ingeniørdebat.dk

Nogle venner har store vandproblemer.
Deres vand er meget brunt, formentlig på grund af et stort okkerindhold.
Kommunen har åbenbart ingen planer om snarlig udskiftning af ledningsnettet.
Mine venner filtrerer alt drikkevand i filterkander, men filteret skal udskiftes alt for ofte.
For nogen tid siden fik de rørlæggeren til at montere et filter på vandledningen ind i huset. Det hjalp kun kort: filteret stoppede lynhurtigt til, og de blev nødt til også at få monteret en shunt udenom filteret, så de ikke var helt uden vand, hver gang filteret stoppede til.

Hvad kan man gøre? Er der nogen her på forummet der har ideer til f.eks et større filter, hvor slammet bundfældes og ikke stopper til?

Sidste vinter kørte jeg på den gamle ingeniørdebat en tråd om langtidsopbevaring af frugt og grønt. Den forsvandt desværre, men da jeg nu er klar til forsøg i større skala, vil jeg rekapitulere:

Her i Tasiilaq har vi en lang vinterperiode. Årets sidste forsyningsskib kommer i oktober, og derefter er der 8-9 måneder til næste skib kommer i juni-juli næste sommer. Det betyder at byen hver vinter udgår for frugt og grønt, og kun lejlighedsvis kan man få frugt, der er fløjet ind fra Island til særdeles høje priser.

Det fik mig til at tænke på at jeg for mange år siden lærte om opbevaring af æbler på det man dengang kaldte kulsyrelager, hvor æblerne blev lukket inde i et lufttæt rum, hvor de efterhånden ville absorbere ilten og producere kuldioxid, hvorved de gik i dvale.
Jeg studerede emnet på internettet og fandt at metoden er i brug over hele verden og er blevet udviklet i mellemtiden. Nu kalder man det modified atmosphere eller controlled atmosphere og man styrer processen ved at tilføre kuldioxid og nitrogen.

Sidste vinter lavede jeg nogle små forsøg: Jeg lagde nogle æbler og nogle kinakål i plastsække (altså ikke i den samme sæk!), blæste kuldioxid ind fra en kulsyresneslukker og snørede sækken godt til.
Det lykkedes at opbevare æblerne i 4 måneder, men kinakålen kunne knapt klare så lang tid. Forsøgene var ret tilfredsstillende, men jeg manglede en mulighed for at sænke iltprocenten, som skal under 12% for at det virker, og helst skal ned på 2%.

Nu er jeg klar til nye forsøg i større skala:
Jeg har en 20 fods isoleret container som jeg har indrettet til frugtlager. Der er en radiator som er forbundet til varmeanlægget i det tilstødende hus, så jeg kan holde lageret frostfrit, og der er et kølesystem bestående af et standard aircondition anlæg. Dette har jeg endnu ikke fået til at makke ret, men det skal heller ikke i brug førend hen på foråret.
Sidst men ikke mindst er det lykkedes mig at få en brugt nitrogengenerator. En ny generator koster 70-80.000 kroner, men jeg fik forbindelse med en mand der kunne sælge mig en brugt generator for en brøkdel af prisen. Denne generator producerer nitrogen med et iltindhold på 6%, det optimale er 2% men 6% er acceptabelt.

Allerede sidste vinter fik jeg fra Vernier måleprober til at måle iltkoncentration og kuldioxidkoncentration.

Dengang jeg første gang lærte om dette, kaldte man det kulsyrelager. Nu mener jeg at det ville være mere korrekt at kalde det nitrogenlager, for atmosfæren skal ideelt indeholde 96% nitrogen, 2% ilt og 2% kuldioxid. Normalt forkorter man det til CA for Controlled Atmosphere.

Vi har netop haft årets sidste skib, og jeg har modtaget en stor sending vinteræbler, kinakål og rødkål, og nu er jeg igang med at klargøre dem:

Jeg anbringer en gennemsigtig plastsæk i en frugtkasse (jeg har en hel del af de såkaldte IFCO-kasser som er praktiske til frugt).
Jeg fylder sækken med f.eks æbler og lukker den omkring to 30 cm lange stykker ½tomme vandslanger og snører solidt omkring med stærk elastiksnor, hvorefter jeg suger luften ud med en støvsuger.
Så forbinder jeg nitrogengeneratoren til den ene slange og et arrangement for mine måleprober til den anden slange. Generatoren vil så ventilere sækken med nitrogen samtidig med at jeg kan måle hvad der kommer ud af den anden slange. Når iltprocenten er nede på 6% afbryder jeg og sætter propper i de to slanger.
jeg tilsætter ikke kuldioxid, måske er det ikke nødvendigt - senere vil jeg checke kuldioxidprocenten i sækkene.
jeg skal behandle ialt 30 kasser frugt på denne måde, så jeg har travlt i disse dage.
Det er iøvrigt en betingelse for et vellykket resultat at temperaturen i rummet er lav uden frost, 1-2 grader plus, derfor har jeg både radiator og køleanlæg, og fugtighedsprocenten skal være høj, det er nu ikke noget problem, den er 90%, og inden i sækkene er den nok lidt højere - jeg har forresten nogle små hygrometre, dem kan jeg prøve at lægge inden i et par sække.

