ingeniørdebat.dk

Ingeniørdebat => Alt det andet, diverse => Emne startet af: HP efter 29, Marts 2012 - 11:44

Titel: Ramona
Indlæg af: HP efter 29, Marts 2012 - 11:44
Og nu til noget meget lidt ingeniør-relevant:
I det jeg kalder gamle dage - for omkring 50 år siden - fandtes en form for pålæg, som kunne smøres på brødet. Så vidt jeg husker var det lavet på frugt- eller chokoladebasis. Måske at sammenligne med vore dages Nutella?
Hvad var det egentlig for noget?
Kan nogen hjælpe mig med at genopfriske hukommelsen?

HP

Rolig nu!
Titel: Sv: Ramona
Indlæg af: B Mønnike efter 29, Marts 2012 - 13:32
Kan du bruge dette link til noget. Det er et gammelt firma der har lavet smørepålæg som hed "Nusco"  i 1960 der minder om vore dages Nutella


http://translate.google.dk/translate?hl=da&langpair=en%7Cda&u=http://www.brinkers.com/thecompany/history/index.htm (http://translate.google.dk/translate?hl=da&langpair=en%7Cda&u=http://www.brinkers.com/thecompany/history/index.htm)
Titel: Sv: Ramona
Indlæg af: Jes'An efter 29, Marts 2012 - 14:34
 Ramona er vist ret farlig?
Se: http://foto.jp.dk/fotosite_albumview.php?serie=2260 (http://foto.jp.dk/fotosite_albumview.php?serie=2260)

- Påvirker sporskifte og forsinker folk... 8)
Titel: Ramona
Indlæg af: gerda vilholm efter 29, Marts 2012 - 22:24
ja, det er rigtigt, Ramona var et smørepålæg fremstillet af gulerødder.

Se her:
http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Handel_og_industri/Fabrikant/Erik_Reinhard (http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Handel_og_industri/Fabrikant/Erik_Reinhard)

Jeg husker selv fra min barndom i 1950-erne det omtalte smørepålæg Cremolade. Det lignede og smagte af chokolade og vi børn holdt meget af det. Det mindede meget om nutella. :)

Venlig hilsen   Gerda
Titel: Sv: Ramona
Indlæg af: Morten Jødal efter 29, Marts 2012 - 23:46
Gerda, det var dygtigt at finde Ramona i den ikke ret velskrevne artikel om en fabrikant Erik Reinhard!
"Artiklen indledes med "Ved Holms død 1941 indtrådte R. i direktionen" - men på intet tidspunkt oplyses det for hvilket firma! Kun ordet "margarine" gør det muligt sammen med personnavnene at google sig frem til, at det var Otto Mønsted A/S (http://virk-info.dk/Virk-O/Otto%20monstedAS.htm), der producerede Ramona.

Artiklens beskrivelse af Cremolade passer også dårligt med din erindring - jeg er tilbøjelig til at tro mest på dig! Selv om chokoladesmørepålæg (heller ikke erstatninger) indgik i min barndoms menu.
Titel: Ramona og Cremolade
Indlæg af: gerda vilholm efter 01, April 2012 - 01:26
Ja, jeg mener også at det er en fejl at Cremolade skulle være et bageprodukt.

jeg fandt mere her på Leif Nielsens hjemmeside:

http://www.123hjemmeside.dk/LeifNielsen/12546979 (http://www.123hjemmeside.dk/LeifNielsen/12546979)

her står blandt andet:

Vi havde noget pålæg, der hed Cremolade, det så ud næsten som den smørechokolade, man kan få nu, og det smagte noget lignende. Der var også noget, der hed Ramona, det var gulerodspålæg til at smøre på brødet. Rosiner blev lavet af rabarber.

Venlig hilsen   Gerda
Titel: Sv: Ramona
Indlæg af: Morten Jødal efter 01, April 2012 - 11:38
Jeg er nu 100% overbevist (hvis jeg ikke var det i forvejen) om Cremolades natur som "chokolade"smørepålæg.

Leif Nielsens krigserindringer er jo spændende og giver mig en del assosiationer - selv om jeg er født lige før befrielsen og derfor ikke har krigserindringer (men jeg husker dog tydeligt rationeringer af kaffe og chokolade).

