Vis indlæg

Denne sektion tillader dig at se alle indlæg oprettet af dette medlem. Bemærk at du kun kan se indlæg der er oprettet i områder du i øjeblikket har adgang til.


Emner - Mikael Boldt

Sider: 1 2 [3] 4 ... 11
31
Alt det andet, diverse / Jeg keder mig...
« Dato: 29, Maj 2013 - 08:31 »
Hver gang jeg flyver mellem Bornholm og Sarajevo har jeg ca 3 timers ophold i CPH.

Så jeg kiggede lidt omkring og så dette skilt:(se vedhæftede)

og det kan der jo godt komme en ingeniør-opgave ud af, så er her er spørgsmålene:

spørgsmål 1: Hvilken gate fløj jeg fra?
spørgsmål 2: Hvor nøjagtig er denne steds-angivelse målt i meter, CPH?
Spørgsmål 3: Jeg har set disse skilte i alle lufthavne jeg har besøgt de senere år. Måske er der også et i Jomo Kenyatta International Airport. Hvor stor er nøjagtigheden i stedsangivelsen der?

Spørgsmål 1 kan nok let besvares med et google map opslag, men udfordringen er at besvare spørgsmål 2 og 3 med lidt hovedregning - ellers slår man jo ikke 3 timer ihjel.

32
Computer / HP pavilion dv9700 gen-opbygget
« Dato: 09, Februar 2013 - 15:30 »
Mit hjemmekontor / min kones laptop er stået af.

Dette er ikke for at spørge om, hvordan jeg genstarter den, men for at finde ud af, hvad jeg kan gøre med den.

Laptoppen er en slæb-bar  med en 17" skærm, men har aldrig stået andre steder end på bordet i kontoret, og den lider ikke af andre sygdomme end at harddisken - efter 5-6 år er stået af.

Jeg kunne godt tænke mig at installere et SSD i stedet for et HDD og så give den et nyt liv med et nyt styresystem - f.eks. ubuntu linux.

Jeg vil bruge den hernede i Sarajevo til at se internet DR-tv, DVD, og til at programmere / vedligeholde de hjemmesider jeg administrerer.

Mit problem er at jeg skal bestille SSD egentlig uden at have set ned i maskinen,  således at jeg kan tage maskinen med mig herned og bruge "de lange vinteraftner" til at samle og opgradere.

Det eneste jeg kan Google mig frem til er at det er en SATA grænseflade, men hvilken? SATA 150,  300 eller 600?
Størrelsen er 2,5" men hvad med højden?
Skal jeg bruge et HP Pavilion DV9000 SATA HDD Hard Drive Caddy Kit eller kan jeg tilslutte direkte?

god debat
Mikael Boldt

33
Computer / Inter-fiber-nettet er nu installeret
« Dato: 19, Januar 2013 - 13:27 »
Jeg har nu endelig fået installeret mit inter-fiber-net. Boksen blev sat i gangen så den er tæt ved stuen, 1.salen og kontoret.
(læs evt. om mine tidligere bekymringer her)

Wow, det kører!

32/32Mbit kan virkelig mærkes.
Mit smarte tv kan nu via det trådløse vise youtube videoer i HD uden at hakke i det.
Forbindelsen udefra til min NAS kører og når man er på det trådløse net i hjemmet kan man godt mærke at det nu er den gamle laptop som halter bagefter.

Jeg har købt en "bro" som kun tændes når ungerne er hjemme, så kommer signalet for fuld styrke helt ud til den anden ende af huset.

Eneste malurt jeg har haft i forbindelse med installationen var at Bornholmsfibernet/SE installerer en trådløs router  :) men hvis du vil bruge den trådløse del skal du betale 19 kr/måneden  >:(
Det stod der ikke noget om i betingelserne.

PS. Da min hustru var nede og opsige TDC abonnementet var de meget kede af at vi ikke var kommet før installationen af fibernettet for så ville de have givet os et tilbud som var billigere end fiber-selskabets. 
Til det kan jeg kun svare: Jeg har ikke søgt efter billigere internet, men bedre internet.

34
Miljøteknik / En konsekvens af global opvarmning
« Dato: 16, September 2012 - 12:32 »
Jeg bor og arbejder pt i Bosnien-Herzegovina og her har en national klimakommission kommet frem til at de klima-forandringer landet allerede har oplevet vil fortsætte i endnu mere ekstrem grad: koldere vintre, varmere somre, og færre perioder med nedbør, men nedbørsmængden vil blive den samme.

Og det har vi allerede oplevet i det seneste år har været meget skræmmende:
En vinter med 4 m sne, og ned til -40 C.
Et forår overgangsperiode mellem sommer og vinter er stortset forsvundet.
En sommer med temperaturer over 36C og nogen steder over 40C
Et tørt efterår.

