Sparepærer

[harbst]

Det er ikke det retningsbestemte, som er problemet med led.
De er af natur monokrome. Forskellige fiksfakserier kan sprede sprektret lidt, og blanding af flere farver led i en enhed hjælper også noget.
Men det er noget elendigt bras, hvad naturlig farvegengivelse angår.

[John Larsson]

Måske det var et alternativ at kigge på Krystalpærer i stedet for.
Jeg har endnu ikke haft mulighed for at teste nogle, men umiddelbart lyder de til at være et reelt alternativ til de nuværende glødepærer.

Se f.eks. nedenstående link.
http://politiken.dk/tjek/bolig/energi/article771169.ece

MVH Tommy

Jeg kalder dem bare halogenpærer, som i indlægget af den 7. september, men i DK har man altså nu fundet på at kalde dem "krystalpærer"?

[Morten Jødal]

Et par fakta:
En halogenpære ER faktisk en glødelampe (men fortæl endelig ikke EU det!).
Fidusen er, at den gasfyldning, der altid er nødvendig i en glødelampe for at forhindre glødetråden i at forsvinde som damp på få timer, er tilsat en smule halogen - d.v.s. et af grundstofferne fluor, chlor, brom eller jod (det uhyre sjældne, radioaktive grundstof astat hører principielt med, men er i praksis uinteressant).
I halogenpærer bruges næsten altid jod.
Ved arbejdstemperaturen er jod på dampform og kan danne en kemisk forbindelse med wolfram. Forbindelsen er imidlertid ret ustabil - og mindre stabil ved høj temperatur end ved en lidt lavere. Dette indebærer i praksis en transport af wolfram fra pærens kolde områder til de varme. Da den varmeste del af en pære er de stykker glødetråd, der på grund af tilfældige udsving i produktionen er tyndest og derfor ellers i risiko for at brænde over, er den transport rigtig smart og forlænger pærens levetid meget!

De smarte egenskaber tillader lampedesigneren at benytte en varmere glødetråd. Til gengæld skal kolben helst være lille og bliver derfor også meget varm, så den er normalt lavet af kvartsglas og må ikke berøres med fingrene (heller ikke i kold tilstand), da dette kan medføre spændinger i glasset pga. fingeraftryk, så kolben kan springe.
Den såkaldte "krystalpære", som er vist i linket til Politiken, har øjensynligt løst dette problem ved at tilføje en ekstra kolbe af almindeligt glas og i samme størrelse som den kendte gammeldags glødepære.

Den ekstra varme glødetråd giver mere synligt lys og mindre IR-stråling (og dermed altså altså en højere virkningsgrad, da synligt lys er det ønskede produkt), men betyder paradoksalt nok, at halogenpærers lys er koldere end almindelige glødepærers - d.v.s. med flere blå nuancer. Men lysets glødenatur betyder, at ALLE farver er med i en fordeling, der ligner sollysets, og faktisk findes der ingen andre lamper, der i lysfordeling ligner sollys mere end halogenlampers - med eller uden den ekstra "krystal"kapsel.
     

[Søren Basbøll]

Jeg er også fan af kontinuerte spektralfordelinger og bruger meget glødelamper, især halogen, uden nogen form for samvittighedsnag.

De to huse, som jeg bor i, er begge opvarmet med oliefyr; her i Tasiilaq kommer strømmen fra vandkraft, og i Bourgogne fra atomkraft. Så virkningen af at jeg sparer på strømmen er, at olieforbruget stiger. Ikke meget, men alligevel.

Jeg tror, at EU har overset i hvor høj grad vi er biologiske væsener indrettet til at leve i sollys og at vi kan komme til at betale en høj pris for at begå denne fejl. For nogle dage siden hørte jeg at en undersøgelse viste, at ældre havde flere faldulykker i sparepærelys end i glødelampelys, og det undrer mig ikke; det er blandt andet evnen til at opfange den tredie dimension der forringes når man kun har enkelte spektrallinier til rådighed.