Netop hvad angår kaffeerstatning har Leif Nielsen dog en erindringsforskydning: Han husker de to slogans for hhv. Rich's og Danmarks, men den korrekte udgave af historien om deres slogankrig (som foregik efter den "rigtige" krig) er, at Rich's forsøgte at udfordre Danmarks kendte slogan: "Det er Danmarks der du'r", med teksten: "men det er Rich's man bru'r!"
Den sag endte i Sø- og Handelsretten, hvor Rich's blev dømt til at fjerne det famøse "men".
I min drengetid kunne alle børn citere de to linjer - men sammenhængen læste jeg langt senere i en artikel om kaffeerstatning i (vistnok) Samvirke. Der var et billede af en lysreklame for Rich's med teksten "det er Rich's man bru'r" - røret med det famøse "men" var pillet af, men man kunne tydeligt se hullerne til at fastgøre det. På grund af fotodokumentationen er jeg sikker på min version af historien. Ellers husker jeg også: "Det er Rich's, der drik's".

Jeg husker fra (sjældne) bilture i efterkrigstiden, at landevejskroer havde reklameskilte med "Ren kaffe". Hjemme forlangte mor "et kvart pund kaffe og en pakke Rich's" hos købmanden. Det var vist en 50:50 blanding.

Leif Nielsen husker "gulddråberne" til at gøre fløden tykkere, da piskefløde ikke kunne fås. Smør var hårdt rationeret, men kunne dog fås. Og min mor har siden mange gange mindet mig om, at bagerne satte prisen op på alle kager ved krigens begyndelse med begrundelsen, at de nu ikke kunne få margarine, men måtte bruge det dyrere smør. En vittig hund spurgte i et læserbrev i en avis, hvorfor smørkagerne så også steg?
Og den morsomhed huskede mor altså mange år efter ...

Til gengæld var kød IKKE rationeret, som Leif Nielsen påstår. På det punkt var min mors erindring meget klar, for hun flyttede som nygift fra Holbæk til Aarhus under krigen og havde ret vanskeligt ved at få kød, da slagterne brugte princippet: "Vi sælger kun til faste kunder". Hvordan bliver en nytilflytter fast kunde? Hun plejede også at fortælle, at regeringen bevidst undlod kødrationering for at tyskerne ikke skulle opdage hvor store rationerne blev, og inddrage en del af dem til krigsførelse. Vi afleverede jo meget i forvejen, men det kunne åbenbart have været værre - Danmark var en stor kødproducent.
Titel: Sv: Ramona
Indlæg af: John Larsson efter 01, April 2012 - 12:27
Er du sikker på det med "bru'r" i slogansagen? Jeg har nu altid hørt den anden version!
Titel: Ramona
Indlæg af: gerda vilholm efter 01, April 2012 - 13:34
Under og efter krigen havde min far et mejeri, og jeg husker tydeligt gulddråberne. I mejeriet havde man det i literflasker og kaldte det flødehjælp.

Den fløde man kunne købe i ismejeriet var for tynd til at man kunne piske den til flødeskum. Derfor blev fløden pisket på mejeriet med hjælp af gulddråber og derefter bragt ud til ismejerierne. Kunderne kunne så købe 50 gram flødeskum i en papbakke.

I mejeriet havde man en speciel stor piskemaskine, hvor der blev blæst luft ind gennem små huller i bunden.

jeg husker at når der kom gæster i mejeriet, tog min far en literflaske og gik hen til centrifugen, hvor han satte den til maximum fedtprocent. Så tappede han flasken fuld at denne meget fede fløde og gav den til gæsterne. En gave man ikke kunne købe i forretningerne.

Hvornår restriktionerne om flødes fedtprocent blev ophævet husker jeg ikke, men det må have været et stykke hen i 1950-erne.

Venlig hilsen   Gerda
Titel: Sv: Ramona
Indlæg af: Morten Jødal efter 01, April 2012 - 15:10
Er du sikker på det med "bru'r" i slogansagen? Jeg har nu altid hørt den anden version!

Ja, det er jeg - på grund af min meget skarpe erindring om billedet med det manglende "men" - og "man bru'r" i slutningen.

