Vis indlæg

Denne sektion tillader dig at se alle indlæg oprettet af dette medlem. Bemærk at du kun kan se indlæg der er oprettet i områder du i øjeblikket har adgang til.


Beskeder - hansw

Sider: [1] 2 ... 4
1
Bil og båd, MC og alt andet transport / Sv: Ny type tændrør?
« Dato: 13, April 2009 - 13:07 »
Her er en fin graf fra "Bosch Kraftfahrtechnisches Taschenbuch"

Kort fortalt / oversat viser den, hvordan tændspændingen stiger til det punkt, hvor der sker overslag. Herefter falder spændingen til en meget lavere brændspænding. Energien afsættes for langt størstedelens vedkommende i perioden t, benævnt Funkendauer.
Herefter får man en dæmpet svingning, som vel at mærke ingen betydning har for forbrændingen.
Man har altså én tændimpuls i tændrøret.
Glem den kondensator, der tidligere var anbragt over platinerne.
Men i bilens barndom brugte man som tidligere nævnt et system med en "buzzer" eller summer, altså et induktionsapparat, der frembringer en vekselstrøm. Fandtes f.eks. på Ford T.


2
Bil og båd, MC og alt andet transport / Sv: Ny type tændrør?
« Dato: 12, April 2009 - 11:15 »
Der er jo den pointe, at hvis man interesserer sig for virkemåden af tændingssystemer/tændrør og åbner denne tråd foranlediget af den dragende overskrift, er der her endnu en mulighed for føde til denne interesse.

3
Bil og båd, MC og alt andet transport / Sv: Ny type tændrør?
« Dato: 07, April 2009 - 14:56 »
Interessant....
Bosch har lagt tekstprøver fra deres publikationer ud på nettet:

http://rb-k.bosch.de/pool/resources/literatur/leseproben/u243d.pdf

4
Bil og båd, MC og alt andet transport / Sv: Ny type tændrør?
« Dato: 27, Marts 2009 - 12:17 »
Tja, jeg havde nu håbet nogen kunne bidrage med en spændende teori om hvorfor det viste nye tændrør vitterligt virker. (eller ikke)
Men iøvrigt kan jeg anbefale bogen "Bosch Kraftfahrtechnisches Taschenbuch", der udkommer i ny forbedret udgave hvert år.
Det er en sand guldgrube, hvis man er interesseret i sligt.


Edit:
Jeg kom vist til at skrive "Fordrukkent sludder", det skal selvfølgelig ikke tages så alvorligt, selvom påskebryggen er blevet frigivet.  ;)

God weekend......


5
Bil og båd, MC og alt andet transport / Sv: Ny type tændrør?
« Dato: 27, Marts 2009 - 11:44 »
Hehe, jeg har faktisk en uddannelse, der giver lidt mere end elementær indsigt i elektricitetslære, (det er det jeg lever af) har da også lidt erfaring som radioamatør, og har også haft et skop på  _primærsiden_  af en tændspole.
Og det er klart, at når man afbryder strømmen til en selvinduktion, så inducerer det forsvindende magnetfelt en ny strøm med modsat polaritet osv. hvilket er hovedårsagen til den dæmpede svingning man kan iagttage, kondensator eller ej. Lidt kapacitet i tilledninger kan man jo heller ikke undgå.
Når man har en kondensator over knikserkontakterne på et gammeldags system, får man rigtignok en seriesvingningskreds, men det er ikke formålet med kondensatoren.
Men i praksis får man jo en højspændt jævnspænding over tændrøret, der giver gnisten. Eventuelle svingninger derefter er uden betydning for forbrændingen.
Hint: Kig på et godt brugt tændrør. Er begge elektroder lige meget "slidt", eller er der flyttet mere materiale fra den ene af elektroderne?
Sammenlign evt. med lignende forhold indenfor svejseteknikken.
I de nyere tændspoler har man endog en højspændingsdiode indbygget umiddelbart før tændrøret. Det er godt nok for at gardere sig helt imod overslag ved den forholdsvis lille impuls der opstår når strømmen sluttes, men den forhindrer nu også at der går nogen højfrekvent strøm i kredsen.

6
Bil og båd, MC og alt andet transport / Sv: Ny type tændrør?
« Dato: 27, Marts 2009 - 09:05 »
Det undrer mig, at der intil nu ikke er nogen, der har sagt, at det er noget fordrukkent sludder at tændimpulsen skulle være en højfrekvent vekselstrøm.
Men nu har jeg jo jævnligt underholdt mig med at følge debatten her, og ved at Harbst ynder at provokere, og har mest gået ud fra at vi her ser et nyt udslag af dette, måske foranlediget af almindelig kedsomhed?  ;)
Harbst, har jeg ret i at dine tændspoler er bygget ind i fine mahogniæsker, af størrelse med en lille cigarkasse, og forsynet med fine messingforskruninger samt en "summer" mekanisme, der frembringer vekselspændingen i primærspolen, og kan justeres i frekvens indenfor et vist område. (Jeg har aldrig målt på en, selvom jeg har en liggende derhjemme.) Altså et tændingssystem fra bilens barndom.
Helt alvorligt, så er der vel ikke nogen der mener, at et moderne, dvs. under 80 år gammelt, batteritændingssystem frembringer en højfrekvent vekselspænding i tændspolens sekundærside.

