Priseksplosion gør kul dyrere end biomasse

[Mikael Boldt]

Børsendk skriver i dag 12-03-04:
Priseksplosion gør kul dyrere end biomasse

"
En fordobling af kulprisen gør klimavenlig biomasse til en billigere energikilde. Dong og Vattenfall overvejer at sætte turbo på omstilling til biomasse. Intet tyder på, at den store stigning i prisen på kul blot er en boble, skriver Børsen Klima.

Det får nu Danmarks to store kulforbrugere Dong og Vattenfall til at undersøge mulighederne for at ombygge flere af landets centrale kulkraftværker, så de fremover kan producere grøn strøm fra bl.a. halm og træpiller, skriver Børsen Klima.

"Vi overvejer seriøst at begynde at fyre med biomasse på de anlæg, hvor vi ikke har det forvejen. I det omfang, der er økonomi i det for os, vil vi gå den vej," fastslår Dongs planlægningsdirektør Leif Vinum over for Børsen Klima.
"

Biomasse er det som jeg tidligere har omtalt som RDF (Refuse Diverted Fuel).

så mit forslag i debatten Danmark mangler kapacitet til affaldsforbrænding om afbrænding i kræftværker vil blive en del af den danske affaldsbortskaffelsesplan.

God debat

Mikael Boldt

[Kusco]

Det ville passe fint i mit kram at vi kunne konvertere pengestrømmen til bla. div. OPEC lande, om til indenlands aktiviteter.
Men er det realistisk at erstatte, nu nævner du kul, men egentlig alt fossilt brændsel med biobrændsel ?

Jeg mener har lille DK potentiale til at producere den mængde ?
..og det skal vi vel selv gøre for at det bliver sammenhængende.

[Mikael Boldt]

Træerne vokser ikke ind i himlen

Biomasse - tørt brændbart affald - bliver jo allerede nu brændt af i affaldsforbrændingsanlæggene og omsat til el-og varme - det er stigning i affaldsmængderne som er problemet. (affaldsmængderne i Danmarks stiger med ca 2% om året.)

Men biomasse er ikke kun affald.

Træflis, halm, korn, og deciderede energi-afgrøder såsom elefantgræs og pil hører også under biomasse.

Man siger at en af årsagerne til de højere verdensmarkedspriser på f.eks. majs skyldes at amerikanske bønder nu kan afsætte overskudsproduktionen til produktion af bio-ethanol i stedet for som bistandshjælp til Afrika.

At bruge biomasse til produktion af andet end varme og el er vel stadig på forsøgsstadiet, så der er vel kun en vej, hvis man vil være uafhængig og det er at bruge mindre!

God debat

Mikael Boldt

[Morten Jødal]

Som det tidligere har været nævnt i andre tråde, så er der overproduktion af træ i danske skove, hvorfor det ikke altid kan betale sig at rydde op efter stormfald. Træet kan ikke sælges, så en del (især ureelle grene og mindre stammer) får blot lov at rådne op i skovbunden.
At udnytte dette spild er en metode til at skaffe mere biomasse - og med stigende priser på kul og olie skal det nok blive rentabelt på et tidspunkt. Tilmed er det teknisk ganske let at brænde træ, modsat fx halm, som også er biomasse.

Bioethanol løser ikke noget energiproblem, som jeg ser det. Men problemet med det meste biomasse er, at det er faste brændsler, som vanskeligt kan udnyttes i transportsektoren. Det kan ethanol, sm er en væske, derimod. Deraf den store interesse for stoffet.
Den nuværende bioethanolproduktion er dog ikke andet end hvad mennesker med gærcellers hjælp har kunnet klare siden oldtiden. Miljømæssigt interessant bliver bioethanol først, når der kommer gang i "anden generation", som producerer ethanol af de plantedele, der ellers skulle kasseres i landbruget. Det er allerede nu teknisk muligt, men udbyttet er for ringe og prisen for høj. Det ændrer sig forhåbentlig!

[efry]

Nu betegnes ureelle dele af træerne, som får lov til at rådne op i skovbunden, som spild.

Hvis man nu konsekvent fjernede alle disse dele fra skovene, er der så nogen, der kan forudsige, hvor mange år jorden stadig vil være egnet til opvækst af nye træer.

Jeg ved godt, at vi taler om mange år, men vil jorden ikke på et tidspunkt blive udpint, hvis den ikke tilføres forrådnet materiale. Har vi her en evighedsmaskine, som vi evt. blot skal tilføre lidt kunstgødning for at få den til at køre videre?

Jeg har ingen forstand på de dele, men ved da af erfaring, at havejord får en langt bedre konsistens, hvis den tilføres kompost.

