* * *
Medlemmer
Statistik
  • Total antal indlæg: 15982
  • Total antal emner: 1403
  • Flest online idag: 83
  • Flest på samme tid: 479
  • (21, September 2024 - 03:32)
Brugere online
Besøgende: 0
Gæster: 37
I alt: 37

Forfatter Emne: Hedvandsrenser  (Læst 19771 gange)

gerda vilholm

  • Moderator
  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 456
    • Vis profil
    • http://www.neriusaaqbooks.com
Hedvandsrenser
« Dato: 29, Marts 2008 - 12:18 »
I et salgskatalog ser jeg en Kärcher hedvandsrenser.

Der er angivet et max tryk på 180 bar. Den må have en solid slange fra maskinen til mundstykket.

Endvidere er angivet en max temperatur på 155 grader.

Det fik mig til at tænke på: Hvad er vands kogepunkt ved et tryk på 180 bar? er det i det hele taget flydende ved et tryk på 180 bar og en temperatur på 155 grader?

Venlig hilsen

Gerda
Venlig hilsen

Gerda

harbst

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 2.403
    • Vis profil
Sv: Hedvandsrenser
« Svar #1 Dato: 29, Marts 2008 - 13:23 »
Nu er det vel også ret ligegyldigt om man vil kalde fluidet inde i slangen for flydende.
Hvis det er,  vil det i hvert fald fordampe og temperaturen falde drastisk , når det forlader dysen.
Trykket vil også falde til atmosfære tryk. Eller deromkring.

Ak ja - hvad man  kan skrive i salgsmateriale til godtroende mennesker.
Jørgen Harbst

BCC

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 563
  • Jaeh .. eller .. øeh ..
    • Vis profil
Sv: Hedvandsrenser
« Svar #2 Dato: 29, Marts 2008 - 15:42 »
Er 180 bar ikke et tryk som man
kan bruge til at skære stålplader
med?
« Senest Redigeret: 29, Marts 2008 - 15:44 af BCC »
Med venlig hilsen, BCC.

I krig og kærlighed gælder alle kneb ..

Morten Jødal

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 4.596
    • Vis profil
Sv: Hedvandsrenser
« Svar #3 Dato: 29, Marts 2008 - 17:25 »
Hvad er vands kogepunkt ved et tryk på 180 bar? er det i det hele taget flydende ved et tryk på 180 bar og en temperatur på 155 grader?
Ja, vand er flydende under de nævnte betingelser. Ved et tryk på 180 bar er vands kogepunkt ca. 200° (jeg har kun et tilstandsdiagram med en logaritmisk akse at se på, så det bliver ikke ret præcist). Vi er langt under det kritiske punkt, som ligger ved 374,1°C og 7283 bar.

Er 180 bar ikke et tryk som man kan bruge til at skære stålplader
med?

Nu er tryk jo en lidt mærkelig og ofte misforstået størrelse. Tryk er defineret som kraft pr. arealenhed - og 180 bar er ikke noget særligt, hvis arealet ikke er så stort. Det er ikke meget større, end hvad en stor dames stilethæl sætter i gulvet, når hun tager et skridt.
Selv har jeg i min ungdom dyrket krystaller under tryk på ca. 3000 bar, og trykket blev fulgt af et manometer, der var forbundet til reaktoren med et tyndt stålrør. Nøglen til dette var, at lysningen i røret ikke var ret stor, derfor var kraften på rørets sider beskeden, selv om trykket var stort.
Når slangen skal være fleksibel, bliver den naturligvis noget tykkere, men ikke nødvendigvis noget der virker urimeligt.

Det siger sig selv, at når vandet forlader mundstykket i en hedvandsrenser, vil trykket meget hurtigt falde til 1 bar og temperaturen til højst 100°. Men man må ikke overse, at ligevægten ikke indstiller sig øjeblikkeligt, og hvis afstanden er kort, kan man sagtens tænke sig, at ligevægten først nås på selve overfladen, der skal renses.
Jeg skal understrege, at jeg ikke har nogen personlig erfaring med hedvandsrensere - men jeg ser i den grundlæggende fysik ingen hindringer for, at de nævnte data skulle give et effektivt resultat.
« Senest Redigeret: 29, Marts 2008 - 17:30 af Morten Jødal »
Mvh. Morten Jødal

harbst

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 2.403
    • Vis profil
Sv: Hedvandsrenser
« Svar #4 Dato: 29, Marts 2008 - 17:57 »
Til rengøring må det da være ret ligegyldigt hvad det statiske tryk er i vandet.
Det det kommer an på er hvor stor kraft der kommer når vandet slår mod objektet, og også  temperaturen.