Andre amerikanske undersøgelser viste, at børns indlæringsevne forringes jo mere man fjerner sig fra naturligt dagslys.

Selv oplever jeg det som meget stressende at opholde mig i sparepærelys og jeg er ikke den eneste.


Man kan købe ein 'kleines Handspektroskop' for omkring en hund hos AstroMedia Verlag hvis man ikke er bange for at klippe og klistre. Det er ret rystende at se spektrallinierne fra forskellige sparepærer, som i øvrigt er meget forskellige.

I en snæver vending kan man bruge en CD eller DVD som et spejl der holdes lidt skævt, der får man også en primitiv form for spektralanalyse.

Hilsen
Søren Basbøll

[John Larsson]

De smarte egenskaber tillader lampedesigneren at benytte en varmere glødetråd. Til gengæld skal kolben helst være lille og bliver derfor også meget varm, så den er normalt lavet af kvartsglas

Lidt bagvendt Morten! Glasset SKAL være varmt, ca 400 C, ellers fungerer materialecirkulationen ikke. Derfor må man ikke lysdæmpe en halogenpære; det medfører en meget forkortet levetid! Jeg kender nogen der har oplevet en levetid på 50 timer, fordi man ikke vidste at lampen ikke måtte lysdæmpes. Han indrømmede at han lysdæmpede temmelig meget og at lampen stort set aldrig fik hele effekten. Foruden at det forkorter levetiden, er det også en meget dårlig forretning rent lysmæssigt at lysdæmpe både halogen- og almindelige glødepærer!

Det er fordi glasset skal være varmt at gasvolumenen må være lille!

[B Mønnike]

AHA!

Så må jeg have 8 usædvanlige halogen pærer. To i vor stander læselamper mellem vor fjernsynsstole den ene er skiftet for 6 år siden. Lampen er en 10 år gammel Herstallampe med berøringsdæmpning og tænd og sluk. og den er hensynsløst blevet op og neddæmpet.

På samme måde har vi en lysekrone med 6 styk halogener der nu er på deres femte år med op og neddæmpning.

Det kan så skyldes at selv på laveste  trin bliver pærerne varme nok, eller regenereringen sker når der in imellem er fuldt blus på fordi de gamle øjne trænger til mere lys end førhen...hvem ved.
 

[Morten Jødal]

Tjah!
Jeg overvejede også om jeg burde reagere på John Larssons indlæg, men valgte i første omgang at lade være.
Sagen er jo, at en halogenpære holder fint, blot den en gang imellem får lov at brænde med fuld styrke. Men den har ikke godt af at være konstant dæmpet. Forøvrigt har dæmpningen de to effekter, at den giver en lavere farvetemperatur (= et varmere og mere rødligt lys, i stil med en gammeldags glødelampe), og at der alt i alt spares energi, da der går mindre strøm igennem pæren. Men forholdet mellem lys og varme udvikler sig i ugunstig retning ved dæmpning.

[John Larsson]

Tjah!
Jeg overvejede også om jeg burde reagere på John Larssons indlæg, men valgte i første omgang at lade være.
Sagen er jo, at en halogenpære holder fint, blot den en gang imellem får lov at brænde med fuld styrke. Men den har ikke godt af at være konstant dæmpet. Forøvrigt har dæmpningen de to effekter, at den giver en lavere farvetemperatur (= et varmere og mere rødligt lys, i stil med en gammeldags glødelampe), og at der alt i alt spares energi, da der går mindre strøm igennem pæren. Men forholdet mellem lys og varme udvikler sig i ugunstig retning ved dæmpning.

Den sidste sætning er jo uomtvistelig med sandheden overensstemmende!  ;-) Man skal dog ikke være så blind i disse sammenhænge at man kun går efter en lysgiver med et perfekt solspektrum!

