* * *
Medlemmer
Statistik
  • Total antal indlæg: 15982
  • Total antal emner: 1403
  • Flest online idag: 40
  • Flest på samme tid: 479
  • (21, September 2024 - 03:32)
Brugere online
Besøgende: 0
Gæster: 48
I alt: 48

Forfatter Emne: Læger og logik  (Læst 16117 gange)

eigilw

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 172
    • Vis profil
Læger og logik
« Dato: 21, Juni 2009 - 09:32 »
I den ulykkelige sag, hvor en lille dreng havde slugt et batteri og døde uden at få behandling efter afvisning fra flere læger, tyder lægernes udtalelser på en beklagelig mangel på logik. Lægerne udtalte at en lille dreng ikke kunne sluge et knapbatteri, og hvis han alligevel havde gjort det, ville det komme ud af sig selv. Enten kan han sluge det eller også kan han ikke sluge det, og hvis han ikke kan sluge det er forsikringen om at det kommer ud af sig selv irrelevant.
Venlig hilsen
Eigil Winkel

harbst

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 2.403
    • Vis profil
Sv: Læger og logik
« Svar #1 Dato: 21, Juni 2009 - 12:40 »
Jeg har nu læst meget værre logik her i Ingeniørdebatten.

Problemet var vel at forældrene ikke kunne formulere sig kraftigt nok til at trænge igennem systemet, hvor der er skiftende læger i behandlingenr, og som kommunikerer indbyrdes via journalen.
Hvis ingen råber højt nok til at få elementet (batteriet) i journalen, eksistere det ikke.
Endnu end grund til at man skal udtrykke sig præcist og få alt relevant med. Her bliver jeg undertiden kaldt kværulant, når jeg mener man skal bruge rigtige ord og i den rigtige betydning.

For et års tid siden kom jeg alvorligt til skade med en finger.
Behandling via modtagelse ,skadestue ,egen læges sygeplejeske, og til slut egen læge , og på grund af rejse en fremmed læge.

Jounal lavede man hver gang , man sender i sundhedsvæsenet epikriser til  andre behandlere.  De er i princippet relevante oplysninger om baggrund og behandling.    Jeg kom til at se en journal lidt fremme i systemet.  Der var det blevet til en frit opfundet historie om, hvordan jeg var kommet tilskade.

Jeg forstår godt hvordan en historie om en slugt knapcelle, kan blive til en anden sygdom i sådan et system.

Jørgen Harbst

Morten Jødal

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 4.596
    • Vis profil
Sv: Læger og logik
« Svar #2 Dato: 21, Juni 2009 - 16:36 »
Jeg mener nu ikke sagen primært drejer sig om at bruge de "rigtige" ord. I hele pressen har knapcellen kørt som et "batteri", hvad den teknisk set ikke er (et batteri består af flere celler i serie). Men det ulykkelige forløb afhang ikke af denne definition.
Problemet var snarere - som du også er inde på, harbst - at forældrene ikke kunne råbe lægesystemet op.
Er I opmærksomme på, at der faktisk med kort mellemrum forkom TO "batterihistorier? Nr. 2 kom egentlig først, men nåede først pressen i kølvandet af den anden, selv om den er et par måneder ældre: En 8 måneder gammel dreng i Frederikshavn havde slugt et batteri, som imidlertid satte sig fast i spiserøret på ham og delvist blokerede luftrøret.
Han var i behandling for astma i 14 dage, før nogen fandt på at tage et røntgenbillede, som straks viste årsagen. Drengen overlevede uden varige men - men også forældrene i denne sag hævder, at de adskillige gange havde fortalt lægerne, at drengen måske havde slugt et batteri.

For mig at se er begge sager konsekvenser af en yderst uheldig politikerlogik:
Det er dyrt at indlægge patienter, altså gælder det om at få lægen til at afvise patienten hurtigst muligt, helst allerede i telefonen!
Desværre betyder det, at den læge, der ikke har fået rigtigt fat i sygehistorien, skriver et notat til journalen om den forkerte opfattelse, og så er grunden lagt til en misforståelse hos også næste vagtlæge!
Jeg er ikke i tvivl om, at denne holdning koster adskillige menneskeliv hvert år, og at den kun kan modvirkes ved at lade den første læge få tid til at høre den rigtige historie af patienten (eller dennes pårørende).
« Senest Redigeret: 21, Juni 2009 - 16:37 af Morten Jødal »
Mvh. Morten Jødal

harbst

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 2.403
    • Vis profil
Sv: Læger og logik
« Svar #3 Dato: 21, Juni 2009 - 17:46 »
Enig !  Problemet er overfladiske journaler og endnu værre med epikriser, som lægen selv skriver fordi sekretærerne skal spares væk.
Lægen har ikke tid til at sidde og fumle så meget med tasterne.

Dybest set er det politikernes skyld. 

I øvrigt behøver cellerne i et batteri ikke nødvendigvis at at sidde i serie.
Jørgen Harbst

B Mønnike

  • Global Moderator
  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 3.459
    • Vis profil
Sv: Læger og logik
« Svar #4 Dato: 22, Juni 2009 - 08:11 »
Næh deri har du ret Harbst

Kanonerne i et kanonbatteri er end ikke forbundne  ;D
Med venlig hilsen
Bjarke Mønnike

eigilw

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 172
    • Vis profil
Sv: Læger og logik
« Svar #5 Dato: 22, Juni 2009 - 09:18 »
Jo, men prøv lige at overveje logikken igen, som var mit egentlige ærinde. En påstand om at et barn ikke kan sluge et batteri modsiges af forbeholdet om, at hvis det alligevel er slugt kommer det ud af sig selv. Altså, enten kan et barn sluge batteriet, eller også kan det ikke. Og selv om forældrene måske ikke har været gode til at forklare sig, er batteriaspektet alligevel trængt igennem til lægerne.
Venlig hilsen
Eigil Winkel

harbst

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 2.403
    • Vis profil
Sv: Læger og logik
« Svar #6 Dato: 22, Juni 2009 - 09:53 »
Kære Eigil
Vi er vel alle enige om at der ikke er logik i din historie.

