* * *
Medlemmer
Statistik
  • Total antal indlæg: 15982
  • Total antal emner: 1403
  • Flest online idag: 70
  • Flest på samme tid: 479
  • (21, September 2024 - 03:32)
Brugere online
Besøgende: 1
Gæster: 53
I alt: 54

Forfatter Emne: Kabeltyveri  (Læst 36540 gange)

Sophiante

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 388
    • Vis profil
Sv: Kabeltyveri
« Svar #15 Dato: 25, Februar 2011 - 07:09 »
Nu må jeg lige give mit besyv med.

Under min elektronikuddannelse lærte man ALDRIG at lodde korerne i kobberledninger som skulle monteres med skrueforbindelse, fordi tinnet "sætter" sig under tryk hvorved forbindelsen kan svigte. Jeg tror alle er enige i det principielle heri.

MEN jeg benytter ofte en kompromisløsning. Fordelen ved lodning er at alle korerne kommer samlet ind i skruesamlingen. Hvis mængden af tin er lille, eller kun det alleryderste loddes, så vil skruen mase sig igennem tinnet og ned i kobberet. Skruens tryk skal ligge på kobberet, ikke tinnet.

Herved opnås fordelen ved lodning, uden ulempen.

Noget helt andet er modstandsdygtigheden mod vibration/stræk i en skruesamling. Min gamle far lærte mig at bukke kobberet tilbage omkring isolationen og putte det hel ind under skruen - hvis der ellers var plads i hullet. Det giver en god trækaflastning i stikkontakter.

gerda vilholm

  • Moderator
  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 456
    • Vis profil
    • http://www.neriusaaqbooks.com
Kabeltyveri
« Svar #16 Dato: 26, Februar 2011 - 02:29 »
Harbst skrev:
Citér
Kombinationen stål-aluminium giver mulighed for meget lange spænd. Se bare når i kører i bjergene . De kan gå fra top til top. Se også hvordan Lillebælt klares i et spænd. Limfjorden vistnok også.

I Grønland har vi også et par steder meget lange stræk.
Først ved Nuuk hvor elektriciteten fra vandkraftværket ved Buksefjorden skulle føres over en fjord ind til Nuuk,og siden ved vandkraftværket i Sydgrønland som forsyner Narsaq og Qaqortoq. Den linie skulle også føres over et par brede fjorde.
Jeg ved ikke om man har brugt aluminiumskabler her.

Mon aluminium/stål-løsningen har en fordelagtig ledningsevne/vægt/trækstyrke.

Venlig hilsen   Gerda
Venlig hilsen

Gerda

Kusco

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 533
    • Vis profil
Sv: Kabeltyveri
« Svar #17 Dato: 26, Februar 2011 - 10:51 »
Gerda:
Jeg mindes nogen har forsøgt bilde mig ind at på Grønland, og iøvrigt også Norge, bruger man at ligge ELnettet oven på jorden ?
Det skulle hænge sammen med klippegrunden der gør det vanskelligt at montere master og selvagt endnu svære at grave kabel ned.

Iøvrigt enig med Sopiante.
Det er absolut ikke en god idé at lodde kabelkorer der skal monteres i en skrueklemme.
Jeg har selv bidt i græsset af samme grund i mine unge dage hvor jeg troede jeg havde fået en god idé til at spare tyller.

B Mønnike

  • Global Moderator
  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 3.459
    • Vis profil
Sv: Kabeltyveri
« Svar #18 Dato: 27, Februar 2011 - 10:57 »
Hej Gerda

Aluminium er mange ting og med mange forskellige egenskaber. Der er stor forskel på ren aluminium der er et blødt, men men meget korrosionsbestandigt letmetal, på grund af, at det kun er det aller yderste lag der korroderer til en meget tæt vejrbestandig hinde, som man ofte frembringer kunstigt med elektrolyse kaldet eloxering.

De legerede aluminiumstyper, de såkaldt duraluminier har forskellige egenskaber, men alle har de trækstyrker der matcher blødt stål. Nogle enkelte af de zinklegerede 7xxx typer er meget stærke.

Her er et et fantastisk grundigt llink om dural.

http://en.wikipedia.org/wiki/Aluminium_alloy

Tænk over det når du flyver Gerda. Der hvor der kræves styrke er det 7xxx. Der hvor det er beklædning, er det 2024 kobberlegeret, men med den finesse at det er "ALCLAD", hvilket vil sige at det er belagt med et tynd lag ren aluminium på begge sider for at modvirke korrosion.

