Fysikkens love brudt !

[B Mønnike]

Er det ikke således at svage strømme men med store spændinger kan springe gaske langt.

Jeg mindes fysiktimernes Van der Graf eletricerapparat, der kunne få en persons hår til at stritte til alle sider, hvilket ikke var så populært hos pigerne, men husker også relativt lange gnister og en forklaring der nogenlunde der nogenlunde lød således : En gnist med en spænding på 15000 volt kunne springe 10 millimeter.

[chrismark]

Denne flyver gnister ikke;

http://infocast.dk/bt/mediamaker.php?id=4247

Marek.

[Peter Stig Hansen]

Apropos Van de graf og videoen med inspektion av højspændingslinjer.

En helikopter er jo en fortræffelig Van de graf-generator.
Ikke vær for ivrig med at få fat i slyngen før den har været i vandet/ på jorden, hvis du skal hejses op i en helikopter.

[harbst]

Tråden er ved at udvikle sig i morsom retning.
den viser eksempler på en række af de populære misforståelser fra elektricitetslæren.

Elektrostatikken og udladninger var noget man dyrkede meget i det 18. og 19. århundrede. Nu kender folk åbenbar ikke mere forskel på korona, buske, gnister og buer, som er ret forskellige fænomener.

Det man ser mellem helikopteren og højspændingsledningen er helt sikkert lysbuer. Jeg går ud fra at strømmen forlader helikopteren enten kapacitivt ( hvis det er vekselspænding) eller ved korona.

Helikopterens mange spidse ender på de to propeller og stel indbyder jo i den grad til den udladningstype.

Det har intet med statisk el at gøre, og den kan da ikke virke som  en van de graf.
Dermed ikke sagt at en helikopter ikke kan blive opladet under flyvning. Men forklaringen er en anden. 

[Peter Stig Hansen]

Det har intet med statisk el at gøre, og den kan da ikke virke som  en van de graf.
Dermed ikke sagt at en helikopter ikke kan blive opladet under flyvning. Men forklaringen er en anden. 

Hvilken anden forklaring?

Hvis helikopteren har opnået en ladning  er der vel - uanset hvordan denne ladning er fremkommet - tale om statisk elektricitet?

De forklaringer jeg kender er at det kommer fra rotorens løbende friktion med luften. Piloter jeg har talt med, siger at problemet er specielt udtalt i fugtigt vejr. Korriger mig gerne, men så vidt jeg husker en Van de Graf-generator, er denne baseret på gnidning mellem to materialer. Men lad os da sige bare van de graf-generator-lignende-effekt.

I øvrigt udtalte jeg mig ikke om udladningerne, som vises på videoen.

[Morten Jødal]

En ven de Graaf-generator er en helt speciel konstruktion, hvor et gummibånd, der løber over et par valser, frembringer gnidningselektricitet (eller i mere korrekt fagsprog triboelektricietet), som via en stribe metalspidser overføres til en stor hul kugle eller cylinder. Fidusen heri er, at de ladninger, der løsrives fra båndet, søger længst muligt fra hinanden og fordeler sig på kugle/cylinderoverfladen, hvorved der kan overføres mere ladning fra båndet og en meget høj spænding kan opnås. Konstruktionen er velegnet til at drive fx en accelerator og udmærker sig ved, at der ikke er fysisk kontakt mellem højspændingspolen og den jordede pol, hvilket er med til at løse en del konstruktionsmæssige problemer.

Der er en del variationsmuligheder i konstruktionen af en van de Graaf-generator, men det løbende bånd vil jeg mene altid hører med, og andre former for triboelektricitet vil jeg ikke kalde "van de Graaf-lignende".

Til gengæld vil jeg alligevel vove mig ud i at beskrive spændingsforskelle mellem kropsdele, idet jeg er kommet i tanker om en oplevelse i Østerådalen ved Aalborg - for flere år siden.
Dalen er udlagt som bynært naturområde (især vådområde) med spadserestier, men desværre går der en 400 kV hovedledning lige gennem den. På en strækning går stien direkte under ledningen, og midt på denne strækning står der en træbænk, hvorfra fuglelivet på områdets sø kan betragtes.
Men at sætte sig på denne bænk er en i bogstavelig forstand hårrejsende oplevelse! Og jeg mærkede en tydelig kildren i hovedbunden, da jeg gjorde det. Symptomerne forsvandt øjeblikkelig, da jeg løftede benene fra jorden, men kom igen, så snart jeg atter satte dem ned.
Jeg er således ikke et øjeblik i tvivl om, at feltet her var tilstrækkeligt stærkt til at medføre en ubehavelig strøm gennem min krop, og jeg har siden undgået den pågældende sti.
Om spændingsforskellen så lige når 200 V (de 100 gange i sekundet, der er maksimum/minimum), har jeg ingen mening om.

