Montering af yderdør i træhus

[B Mønnike]

Helt korrekt Harbst.

Men det danske sprog er kendetegnet ved sine dobbeltydigheder og talemåder der gør det meget svært for udlændinge  at lære sproget

Og at træet kan "ånde" er en talemåde der illustrerer at ligesom vi udånder en dampmættet fugtig ånde, så kan skaffet sig af med sin overskydende fugt

På sammem måde når kroppen er "indespærret" noget lufttæt tøj om sommeren så kan kroppen ikke ånde.

[Kusco]

Dødt træ har ingen form for ånding.
Fri os for den folkelige påstand her i ingeniørdebatten.

Nuvel. Men det er nu altså en ganske indgroet vending brugt af selv ingeniører.
Som fx. også udtryk som "sætte sig" eller "slå sig".

Derudover mener jeg ikke et sprog skal forme sig efter om udlændinge har let ved at lære det.
Et sprog er en del af en kultur og medvirker til at gøre en kultur unik.
Min nuværende kone er Ukrainsk og har flest problemer med så noget som:
Holde ud, holde af, holde om, holde på, holde ved...
Hvad betyder holde egentlig, spørger hun ?

[harbst]

Det kan være det er en indgroet folkelig vending.

Men ingeniører bruger den ikke i faglig sammenhæng.

Vi skriver heller ikke om "at få spænding gennem sig" eller at der er strøm på ledningen, når der ingen strøm går men er spænding på.

Sådan er der så mange misforståede folkelige udtryk. De gør det kun sværerere for ukyndige, at forstå sagens rette sammenhæng.

Det har kun med uforstand at gøre, og handler ikke om det danske sprogs finurligheder.

[B Mønnike]

Kunne du ikke nøjes med at sige at du ikke gør det Harbst.

For jeg må konstatere at der mange ingeniører der har det temmeligt svært med deres modersmål.....ja man skulle nærmest tro at de var moderløse.

Da jeg også følger debatten på ingeniøren, kan jeg sige at mindst 10% af de som skriver der, ville ikke kunne klare at rykke op i 5 klasse, hvis der var deres danskkundskaber der var udslagsgivende for deres oprykning

[harbst]

Med al det besvær der var med Ingeniørens debatside holdt jeg efterhånden helt op med a bruge den. De spammer mig stadigvæk med nyheder, og engang imellem falder jeg i og læser dem.

Det er tydeligt at nyhederne er skrevet af journalister, som ikke har så megen tekniskindsigt i det emne de behandler.

Debatten var, sidst jeg læste, mest skrevet af bladets egne medarbejdere, for at prøve at give den kunstig åndedræt. De kan i det mindste skrive dansk korrekt.

Nu gætter jeg på at en hoben andre ikke-ingeniører har overtaget en stor del af indlæggene. De kan åbenbart heller ikke formulere sig sprogligt.

[Morten Jødal]

Jeg skal ikke kunne udtale mig om kvaliteten af Ingeniørens netside, som jeg ikke har besøgt i flere år (bortset fra et enkelt smugkik på debatten om aluminiumdåseåbneringe, der blev til proteseskruer - hvor jeg konstaterede, at B Mønnike var den eneste, der skrev noget sagligt).
Derimod har jeg ganske bestemt et forhold til det danske sprog, og jeg vil påstå, at det i høj grad er et definitionsspørgsmål, hvad der i en given sammenhæng er korrekt sprog.
"Ånding" er for biologer utvetydigt en livsytring. Men hvis 90% af bygningsingeniørerne og tømrerne siger, at "træ kan ånde" og dermed mener, at "træets overflade er diffusionsåben", så bliver den formulering korrekt sprog!
Jeg kan konstatere, at harbst selv forsøger at indføre "folkelige" termer, når det gælder kemiske emner; han har således i længere tid kaldt CO₂ for "seoto", som han åbenbart mener er lettere at skrive. Jeg kan indtil videre konstatere, at han ikke er nået i nærheden af at have overbevist 90% af meddebattørerne om denne terminologi; men skulle det ske, måtte jeg bøje mig og acceptere, at når jeg bevægede mig uden for snævre kemiske cirkler, ville det være korrekt sprogbrug.
Derimod bøjer jeg mig ikke for, at 90% af journalisterne ikke kan finde ud af at bruge _subscript, men skriver CO2 uden den betydningsbærende sænkning af 2-tallet. Journalister er pr. definition ikke fagfolk på noget som helst andet område end formidling - og de fleste er tilmed dovne!

[harbst]

Kære Morten

Jeg nægter at tro på at 90% af bygningsingeniørerne siger eller skriver at træet ånder.  Hvad tømrerne angår har du måske ret. Det er sørgeligt.

Samme slags mennesker kender også kun to slags kemikalier. Det er syre og gift.
Hvis du bøjer dig for flertallets dårlige sprogbrug og misforståelse af naturen, må du også fremover i ikke fagligt selskab holde dig til de to kemikalier.


Det med seoto er bare en lille indforstået spøg, som du ikke skal lægge for meget i. Jeg kunne ikke finde på at bruge udtrykket andre steder end her  i ingeniørdebatten, hvor man ved hvad der menes.

[B Mønnike]

Jamen så ved du også, hvad der menes når man siger, at træet skal ånde.

Træ kan forøvrigt "slå sig", "vride sig" og "krybe".

En vandstrøm er ikke elektrisk

Ja vand kan sågar regne og fryse.

[Jes'An]

- og Jørgen, da jeg læste dit soprogbrug ku' jeg næsten ikke ånde...

  Jesper

[harbst]

Jesper
jeg opdagede selv og rettede den forbandede slåfejl.

Til Bjarke
Det har du da ret i. Men det ændrer ikke på at ånding ikke er er et ord, som forstandige mennesker bruge om døde ting.

[Kusco]

...ånding ikke er er et ord, som forstandige mennesker bruge om døde ting

Er det så også uforstandige mennesker der hævder at træ er levende ?

Det der åndede var træet i karmen og netop træ har vi det jo med at sige er levende. Ikk?

Det er vel også derfor at træ kan "slå sig"   

[HP]

Døren er nu monteret - naturligvis ikke uden vanskeligheder undervejs - men døren sidder nu rigtigt og godt.
Mange tak for hjælpen.
Den sproglige diskussion vil jeg holde mig ude af med de mange snurrige opfattelser af hvad træ er og hvad træ kan - udover at det er et dejligt og taknemmeligt materiale at arbejde med.

HP

Rolig nu!

[harbst]

Du er af en helt forkert opfattelse.
Træ som det sidder i en dørkarm er absolut ikke levende.

Det stammer godt nok fra et væsen, som engang var levende.

Det samme gør, smør , olie , kul og mange andre produkter.  Men de er ikke desto mindre døde.

Og nu vi er ved det. Hår, udgroede negle og øjenlinsen er også døde dele, selv om de sidder på levende væsener.