* * *
Medlemmer
Statistik
  • Total antal indlæg: 15985
  • Total antal emner: 1403
  • Flest online idag: 82
  • Flest på samme tid: 479
  • (21, September 2024 - 03:32)
Brugere online
Besøgende: 0
Gæster: 19
I alt: 19

Forfatter Emne: e-Boks og ePosthus  (Læst 18919 gange)

Morten Jødal

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 4.596
    • Vis profil
e-Boks og ePosthus
« Dato: 02, November 2007 - 10:11 »
Jeg har gennem flere år brugt den glimrende e-Boks, som jeg tilgår gennem min netbank, og jeg modtager fx telefonregninger, bankopgørelser elregninger m.v. ad den vej.
Et glimrende initiativ og let at bruge!

Derimod har jeg aldrig ladet mig lokke af tilbudet "ePosthuset", som for mig lignede noget med, at posten skulle have lov at scanne alle breve til mig og sende dem elektronisk i stedet for at køre ud med dem ...  ???
Men nu fandt jeg en gammel brochure for ePosthuset under oprydning og kom for første gang til at læse noget af teksten.
Heraf synes det at fremgå, at ePosthuset bare er det samme som e-Boks i PostDanmarks indpakning.
Kan en af meddebattørerne evt. bekræfte denne udlægning? Eller er der muligheder, jeg går glip af ved ikke at være tilmeldt?
Og som tillægsspørgsmål: Der er vel intet i vejen for at være tilmeldt e-Boks via flere udbydere? Man kommer vel blot ind i den samme boks med flere forskellige adgangskoder?

Til sidst en anelse (men kun en anelse!) off-topic:
Jeg har netop fået besked om at SKAT (af alle!  :o) har afbrudt samarbejdet med e-Boks og går tilbage til papir. Kender nogen mon en god forklaring på denne beslutning, som umiddelbart virker rent ud tåbelig?
Mvh. Morten Jødal

Lars Maltha

  • Debattør
  • *****
  • Indlæg: 23
  • 3D illustrator & distributør af 3D software
    • Vis profil
    • http://www.lm-illustration.dk
Sv: e-Boks og ePosthus
« Svar #1 Dato: 02, November 2007 - 11:57 »
I JP (http://epn.dk/erhverv_samfund/article1153122.ece), under overskriften:
"Skat afliver forskudsopgørelse på papir", står:
Citér
Andelen af danskere med adgang til internettet er blevet så stor, at Skat nu mener, det er forsvarligt at aflive den papirbaserede forskudsopgørelse.

...og mere...

Skat har ellers for kort tid siden skrottet samarbejdet med e-Boks, men skattevæsenet oplyser, at alle borgere fra næste år får adgang til deres personlige skattemappe på adressen www.borger.dk

Så tanken er nok den, at www.borger.dk skal være det centrale site for personlige oplysninger om den enkelte borger.

« Senest Redigeret: 02, November 2007 - 12:01 af Lars Maltha »
Med venlig hilsen,
Lars Maltha
www.LM-illustration.dk & www.ExAniMo.dk

Morten Jødal

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 4.596
    • Vis profil
Sv: e-Boks og ePosthus
« Svar #2 Dato: 02, November 2007 - 13:29 »
Tak for svaret, som antyder, at hele øvelsen går ud på at tvinge os alle til at få en digital signatur - som jeg ellers af principielle grunde, der er decideret off-topic, har fravalgt indtil videre.

Jeg er fortsat særdeles glad for e-boks (og i vildrede omkring ePosthuset).
Mvh. Morten Jødal

harbst

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 2.403
    • Vis profil
Sv: e-Boks og ePosthus
« Svar #3 Dato: 02, November 2007 - 18:53 »
når eboks, e posthus, digital signatur og borger.dk  har så lille tilslutning hos danskerne er det fordi man prøver sælge ideen på "hvor let det er og du får det hele"  i stedet for konkrete forståelige oplysninger om hvad det præcis indebærer.

Det er da rart at høre at du er glad for e boks. så vil jeg også prøve.