[Morten Jødal]

Du har fuldstændig ret - og det er et problem, at vi så konsekvent skelner mellem teknisk og biologisk behandling af diverse typer råvarer og affald.
Som jeg også pointerede i tråden: Danmark mangler kapacitet til affaldsforbrænding, så er kompost i et vist omfang nødvendigt for jordstrukturen - men der er stadig overproduktion i danske skove. Jeg er som bekendt ikke forstmand, men mener umiddelbart, at alene løvfaldet i danske løvskove producerer kompost nok til at vedligeholde jordbunden.
Til gengæld burde man nok med tiden begynde at tilføre aske fa forbrændingen af biomasse til skovbunden for ikke at udpine jorden mineralogisk. Holdningen til udbringning af aske på jord er for tiden stærkt negativ, men vi burde her skelne mellem aske fra biomasse, som normalt er miljømæssigt uproblematisk, og aske fra fossile brændsler, som er belastet af tungmetaller.

[Kusco]

At bruge biomasse til produktion af andet end varme og el er vel stadig på forsøgsstadiet, så der er vel kun en vej, hvis man vil være uafhængig og det er at bruge mindre!

Det er nu ved at et ret gennem prøvet forsøg, allerede i 1956 havde Ludwig Elsbett fundet på at bruge planteolier som erstatning for diesel i diesel motore.
Dengang og i mange år efter var problemet mest at diesel var for billigt, til at planteolierne var en reel konkurrent.

Nu er problemet så at bla. rapsen er steget slemt fordi bla. høsten sidste år var dårlig. Jeg giver 6,50kr/l kontra 10,22kr for diesel er det ikke helt dumt.
Problemfrit er det selvfølgelig ikke, bla.:

• Jeg skal bikse rundt med tank og store dunke.
  
• Bilen skal modificeres.

Tekniske problemet er der nok af, men en af de store besynderlige er dog den politiske modvilje.
Hvorfor skal der være co₂ og olieafgift på planteolier, brugt til transport, men ikke til opvarmning ?!

Få dog den gamle udrangede brakmarks ordning sløjfet og brug jorden til biobrændsel.

http://ing.dk/artikel/81217?highlight=biobr%E6ndstof

Uden at være meget inde i processen bruger man til Biodiesel fremstilling ikke gærceller men en kemisk proces der bla. omfatter Natriumhydroxid til at udvinde glycerinen.
Men alt det er jeg sikker på Jødal ved mere om, eller kan rette mig i 

[Morten Jødal]

Tekniske problemet er der nok af, men en af de store besynderlige er dog den politiske modvilje.

Jeg skal nok lige præcisere, at når jeg i mit forrige indlæg beklagede mig over, at vi skelner mellem teknisk og biologisk behandling, så mente jeg mest på embedsmandsniveau. Politisk er det, i det konkrete tilfælde med biodiesel, snarere et problem, at man ikke vil skelne!  For biodiesel bliver jo pålagt en helt urimelig "kulbrinteafgift", som officielt er indført for at tilskynde til besparelser på fossilt brændsel - men som også pålægges biobrændsler, der teknisk set ikke engang er kulbrinter, men kun noget der ligner, og som ikke bidrager til stigningen i CO₂. Den reelle årsag er her, at politikerne ikke vil kvitte et godt skatteobjekt. 

Uden at være meget inde i processen bruger man til Biodiesel fremstilling ikke gærceller men en kemisk proces der bla. omfatter Natriumhydroxid til at udvinde glycerinen.
Men alt det er jeg sikker på Jødal ved mere om, eller kan rette mig i 

Biodieselfremstilling er faktisk en proces, jeg ikke har sat mig ind i. Jeg har hørt om folk (mange) der kører direkte på koldpresset rapsolie. Det kræver en mindre modifikation af bilens motor. "Din" proces lyder som en forsæbning, hvor fedtstofferne nedbrydes i mindre molekyler og befries for glycerin (som forøvrigt er et efterspurgt produkt, der både bruges til håndcreme og sprængstoffer!). Det skal nok passe, at man derved kan producere en mindre viskøs olie, der kan bruges direkte uden motorjustering.

Men tidligere i tråden har vi diskuteret bioethanol, som er noget helt andet. Det er ganske almindelig "alkohol", og det bruges ikke som erstatning for diesel, men for benzin.
Førstegenerations bioethanol produceres af kornafgrøder på principielt samme måde, som man laver snaps. Bioethanol konkurrerer dermed direkte med fødevareafgrøder. Og metoden er 100% baseret på biologisk aktivitet (gærceller).
Andengenerations bioethanol vil blive fremstillet af cellulose, hemicellulose og (tildels) lignin, som er komponenterne i strå og avner m.v., altså de dele af en kornafgrøde, man normalt kasserer, og den kan blive en ekstragevinst i dyrkningen, fremfor en konkurrent til fødevareproduktion.
Efter min opfattelse er der først en egentlig ide i bioethanol, når vi kan klare denne proces (det er en helt anden og mest politisk diskussion, om vi alligevel skal øge produktionen af førstegenerations bioethanol for at gøde markedet).
Lige nu er status, at cellulose sagtens kan behandles, men der kommer for lidt alkoholudbytte af hemicellulosen og nærmest intet af lignin.
Der forskes intenst i forskellige metoder, og de kan være baseret på en blanding af teknisk kemi og mikroorganismer.