig om en standard for flade Li-ion-celler, hvor den lange side er √2 gange større end den korte side med terminaler?
-Hvis alle terminaler var placeret ens kunne man måske bruge forskellig størrelse ved hjælp af adapter?
Det ville antagelig være lettere og billiger for batterifabrikkerne. hvis de bare kan producere batterier i standard størrelser, som kan bruges i mange forskellige apparater?

Mvh jj

[B Mønnike]

Et lille pedantisk indskud

A4 er 1/16 del af 1meter^2 der giver 0,0625 meter^2 som igen er 625 cm ^2

Et stykke A4 papir er 210 x 297 mm der giver 0,0,623,7 mm^2 omsat til 623,7 cm^2

 1189*841 skulle give en Kvadratmeter. Jeg håber at normalmeteren er mere nøjagtig for ganger man de to nævnte tal får man 9999,49 cm^2 hvilket jo er over en halv cm^2 for lidt 

[Morten Jødal]

Et lille pedantisk indskud
Jeg håber at normalmeteren er mere nøjagtig for ganger man de to nævnte tal får man 9999,49 cm^2 hvilket jo er over en halv cm^2 for lidt.

Når vi nu er i pedanteriet, så er normalmeteren helt YT nu om dage!
Den blev fremstillet i 1799 af platin med et lille islæt af iridium (for at gøre længdeudvidelseskoefficienten så lille som muligt) og anbragt i et kælderrum med konstant temperatur. Men nøjafgitheden var selvfølgelig ikke i længden stor nok.
Meteren er siden 20. maj 2019 blevet defineret, ved at lade den faste numeriske værdi af lysets hastighed i vakuum, c, være lig med 299.792.458, når den er udtrykt i enheden m/s, hvor sekundet er defineret ved overgangsfrekvensen for cæsium Δ𝝂𝐂𝐬. Denne definition betyder ligesom den tidligere definition fra 1983, at "meteren er længden af den strækning lyset tilbagelægger i vakuum i løbet af 1/299.792.458 sekund".

Den helt grundlæggende definition var forøvrigt, at en meter skulle være 1 10-milliontedel af afstanden fra Nordpolen til Ækvator gennem til Paris' meridian. Men de franske videnskabsmænd var selvfølgelig klar over, at den definition var ubrugelig i praksis, og normalmeteren kom til at afvige knap 0,2% fra det ønskede.

[B Mønnike]

Ja man kan heller ikke regne med noget mere