Vis indlæg

Denne sektion tillader dig at se alle indlæg oprettet af dette medlem. Bemærk at du kun kan se indlæg der er oprettet i områder du i øjeblikket har adgang til.


Emner - HP

Sider: 1 ... 7 [8] 9 10
106
Computer / Windows Explorer
« Dato: 06, April 2011 - 11:48 »
I forbindelse med en regelmæssig opdatering af min Win Vista installation fik jeg i dag tilbudt opdatering af Explorer fra version 8 til version 9.
Version 8 har i nogen tid været temmelig ustabil - på 2 uafhængige maskiner - med frysning og bøvlet genstart, men alligevel god nok til at undgå at blive erstattet med en helt anden browser.
Har nogen her erfaringer med version 9 - er den bedre (nye funktioner og hurtigere) og mere stabil end version 8.

Jeg har lært at være skeptisk overfor anprisningerne af nye /opdaterede versioner - i hvert fald i begyndelsen.  ???

HP

Rolig nu!


107
Udendørs træværk på mit hus er gennem tiden blevet beskyttet med flere forskellige typer træbeskyttelse.
De oprindelige koblede vinduer (godt 40 år gamle) i en nordfacade og en øst/sydvendt bræddebeklædning blev beskyttet med oliebaseret tyndtflydende træbeskyttelse. Beskyttelsen er stadig intakt med kun en enkelt genopfriskning undervejs med samme middel.
Andre vinduer, døre og ru træflader er i hovedsagen i tidens løb og ved behov blevet behandlet med vandbaserede og dækkende midler i både lyse og mørkere farver.
De dækkende midler trænger meget oftere til genbehandling og er tilbøjelige til at begynde at skalle af efter et par år og efterlade træværket dårligere beskyttet. >:(
Kan jeg deraf slutte, at de oliebaserede tyndtflydende midler er bedre til opgaven - nemlig at beskytte træet og beholde et rimelig pænt udseende - end de nyere vandbaserede tyktflydende midler er? Eller er der andre forhold at tage i betragtning? ???
Er industriens udvikling af nye beskyttelsesmidler gået i den forkerte retning med  ringere holdbarhed og ringere beskyttelse i forhold til de "gamle" oliebaserede (terpentin) tyndtflydende midler? :o

HP

Rolig nu!

108
Hus og have, køkken og bad, varme og ventilation / Vandmålere
« Dato: 16, Marts 2011 - 13:26 »
Målere til brugsvand i beboelsesejendomme bliver med mellemrum udskiftet - formodentlig på grund af vandværkernes ønske om korrekt registrering af vandforbruget. Det er jo grundlaget for beregning af brugernes betaling af forbruget og de tilhørende afgifter.
i mit parcelhus har det årlige forbrug ligget på mellem 26 og 35 m3 målt over en periode på 13 år. Gennemsnit 28,8 m3.
Dette har ikke ændret sig efter tidligere målerskift med 4-5 års mellemrum.
For ca 1½ år siden blev måleren igen udskiftet og det følgende år registreredes forbruget til 45 m3. En afvigelse på over 40% i forhold til gennemsnittet. Der har i huset og dets anvendelse ikke været særlige årsager til ændringer i forbruget.
Vandværket siger ved min reklamation, at en særskilt afgift på 800 kr. vil blive pålagt mig hvis en undersøgelse ikke viser fejl ved måleren. Så jeg tøver med at forlange en undersøgelse.
Er det almindeligt at der er afvigelser i målernes registrering af forbruget - og i givet fald hvor store afvigelser? Der er vel tale om en rent mekanisk måling, som ikke skulle kunne give afvigelser i registreringen?

HP

Rolig nu!

109
Computer / Nyt og gammelt it-udstyr
« Dato: 08, Marts 2011 - 10:40 »
Den gamle laptop blev for nylig udskiftet med en ny - med Win 7 - 64 bit.
En lidt ældre, men udmærket, inkjet printer hp deskjet 995c er forudset til at blive brugt med den nye laptop - men det viser sig at være et problem.
Den originale driver (på CD) til printeren kan ikke installeres fordi den ikke er kompatibel med Win 7 med 64 bit.
Hidtil er det ikke lykkedes at finde en passende driver - heller ikke hos HP.
Hvad gør jeg - har nogen et løsningsforslag? ???
Jeg vil udnytte muligheden for at kommunikere via bluetooth mellem de to enheder. Hvor langt kan man mon regne med at bluetooth-signalet kan række?
Printeren er ikke udrustet til LAN-netværk, hvilket ellers ville have været det nemmeste.

HP

110
For et stykke tid siden købte jeg en lille elektrisk vibrationsrensemaskine med en åben vandbeholder, som jeg planlagde at rense mine briller i med passende mellemrum. Briller bliver meget snavsede - og ikke kun på den optiske del.
I brugsvejledningen til maskinen står, at man ved at hælde vand i apparatets beholder kan rense smykker, tandbørster, urlænker (uden ur) og andre ting, men der advares direkte mod at forsøge at rense briller (uanset linsemateriale) - og det er netop det jeg havde til hensigt at gøre.
Hvorfor mon der advares mod at rense briller? At ure ikke vil have godt af en rystetur kan jeg forstå - men briller!
Er der nogen der har et bud på årsagen til advarslen?