Sommerens hede og mangel på vand har gjort at høsten af frugt og grønt aldrig har været ringere - Det virker som om afgrøderne er blevet kogt på marken. Og den ekstreme varme givet stor næring til usædvanligt mange skovbrande i år.

Vandforsyningen er baseret på flodvand og inddæmmede søer. Og vandet bruges også til produktion af el.

Sidste vinter var vandstanden så lav i de inddæmmede søer, at de bundfrøs og der kunne ikke produceres el.

De seneste 3 uger har jeg rejst rundt i landet og oplevet vandmangel på hotellerne. Kun vand i hanerne 2 gange 3 timer om dagen - morgen og aften- og så er der virkelig sundhedsfare. Legionella og Koli.
 
I et land, hvor den årlige nedbørsmængde er over 1200 mm/år (dette er faktisk uændret på trods) giver dette nogle ekstremt nye udfordringer:

Der skal investeres enormt i nye større og dybere vandlagre (kunstige søer).

Måske bliver det nødvendigt at satse på fødevare-produktion i den serbiske del i stedet for den kroatiske del af landet (selv om Kroaterne traditionelt er bedre landmænd).

Det er en stor udfordring et fattigt land i konflikt med sig selv.

35
Computer / DoS Attack fra Statsbiblioteket i Aarhus?
« Dato: 13, September 2012 - 07:06 »
I hundredevis af fejlmeddelser er i nat dukket op herfra:
Citér
Host Name: sb-prod-har-002.statsbiblioteket.dk

The number of this IP address is 130.225.26.133. This IP address refers to Denmark, and it is affiliated with Aarhus, Midtjylland. IP Country code is DK. IP address ISP is "Danish Network for Research and Education", organization is "Danish Network for Research and Education". It is also assigned to a hostname sb-prod-har-002.statsbiblioteket.dk. IP address latitude is 56.150002 and longitude is 10.2167.

Læg mærke til at 56.150002N og 10.2167E er midt Aarhus havn bassin 3.

36
Om Ingeniørdebat.dk / Russisk Spam
« Dato: 12, September 2012 - 17:02 »
Efter opgraderingen af ingeniørdebat.dk har der været en voldsom aktivitet fra russiske og ukrainske spammere. Enkelte har formået at komme igennem, men da de ikke bidrager positivt til debatten, har jeg udvidet spamfilteret.

37
Miljøteknik / Urban - Farming
« Dato: 07, September 2012 - 09:10 »
Tor Nørretranders har skrevet et fremtidsskrift ”afskaf affald” for RenoSam. Fremtidsskriftet er Tor Nørretranders bud på, hvordan affald vil og kan blive håndteret fremover.

Et af emnerne som Tor Nørretranders bruger til at illustrere vores ressource problem er historien om vores forbrug af kobber og urban-farming.

I skriftet sættes der, måske lidt provokerende, lighed mellem urban farming og kabel-tyveri.

Men når nu kobber er blevet en mangelvare og hvert menneske har behov for at have ca 200 kg for at kunne "leve", bliver vi jo nød til at genbruge.

Og nu siger jeg så farvel til de gamle telefonledninger og goddag til ny teknologi. Skal vi så ikke se at få gravet de gamle ledninger op?

Det er jo ikke verdens tykkeste kobber-kabler man har brugt til at forbinde min gamle telefon - men der er immervæk 500m mellem mit hus og telefonfordelings-boksen.

Du kan hente Fremtidsskriftet her som pdf

38
Computer / Inter-fiber-net
« Dato: 04, September 2012 - 19:08 »
Jeg har siden 1997 haft internet-forbindelse gennem TDC, men nu er vi kommet dertil at vore veje må skilles. Det gamle kobber-net kan ikke give mig en forbindelse som kan leve op til moderne tiders krav.

Og så er det så heldigt at et nyt selskab Bornholms fibernet i samarbejde med SE (Sønderjyllands El !?) er gået i gang med at give folket hurtigt internet.

Lige nu er de i gået i gang med at grave kabler ned i vores vej og nu skal jeg så beslutte hvor kablet skal føres ind og hvor boksen skal sidde.

Boksen beskrives som 20cm*28cm*3cm og den skal tilsluttes en stikkontakt max 1,5m væk - thats it!

Er der nogen af jer som har  internet som dette ?

Hvordan ser boksen ud? hvor-mange tilslutninger og hvor sidder de? Hvad er effekten/forbruget (W, Wh)?

Kobberkablet har virket i over 100 år, først som telefonforbindelse siden som data-overførsel, men nu er teknologien løbet fra den.

Fiberkablet får nok ikke så lang levetid. Jeg vil tro at om 5 år så er der nok noget andet oh endnu hurtigere.

