* * *
Medlemmer
Statistik
  • Total antal indlæg: 15982
  • Total antal emner: 1403
  • Flest online idag: 70
  • Flest på samme tid: 479
  • (21, September 2024 - 03:32)
Brugere online
Besøgende: 0
Gæster: 31
I alt: 31

Forfatter Emne: Hvor lang tid tager det at lave kaffe og the?  (Læst 26202 gange)

Morten Jødal

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 4.596
    • Vis profil
Hvor lang tid tager det at lave kaffe og the?
« Dato: 05, Juni 2009 - 11:46 »
Belært af mange personlige erfaringer ved jeg, at det er en vanskelig logistisk opgave at lave kaffe og the til et mindre selskab.
Af hensyn til læsere, der ikke har fulgt mine tidligere udgydelser, skal jeg lige præcisere, at jeg skelner mellem gudedrikken the, der fremstilles ved at hælde kogende vand på blade af busken Thea Sinensis, og te, der fremstilles ved at dyppe en pose planteudtræk i vand, der "næsten lige har kogt". Sidstnævnte drik er ingen nydelse, men enerådende ved større selskaber, hvor restaurationspersonale står for serveringen. Derimod findes der omhyggelige husmødre, der forsøger at lave the (det kan godt gøres på basis af poser, blot vandet hældes spilkogende over bladene, ikke modsat), og jeg tager i det efterfølgende udgangspunkt i et selskab på 12, hvoraf 4 er thedrikkere.

Den omhyggelige husmoder har sin kaffemaskine stående fremme, så det tager kun 1 minut at hælde vand på kaffemaskinen, der rummer 10-12 kopper, og kaffe i tragten. Men derefter går der yderligere 7 minutter, før kaffen er løbet igennem. Vor husmoder indser straks, at der ikke er kaffe nok til selskabet - alle skal have mindst to kopper. Så der går yderligere 2 minutter med at hælde første portion kaffe over på 2 termokander og sætte en ny portion over. De næste 7 minutter går med, at denne portion løber igennem.
Først derefter er stikkontakten ledig til elkedlen, som koger vand til the på 5 minutter. Thebladene kan naturligvis fyldes i et thefilter i ventetiden, men det tager et minuts tid at håndtere det kogende vand og thekanden, og theen skal så trække i 5 minutter, før den er klar.
Samlet tidsforbrug 28 minutter.

Hvis vor husmoder er smart, laver hun imidlertid ikke kaffe og the, men the og kaffe. Så ser regnestykket således ud:
Kogning af thevand 5 minutter.
I løbet af denne ventetid kan man snildt nå både at hælde vand på kaffemaskinen, kaffe på filteret og theblade i thefilteret. Derpå hældes vandet på - det tager fortsat 1 minut.
Men så er til gengæld stikkontakten ledig til kaffemaskinen, som let kan arbejde samtidig med, at theen trækker.
Til sidst bliver hun dog nødt til at vente 2 minutter på, at kaffemaskinen bliver helt færdig.
Samlet tidsforbrug: 14 minutter.
Efter denne tid er der kaffe nok til, at alle kan få første kop, og portion nr. 2 kan snildt stå og boble, mens selskabet drikker den første.
Altså:
Den "normale" husmor, som sørger for flertallet først, bruger en halv time på processen.'
Den smarte husmor, der tænker logistikken ind, sparer 14 minutter og har et samlet tidsforbrug i køkkenet på kun 50% af det oprindelige!

Jeg skal lige tilføje, at min beregning tager udgangspunkt i et normalt ældre køkken, hvor der kun er 1 stikkontakt og en 10 A sikring på målergruppen (som ikke kan trække både kaffemaskine og elkedel samtidig). Selv har jeg nu fået 13 A på gruppen og flere stikkontakter i mit nye køkken - så beregningen bryder sammen! Jeg kan lave begge dele samtidig og bruger altid kun 11 minutter.
« Senest Redigeret: 05, Juni 2009 - 11:49 af Morten Jødal »
Mvh. Morten Jødal

Kusco

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 533
    • Vis profil
Sv: Hvor lang tid tager det at lave kaffe og the?
« Svar #1 Dato: 05, Juni 2009 - 17:11 »
Udover den ganske underholdende definition af the og te,  må jeg tilstå jeg ikke helt forstår hvad indlægget går ud på.
Jeg har det selv ikke svært med de forskellige måder at lave t(h)e på, men derimod er kaffe et ofte mishandlet nydelses middel.
De fleste kaffemaskiner varmer kun lige vandet så meget at det kan trykkes op i tragten og når processen så nærmer sig slutningen er kaffen alt andet en varm.
Det værste er dog de apparater der fremhæver sig med at holde kaffen varm med en kogeplade lignende anordning.
Det lokker folk til at lade kaffen stå i timevis hvor efter den er mest passende at bringe til kommunekemi.