HP


111
Computer / Trådløst tastatur og mus
« Dato: 29, Oktober 2010 - 11:39 »
Tastatur og mus uden snor på en PC er på flere måder praktiske på et overfyldt / rodet skrivebord.
Når så de to komponenter er forbundet til en fælles USB-hub fylder det ikke mere end nødvendigt og fungerer udmærket.
MEN - min trang til med mellemrum at kontrollere/justere maskinens indre funktioner nødvendiggør adgang til BIOS-opsætningen og hvordan gør man det med tastatur og mus forbundet til en USB-port?
Ved boot skal man jo kunne stoppe startprocessen for styresystemet ved at holde "Del"-tasten nede indtil Bios viser sig på skærmen - men det sker jo ikke fordi "Del"-signalet ikke kan nå frem til maskinen før styresystemet er kommet så vidt i startprocessen, at tastatursignalet kan overføres til start-up - og så er det for sent.
Hvad gør man for at få adgang til BIOS-setup?
Monterer et "gammeldags" kabelforbundet tastatur og mus på maskinen blot for at gennemføre simple, men ofte nødvendige, BIOS-justeringer?

Måske er der nogen her, der kender en smart måde at komme uden om problemet?

HP

Rolig nu!

112
I mit sommerhus har jeg installeret en tænd/sluk funktion til el-varmen gennem en fastnet telefonforbindelse. Det har fungeret tilfredsstillende gennem en del år.
Efterhånden bliver telefonlinien dog kun brugt til fjernstyring af varmen.
For at kunne nedlægge den faste telefonlinien søger jeg efter en form for relæ, som ved hjælp af et SIM kort gennem en opringning kan bringes til at tænde/slukke for varmen.
Huset er i forvejen gennem en termostat sikret til i vinterhalvåret at holde en mindste temperatur på 3-4 grader.
Kender nogen her i forum den beskrevne gadget - så vil jeg meget gerne høre om det.

HP

Rolig nu!


113
Bil og båd, MC og alt andet transport / Skivebremser
« Dato: 13, September 2010 - 11:02 »
Min efterhånden lidt ældre Opel Vectra fra 1999 er de seneste måneder begyndt at give vibrationer fra de bageste bremseskiver. Det er vibrationer, som både kan høres i bilen, mærkes på en lettere ujævn nedbremsning og mærkes igennem bremsepedalen.
For at søge årsagen til ulempen har jeg inspiceret skiverne i - og på - begge sider - med baghjulene afmonterede. Der er ingen synlige fejl på skiverne. Der er ingen rustne områder og skiverne er ikke skæve ligesom der heller ikke er revner i bremsefladerne - kun enkelte (nærmest) mikroskopiske små korte revner.
Skiverne har derimod enkelte (2-3 stykker på hver side) lettere misfarvede områder (på størrelse med en 5-krone) på slidfladerne. Misfarvningerne ser ud til at være opstået som følge af små lokale områder, som har været overophedede.
Kan disse misfarvninger/overhedninger mon medføre variationer i overfladernes friktionskoefficient og dermed give de tydelige vibrationer?
Bremseklodserne ser ud til at være sunde og der er rigeligt tilbage af friktionsmaterialet.
Bremseskiver og klodser på forhjulene fungerer normalt og de ser fine ud og er normalt slidt.
Alle skiver og klodser har kørt ca. 70 kkm siden seneste udskiftning.

Nogen forslag?

HP

Rolig nu!

114
Miljøteknik / Beskatning af regnvand
« Dato: 18, August 2010 - 10:31 »
Ideen med at beskatte os alle af det regnvand, som naturens luner sender i hovedet på os i større eller mindre mængde, forekommer genial!
Endelig mulighed for en uudtømmelig beskatningskilde, som vi mennesker kun i meget ringe omfang kan påvirke.
Er der tale om en kreativ dansk politiker, som har fået et genialt indfald, eller er der andre, som før har fået ideen og udnyttet regnvand til beskatning.
Jeg føler mig snydt fordi myndighederne, da jeg i 60erne fik min grund kloakeret, fik dikteret særskilt udledning af overfladevand til et separat afløbssystem, som var adskilt fra spildevandssystemet.
Mon jeg nu kan pålægges for egen regning at nedgrave faskiner til overfladevandet?

HP

Rolig nu!

115
Alt det andet, diverse / Denomination
« Dato: 23, Juni 2010 - 08:23 »
Et sprog-spørgsmål:
Kan man i vurderingen af en teknisk indretning (apparat) bruge udtrykket (som vurdering) "it has a denomination of 10"? Et udsagn, der står alene uden anden værdiangivelse eller reference.

I'm puzzled!

HP

Rolig nu!

