Årsagen Til Global Opvarmning Opklaret

[HVH]

SOLVINDSTEORIEN
Man skal være forsigtig med, at den nuværende stærke tro på CO2-teorien ikke bliver så dominerende, at man glemmer at forholde sig kritisk til, om det faktisk er den rette teori.
Der er utvivlsomt påvist betydelige korrelationer mellem Solens aktivitet og klimaændringer.
Denne korrelation er central i teorien kendt som solpletteorien. Dog har der i de sidste fire årtier været manglende korrelation over en relativt kort periode.
Hvilket må betyde at teorien må mangle noget, uden at denne manglen ugyldiggør at solens aktivitet i store perioder har spillet er vigtig rolle. 

Der er behov for en ny teori, som inddrager både Solens aktivitet såvel som alle andre korrelerende faktorer, der er blevet påvist gennem tiden. Der er gennem tiden påvist korrelationer mellem følgende faktorer:

1. Solaktivitet og Jordens atmosfæriske temperatur (periodevis).
2. Jordens dipolmoment og nedbør ved ækvator.
3. Jordens atmosfæriske tryk og Jordens dipolmoment.

Når man sammenholder alle disse korrelationer der har været  herunder også i relation til historiske varme- og kuldeperioder, som mange mener ikke er fuldt forstået i forhold til årsag og virkning, er det velunderbygget at konkludere, at der mangler ny viden.

Den eneste mulige årsags-virkningsmekanisme, hvor alle de nævnte korrelerende datasæt kan sameksistere, er, at solvindens magnetfelt samt dets interaktion med Jordens magnetfelt rummer nøglen til at afkode klimamysteriet.
Solvinden trækker et magnetfelt efter sig, men vores viden om, hvad et magnetfelt dybest set er, og hvordan det interagerer med rummets egenskaber, er meget begrænset og kun overfladisk forstået.
Inden for naturvidenskaben har man i længere tid anvendt elastiske begreber, såsom at magnetfeltlinjer strækkes, brister og vrides, for at forstå de specifikke egenskaber ved magnetiske fænomener.
Det er velkendt, at udtryk som "magnetfeltlinjer" er imaginære konstruktioner, der er nødvendige for at beskrive magnetfelters elastiske natur og struktur, selvom de præcise underliggende mekanismer ikke er fuldt ud forstået. Derfor bør det ikke komme som en overraskelse, at de magnetiske egenskaber, vi kender, ikke nødvendigvis er særskilte fænomener med egne elastiske egenskaber.

Magnetfelter kan derfor meget vel anskues som kraftpåvirkninger i rummets elastiske struktur, snarere end uafhængig elastisk fænomen.
I et nødvendigt konceptuelt skift følger de elastiske karakteristika med og indikerer, at rummets elastiske struktur kan strækkes, bøjes og briste i overensstemmelse med de magnetiske egenskaber, vi allerede kender til. Dette indebærer også, at et magnetfelt må være rummets elastiske densitet i bevægelse..

Det er velkendt, at solstorme styrker Jordens magnetfelt, hvilket indikerer, at solvindens magnetfelt og Jordens magnetfelt kan interagere.
Det mest sandsynlige område for denne interaktion er i atmosfæren  under den sydlige hemisfære, hvor Jordens og Solens magnetfelter strømmer i samme retning..
Når et magnetfelt i virkeligheden blot beskriver elastiske egenskaber ved rummets struktur, er det problemfrit at inddrage hele Jordens atmosfære i de konsekvenser, der er ved, at solvinden har indflydelse over Jordens magnetfelt og dermed underforstået over Jordens atmosfære. .
Dette medfører, at proportionalt med  af solvindens intensitet påvirkes både  Jordens magnetfelt såvel som hele atmosfæren.
Det er kendt viden, at solvindens magnetfelt strækker Jordens magnetfelt langt ud i rummet på Jordens natside.

Solvinden vil derfor hver nat løfte Jordens atmosfære en anelse og dermed ændre det atmosfæriske tryk på natsiden i lidt højere grad, end kendte mekanismer kan forklare.

På grund af Jordens rotation vil atmosfæren bevæge sig til dagsiden, hvor den frigøres fra solvindens træk, og hvor atmosfærens indhold har opnået større potentiel gravitationsenergi, som senere kan frigøres som kinetisk termisk energi, blandt andet i form af nedbør.

Variation af den kinetiske termiske energi, der dagligt tilføres Jordens atmosfære, afhænger derfor dels af solenvindens intensitet og dels af, hvor meget Jordens magnetfelt kan modsætte sig solvindens dominerende træk i Jordens magnetfelt og dermed træk i atmosfæren. Jo mere solvinden kan løfte Jordens atmosfære, jo mere vil solvinden bidrage til temperaturstigninger.

I de senere årtier har vi set en markant svækkelse af Jordens magnetfelt, som netop er sket proportional med stigningen af den atmosfæriske temperatur. 
Det betyder, at Jordens magnetfelt i mindre grad kan modsætte sig solvindens dominans, og derfor løftes atmosfæren til større højder end tidligere, hvorved styrken på Jordens magnetfelt også er en  faktor medansvarlig for stigende global temperatur.
Dette er den eneste teori, som kan rumme alle de korrelerende faktorer, der er påvist gennem tiden.

Det må da være bemærkelsesværdig at den helt samme røde tråd, - hvormed det menes: rummets elastiske egenskab - der for mange år siden viste at kunne løse de helt store kosmologiske udfordringer, såsom årsagen til mørkt stof, mørk energy kinematiske anomalier,  og langt mere, nu også viser sig er den præcis samme røde tråd som enkelt og problemfrit løser årsagen til hvor tids største udfordringer.

Senere kommer der ern lidt mere udførlig version af teorien, som dog PT kun er en Beta version.
PDF var desværre for stor og kunne ikke vedhæftet, så det blir nok et link i stedet.
I denne findes der også en matematisk beregning der viser hvor meget rummet påvirkes.

[HVH]

OBS, man skal nok også regne med at der selvfølgelig vil være langtidseffekter af at atmosfæren og dens indhold løftes på natsiden af Jorden hver nat.
En stor del af indholdet vil hurtigt falde igen og dermed afgive termisk varme til atmosfæren. 
Der vil ganske givet også være en langtidseffekt som betyder at der også vil være indhold der hver nat løftes højere i en udadgående bevægelse, - og dermed bidrage til for eksempel dannelse af cirrusskyer, som ligger i 6000 meters højde og har en opvarmende effekt på Jorden. 
Generelt vil alt højtliggende atmosfærisk indhold bidrage til global opvarmning, - dette niveau vil variere som følge af solvinden og Jordens magnetfelts styrke
Solvindteorien vil ganske givet bliver startskuddet til er en helt ny forskning.