Så man burde opgive vandets hastighed og mængde, og ikke trykket i slangen.

Der er selvfølgelig en sammenhæng. Men med små dyser, og små vandmængder kan der være et betydeligt tab.

Det er da også min erfaring at de små hobby trykvandsrensere ikke er meget bevendt.  De er også slidt op efter et par timers drift. 
Jørgen Harbst

BCC

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 563
  • Jaeh .. eller .. øeh ..
    • Vis profil
Sv: Hedvandsrenser
« Svar #5 Dato: 29, Marts 2008 - 18:39 »

Jeg synes jeg kunne huske at have hørt
at man kunne skære stålplader
med vand ved højt tryk - men om det
nævnte tryk er i dén klasse er jeg ikke helt
klar over.

Tak for svaret hr. Jødal :-)
Med venlig hilsen, BCC.

I krig og kærlighed gælder alle kneb ..

B Mønnike

  • Global Moderator
  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 3.459
    • Vis profil
Sv: Hedvandsrenser
« Svar #6 Dato: 29, Marts 2008 - 20:08 »
Der er slibemidler i vandstrålen når der skæres i stål og sten.
Til at skære i kød,brod,pap og træ klarer vandet det alene
Med venlig hilsen
Bjarke Mønnike

gerda vilholm

  • Moderator
  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 456
    • Vis profil
    • http://www.neriusaaqbooks.com
Sv: Hedvandsrenser
« Svar #7 Dato: 30, Marts 2008 - 06:47 »
Tak for gode indlæg.

Harbst skrev:
Så man burde opgive vandets hastighed og mængde, og ikke trykket i slangen.
----------


Der er faktisk angivet vandgennemstrømning 400-900 l/t

Jeg gætter på at med max tryk er mængden 400 liter i timen.

Det er ikke angivet hvordan vandet bliver opvarmet, og elforbruget er ike oplyst. Hvis vandet opvarmes elektrisk må maskinen have et betragteligt elforbrug. Kan det mon klares med almindelig 230 volt 10 ampere elforsyning fra stikkontakten?

Venlig hilsen

Gerda
Venlig hilsen

Gerda

viborg

  • Gæst
Sv: Hedvandsrenser
« Svar #8 Dato: 30, Marts 2008 - 14:05 »
Hvis der er tale om en højtryksrenser, som er tilsluttet en alm. stikkontakt (1 * 230V) så vil man ikke kunne opvarme 400 l/h fra 10 til 155 ºC.
Selve opvarmningen vil kræve ca. 67 KW.
Dertil kommer pumpens energiforbrug.

En 10 Amp. sikring kan klare ca. 2,3 KW

Hilsen
KnudG

Bent Andersen

  • Gæst
Sv: Hedvandsrenser
« Svar #9 Dato: 30, Marts 2008 - 18:36 »
De hedvandsrensere jeg kender (KEW) har et indbygget oliefyr til opvarmningen.

MvH,

Bent

BCC

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 563
  • Jaeh .. eller .. øeh ..
    • Vis profil
Sv: Hedvandsrenser
« Svar #10 Dato: 30, Marts 2008 - 20:55 »

Der er slibemidler i vandstrålen når der skæres i stål og sten.
Til at skære i kød,brod,pap og træ klarer vandet det alene

Okay, så var der altså noget om det, og
de 180 bar kan vel i det mindste skære
sigtebrød ...

Tak for deres svar, hr. Mønnike :-)
Med venlig hilsen, BCC.

I krig og kærlighed gælder alle kneb ..

 

Seneste Debatindlæg

Google ads:



Nyt fra ing.dk