Danmark mangler kapacitet til affaldsforbrænding

[Mikael Boldt]

Det skriver "affald danmark fredag 07.03.08:
"
Danmark producerer mere affald end nogensinde. Der skal milliardinvesteringer til nu, ellers vil mængden af deponeret affald og lossepladser vokse i de kommende årtier.

Det er konklusionen, efter at Rambøll for affald danmark har fremskrevet behovene for affaldsforbrænding frem til år 2030. Miljøstyrelsen har efterlyst et overblik over Danmarks forbrændingskapacitet og andre muligheder for behandling af affald. Derfor har affald danmark taget initiativ til en undersøgelse, og resultaterne kan nu ses i rapporten: Vurdering af mængden af forbrændingsegnet affald i Danmark.

Rapporten har fået affald danmark til at efterlyse en politisk udmelding snarest, så problemerne kan løses og endnu større fremtidige problemer forebygges.

Mængden af affald i Danmark er konstant stigende, men mellem 2003 og 2007 har der på grund af væksten i dansk økonomi været en uventet høj stigning. Allerede i dag har flere forbrændingsanlæg derfor problemer med at brænde så store mængder, som de modtager. En del affald oplagres midlertidigt. Men de ”midlertidige” lagre vokser, og det vil affaldsmængderne også gøre i de kommende år. Hvis vi skal undgå at skabe flere lossepladser til skade for miljø og natur, skal der investeres i ny behandlingskapacitet.

Det er også vigtigt, at affald, der kunne skabe nyttig energi ved forbrænding, ikke går til spilde, så vi i stedet må brænde mere kul og olie til skade for klimaet.

Rapporten peger på flere mulige løsninger og har opstillet fire fremtidsscenarier, men ingen af dem kommer uden om betydelig udbygning af kapaciteten til at brænde. Kun en smule mere affald kan genanvendes, og det tager fremskrivningerne allerede højde for.
Herudover kan en lille del af affaldet medforbrændes i kulfyrede værker, og vi kan også behandle noget affald biologisk. Men disse tiltag udgør justeringer, som ikke er tilstrækkelige til at løse hele problemet.

Sekretariatschef for affald danmark, Leif Mortensen, sagde for nylig i en pressemeddelelse:
”Resultaterne af denne analyse viser, at vi har et problem – et problem der kræver en løsning. Uanset hvilke løsninger der vælges, skal der foretages betydelige investeringer, og det kræver nogle politiske udmeldinger meget snart. Det tager mellem fire og seks år, fra vi beslutter at opføre ny forbrændingskapacitet, til anlægget kan tages i brug. Derfor er der brug for handling nu.”
"

Et af de anlæg der fremhæves er Bofa's forbrændingsanlæg på Bornholm.
Det er rigtigt at der på Bornholm produceres mere affald end der er kapacitet til at afbrænde og en del af affaldet derfor sejles væk.

Den del af det bornholmske affald som sejles væk er knuste møbler og samtalekøkkener, men det behøvede de faktisk ikke at gøre fordi denne kategori af affald - her i det store udland kaldet RDF (Refuse Diverted Fuel) - uden videre kan afbrændes på det bornholmske elforsynings selskabs Østkrafts blok 6.

Østkraft's blok 6 er designet til kul og halm, så det kan uden videre anvende RDF.

Er ligge kommet tilbage fra en studietur til Tyskland, hvor jeg så på affaldshåndtering og behandling, og der har man pt. store problemer med at skaffe forbrændingskapacitet fordi almindeligt husholdningsaffald ikke længere må køres ubehandlet på losseplads.

God debat

Mikael Boldt

[B Mønnike]

Fremtidens arkæologer får det hårdt når al vort affald har været igennem i affaldsovn.

Vi havde en sorterings ordning i min kommune, men da vi opdagede at alt det vi havde sorteret, kastet op i den samme kværn på skraldebilen stoppede sorteringen øjebblikkelig.

[Morten Jødal]

De fleste sorteringsordninger for husholdningsaffald er ganske rigtigt uhensigtsmæssige, og mange af dem er da også ophørt.
Men Mikael Boldt nævner en affaldssektion, der i alle sorteringsordninger, jeg har mødt, kommer fra gruppen storskrald, og der ser forholdene ganske anderledes ud - der kan let laves fornuftig sortering. Og det ville da unægteligt være smartere at bruge sektionen som brændsel på et lokalt kraftværk end at eksportere den.