7
Bil og båd, MC og alt andet transport / Sv: Ny type tændrør?
« Dato: 26, Marts 2009 - 11:00 »
Harbst:
Den dæmpede vekselstrøm er rigtigt nok vist for det først beskrevne system i linket i form af en dæmpet svingning.
Men næste viste system har jo en free wheeling diode, og så har en vekselstrøm vist ret vanskelige betingelser?

8
Bil og båd, MC og alt andet transport / Sv: Ny type tændrør?
« Dato: 26, Marts 2009 - 10:08 »
Jeg må indrømme, at mit indgangspunkt er mindre det etiske, og mere det tekniske, - altså jeg er egentlig ikke så forarget over produkter der søges solgt vha. usande argumenter. Sådan er verden nu engang.
Som min gamle lærer udtalte "I skal forholde jer kritisk til det I læser, ellers dør I af en trykfejl i en kogebog."
Derimod er jeg meget interesseret i produktets tekniske virkemåde.
Jeg fandt lige et meget interessant site der beskriver forbrændingsmotorens tændingssystem, - her er endda flotte animationer!

Jeg må lige indrømme, at dengang jeg var  yngre og øh - muligvis mere naiv, satte jeg mig for at bygge det ultimative tændingssystem. Over en længere periode indsamlede jeg data og artikler fra bl.a. "Funkschau" og det ligeledes ret seriøse tyske motortidsskrift "Mot", omhandlende alskens forskelligartede tændingssystemer dissekeret  udmålt og dokumenteret.
Det endte nu med at jeg transplanterede et komplet tændingssystem fra en nyere bil af samme fabrikat som min egen, inklusiv elektronik og kontaktløs strømfordeler, hvilket lod sig gøre vha. mindre mekaniske modifikationer.

http://www.gill.co.uk/products/digital_ignition/Introduction/spark_ign_index.asp

9
Bil og båd, MC og alt andet transport / Sv: Ny type tændrør?
« Dato: 26, Marts 2009 - 09:43 »
Min bil har heller ingen tændrørsledninger, men i "broen" der er monteret på de 4 tændrør, gemmer sig to spoler. Systemet er altså af "wasted spark" typen, hvor tændrørene faktisk er serieforbundet to og to. Det ene gnister så i udstødningsfasen. Ved kontrol af elektroderne kan man konstatere, at det ene tændrør i en sådan serieforbindelse slides mest på midterelektroden, mens det andet slides mest på sideelektroden.
Men her har man altså allerede et ekstra gnistgab! Så hvis man monterer ovennævnte tændrør får man muligvis 4 gnistgab, eller 2 gnistgab og to kondensatorer.
Hmm...

10
Bil og båd, MC og alt andet transport / Sv: Ny type tændrør?
« Dato: 25, Marts 2009 - 09:15 »
Det var præcis den type "gnistforstærker" jeg kom til at tænke på.
Det er jo rigtigt at den har en vis virkning, idet det ekstra gnistgab betyder at der kræves en højere spænding, før der sker et overslag.
Og den højere spænding betyder muligvis en hurtigere gnist.

Den påståede kondensator er jo anbragt i højspændingskredsen som en serieforbindelse.
I et gammeldags tændingsanlæg har man rigtig nok en kondensator, men den sidder jo i primærkredsen, og har til opgave at beskytte kontaktpunkterne.
Når man eftermonterede "transistortænding", anbefaledes det som regel, at fjerne kondensatoren.
Et helt tredje tændingssystem "kondensatortænding" fungerede på den måde, at en stor kondensator blev opladet i
tændspolens "dwell-time", og ved tændingstidspunktet afladet over tændspolen, hvorved den kraftige afladestrøm skabte en større spænding.
Men her påstår man jo, at have anbragt en kondensator i sekundærkredsen.

11
Bil og båd, MC og alt andet transport / Sv: Ny type tændrør?
« Dato: 24, Marts 2009 - 16:00 »
Hvis der nu virkelig skulle være tale om en kondensatorvirkning, ville det så ikke betyde, at den første impuls blev lagret i denne, hvorefter den næste trigger. Herefter vil den næste tændingsimpuls lade kondensatoren _uden_  at der springer gnist i tændrøret, osv. Man får så en maskine, hvor hvert andet arbejdsslag er en udsætter. ;)


Bilister og Hi-Fi freaks er vist generelt kendt som et taknemmeligt publikum.

12
Bil og båd, MC og alt andet transport / Ny type tændrør?
« Dato: 24, Marts 2009 - 13:40 »
Er det andet end et tændrør med ekstra indbygget gnistgab?



http://www.pulstar.com/index.htm

13
Harbst,
Jeg mener svagt at kunne huske der var en periode, hvor jeg ikke kunne tørre tøj udendørs.
(Jeg boede i lejlighed. Det er der jo nogen, der gør. ;))

14
Er der mon nogen der har regnet på, hvor meget energi man trækker ud af huset, hvis aftrækstørretumbleren f.eks. er anbragt i køkkenet?
Og hvor meget varmeenergi en kondenstumbler tilfører?

 

15
Tak for linkene.
Jeg kan se typen er grundigt beskrevet på Wikipedia!
Jeg har nok sovet i timen, siden jeg ikke mener jeg har hørt om dette princip før.
(Hurra for internettet!)
Hvis vi havde mere og oftere sne i Danmark kunne det jo være skægt at ombygge en havetraktor til denne fremdriftsform.

Sider: [1] 2 ... 4