ingeniørdebat.dk

Jeg selv vil mene, at de ikke er ækvivalente, for står jeg med to kugler der rør hinanden og gør det sådan, at nå deres centre og berøringspunktet befinder sig i en linje der vender i samme retning som kuglerne vil bevæge sig, når de slippes løs, så vil kuglerne bevæge sig forskelligt i de to systemer.

I et accelerende system vil de to kugler fortsætte med at røre hinanden i deres fald mod bundet, mens kuglerne i en gravitationssystem vil bevæge sig væk fra hinanden og derfor ramme bunden på den måde at den nederste kugle vil springe op og ramme den anden kugle, netop fordi der er opstået et mellemrum mellem kuglerne i det gravitaionele system.

Det sker, fordi de to kugler i et gravitationssystem ikke får den samme tyngdeacceleration, hvor lille den end er.. Dermed vil de to kugler bevæge sig væk fra hinanden i et gravitationssystem, men ikke i en accelerationssystem.

De to kugler, i et accelerationssystem, vil hele tiden befinde sig i samme position - i berøring af hinanden - indtil den nederste kugle ramme bunden.

I et accelerations system er det systemet der bevæger sig, mens det i et gravitationssystem er kuglerne der bevæger sig.

Derfor har Einstein ikke ret, når han påstår, at disse to systemer er ækvivalente.

Dette spørgsmål er der mange svar på, men kun èt er endnu accepteret inden for de videnskabelige kredse, nemlig - at det gør det.

Det der er fundamentet for at universet ekspanderer, er den universelle rødforskydning af lyset.

Der er dog kommet et nyt problem ind siden 1998 og det er, at rødforskydningen er accelererende. Det har gjort, at man siden da har fået indført "den mørke energi", for fortsat at kunne bibeholde teorien om et ekspanderende univers.

For kan det observerede univers ses som et univers, der ikke ekspanderer?

Hvad skal der til, for at forklare det observerede univers, som et ikke ekspanderende univers? og kan det lade sig gøre, at definere det observerede univers, som et ikke ekspanderende univers?