[B Mønnike]

Ja jeg har aldrig forstået, at affald ikke er blevet sorteret mere grundigt end tilfældet er.

[Mikael Boldt]

Ja jeg har aldrig forstået, at affald ikke er blevet sorteret mere grundigt end tilfældet er.

Det handler om den kalorifere værdi af affaldet.

For eksempel blev det Bornholmske forbrændingsanlæg bygget efter at indsamling af papir var sat i system, så anlægget kan klare brændværdier i den lave ende - modsat ældre forbrændingsanlæg.

Og så kan vi stadigvæk ikke komme uden om at f.eks. plastik (flasker, yoghurt-bægre, frugtnet, kødbakker, folier, ) har en større økonomisk værdi som brændsel end som genbrugsplast.

Selv efter min studietur til Tyskland er jeg ikke blevet klogere på om "Der Grüne Punkt - Der Duales System" har bragt nogen som helst miljømæssig forbedring i form af mindre emballage eller mere genbrug.

God debat

Mikael Boldt

[Morten Jødal]

Det handler om den kalorifere værdi af affaldet.

Ja, det er en del af sandheden.
Men flere steder satte man sorteringsordninger i gang for at udtage en sektion, der kan komposteres i stedet for at forbrændes. Det er de fleste steder gået rigtig dårligt, og jeg er personligt heller ikke overbevist om den miljømæssige gevinst ved det, men kompost er jo "naturligt" og dermed a priori miljørigtigt i politikeroptik  .

Mht. plast er der god mening i at frasortere PVC, hvis det kan lade sig gøre - men det kan det som regel ikke på husholdningsniveau.
Chlorindholdet i PVC koster meget på forbrændingsanlæggene i form af surgasrensning, der giver en stor ekstra askemængde (typisk calciumchlorid forurenet med tungmetaller).

Papir og glas kan vi jo alle finde ud af at frasortere, hvis vi gider...

Og lige så snart vi taler om store ting - industri eller enkeltgenstande fra storskrald - ser sorteringsregnskabet jo meget anderledes ud!

[Mikael Boldt]

Om biogas eller kompost af køkkenaffald
Vi har i Danmark prøvet at lave biogas på køkkenaffald alene (Helsingør) men det mislykkedes, så den eneste metode vi kan styre er at forgasse  køkkenaffald i gylle-biogasanlæg.

Kompostering af køkkenaffald et også en mulighed, men centrale anlæg har problemer med "urenheder" fra andet husholdnings-affald, der gør komposten uegnet til køkkenhaver.

I Tyskland har man opfundet MBT (Mechanical Biological Treatment) hvor man med en komposterings-proces eller biogas-proces i løbet af 4 uger i lukkede systemer laver et produkt som i følge EU-Direktivet er tilladt at deponere på losseplads. Efter MBT er ca ½-delen af vægten forsvundet og restproduktet er "stabilt" og dermed egnet til afdækningsmateriale.

Men vi kan ikke bruge MBT for i Danmark har vi faktisk ikke mange lossepladser der skal afdækkes (mindre end 5% af affaldet i Danmark ender på en losseplads)

På Bornholm promoveres hjemmekompostering, og fra mine egne husholdning ryger ca. 2/3 (vægt) af affaldet under køkkenvasken i kompost-beholderen.

PVC
PVC i husholdningen er stortset udfaset.
tilbage er kun tagrender, gamle haveslanger, LP'er, og kloakrør hvilket afleveres på genbrugspladserne. Jeg har ikke hørt om problemer fra forbrændingsanlæggene omkring denne affaldsfraktion.

Batterier
Batterier er et problem for forbrændingsanlæggene, især genopladelige og fra mobil-telefoner.

På landsplan indsamles 25 % der blev forbrugt i 2006 og på Bornholm 54%, ifølge miljøstyrelsens opgørelse.

På Bornholm samler vi dem i en lille pose og hænger dem udenpå affaldsstativet, så tager skraldemanden dem med - særskilt.

Papir
Min kære svigerfar brokker sig over papir-indsamlingen i Albertslund.
"Hvad nytter det at vi får en skotøjsæske til aviser engang om måneden når vi holder Berlingske Tidende?" Så hvis han ellers har andet ærinde transporterer han papir affaldet til genbrugspladsen ellers ryger det i skraldespanden.