Jeg bruger altid (hjemme) en Elkedel med friskaftappet vand lige når knappen falder ud hælder jeg det over i en tragt direkte ned i et krus.
Jeg vil påstå at det er den mest kaffe-energi besparende metode der findes. Ihvertfald smager det bedre .. det skal selvfølgelig være Gevalia alt andet er gulvaffejning.

B Mønnike

  • Global Moderator
  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 3.459
    • Vis profil
Sv: Hvor lang tid tager det at lave kaffe og the?
« Svar #2 Dato: 05, Juni 2009 - 22:24 »
Det er ret let Kusko

Morten og jeg er omtrent lige gamle og det man i ungdommen nemmer,  man ikke i alderdommen glemmer.

Vi lærte nemlig at det man  idag staver "TE" lærte vi at stave "THE" og vi lærte også at "THE" kun kunne fremstilles ved at man hældte silkogende vand over "THEBLADE".
Det man oplever idag er at der kommes et brev TE i et bæger lunken vand, hvilket opleves ligesom at skulle deltage i formel et med en Trabant.

Men når man skal læse og forstå Mortens køkkenhistorie, hører det med til historien, at Morten hylder den jyske tradition, med ikke at bruge penge på noget så unødvendigt, som et dobbeltstik.

Det begrundes så yderligere med at elinstallitionen også på god vestdansk maner er underdimensioneret, fordi man ikke oprindeligt havde elkomfur, kaffemaskine og elkedel og ikke opdaterede, da brændekomfuret blev solgt til jernhandleren  ;D

Den smarte husmor skifter den nærige ægtemand ud med en der sørger for at der ikke bare er strømnok til mandens legetøj med også til de maskiner der letter familiens arbejde.

Her hos mig starter der to kaffemaskiner og en elkedel, når vi har gæster. Vi kan kun lave 10 kopper på hver maskine, men har både kaffe nok og the efter 5 minutter (jeg tog tid), samt ristet brød til begge. Jeg drikker the og min kone kaffe, men normalt kun to kopper hver. Der var så også til formiddagskaffe, men then skulle laves på ny!





Med venlig hilsen
Bjarke Mønnike

Morten Jødal

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 4.596
    • Vis profil
Sv: Hvor lang tid tager det at lave kaffe og the?
« Svar #3 Dato: 05, Juni 2009 - 23:52 »
Bjarke har jo på forbilledlig vis suppleret min historie - som ganske rigtigt KUN kunne placeres under "diverse", da dens ingeniørmæssige relevans alene ligger i, at ingeniører ikke sjældent beskæftiger sig med planlægning  ;)

Jeg må dog sige, at min beretning bygger på personlige oplevelser - jeg er THEdrikker og har mange gange oplevet først at få serveret, når kaffedrikkerne i et selskab stort set er færdige!  :(

Til Bjarkes bemærkninger om jysk nærighed kan jeg så føje, at en elkedel bruger 2000 W og min kaffemaskine (som stammer fra et dødsbo og kun findes af hensyn til gæster) 1150 W. Indtil for relativt få år siden var en målergruppe normalt udstyret med et 10 A sikring, d.v.s. max 2300 W og absolut ikke begge maskiner på samme tid!

Min hjemmeadresse skiftede jeg til et nybyggeri med moderne el, men da jeg for få år siden skulle modernisere mit sommerhus, brændte håndværkerne en målergruppe af. Hændeligt, men dyrt, for der fandtes ikke længere reservedele, og elektrikeren foreslog så en opdatering. Naturligvis, men det eksisterende hovedkabel kunne ikke bære så meget strøm!
Så: Ny eltavle, nyt hovedkabel - og en regning på ca. 20.000 kr.
Det er meget at betale for en fordel, der (uden uheldet) kunne opnås næsten lige så godt med lidt planlægning ...
Mvh. Morten Jødal

harbst

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 2.403
    • Vis profil
Sv: Hvor lang tid tager det at lave kaffe og the?
« Svar #4 Dato: 06, Juni 2009 - 20:29 »
Du regner således ikke med nmuligheden for at varme thevandet på komfuret.
Men det går måske på den samme ene lysgruppe.
Så planlægning af madlavning under så primitive forhold bliver en interessant opgave.