39
Brug af dette forum / Om at vedhæfte filer
« Dato: 02, September 2012 - 11:00 »
Det er nu muligt at vedhæfte filer til dit indlæg.

Eneste begrænsning er max 2 vedhæftninger per indlæg og max samlet fil-størrelse på 1 MB.

Som udgangspunkt har alle som er registreret bruger adgang til denne funktion.

Som udgangspunkt er der ingen begrænsning på fil-formaterne.

Hvis dette misbruges vil der blive indsat restriktioner. Dette kan være alt fra indskrænkning af enkelt personers/gruppers rettigheder til begrænsning af fil-formater, størrelse, mv.

Under dette skrivefelt er teksten  "Vedhæftninger samt øvrige indstillinger" ved at klikke der åbnes der for muligheden.

Vedhæftninger vises nederst i dit indlæg. Billeder som små ikoner 150*150 px - men ved at klikke på ikonet kan man se billedet i fuld størrelse.

40
Brug af dette forum / Om at bruge Græske Bogstaver og andre tegn
« Dato: 02, September 2012 - 10:39 »
Tegnsættet for ingeniørdebat.dk er blevet opdateret og det er nu muligt at vise forskellige tegn i dit indlæg.

Som ingeniør har man en gang i mellem brug for at kunne indsætte et græsk bogstav eller to i præsentation af en formel.

Skal du bruge et græsk bogstav er den letteste måde at indsætte et sådant. at bruge kopi/indsæt funktionen i din computer.

Til venstre for dette skrivefelt er det græske alfabet som du kan kopiere fra.

Tegnsættet er ikke længere begrænset til nordisk/latinske bogstaver. Nu kan du også bruge andre tegnsæt:

Russisk:
абвгдеёжзийклмнопрстуфхцчшчьыъэюя
АБВГДЕЁЖЗИЙКЛМНОПРСТУФХЦЧШЩЬЫЪЭЮЯ

Serbisk:
Ђ Љ Њ Ћ Џ ђ љ њ ћ џ

Tjekkiske:
š  ť  ž  ľ  č  ě ď ň ř ů ĺ
Š Ť Ž Ľ Č Ě Ď Ň Ř Ů Ĺ

Polske:
ł ą ż ę ć ń ś ź
Ł Ą Ż Ę Ć Ń Ś Ź

glæder mig til at se jer udfordre systemet

41
Jeg har lukket for tilmelding af nye debatører indtil videre.

Årsagen er at sikkerheden for at undgå spam endnu ikke er helt oppe at køre.

Undskyld ulejligheden

42
Om Ingeniørdebat.dk / Det er store opgraderings-weekend
« Dato: 25, August 2012 - 10:58 »
Nu skal det være!

ingeniørdebat.dk har nu haft dette format i 5 år og Simple Machines som er motor bag dette forum er i denne udgave af programmet begyndt at blive lidt træt.

Ingen brugere eller indlæg vil blive slettet, men det kan være nødvendigt for dig at logge på igen når opgraderingen er foretaget.

Der vil også være en del tilpasning og oversættelse som skal gøres og da dette er et fritidsprojekt for mig kan der godt gå lidt tid før alt er på plads.

Undlad venligst at svare på dette og andre indlæg før du ser det nye layout, da jeg lige har lavet en backup i tilfælde af at noget går galt. 

43
Aktuelt / så blev tv-signalet MPEG4
« Dato: 11, Januar 2012 - 17:48 »
Der er panik i det lille hjem for tv-kanalerne er blevet lagt om og nogle er flyttet.

Rokaden ser sådan ud:
Kanal 21 er TV2Bornholm (var tidligere Kanal-Bornholm)
Kanal 22 er lokalfjernsynskanalen Kanal-Bornholm (var tidligere Folketingskanalen)
Kanal 41 er nu Folketingskanalen.

Alle andre kanaler skulle være på deres hidtidige pladser, men jeg kan ikke længere finde DR-update.

44
Aktuelt / TV2 bliver betalingskanal 11 Januar 2012
« Dato: 01, September 2011 - 08:10 »
Jeg har "kun" antenne på taget men kan i dag modtage alle DR kanaler, TV2, og lokaltv-kanalen, samt 6-8 svenske kanaler uden at betale mere end min licens.

Men fra 11. januar er det slut, så skal jeg betale for TV2, hvis jeg stadigvæk vil se kanalen (regional programmet vil stadig være frit da det er dækket af licensen.)

For at hjælpe sine kunder har TV2 oprettet siden: http://behold.tv2.dk/ Efter at have gennemlæst siden var der stadig et spørgsmål som jeg vil have svar på, så jeg skrev til siden:

Hvorfor skal jeg betale 100 kr til Boxer for at tv2 kan få 10kr?
Jeg har ikke noget imod at skulle betale for TV2's udsendelser - på hoved-kanalen, men som dette er beskrevet, er det jo en støtte til et privat monopol "Boxer" og ikke en støtte til TV2's programmer.