Problemet er det jeg før har omtalt - forbrændingsanlæggene får mere ud af at brænde papiret end at forære det væk - selv med en affaldsskat på 350 kr/ton er man ligeglad, forbrugeren betaler jo både for bortskaffelsen og for energien.

Mit forslag
Vi skal ha en bedre husstandsindsamling af genbrugsmaterialer. Jo tættere man indsamler ved kilden, jo mere får man.

Vi skal udvikle kraftvarme anlæg som kan bruge RDF (Refuse Diverted Fuel) og vi skal fodre dem med det "ufarlige" storskrald: bl.a. møbler og samtalekøkkener.

Problemerne er ikke på erhvervsaffaldsdelen, her ligger genbrugsprocenten over 80%

God debat

Mikael Boldt

[B Mønnike]

Nu var jeg lidt hurtig på aftrækkeren sidst. Det der røg i den samme affaldskværn var madreste affaldet der var sorteret fra andet affald. Madresterne var bestemt for Helsingør.

Aviser og flasker(og glas) tager spejderkorpsene sig af og indsamler i en ordning vi her i kommunen kalder spilopperne. Det sker ved en frivillig ordning hvor spejderforældre bliver anbragt som chauffører på små lastbiler, der stilles til rådelighed af kommune og firmaer.

De samler så sammen en gang om måneden og overskuddet ved salg går til ungdomsarbejdet i kommunen.

[Mikael Boldt]

...
Aviser og flasker(og glas) tager spejderkorpsene sig af og indsamler i en ordning vi her i kommunen kalder spilopperne. Det sker ved en frivillig ordning hvor spejderforældre bliver anbragt som chauffører på små lastbiler, der stilles til rådelighed af kommune og firmaer.

De samler så sammen en gang om måneden og overskuddet ved salg går til ungdomsarbejdet i kommunen.

At samle aviser for spejderne gjorde jeg også engang for 40 år siden - og her er vi måske ved et af problemerne med den kommunale indsamling af genbrugsmaterialer i dag.

Det er ikke nok med frivillige aktører på dette område. Ligesom det heller ikke længere er nok at opstille containere på torvet (til papir, plast og glas).

Vi bliver nød til stramme op, når vi har råd til at købe nyt har vi også råd til at betale for at få det gamle bortskaffet på en ordentlig måde.

Jeg arbejder på er affaldsprojekt i Rumænien, hvor vi snakker om at brugerbetalingen vil komme op på 2% af husstandens brutto indtægt, hvor mange % er din betaling for affaldsbortskaffelse?

Affaldsmængderne (affald + genbrug) stiger årligt med ca. 2% og følger dermed den økonomiske udvikling i Danmark - investeringerne i nye anlæg følger bare ikke med.

Kommunerne skal i år gennemføre offentlig høring og vedtage affaldsplaner for 2009-2012, samt for 2013-2020.

god debat

Mikael Boldt

[Morten Jødal]

PVC
Jeg har ikke hørt om problemer fra forbrændingsanlæggene omkring denne affaldsfraktion.

"Problem" er et meget flertydigt ord. Forbrændingsanlæggene har kunnet håndtere PVC teknisk og miljømæssigt forsvarligt i årtier. Det "problem", jeg hentydede til, er alene, at afbrænding af 1 kg PVC producerer 1,2 kg affald fra surgasrensningen - og dette affald skal så vidt jeg husker i specialdeponi på grund af forureningen med tungmetaller.

Vi er ellers meget enige. Jeg skal kun tilføje, at kompostering af enhver art emitterer en vis mængde lattergas til atmosfæren. Lattergas er både en voldsomt stærk drivhusgas og en effektiv ozonnedbryder, og der er p.t. ikke ligevægt, men stigning i atmosfærens indhold af gassen. Af den grund er kompostering ikke 100% miljømæssigt uproblematisk.
Hertil kommer min kongstanke: at når vi nu skal nedbryde diverse forædlede materialer, som er blevet til affald, så bør vi udnytte deres kemiske energi, som dermed kan fortrænge fossile brændsler. Ved kompostering går denne energi tabt.
Rent praktisk er der naturligvis masser af grunde til, at de ideelle løsninger ikke kan gennemføres 100%, og slet ikke en hurtig omlægning af metoder.
Som haveejer må jeg naturligvis også gå ind for, at det er bedre at bruge kompost end at grave gamle højmoser op som spagnum for at få en god jordstruktur. Jeg vil altså slet ikke lægge kompostering for had, men ser det ikke som den universalløsning, den er i de fleste politikerøjne.