Det første vandslange jeg fik lugtede fælt selvom det var bedste kvalitet fra Hozelock. Jeg var bange for at frugterne kunne tage lugt af det når de skulle ligge sammen i mange måneder, så jeg måtte bestille noget bedre lugtfrit vandslange pr. luftpost.
De mange propper, to pr. frugtsæk, har jeg fremskaffet ved at drikke en masse rødvin, som jeg holder meget af. Propperne har jeg gemt og spidset dem med en kniv, så de blev koniske og kunne gå ind i enden af en vandslange...

Det var sidste nyt fra Verdensuniversitets Hortokulturelle Fakultet

Det ser spændende ud.
Ifølge billederne har de allerede store maskiner der spytter solpanelerne ud i rullevis.
Mon man kan købe et par meter eller en rulle for at prøve det?
Hvordan finder man deres adresse?

For nogle måneder siden hørte jeg i Kaffeklubben på DR P1 Margrethe Vestager sige at en god hjemmeside er meget kostbar.

Heri er jeg helt uenig. De bedste hjemmesider er meget billige, De dyre hjemmesider er dem der er fyldt med smarte gimmicks, der er bedst egnede til at skræmme læserne bort.

Hvis man vil have sit budskab ud mener jeg at en blog og et diskussionsforum er det bedste. De er billige - ja, de kan fås gratis - og læserne bidrager til at gøre indholdet interessant.
Der er også indbygget rss-feed og ping, der gør at indholdet promoverer sig selv.

Men når læserne har adgang til at skrive på politikerens hjemmeside, risikerer man jo også at få ubehagelige spørgsmål - måske er det det der holder politikerne tilbage?

Mine forsøg med langtidsopbevaring af frugt og grønt, som jeg beskrev på den gamle ingeniørdebat, er nu klar til at gå ind i en ny fase, idet jeg har indrettet en isoleret container til formålet, og jeg har bestilt en masse æbler der kommer med årets sidste skib om en uges tid.

For at kunne holde temperaturen på 0-3 grader skulle jeg have et kølesystem, og jeg tænkte at et standard airconditionsystem ville være det billigste.

jeg købte derfor et General Electric aircondition system hos Peter Justesen, og det er nu monteret.
Jeg var blevet advaret om at dette system kun er beregnet til at køle ned til en temperatur på minimum 16 grader, men jeg regnede med at jeg nok kunne snyde termostaten og få kølingen længere ned.

Det viser sig at anlægget er meget elektronisk. Der er kun en on-off knap på panelet, og hele reguleringen foregår fra en fjernbetjening, og den trykte vejledning fortæller ikke meget.

Det skal bemærkes at anlægget også er beregnet til opvarmning.

Jeg fandt en dims der stak ud og lignede en temperaturføler. Den forsynede jeg med en svag elpære der sørgede for at føleren var 25 grader varm.
Temperaturen i rummet var ca. 8 grader.
Jeg tændte anlægget og en blæser gik i gang. Et par minutter efter startede kompressoren, hvorefter anlægget udspyede en masse varme. Åbenbart forsøger den at bringe temperaturen op på de indstillede 16 grader.

Jeg tænkte så aha, hvad hvis jeg beder den om at opvarme? samme resultat.

Jeg kunne godt tænke mig at fjerne al elektronikken så anlægget kun kan køle og styres af en simpel rumtermostat.

Mon man kan få en teknisk manual til dette anlæg? Jeg vil spørge hos Peter Justesen.

Anlægget var ret billigt, ca. 2500 kroner, og da jeg fandt det i Peter Justesens katalog troede jeg at det var et simpelt anlæg, jeg selv kunne sætte op.
Sådan var det ikke. Det kræver faktisk en kølemontør: Når indendørs- og udendørsenhederne er forbundet med rør (som iøvrigt ikke var inkluderet, men kunne købes som ekstraudstyr), skal systemet evakueres med en kraftig vakuumpumpe før man kan åbne for freonsystemet.

Nuvel, jeg kan ikke dadle Peter Justesen. De havde advaret mig om at jeg ikke skulle regne med at dette anlæg kunne køle ned under 16 grader.

Med hensyn til stand-by forbruget på el-udstyr skal man også tænke på at den forbrugte energi i den sidste ende bliver til varme, så det vil spare lidt på olieregningen.

Her i Tasiilaq har vi iøvrigt en ejendommelig situation: Da byen forsynes udelukkende med el fra vandkraft, ville det være samfundsmæssigt mest økonomisk at bruge el til opvarmning, og lade de elforbrugende apparater køre løs. Men da elprisen er langt højere end olieprisen, er det personligt en dårlig ide.
Jeg ville ønske at elselskabet ville tilbyde el til opvarmning til en lavere takst, ligesom man gør andre steder.

Et 12 volts net i boligen lyder som en god ide, og da spændingen er så lav, må man jo gerne lave det selv.
Men det åbner nogle spørgsmål:

Hvilke lamper er velegnede til 12-volts drift? jeg tænker ikke blot på energiøkonomien, men også på om de giver et behageligt lys. Der findes vist lysstofrør til lavspænding, men de giver et uhyggeligt lys, og fornylig købte jeg en diode-spot, der heller ikke er altfor behagelig.

Hvilke omformere findes der til apparater der ikke lige kører på 12 volt, f.eks laptop-en der kører på 18,6 volt?

Hvilken kabeldimension skal man bruge for at ikke al energien går tabt i kablet?

Jeg har flere gange forsøgt at bruge søgefunktionen øverst på ingeniørdebatten, men uanset hvad jeg søger på, før jeg svaret at det findes ikke.

Hvad er der galt?