Til gengæld kan jeg fortælle at digital signatur er fint og begynder at virke flere og flere steder, endda hos mit mobiltelefonselskab.  Bliver det bare mere udbredt, kan man efterhånden slippe for nogle  flere af de mange password.
Jørgen Harbst

jj-

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 1.107
    • Vis profil
Sv: e-Boks og ePosthus
« Svar #4 Dato: 02, November 2007 - 22:22 »
Citat fra: harbst
Bliver det bare mere udbredt, kan man efterhånden slippe for nogle  flere af de mange password.
-Der ville måske være større tillid til digital-signatur, hvis ansøgere skulle møde personlig på folkerigisteret for at få udstedt et digitalt signatur?
-Sygesikrings-kortet + et password burde kunne bruges alle steder :)
-Forhåbentlig kommer der snart et nyt sygesikrings-kort med chip istedet for magnetstribe og stregkode.
-På det lokale bibliotek bruges sygesikrings-kortets stregkode i kombination med en pin-kode på 4 cifre til regristrering af udlån.
-Epost-konsultation hos min læge åbnes med personnummer og et password, som jeg har fået tilsendt via epost med plain-tekst.

mvh jj

Morten Jødal

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 4.596
    • Vis profil
Sv: e-Boks og ePosthus
« Svar #5 Dato: 04, November 2007 - 00:20 »
I forbindelse med foreningsarbejde har jeg i en del år ladet Betalingsservice udsende opkrævninger, og det giver jo en del datatrafik, der skal være 100% sikker.
I begyndelsen foregik det besværligt via modem og opkald til et bestemt telefonnummer (surt, når den samme PC også er forbundet til internet med bredbånd!), men for 3 år siden gik Betalingsservice over til en internetløsning, hvor sikkerheden opretholdes med et chipkort, og man forærede ved den lejlighed samtlige kunder en chipkortlæser.
Systemet fungerer så problemfrit, at jeg let kunne se dette som fremtidens løsning på digital signatur - hvis sygesikringsbeviset udstyres med chip, hvad der er flere andre gode grunde til at gøre.
I mellemtiden vil jeg overveje, om jeg skal hoppe på den nuværende digitale signaturløsning ...
« Senest Redigeret: 04, November 2007 - 10:15 af Morten Jødal »
Mvh. Morten Jødal

Morten Jødal

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 4.596
    • Vis profil
Sv: e-Boks og ePosthus
« Svar #6 Dato: 04, November 2007 - 00:26 »
P.S. Når jeg skriver "problemfrit", skal det forstås som teknisk problemfrit!
Betalingsservice mener at have brug for en 8-cifret pinkode, hvorpå man skal bruge endnu et brugernavn og password for at komme helt ind og foretage transaktioner - og så har de den sikkerhedstruende ide, at password skal skiftes hver 6. måned og man må ikke genbruge et tidligere anvendt password (de to seneste huskes af systemet).
Et sådant overkill er sikkerhedstruende, fordi det frister til at man skriver det hele op på en Post-It og sætter den på skrivebordslampen! Men så mange krumspring er jo på ingen måde nødvendige for at få en digital signatur til at fungere med et chipkort. En enkelt 8-karakters kode burde være nok!
Mvh. Morten Jødal

harbst

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 2.403
    • Vis profil
Sv: e-Boks og ePosthus
« Svar #7 Dato: 04, November 2007 - 10:48 »
Det er en pestillens med alle de password, og især de hvor de skal skiftes hele tiden, og hvor de skal være med både store og små bogstaver og med cifre.

Jeg kender en medarbejder i en stor medicinalvirksomheds it-afdeling. Her er skift af alle medarbejderes password hvert kvartal et krav for godkendelse af medikamentet på et eksportmarked.

Resultatet er med tusinder af ansatte et dagligt besvær med folk der mister dokumenter fordi de ikke kan huske password. De begynder så at gemme kopier udenfor det autoriserede system, og sikkerheden bliver ringere.
Jørgen Harbst

 

Seneste Debatindlæg

Google ads:



Nyt fra ing.dk