Jeg har desværre ikke gemt det ca. 10 år gamle blad - men hvis du tænker over, hvad der vil være det stærkeste slogan, tror jeg også du vil give mig ret. Husk vi er tilbage omkring 1950 - længe før ungdomsoprøret! I de samme år kørte sæbeannoncen med "9 ud af 10" ... så det "man bru'r" gjorde kunden normal, hvad der var meget vigtigt.

De to firmaer konkurrerede dengang knivskarpt, bl.a. med nærmest ens samlebilleder i pakkerne og tilhørende albums (naturligvis var de ikke helt ens, serierne var forskellige, men ideen identisk). Jeg samlede på "richsbilleder", men har set "Danmarks" albums hos min mormor og morfar (og for ganske nylig begge slags på museum).
Men det er absolut tænkeligt, at sagen kunne forvanskes, alt efter hvilket parti husstanden tilhørte.

I de samme år var der "religionskrig" mellem Ota Solgryn og Foska havregryn. Jeg var på Foskas parti og dermed i den sidste ende på taberholdet - men da var jeg holdt op med at spise rå havregryn om morgenen.

Jeg går ud fra, at Sø- og handelsrettens domsudskrifter er tilgængelige, så naturligvis kan historien om kaffeerstatningssagen afgøres endeligt. Men det bliver ikke mig, der går på arkivjagt i støvede juradokumenter!
Titel: Sv: Ramona
Indlæg af: John Larsson efter 01, April 2012 - 21:03
Er du sikker på det med "bru'r" i slogansagen? Jeg har nu altid hørt den anden version!

Ja, det er jeg - på grund af min meget skarpe erindring om billedet med det manglende "men" - og "man bru'r" i slutningen.

Jeg har desværre ikke gemt det ca. 10 år gamle blad - men hvis du tænker over, hvad der vil være det stærkeste slogan, tror jeg også du vil give mig ret. Husk vi er tilbage omkring 1950 - længe før ungdomsoprøret! I de samme år kørte sæbeannoncen med "9 ud af 10" ... så det "man bru'r" gjorde kunden normal, hvad der var meget vigtigt.

De to firmaer konkurrerede dengang knivskarpt, bl.a. med nærmest ens samlebilleder i pakkerne og tilhørende albums (naturligvis var de ikke helt ens, serierne var forskellige, men ideen identisk). Jeg samlede på "richsbilleder", men har set "Danmarks" albums hos min mormor og morfar (og for ganske nylig begge slags på museum).
Men det er absolut tænkeligt, at sagen kunne forvanskes, alt efter hvilket parti husstanden tilhørte.

I de samme år var der "religionskrig" mellem Ota Solgryn og Foska havregryn. Jeg var på Foskas parti og dermed i den sidste ende på taberholdet - men da var jeg holdt op med at spise rå havregryn om morgenen.

Jeg går ud fra, at Sø- og handelsrettens domsudskrifter er tilgængelige, så naturligvis kan historien om kaffeerstatningssagen afgøres endeligt. Men det bliver ikke mig, der går på arkivjagt i støvede juradokumenter!

Jeg har ikke grund til at drage din hukommelse i tvivl, men for mig lyder "..men det er Richs man bru'r" mere som en "duplik"!

A: "Det er Richs der driks!"

B: "Det er Danmark der du'r!"

A: "..men det er Richs man bru'r!"

En grund til at at det er de første to der almindeligvis citeres kunne jo være at opfølgeren fra Richs ikke har haft samme sproglige slagkraft, som Danmarks "replik"! Det synes jeg nu ikke den har, hvis rækkefølge altså har været som oven skrevet! Antyder din hukommelse af dommen ikke også, at ordet "men" er det der overskrider god markedsføringsskik, i det dét ord direkte knytter Richs reklame til Danmarks slogan?

Vi må finde ud af det, men jeg tror nu ikke at det er nødvendigt at bestille domsudskrifter; der findes jo avisarkiver!
Titel: Sv: Ramona
Indlæg af: Morten Jødal efter 02, April 2012 - 13:07
Både min erindring af artiklen og af det ledsagende foto siger klart, at det famøse ord var "men".

Rich's-udgaven med drik's er den jeg bedst husker fra min barndom. Rimet kunne mine kammerater citere, men fra professionelle annoncer husker jeg kun "drik's".
Men uanset sproglig slagkraft klarede Rich's sig bedst i længden. Produktionen blev først indstillet tæt ved årtusindskiftet - omkring 20 år senere end Danmarks.
Titel: Sv: Ramona
Indlæg af: John Larsson efter 02, April 2012 - 17:18
Både min erindring af artiklen og af det ledsagende foto siger klart, at det famøse ord var "men".