[knudr]

Ja, se bare her..http://www.sondred.info/hoyspent.htm
Knudr

[clausn]

Ang. helikoptere, blandt teleteknikere i arktis er det en kendt sag, at man skal kaste øjet på wiren til et helikoptersling ind over krogen, så man ikke får et kraftigt rap over fingrene af den statiske elektricitet.

http://picasaweb.google.dk/clausanielsen/QEQSET#5232529432531652146

Når man en vinternet går i bare tæer over et nylongulvtæppe, er det også let at finde lyskontakten, der kan nemt trækkes 5 cm gnist, når hånden er i nærheden.
MVH
Claus Nielsen

[harbst]

Til peter stig

Du fordrejer mit udsagn i citatet.

Det er selvfølgelig lysbuen, som ikke har noget med statisk elektricitet at gøre.

Jeg skriver netop at en helikopter kan blive opladet, men det ikke har med lysbuen at gøre.
-------------------
Det Morten oplever på bænken og det nordmanden laver med den  metalbeklædte plade har heller ikke med statisk el at gøre. Det  er blot en påvisning af den kapacitive strøm ved vekselstrøm.
Hver luftledning har selvfølgelig en kapacitet i forhold til jord , bænke træer , Morten osv.  Vekselspændingen medfører så en ganske lille kapacitiv strøm.  Under visse forhold kan vi fornemme strømme i mikroampere størrelser.
Hvis det trefasede system var fuldstændig symmetrisk ophængt i forhold til observanten ville der ingen effekt være, idet summen af de tre strømme ville være nul.
I praksis vil man altid være lidt nærmere den ene eller de to af de tre ledere.

For at udligne sådanne skævhederne vil man på lange ledningsstræk med mellemrum transponere lederne.

[harbst]

Det er et interessant spørgsmål hvordan et luftfartøj bliver opladet under flyvningen.
Her savner jeg konkret viden. Så det kan kun blive til gætteri.
Hvis nogen har en konkret viden eller seriøs kilde vil det være interessant

Det er ikke den rene lufts gnidning mod metallet. Det kan ikke give opladning.  Men hvis der er faste eller flydende partikler i luften kan det ske.  I den forbindelse kunne motorens udstødning være en kilde. Den sender vel partikler ud med høj hastighed. 

[B Mønnike]

Alle  fly er lakerede og alle fly "groundes" inden trapper og andet udstyr  sættes til flyet efter flyvning. Grunden derfor er ret enkel.

[harbst]

Jeg kan nu ikke se at grunden er så enkel.

Lakering forklarer ikke opladningsmekanismen. Når først et fly står på jorden, forstår jeg ikke grunden til yderligere jordforbindelse.

[Morten Jødal]

Det gør jeg!
Berøringsfladen med jorden, umiddelbart efter landing, er kun landingshjulenes dæk, som utvivlsomt er lavet af en ikke-ledende gummiblanding.
Der er derfor god mening i at sikre en jordforbindelse fra et sikkert sted på flyet, så eventuelle udladninger ikke gør skade, når eksterne enheder sættes til.
Udladninger til trapper er sikkert ikke farlige - men evt. ubehagelige for jordpersonellet. Og det kunne jo også være en brændstofslange, der skulle forbindes ...

[harbst]

Dæk er ledende. Det er en overraskelse for mange.

Det hænger sammen med det høje indhold af carbon black.

[Morten Jødal]

Dæk er ledende. Det er en overraskelse for mange.

Det er i høj gad en overraskelse for mig, der i tidens løb har fået adskillige stød ved berøring af biler!
Så min praktiske erfaring siger mig, at ledningsevnen ikke er tilstrækkeligt stor til effektivt at forhindre statisk elektricitet,  og det må vel være det afgørende?
Jeg udtaler mig ikke om årsagerne til opladning af hhv. biler og fly - men kun om, at afladning gennem dækkontakt med jorden åbenbart ikke er helt effektiv.