uønskede vindmøller

[chrismark]

Mange år siden (1992 ?) havde jeg byggetilladelse både fra amt og kommune til at eksperimentere med mindre vindmøller ca. 6m høje og ca. 2m i diameter. Det var i bymesig bebyggelse, dog på egen grund.
Det der var tanken og lave den som "vindrose" med 12 vinger hvor hastigheden og støjen er lav. Det giver dog mange problemer med gearing til generatoren. Og ikke mindst belastninger på tårnet.
Jeg har ca. 20. cm materiale mest fra Risø om vindmøller , men mener at det var økonomien omkring konstruktioner der "gennemtvang" konstruktioner med 3 vinger og hvor møllen ikke producer hvad vinden leverer, men hvad konstruktionen kan tåle.

De halvfærdige vinger til min 2m "rose" har jeg stadig.

Mere om vingestøj.

Ca. på samme tid fløj jeg i modelsvævefly konkurrence hvor "jeg" fløj for godt. Der var ca. 1 minut til landing, men den ville ikke ned. Vægten var ca. 1 kg. Den fik bare "lodret ned". Jeg aner ikke hastigheden men pludseligt kom der helt enorm støj, hvor alle vendte sig mod himmelen.
Det kaldes flutter og er vibrationer der nærmest kan skabe "eksplosion" i konstruktionen.

Flyveren der overlevede har jeg stadig, den gav mig jo trods alt plads nr. 2.

Tja, findes der noget der er menneskabt der ikke giver selvdestruktion?

Marek.

[jj-]

Tja, findes der noget der er menneskabt der ikke giver selvdestruktion?

-Absolut! -Jeg har set modelfly, der lander helt normalt uden at blive destrueret
-Men der dræbes vel stadig ca 300 i trafikken om året?
-Til gengæld reducere det så CO₂-udledning med 300*12 = 3600ton/år
Hver dansker slipper 12 ton CO2 ud i atmosfæren hvert år - dr.dk
www.dr.dk/Nyheder/Indland/2007/03/29/071912.htm - 35k

mvh jj 

[chrismark]

Mens i snakker vindmøller, husk venligst på at, det bestrøede areal ikke har noget med effekten og gøre.

Hvis det var en jævnstrøms (dynamo) eller generator der bare kunne aflevere ALT hvad den kan, er det bestrøede areal vigtig. Møllen vil køre alt efter hvorledes vinden blæser og dermed producerede energi mængde. Her er antal vinger og deres udformning vigtig.
Men.
Ved vores moderne møller bruges det bestrøede areal ikke til meget.  Møllen kører med samme hastighed (omdrejningstal) uanset hvor meget det blæser. Her er det vist nok den nominele vindhastighed, generatorens hastighed, gear, og konstruktionens styrke der bestemmer.
En mølle på xxxx m2 producerer altså ikke hvad der er i vinden.
Marek.  

[carstenl]

De energi, der er i vinden, må da være næsten proportional med arealet. (Det er nok ikke lineært på grund af bla.a. højden over terrænet.)
Derfor også den effekt møllen kan yde.
-Ellers er der vel ingen grund til at lave store møller

[Kusco]

Ja det forstod jeg heller ikke så meget af.
Christmark siger "bestrøede areal"  jeg antager han mener bestrøget areal.

Mig bekendt er formlen for en vindmølles effekt:

P = (bestrøgetareal * vindhastighed³)/1,6

Så er det bestrøgne areal vel heller ikke uvæsentligt ?

[harbst]

P = (bestrøgetareal * vindhastighed3)/1,6

Den formel kan da umulig være rigtig.
Hvad med enhederne ?

[Morten Jødal]

Jeg har ca. 20. cm materiale mest fra Risø om vindmøller , men mener at det var økonomien omkring konstruktioner der "gennemtvang" konstruktioner med 3 vinger og hvor møllen ikke producer hvad vinden leverer, men hvad konstruktionen kan tåle.

I november 1981 havde vi en særdeles kraftig storm (første varsel om klimaforandrignerne?), som bl.a. væltede Rold Skov.
Men den fik også samtlige da eksisterende møller af typen "Vindrose" i Danmark til at havarere.
Efter min opfattelse var det denne begivenhed, der udløste, at de trevingede hurtigløbere blev enerådende.