Jo, men det kan der jo godt have været i netop en "duplik"; det afviser du vel ikke?
Titel: Sv: Ramona
Indlæg af: Morten Jødal efter 02, April 2012 - 18:44
Nej, det gør jeg ikke!  :)
Titel: Sv: Ramona
Indlæg af: B Mønnike efter 02, April 2012 - 20:39
Jeg købte en pakke Richs i 1907 på Egeskov, hvor de havde den til salg i deres "brugsbutik".
Jeg kunne ikke genkende smagen, da jeg ikke havde fået richsblandet kaffe siden jeg var ti år, hilket vi sige 1954.

Men når vi er ude i ciatfuskerie så er der her et link der vender Mortens citat om


<<<<blev der budt på erstatningskaffe af mærket Rich’s – Det er Rich’s der driks, men det er Danmarks, der dur, som sloganet lød under krigen.>>>>


http://www.jv.dk/artikel/874082:Esbjerg--Det-er-Richs-der-drik-s (http://www.jv.dk/artikel/874082:Esbjerg--Det-er-Richs-der-drik-s)

Her kan man stadig købe den

http://stiften.dk/nyheder/det-er-richs-men-kan-den-driks (http://stiften.dk/nyheder/det-er-richs-men-kan-den-driks)

Men hovedbestandelen i Richs og Danmarks er cikorierod og dens skud er idag kendt som julesalat. Den har forøvrigt en køn blå blomst
 
http://da.wikipedia.org/wiki/Almindelig_Cikorie (http://da.wikipedia.org/wiki/Almindelig_Cikorie)

Titel: Sv: Ramona
Indlæg af: Morten Jødal efter 02, April 2012 - 21:49
Jeg købte en pakke Richs i 1907 på Egeskov, hvor de havde den til salg i deres "brugsbutik".
Jeg kunne ikke genkende smagen, da jeg ikke havde fået richsblandet kaffe siden jeg var ti år, hilket vi sige 1954.

Har du opfundet en tidsmaskine? Eller var du på Egeskov i et tidligere liv?  ;D
Titel: Sv: Ramona
Indlæg af: B Mønnike efter 02, April 2012 - 21:55
Ja bestemt, er man tekniker eller ej men jeg bliver hele tiden "korsfæstet" af pedanter, når jeg taler over mig ;D

2007 selvfølgelig. Gamle vaner er svære at udrydde ;D
Titel: Sv: Ramona
Indlæg af: Morten Jødal efter 02, April 2012 - 22:42
Jeg har prøvet at google sloganstriden mellem Rich's og Danmarks, men uden afgørende beviser for det ene eller det andet, da folks hukommelse åbenbart er meget forskellig.
En artikel i Nøren har endda fået det det blandede slogan omdannet til det åbenlyst forkerte: 'Det er Danmarks, der du'r, men det er Richs, der drik's!'

Her er et link, der støtter min opfattelse:
http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/222180:Bagsiden---arkiv--Skarpere-tone-i-Richs-duellen (http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/222180:Bagsiden---arkiv--Skarpere-tone-i-Richs-duellen)
Men jeg indrømmer straks, at det også er en hukommelseshistorie, ikke noget autoritativt.

Wikipedia har forøvrigt en udmærket artikel om Rich's
http://da.wikipedia.org/wiki/Rich's (http://da.wikipedia.org/wiki/Rich's)
Af denne og andre artikler fremgår det, at produktet har kunnet købes fra 1834 til 2009 (i de seneste år produceret i Tyskland) - og dermed har haft et betydeligt længere liv end Danmarks, der eksisterede i årene 1902-70.

Samvirke (hvor jeg mener at have læst artiklen med det definitive bevis) har ikke noget offentligt tilgængeligt artikelarkiv, så afgørelsen må nok søges i gamle retsprotokoller ...
Linket fra Kristeligt Dagblad placerer striden mellem de to fabrikker i 30'erne, og det kan jeg ikke afvise. Kun kan det ikke have været under krigen, for det foto jeg husker viste en lysreklame.