Men da du har den på tredie hånd ( lægen,forældrene , avisen) eller måske gennem flere led, behøver ordene jo ikke at være faldet som refereret. 
Jørgen Harbst

Kusco

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 533
    • Vis profil
Sv: Læger og logik
« Svar #7 Dato: 22, Juni 2009 - 13:21 »
Nemlig Harbst..

Man skal være så hulans forsigtig med de her historier.
Jeg tror... Jeg har hørt... Det siges...
Eller endnu værre: "Det står i avisen..."

Det kan ikke bruges til andet end at piske en stemning op, men det er vel nok også det der er meningen  :-\

JMA

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 340
    • Vis profil
Sv: Læger og logik
« Svar #8 Dato: 26, Juni 2009 - 20:44 »
Jeg ser ofte en tendens til, at reparatører ikke vil tage efter kunder i deres stolthed, når et produkt leveres til reparation. Siger kunden, hvad et produkt fejler, og beder det blive rettet, vil de normalt finde ud af at noget helt andet er galt, eller ikke kunne rette fejlen. Ok, det kan måske også skyldes, at de fleste reparationer er svindel, og at det bare er held, det kommer til at fungere, når hele lortet udskiftes.

Kan det være tilsvarende problemer, med lægers stolthed? At de ikke kunne drømme om, at tage efter forældrene, og derfor bevidst vælger en anden årsag? Og at sandsynligheden for at opdage batteriet, måske var større, hvis forældrene intet havde sagt?

Dog synes jeg, at batterier burde være beskyttet så godt, at et barn ikke kan tage skade af at sluge dem, med mindre de direkte sætter sig fast i halsen.

De burde, komme ud, som de fleste læger forventer, og uden barnet tager skade.

eigilw

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 172
    • Vis profil
Sv: Læger og logik
« Svar #9 Dato: 27, Juni 2009 - 06:18 »
Du har nok fat i noget. Men hvorfor tage chancen når batteriet 'burde' være beskyttet og  'burde' komme ud? Det er jo ikke en 100% garanti. Med alle de junk-batterier, der bliver fremstillet i dag skal man ikke tage noget for givet, og der er jo også forskel på mavesyre og hvis batteriet af en eller anden grund sidder fast er der vel grænser for hvor længe det varer før det bliver ætset.
Venlig hilsen
Eigil Winkel

Alex

  • Debattør
  • *****
  • Indlæg: 51
    • Vis profil
Sv: Læger og logik
« Svar #10 Dato: 27, Juni 2009 - 15:21 »
*Det må bare ikke ske* - vi skal dog huske på vi alle er mennesker og kan fejle..

Morten Jødal

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 4.596
    • Vis profil
Sv: Læger og logik
« Svar #11 Dato: 27, Juni 2009 - 16:43 »
P1s program "Mennesker og medier" beskæftigede sig 26/6 med Berlingske Tidendes historie om batteriet.
Du kan høre udsendelsen her eller podcaste den fra DRs hjemmeside.

Programmets første del handler om noget helt andet, nemlig brug af Twitter i forbindelse med urolighederne i Iran - også spændende, men uden relevans til denne historie.
Du skal køre markøren ca. halvt igennem udsendelsen, hvis du kun vil høre om det slugte batteri. Den journalistiske behandling af historien har været anderledes og dybere end jeg troede på forhånd. Hør selv!
Men i udsendelsens løb fremkom journalisten med en konkret oplysning, der var ny for mig, nemlig at "Ugeskrift for Læger" allerede i 2002 har haft en artikel om, at man ikke kan forvente, at batterier kommer hele ud den naturlige vej.
Dette synes jeg sætter den oprindelige historie lidt i perspektiv. At adskillige vagtlæger ikke har kendt til dette, tyder på en ret stor overfladiskhed hos denne stand! At en enkelt læge kunne ahve overset artiklen, var til at forstå - men så mange, som der åbenbart har været tale om her? Det er trods alt lægernes primære fagblad, der har bragt advarslen!
Mvh. Morten Jødal

Bent Andersen

  • Gæst
Sv: Læger og logik
« Svar #12 Dato: 27, Juni 2009 - 23:40 »
Morten, din kommentar er velanbragt. På den anden side må man forstå, at de læger man træffer i dagligdagen arbejder ud fra viden som vel er 20...30 år gammel, nemlig den som stod i deres lærebøger.
Disse bøger var nok 10 år gamle under studiet, derefter kan du lægge lægens karriere til.
Videreuddannelse af læger foregår (dette er kun mit indtryk) hos pharmakoncerner som vil sælge deres nyeste produkt. En struktureret videreuddannelse eksisterer ikke.
Læsning af fagblade, hvoraf der findes en enorm mængde inden for medicinen, kan naturligvis hjælpe noget, men hvor megen tid har en læge til det?
Man må og skal selv tage vare om sit eget og børnenes liv, selv om man træder nogle over tæerne undervejs, det kan jeg tale med om.

Bent.

 

Seneste Debatindlæg

Google ads:



Nyt fra ing.dk