116
Forleden læste jeg i en landsdækkende avis et læserbrev med et interessant indhold - forudsat påstanden holder:
--------------
jeg har nu i over en måned hørt om ”verdens største oliekata¬strofe” i Den Mexicansk Golf.
Det er deprimerende at høre på den slags overfladisk journalistik. Enhver ved at det er løgn og latin.

Til dato er der kun spildt ca. 70.000 cbm (1 cbm    til 333 kg) eller ca. 56.000 tons råolie i Den Mexicanske Golf.

I 1978 forliste "Amoco Cadiz" ud for Brest, og al last gik i havet. Den var på 227.000 tons. Det er verdens hidtil største olieudslip.

Jeg har senere været i Brest, og man har aldrig haft en så rig flora og fauna som efter udslippet. Det skyldes, at råolie er et natur¬produkt, og de levende mikrober i havvandet er i stand til at om¬danne crude til gødning i løbet of kort tid.

De røde striber i havvandet ses over hele verden og er et sund¬hedstegn, idet de bekræfter, at olien bliver nedbrudt til gødning.

Efter"Amoco Cadiz"-grund¬stødningen var hele befolknin¬ger i Nordeuropa i panik, men intet skete.
Alt gik godt, og man har aldrig fanget så store jomfruhummere som efter forliset.
Så der er ingen grund til at sidde og vride hænder.
--------------

Det lyder for godt til at kunne være sandt! - Er der nogen her, som har en kvalificeret mening om læserbrevsskribentens påstand?

HP

Rolig nu!

117
Alt det andet, diverse / Humor
« Dato: 20, Marts 2010 - 10:01 »
I JP's Erhvervssektion kunne man for nylig læse en artikel med følgende overskrift:

DU KAN SOVE, NÅR DU DØR
Du må ikke spilde tiden - ikke engang sekunder - hvis du vil have fremgang og succes i 2010.  8) 8)

Det er efter min mening et statement, der vil noget.
Alle må ændre livs- og arbejdsstil og tilsvarende filosofi.
Dog ikke jeg!
Jeg bliver så let stakåndet. :P :P
Men alle I andre?

HP

Rolig nu!

118
Bil og båd, MC og alt andet transport / Zenon lys
« Dato: 03, Marts 2010 - 08:56 »
Nyere (dyrere) biler er forsynet med Zenon lys i forlygterne, som giver et kraftigt blåligt lys.
Jeg vil gerne vide hvordan denne lyskilde er opbygget og hvad funktionsprincippet er.
Der synes at skulle bruges andre lygteparaboler til Zenonlamper end de der anvendes til Halogenlamper - hvorfor mon det. Er der ikke tale om en tilnærmet punktformet lyskilde?
Forsyningsspændingen skal også være højere end den normale 12 eller 24 V. Hvordan klares det i praksis?
Jeg har erfaret, at prisen på disse lamper er ret høj - hvorfor mon?

HP

Rolig nu!

119
Alt det andet, diverse / Opløsningsmiddel
« Dato: 11, Februar 2010 - 09:10 »
Kemiske stoffer har mange navne.
Ofte er et stof slet ikke genkendeligt på navnet - måske pga. ukendskab til stofferne og deres navne ved oversættelse fra fremmede sprog til dansk.
Jeg er lige stødt på navnet Propanol (rensemiddel?), som fortæller mig, at der må være tale om en kendt og almindeligt brugt kulbrinte (flydende Propan?), men ikke hvilken.
Kan nogen opklare sagen for mig?

HP

Rolig nu!

120
Computer / Microsoft Internet Explorer 8.0
« Dato: 26, Januar 2010 - 14:05 »
Tidligere oplevede jeg ofte, at Microsoftprogrammer (mest styresystemerne) brød ned og gav en blå skærm. Derefter gjaldt det om at genstarte og håbe, at man kunne redde i det mindste en del af de dokumenter, som var åbne på nedbruds-tidspunktet.
Nu er alt heldigvis blevet bedre og mere stabilt, men fejl optræder naturligvis stadig.
I den senere tid er jeg i tiltagende grad (på to maskiner) blevet plaget af, at lukning af IE 8.0 i forbindelse med nedlukning af PC'en medfører en advarselsrude lidt senere i processen hvori der står, at der skete en fejl ved lukningen af IE 8.0, men at Vista arbejder på at finde en løsning. Det når imidlertid aldrig at ske fordi maskinen er lukket ned før der når at komme en reaktion fra styresystemet.
Når maskinen startes næste gang - f.eks. næste dag - er det ofte (men ikke altid) nødvendigt at genstarte maskinen 2 eller 3 gange før styresystemet kommer "rigtigt" i gang.
Tidligere kunne man ofte genetablere et stabilt system ved at reparere styresystemet ved hjælp af program-CD'en.
Gælder det mon stadig ved Vista (og 7?).
Er der nogen, som kender situationen og måske også kender kuren?

HP

Rolig nu!

Sider: 1 ... 7 [8] 9 10