Du har ikke ret i at den eneste måde at lave god the på ,er ved at hælde kogende vand over fermenterede theblade.
Størstedelen af verdens thedrikkere bruger andre metoder.  

Meget udbredt er at koge et koncentrat på theblade, og så senere at tilsætte vand af foretrukken temperatur til lidt koncentrat i en kop.
« Senest Redigeret: 06, Juni 2009 - 21:12 af harbst »
Jørgen Harbst

Morten Jødal

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 4.596
    • Vis profil
Sv: Hvor lang tid tager det at lave kaffe og the?
« Svar #5 Dato: 06, Juni 2009 - 22:16 »
Du regner således ikke med nmuligheden for at varme thevandet på komfuret.

Du har ret i, at dette er en principiel mulighed, men jeg er ikke stødt på den. Jeg har mødt husmødre, der ikke ejer en elkedel - men de har alle kogt vandet i en gryde og efterfølgende hældt det på en kande inden de tilsatte theblade. Resultatet bliver dermed TE og ikke the.

Du har ikke ret i at den eneste måde at lave god the på ,er ved at hælde kogende vand over fermenterede theblade.
Størstedelen af verdens thedrikkere bruger andre metoder. 

Meget udbredt er at koge et koncentrat på theblade, og så senere at tilsætte vand af foretrukken temperatur til lidt koncentrat i en kop.

Jeg må ligeledes medgive, at der er kulturelle forskelle på tilberedning af "the" eller "te" - det omfatter bl.a. den tibetanske udgave, der tilsættes harsk smør - pøj!

Du må dog indrømme, at også din foreslåede udgave bringer theblade i kontakt med KOGENDE vand, og det er det væsentligste.
Mvh. Morten Jødal

harbst

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 2.403
    • Vis profil
Sv: Hvor lang tid tager det at lave kaffe og the?
« Svar #6 Dato: 07, Juni 2009 - 10:41 »
Min egen går ud på en forvarmet potte. En pose med blade kommes i og kogende vand hældes på. Det er fordi jeg deler med min kone og hun hader løse blade i koppen. Hvis jeg er alene kommer bladende løse i potten.

På komfuret skal man ikke bruge en elkedel. Bare en kedel, som passer til komfuret , hvad enten det er el- eller atomdrevet ;).
Jørgen Harbst

B Mønnike

  • Global Moderator
  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 3.459
    • Vis profil
Sv: Hvor lang tid tager det at lave kaffe og the?
« Svar #7 Dato: 07, Juni 2009 - 12:54 »
Du har glemt at nævne Samovar te som der  drikkes en ret stor del af for tørstens skyld i Rusland.
Årsagen der  er vel den samme som var årsagen til at man tidligere drak øl her tillands  for at forebygge smittefarlige ting.

Det vist ikke uden grund at man skåler  på et godt helbred tysk hedder Gesundheit (eller prost).

Med venlig hilsen
Bjarke Mønnike

Mikael Boldt

  • Administrator
  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 1.150
    • Vis profil
    • Boldts Bornholmske Blog
Sv: Hvor lang tid tager det at lave kaffe og the?
« Svar #8 Dato: 07, Juni 2009 - 13:41 »
Der var en gang et morgenfjernsynsprogram, med værterne Michael Bondesen, Claus Hagen Petersen, Ellen Hillingsøe, og med Bubber som udfarende reporter, på den Københavneske Kanal2 som havde inviteret ejeren af "Det lille Te-hus" til at fortælle om, hvordan man laver en rigtig kop te.

For at lave en rigtig kop te skal man bruge 2 keramiske te-potter og masser af kogende vand.

Te-potte nr 1 fyldes med kogende vand, så den bliver gennemvarm. Potten tømmes og herefter hældes den afmålte mængde te i potten og kogende vand hældes over.

Medens teen trækker varmes te-potte nr 2 op. Når teen har trukket færdig hældes teen fra potte 1 til potte 2.