Lys er for biologiske væsener mange ting; dagslysets spektrum skifter meget i løbet af dagen. Hvor ville det dog være trist, hvis dagslyset kun bestod af det spektrum solens stråler kl. 12!

Jeg er ret sikker på at min bekendt (med den korte levetid) har haft en "uplight" standerlampe med en 300 W halogenpære. En sådan lyser jo forbandet meget, så den har sikkert været dæmpet konstant ned til 50-75 watt, og så er det jo at lyseffektiviteten bliver meget dårlig samtidig som levetiden bliver mindre end en der er for en almindelig glødepære!

[B Mønnike]

Nu er der forskel på en 12V 20W halogen og en 230V 150W( og større)
pære!

Når jeg så skråsikkert talte om holdbarheder for halogen der blev dæmpet talte jeg om mine 12 V 20W og 20w 230V pærer, men glemte et problem jeg havde med en 230 V 150W rørpære vi havde i en lampe over vort spisebord.

Den blændede min kone og vi satte en dæmper på for at afhjælpe dette. Her holdt pæren omkring et år.

Jeg havde glemt denne pære, for vi var nødt til at erstatte lampen med en lysekrone med seks 230V 20W der dæmpes med den samme dæmper som før.....der har virket i 5 år uden problemer.

Den udskiftede lampe er lige solgt på Lauritz.Com for en pæn pris.2200 kr

[harbst]

Når man kigger på linket til Politikkens artikkel, så ser man at alle matte og de store effekter af de klare almindelige glødelamper er blevet forbudt. Man må åbenbart stadig sætte 12 stk 25 W pærer i en lysekrone selv om en 200 W pære ville give mere lys og bruger mindre energi. 

[JMA]

I forbindelse med en projektor, blev anvendt en 18V/150W xenon pære - eller 12V/75W (tror jeg nok). Fordelen ved 18V pæren var, at den fik meget længere levetid, når den blev forsynet med kun 12V og lyste ved 75W. Så vidt jeg husker, var direkte nævnt i databladende for 18V typen, hvor meget levetiden blev øget ved nedsat spænding på 12V. Producenten havde derfor også sat 18V typen i, trods pæren blev forsynet med 12V.

I nogle tilfælde, kan en nedreguleret xenon pære tilsyneladende holde bedre, end en der lyser på fuld spænding.

Måske er forskel på "farven" ved en pære på nedsat spænding, og en på fuld spænding. Men åbentbart ikke en ulempe, for en projektor.

[Morten Jødal]

Måske er forskel på "farven" ved en pære på nedsat spænding, og en på fuld spænding. Men åbentbart ikke en ulempe, for en projektor.

Det du kalder "farven" hedder teknisk set farvetemperatur og betegner den temperatur, et sort legeme skal være opvarmet til for at give lys med den pågældende spektralfordeling. Sollys har normalt en farvetemperatur på 5500°. I middagssol ved ækvator er den endnu højere, omkring 6000°, og i aftenlys ned til 3200°.
Forskellen ligger naturligvis ikke i Solen selv, men i, at atmosfæren spreder det blå lys mere end det røde (derfor er himlen blå, for noget af det blå lys når os indirekte).

Det menneskelige øje - eller rettere hjernen bag - er en forunderlig størrelse, som kan justere vores synsindtryk, så postkassen har samme farve både i middagssol og hen under aften. Andre dele af hjernen kan godt kende forskel, og lysfarven har betydning for vores fornemmelse af velvære, ligesom det jo er en kendt sag, at malere gennem tiden har været opmærksom på forskellene og opsøgt steder med "et særligt lys".  Men forudsat vi ikke har lys af en anden farvetemperatur til at forstyrre os, ser vi altså farverne rigtigt. Derfor kan projektoren bruge den "forkerte" pære. Justeringen virker kun, hvis alle farver faktisk findes i spektret, og det er problemet ved nogle af de moderne pæretyper.