Jeg vil sikkert få flere tv2-kanaler tilbudt i en pakke og det vil blive argumentet for at betale til monopolet Boxer  - men jeg i dag valgt ikke at have disse kanaler fordi jeg allerede har rigeligt med tv-kanaler (Danske og Svenske) og desuden føler jeg ikke at jeg er i målgruppen for hverken Charlie eller Zulu, ligesom "News" ikke har min prioritet udenfor det faste aftenprogram kl 21:00.


og jeg har fået svar:

Citér
Kære Mikael Boldt,

Tak for din henvendelse - og for dit spørgsmål, som jeg gerne vil besvare bedst grundigt, selv om mit svar måske bliver lidt langt (beklager...).

Når TV 2 overgår til at være en betalingskanal i 2012, skal de forbrugere, som ønsker adgang til TV 2, indgå en aftale med en distributør. Akkurat som det er tilfældet for alle andre tv-kanaler, der bl.a. finansieres af abonnement.

I den forbindelse kan man frit vælge mellem de muligheder, man har i sit lokalområde, f.eks. Boxer (antenne-tv) eller Viasat / Canal Digital (parabol) eller f.eks. en IPTV-leverandør, en kabel-tv-leverandør eller en antenneforening.

Hvis du modtager dine tv-signaler via egen antenne og gerne vil fortsætte med det, er Boxer den eneste mulighed for dig. Det skyldes, at Boxer af den danske stat har fået koncessionen til at drive og udvikle den del af det jordbaserede sendenet, der indeholder betalingskanaler o.l.

Så når Boxer har "monopol" på denne lille del af den samlede tv-distribution, er det sket, fordi det er politisk besluttet, at det er en rationel måde at udnytte de begrænsede sendemuligheder i Danmark på.

Boxers priser må nødvendigvis afspejle, at der er betydelige udgifter forbundet med teknisk at udsende fjernsynssignaler (sendeudgifterne for DRs kanaler, der ligger uden for Boxers del af sendenettet, betales af DR over licensen), og Boxer skal have dækket disse udgifter. Boxer har brugt et meget stort beløb på at udbygge hele infrastrukturen til antenne-nettet (master, sendestationer mv.) og har tabt et stort trecifret millionbeløb i 2010. Så det ikke nogen guldrandet forretning at have dette "monopol".

Hos Boxer bliver der mulighed for at købe adgang til TV 2s hovedkanal alene ("TV 2 a la carte" eller "TV 2 Solo") eller for at købe adgang til forskellige tv-pakker (der alle inkluderer TV 2s hovedkanal).

Du skal være opmærksom på, at Boxer og Boxers forhandlernet endnu ikke har offentliggjort deres priser for 2012, herunder prisen for "TV 2 Solo"-produktet. Så du kan ikke regne dig frem til en pris ved at tjekke priserne på Boxers hjemmeside på nuværende tidspunkt.

Boxer har tidligere tilkendegivet, at prisen for "TV 2 Solo"-produktet bliver væsentligt lavere end de formodninger på 1.000-2.000 kroner om året (eller 100 kroner om måneden, som du nævner), der har verseret i medierne.

Samtidig er det vores forventning, at de danske tv-distributører i efterårsmånederne september-oktober- november vil komme med en række gode og attraktive tilbud på tv-løsninger, der giver adgang til TV 2s hovedkanal i 2012.

Jeg håber, at dette giver svar på dine spørgsmål. Ellers er du velkommen til at vende tilbage til mig eller til løbende at tjekke vores informationssite http://behold.tv2.dk/, der udbygges og opdateres, når der sker nyt på området.

Med venlig hilsen
Michael Hansen
T V  2 | K o m m u n i k a t i o n


[ironi]Hvor er det synd for Boxer at de ikke kan tjene penge på at sælge tv-signaler[/ironi]

45
Om Ingeniørdebat.dk / Kinesisk Spam
« Dato: 17, Juni 2011 - 12:31 »
Ingeniørdebat.dk fik i morges besøg af en Kinesisk Spammer, så nu har jeg blokkeret for besøgende fra *.cn

Problemet er at det lille matematik spørgsmål som stilles (f.eks.  femten + 8 minus 3) kan oversættes ved hjælp af Google Translate og Google Translate er nu så god at den selv kan finde ud af hvilket sprog spørgsmålet er stillet på.

Mange Kinesere og Indere hyres af Spammere til at infiltrere debat-fora. timelønnen / prisen er lille lille og profitten åbenbart stor.

Tak til Faurbye for at rapportere spammen.

God Debat

Mikael Boldt

Sider: 1 2 [3] 4 ... 11