Som der blev sagt i udsendelsen: "så bringer man pot til kedel og ikke kedel til pot, for ellers er vandet ikke varmt nok", "teen må ikke kommes i te-filter eller te-æg, da disse forhindrer teens aroma-stoffer i at trække ud i vandet", og "låg på potten medens teen trækker, så olierne ikke fordamper". 

god debat

Mikael Boldt
ejer af 2 keramiske tepotter fra Søholm - men bruger te-filtre

PS. Jeg bruger dansk retskrivning 1955
Ha en god dag

Mikael Boldt

Morten Jødal

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 4.596
    • Vis profil
Sv: Hvor lang tid tager det at lave kaffe og the?
« Svar #9 Dato: 07, Juni 2009 - 19:01 »
Ægte gourmeter sætter en ære i at lave så indviklede regler for al madlavning, at en husmor (m/k) med andet at lave umuligt kan følge dem! Og denne opskrift er ingen undtagelse.
KOGENDE vand er alfa og omega i thebrygning - men jeg nøjes nu med at forvarme potten med en sjat af det kogende vand, hvorpå jeg trykker kontakten på min elkedel ind og bringer vandet i kog IGEN. Når det bobler lystigt, hælder jeg det i en stråle direkte på thebladene, som ligger i et thefilter.
Årsagen er simpelthen, at Michael Andersens bornholmske keramik er for dyr til at have to potter ...
Et teæg kan man ikke lave the i. Det er for lille, så bladene får ikke plads til at svulme rigtigt, og diffusionen af aromastoffer bliver derfor dårlig. Derimod er det også min erfaring, at det går ganske udmærket med et thefilter.
Jeg går ud fra, at der mangler en enkelt detalje i to gourmeters opskrift: ved overhældningen mellem  de to kander må der sættes en thesi imellem, så bladene bliver holdt tilbage - de færreste thesorter tåler forlænget trækketid uden at det går ud over smagen, og det er vel hele ideen med at hælde over, at man skal slippe for de udtjente blade?
Men i den anden ende af skalaen: jeg har lavet udmærket the ved at placere to teposer i en termokande og hælde KOGENDE vand på. Trækketiden for de meget findelte blade i disse poser er dog kun 2-3 minutter, og det er vigtigt at tage poserne op!

P.S. Jeg brugte retskivningen af 1948 indtil jeg gik i 4. klasse. Derpå fulgte jeg slavisk den fra 1955, så længe der var lærere til at sætte røde streger under mine stavefejl. Jeg er nu stort set gået over til den autoriserede retskrivning af 1986. De få afvigelser herfra er ikke stavefejl - det er sprogligt særpræg, der giver min stavning prægnans!  :D
« Senest Redigeret: 07, Juni 2009 - 19:03 af Morten Jødal »
Mvh. Morten Jødal

Uffe Kaagaard

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 219
    • Vis profil
Sv: Hvor lang tid tager det at lave kaffe og the?
« Svar #10 Dato: 07, Juni 2009 - 19:07 »
Som det er de fleste bekendt skal vi idag i stemmeboksen for at stemme om ligestilling mellem mænd og kvinder (prinser og prinsesser).

Jeg er af den samme mening som Morten og Bjarke, at kvinderne skal stå i køkkenet og føde børn, samt lave te og kaffe til vores (mændenes) gæster.

Den eneste grund til at jeg tør skrive ovenstående, er at ingen kvinder skriver på denne debatside.........-Nåhhhhja, der er jo Gerda. ....................-Pyt, hun er jo så langt væk, så jeg risikerer nok ikke alverden.

Ps.
Stemmeboksen lukke om 53 min.
Med venlig hilsen
Uffe

Hvorfor sidde inde,
når alt håb er ude?

gerda vilholm

  • Moderator
  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 456
    • Vis profil
    • http://www.neriusaaqbooks.com
Sv: Hvor lang tid tager det at lave kaffe og the?
« Svar #11 Dato: 07, Juni 2009 - 19:29 »
HA - Jeg har allerede været i stemmeboksen og sat mit kryds ved JA.
- Her i Grønland stemmer vi kun for tronfølgeloven, idet vi jo er udenfor EU.

Men  kaffe og the ...

I min lílle bogcafé serverer jeg megen kaffe og the for mine kunder.
Jeg bruger vand, der er filtreret gennem en Brita-filterkande.
til Kaffe bruger jeg Peter Larsen kaffe, hele bønner som jeg selv maler.
Jeg har en kaffemaskine der laver kaffen direkte i en termokande, og jeg har to termokander som jeg kan skifte mellem.
Inden butiksåbning gør jeg kaffemaskinen klar med vand og bønner men jeg tænder den først når en kunde ønsker kaffe.
Når den første kande kaffe er klar gør jeg den næste kande klar med bønner og vand.