Det er sent nu - men i morgen vil jeg kikke i min vindmøllelitteratur, om der findes et sæt enheder, der kan få den "tossede" effektformel til at give mening 

[TommyRump]

På denne side, under punktet "Lidt fysiK", står der angivet en formel.
http://www.246.dk/vindml.html

MVH Tommy

[B Mønnike]

Nej Morten det var det ikke. Den omtalte mølle en vindrose ved navn Windrose fra Frederikshavn var en ganske udemærket mølle til svage vinde, men konstuktøren havde ingen viden om møller og de kræfter  der påvirker en sådan og havde derfor lavet en, der lignede de fotografier der var mulige at finde. Og rent impirisk havde fabrikanten målt, hvad den omtalte mølle kunne præstere og de tal var korrekte. Men selve møllen og dens tårn var underdimensioneret. Da den omtalte storm så kom, så var der meget få af disse møller der overlevede og de fik et dårligt ry derfor.

Vindroser er en meget materialekrævende simpel møllekonstruktion, der starter i svage vinde, men som ikke tåler stærke vinde. Den har et startmoment der gør den velegnet til at pumpe, trække kværne og save. Det store materialeforbrug gør, at det kun er rentabel,t at lave dem med relative små diametre, fordi man med den samme materialemængde og store arealforhol,d kan lave en trebladet mølle, med vinger med et lille arealforhold, men med det femdobbelte bestrøgne areal.


Propellernes arealforhold defineres som samlet vingeareal/omdrejningsareal

En vindrose har et arealforhold på 0,5 til 0,8. Hurtigløberen et på 0,1 til 0,2           

Vingernes opdrift er et produkt af vingearealet og den resulterende vinds hastighed.
Derfor vil propeller med et stort arealforhold producere den nødvendige opdrift ved lave vindhastigheder, men propeller med et lille sideforhold vil producere den nødvendige opdrift ved høje vindhastigheder.

Den bedste udnyttelse af vinden fås hvis man kan nedbremse vindens hasighed med en trediedel.

Man har beregnet at man maksimalt kan udnytte 16/27 del eller 59.3% (Betz tal) af energien i vinden

Formlen for et vindkraftsanlægs maksimale teoretiske udnyttelse af vinden ser således ud i Watt

P = 0,563 X ro/2 x v³ x A

ro = 1.225 kg/meter²(luftens massefylde)
A = bestrøgne areal ( kvadratmetre)

Med en propel med en virkningsgrad på 100% eller en effektkoefficent på 1.
Sådanne propeller findes ikke!
 Det er lykkedes at fremstille propeller med en effektkoefficient på 0.9 (Kurt Bilau i 1940) men de er uhyre kostbare

En vindrose har en effektkoefficient på 0.15 til 0.30. En hurtigløber på 0,35 til 0,45

[HCK]

Hej,

Hvis møllen i sig selv har en virkningsgrad på 0,56 (foruden Betz´ 0,59), så passer Kuscos formel 

Mvh, Christian

[Morten Jødal]

Hvis møllen i sig selv har en virkningsgrad på 0,56 (foruden Betz´ 0,59), så passer Kuscos formel 

Jeg vil støtte harbst i den principielle indvending:
INGEN formel, der angiver effekt som funktion af areal og vindhastighed kan være rigtig, uden at ENHEDER er anført!
Det er for eksempel absolut ikke ligegyldigt, om vindhastigheden er anført i knob, km/h eller m/s - alle tre enheder, der har været i bred anvendelse for vindhastigheder.
Ligeledes har det gennem en hel generation af ingeniører (nu uddøende, men en del er fortsat aktive) været en selvfølge at bruge cgs-systemet, og så skal arealet vel angives i cm²? Jeg ville til gengæld ubetinget vælge at måle det i m². Forskellen er såmænd blot en faktor 10.000!
Det er på grund af denne principielle fejl, at Kuscos formel ikke "passer". Men slumper man til at bruge de rette enheder, skal resultatet såmænd nok blive fornuftigt.

[HCK]

Undskyld, jeg havde glemt PI(), så hvis vi regner massefylde i kg/m³ og hastighed i m/s, skal møllen blot have en virkningsgrad på 1,75 

Mvh, Christian

[harbst]

Indtil videre kan vi så bruge den enhed for P som vi nu synes bedst om .
Gamle maskinfolk bruger hestekræfter, og vi stærkstrømmere er opdraget med MW.

For kemikerne er det vel noget med calorier pr sekund.

[Morten Jødal]

For kemikerne er det vel noget med calorier pr sekund.

Selv om især kinetikfolk blandt kemikerne har været sene til at gå over til SI og derfor har hængt fast i calorien, så har jeg nu ikke mødt cal/s som effektenhed.

Men ellers er vi jo enige om problemets art - det bliver kun værre af, at også effektenheden står til debat!

[chrismark]

Gennem www.ing.dk indlæg http://ing.dk/artikel/95593-stoejsvag-vindmoelle-med-kaempevinger-paa-vej-fra-vestas


er der link til denne danske video:

http://www.energiforbrugeren.dk/wmv/moellerne_lille.wmv



mvh
Marek