Da vi i sin tid brugte positivfilm (lysbilleder, smalfilm), var fabrikanterne derimod nødt til at fremstille to typer film til hhv. dagslys og kunstlys, ellers så farverne helt forkerte ud, når vi havde andet lys at sammenligne med. Ved negativfilm justeres farverne under kopieringen, og digitale medier er forsynet med en "hvidstilling", der justerer farvegengivelsen efter den aktuelle farvetemperatur. Ofte er den automatisk virkende.

[harbst]

Xenon lampen er en udladningslampe og ikke en glødlampe.

Der er derfor ikke  sammenhæng mellem spænding og farvetemperatur.
Udladningslamper ølger absolut ikke ohms lov og der er derfor ikke en simpel sammenhæng mellem spænding og strøm.

Hvis man bare sluttede dem til en konstant spænding på 12 V ville lampen aldrig tænde, og hvis man gjorde det efte den var tændt ville den enten gå ud eller brænde sammen med alt for stor srøm.

Derfor kræver xenonn lamper en forkobling, som giver tændspændingen (typisk 1000 V) , og derefter stabiliserer strømmen (uanset spænding).

Det er derfor ret ligegyldigt om der står 12 eller 18 V på lampen. Det er effekten, som skal passe til strømforsyningen. Den må i hvert fald ikke være mindre end det strømforsyningen giver.
 

Xenon lamper giver et koncentreret hvidt, fladsprektret lys fra et lille geometrisk område.  Det gør dem gode i optiske systemer. De bruges primært i biografprojektorer som afløsning for de gamle kulbuer.
En særlig udgave, som hurtigere kommer op på fuld ydelse bruges især i tyske luksusbiler. Afgiftreglerne i Danmark gør dem mindre almindelige her. Man skal have automatisk justerende lygter for at undgå blænding. 

[Morten Jødal]

Idag har jeg for første gang købt og isat en "krystalpære" i en lampe hos mine forældre, hvor selve pærens udseende spiller en stor rolle.
Det var en 28 W kertepære, som erstattede en 40 W klar kertepære, og resultatet var, hvad angår lyskvaliteten, intet mindre end fremragende.

Hvad angår prisen, var den kun en smule højere end for traditionelle pærer: Føtex tog 19,95 kr. pr. stk. for krystalpærer, men solgte klare 40 W kertepærer i 2 stk. pakninger til 38,95 kr. - altså 50 øre mere pr. krystalpære.
Men så lover de også en levetid på 2000 timer, mod 1000 timer for standardpærer, hvilket jo reelt halverer prisen for krystalpæren i det lange perspektiv.
Hertil kommer elbesparelsen, som på 1000 timer vil løbe op i 12 kWh, eller med dagens elpriser nær 20 kr.

Alt dette vel at mærke UDEN tab af lyskvalitet - nærmere tværtimod! Så det er vel ingen hemmelighed, at min reaktion på mødet med den nye lyskilde nærmer sig begejstring!   
Hvilket dog ikke forhindrer mig i at købe "rigtige" sparepærer til en række anvendelser, hvor udseende og lyskvalitet ikke er lige så vigtige faktorer.

[B Mønnike]

Har jeg forstået det rigtigt. En krystalpære er en almindelig pære der er forsynet med en halogen indsats der også har en glødetråd der afgiver varme.

Den skulle så efter min hovedreregning give en besparelse på 30% hvilket jo bestemt ikke er dårligt, men i min optik er det stadig en glødetrådspære der bare er konstrueret for at give politikerne en kattelem fordi de har kvajet sig.
 
Ethvert fornuftigt meneske har skiftet alle glødepærer ud med sparepærer der giver en endnu bedre reduktion i forbruget  hvor der foregår langtidsoplysning.

Glødepærer anvendes da kun der hvor man ikke kan montere andet eller der skal opnås en for mig uforståelig effekt. Jeg har ingen problemer med sparepærer.

Så alene elregningen gør at forbudslovgivning for mig er overkill(på udenlandsk).