Er der svejste detaljer er det givet en 6xxx type og er det til saltvand en 5xxx eller en 3xxx type

Når at det sludder er skevet, hvad har vi så at holde os til.

De skrappeste 7xxx legerringer kan opnå max trækstyrker på ca 60 kg per mm2 hvor stål kan opnå 220 kg for samme dimension(pianowire).

Man vil dog sjældent på grund af udmattelses risici belaste wirer/ledninger med mere en deres flydespænding, der normalt ligger lidt under den halve max trækstyrværdi. Her adskiller pianotråd sig dog lidt.

Men højspændingsledninger over lange stræk er aluminium kordel omvundne stålwirer.

En dansk  Piper Cherokee PA 28 fløj ind i et sådant norsk kabel. Kablet holdt og skar sig ind i flyet så det blev hængende på kablet. Piloten overlevede en oplevelse rigere. ;D
Med venlig hilsen
Bjarke Mønnike

Sophiante

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 388
    • Vis profil
Sv: Kabeltyveri
« Svar #19 Dato: 13, April 2011 - 17:12 »
Jeg tager lige denne gamle tråd op igen - den handlede oprindeligt om, hvilke metaller Banedanmark skulle "opfinde" for at spare på det dyre kobber til deres ledninger (vistnok dem der ligger i jorden).

Nu er dette jo ikke raketvidenskab så der var almindelig enighed om, at aluminium er det eneste billigere alternativ trods dårligere ledningsevne.

Nu kan man så læse i en overskrift, at man vil benytte forkobrede jernledninger???

Desværre ved jeg ikke meget om den aktuelle anvendelse af disse ledninger, men jeg ved at jern har 5-6 gange højere modstand end kobber, og et tyndt kobberlag hjælper ikke medmindre frekvensen er høj.

Hvis systemet nu pludseligt kan nøjes med 5 gange større modstand, hvorfor i alverden har man så ikke altid bare brugt en langt tyndere og dermed billigere kobberledning?

Eller skal jernledningen blot have 5 gange større tværsnit?

Er her nogen jernbanekyndig som kan forklare dette?

John Larsson

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 979
    • Vis profil
Sv: Kabeltyveri
« Svar #20 Dato: 13, April 2011 - 20:54 »
Jeg tager lige denne gamle tråd op igen - den handlede oprindeligt om, hvilke metaller Banedanmark skulle "opfinde" for at spare på det dyre kobber til deres ledninger (vistnok dem der ligger i jorden).

Nu er dette jo ikke raketvidenskab så der var almindelig enighed om, at aluminium er det eneste billigere alternativ trods dårligere ledningsevne.

Nu kan man så læse i en overskrift, at man vil benytte forkobrede jernledninger???

Desværre ved jeg ikke meget om den aktuelle anvendelse af disse ledninger, men jeg ved at jern har 5-6 gange højere modstand end kobber, og et tyndt kobberlag hjælper ikke medmindre frekvensen er høj.

Hvis systemet nu pludseligt kan nøjes med 5 gange større modstand, hvorfor i alverden har man så ikke altid bare brugt en langt tyndere og dermed billigere kobberledning?

Eller skal jernledningen blot have 5 gange større tværsnit?

Er her nogen jernbanekyndig som kan forklare dette?

Ja, det er jo signalledninger det handler om, hvor strømmen (effekten) er lille. De ledninger skal bare levere lidt spænding, men det er vigtigt at de er robuste i det miljø! Stål (rustfrit!) vil absolut kunne bruges, men håndværkerne skal nok vænne sig til at ledningerne ikke er så "føjelige" som kobberledninger. Hvis stålledningerne er forkobrede, er vel problemet at tyverne ikke forstår at det ikke er kobberledninger, i hvert fald ikke FØR de har klippet dem over!

harbst

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 2.403
    • Vis profil
Sv: Kabeltyveri
« Svar #21 Dato: 13, April 2011 - 23:19 »
Hvis det er signalledninger betyder modstand ikke så meget, Signalerne er vel også så højfrekvente at overfladeledningen er det væsentlige, især ved en magnetisk kerne.
Kobberleder dimensionerne er ofte kun for at give mekanisk styrke.

Jeg husker at militæret engang brugte ståltråd til felttelefonerne. Der var styrke og vægt vigtigere end ledningsevne.
Jørgen Harbst

 

Seneste Debatindlæg

Google ads:



Nyt fra ing.dk