Til the bruger jeg posethe. Der er mange forskellige som kunden kan vælge imellem, også Medova, som et par kunder foretrækker.
Jeg koger vand i en elektrisk vandkedel . Så lægger jeg theposen i koppen og hælder det kogende vand direkte ned på posen - jeg er omhyggelig med at lære mine medarbejdere at man aldrig må hælde vandet i koppen først og derefter komme posen i.
Theen serveres med en ekstra kop til at lægge den brugte pose i.

Jeg har oplevet at få serveret the der var lavet i en kaffemaskine hvor theposen var lagt i tragten, og vandet dryppede langsomt ned på posen.
Dette gav en uhyggeligt stærk the, hvor alle bitterstoffer åbenbart var trukket ud. Det var ikke min kop the.

Venlig hilsen

Gerda
Venlig hilsen

Gerda

Søren Basbøll

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 233
    • Vis profil
Sv: Hvor lang tid tager det at lave kaffe og the?
« Svar #12 Dato: 07, Juni 2009 - 19:44 »
En mulig måde at forvarme en keramisk thepotte på er hænge den omvendt på tuden af en klassisk kedel på et komfur. Det brugte vi meget i tiden før elkedlen fik sit indtog.

Jeg har muligvis nævnt det i vor fælles ungdom, men Storm P. sagde at han var æresmedlem af uhrmagerlauget fordi han var den eneste nulevende forfatter der stavede uhr med h.

Med hensyn til retskrivning, så er debatør med ét t vist en lidt nyere retskrivning...

Hilsen
Søren Basbøll

B Mønnike

  • Global Moderator
  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 3.459
    • Vis profil
Sv: Hvor lang tid tager det at lave kaffe og the?
« Svar #13 Dato: 07, Juni 2009 - 22:20 »
Hej Søren

Hvornår blev Angmassalik til Tassilaq?

Til Gerda.

Jeg må tilstå at jeg laver te som du gør det til hverdag. En Lipton te pose der overhældes med kogende vand til min morgente.

Mennår jeg skal lave THE, så gør jeg som Morten. Varmer thermokanden op med en sjat kogende vand, før end end vandet hældes på en teske te per to kopper THE i THESIEN, der er så lang ,at den faktisk når bunden af vor ALFI kugle-thermekande. Der får den så lov til at stå der i fem minutter.

 
Med venlig hilsen
Bjarke Mønnike

Morten Jødal

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 4.596
    • Vis profil
Sv: Hvor lang tid tager det at lave kaffe og the?
« Svar #14 Dato: 07, Juni 2009 - 23:14 »
Jeg havde egentlig besluttet mig for, at jeg ikke havde mere fornuftigt at bidrage til denne tråd med - I andre vil måske mene, at det var en korrekt vurdering, også efter at have læst det følgende indlæg.  ;)
MEN: to ting i de senere indlæg provokerede mig til at bidrage endnu en gang:

På komfuret skal man ikke bruge en elkedel. Bare en kedel, som passer til komfuret , hvad enten det er el- eller atomdrevet ;).

For ca. 25 år siden kogte jeg min fløjtekedel tør og gik til isenkræmmeren for at købe en ny.
Da jeg så ham kikke søgende op på øverste hylde og triumferende fremdrage et enkelt eksemplar, gik det op for mig, at denne ellers obligatoriske køkkenrekvisit var ved at blive museumsmoden! Slået ud af kaffemaskinen.
Jeg vil ikke benægte, at den stadig kan findes i gamle køkkener - så sent som i fredags så jeg også "Madam Blå" i sving på et moderne induktionskomfur! Men jeg tvivler på, at en ny kan købes længere. Min er forlængst røget ud, og jeg kan tilføje, at energiudnyttelsen i en elkedel er ca. dobbelt så høj som i en fløjtekedel - det har jeg faktisk testet.

Jeg er af den samme mening som Morten og Bjarke, at kvinderne skal stå i køkkenet og føde børn, samt lave te og kaffe til vores (mændenes) gæster.

Jo tak, jeg kan godt høre den fede ironi - men vil alligevel protestere, eftersom 90% af al the og 99% af al mad i vores husholdning laves af mig - mens min kone har født vore børn andre steder end i køkkenet!  ;D
Mvh. Morten Jødal

 

Seneste Debatindlæg

Google ads:



Nyt fra ing.dk